 |
|
|
 |
|
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Nr. 22 Lånedokumenter på dansk hos Jyske
Bank i Cannes...
Nr. 21 En kundes oplevelser med Jyske Bank
i Cannes...
Nr. 20 Jyske Bank brød børsregler...
Nr. 19 Jyske Bank i aktion mod krisekunder...
Nr. 18 Klagesager mod Jyske Bank i Cannes...
Nr. 17 Kun Danske Bank i Klemme - Jyske Bank
vil ikke udtale sig...
Nr. 16 Klager over Jyske Bank i Cannes:
Skrivelse fra Pengeinstitutankenævnet...
Nr. 15 Klager over Jyske Bank i Cannes:
Skrivelse fra Forbrugerombudsmanden...
Nr. 14 Jyske Bank: Ny stævning...
Nr. 13 Jyske Bank taber Hedge fund sag...
Nr. 12 Hvem har lyst til at være kunde i Jyske
Bank ?
Nr. 11 Tilbud fra FINANSWATCH...
Nr. 10 Klip fra Finanswatch
Nr. 9 Kontohavernavne i fransk bank...
Nr. 8 Klagefrist mod Jyske Bank
Nr. 7 Hvem har lyst til at være kunde i
Jyske Bank ...
Nr. 6 Sådan bør du tackle din bank...
Nr. 4 Jyske Bank information contra Danske Bank's
Nr. 3 Henvendelse til Jyske Bank's direktion
19. september 2011
Nr. 2 JYSKE BANK låne-arrangementer indgået hos
Jyske Bank i Cannes...
Nr. 1 Pengeoverførsler fra Danmark til Frankrig
Nr. 22
12. januar 2012
LÅNEDOKUMENTER HOS JYSKE BANK I CANNES...
En læser ønskede at få sine lånedokumenter på dansk.
For øjeblikket er de alene på engelsk og fransk, hvilket kan gøre det svært for mange lånere at gennemskue låne-betingelserne.
Vedkommende rettede henvendelse til Jyske Bank Private Banking i København, som administrerer lånene, men fik desværre dette svar:
Låneaftalen er udarbejdet på engelsk/fransk og findes ikke på dansk.
Vi kan desværre ikke tilbyde, at oversætte den til dansk.
Venlig hilsen
Inger Brogaard
Credit Assistant, Keyplan Mortgage
Credits and Compliance
|
T +45 89 89 62 03 | F +45 89 89 62 05
Vesterbrogade 9 | DK-1780 København V
Business registration number:
17 61 66 17
Egentlig lidt mærkeligt, når det er en dansk bank, der "handler" med bl.a. danske kunder i Frankrig.
|
Nr. 21
17. januar 2012
EN KUNDES OPLEVELSER MED JYSKE BANK I CANNES...
Fra en af vore læsere - Henrik Stein - har vi modtaget nedenstående skrivelse med opfordring til at bringe den i sin helhed på LES DANOIS.
Da LES DANOIS gerne vil informere og orientere så bredt som muligt følger skrivelsen hermed:
Her er mit bidrag til spændende oplevelser med Jyske Bank. Venligst noter, at nedenstående er per hukommelse. Jeg havde været kunde i Jyske Bank i 20 år, da jeg flyttede til Vence i 2003 og gik over til JB Privat Banking gennem filialen i Cannes det var i 2004/05, tror jeg. På det tidspunkt vidste JB at jeg var amerikansk statsborger, men så ingen problem i det, skønt jeg husker at ( hvad er det nu han hedder, den daværende chef =nuværende chef, Thomas Nielsen??) sagde at der var nogle specielle regler for amerikanere. I 2007 eller 08 modtog jeg både tlf.opkald samt brev fra JB i KBH, at det var forbudt for amerikanske statsborgere at have investeringer i en udenlandsk bank, da der var strikse regler for hvordan og hvad amerikanere måtte investerer i. JB havde til dette formål oprettet et amerikansk datterselskab JGAM, tror jeg det hedder. JGAM havde kostet kassen samt spidsen af en jetjager at oprette og JB var nu den eneste danske bank som legalt kunne servicere amerikanske investorer (sagde de). So far so good, men nu begynder morskaben: ·På spørgsmålet om omkostninger for kunden (mig) fortalte personen fra JGAM mig at det var meget billigere at anvende JGAMend JB. Hvad han ”glemte” at sige var, at det var handelsomkostningerne der ca. var halv pris, men at de årlige gebyrer var eksorbitante, så de samlede udgifter blev ca. 4 gange så dyre. ·Jeg spurgte om jeg kunne overfører mine investeringer til JGAM. Disse bestod af firmaobligationer, som jeg var blevet rådgivet af JB til at investere i et par år før. Dette kunne ikke lade sig gøre. Disse papirer skulle sælges og der skulle investeres i en pulje, som jeg ingen indflydelse havde på! Finanskrisen rullede og på papiret var mine firmaobligationer faldet 30% i værdi! På spørgsmålet om hvem der skulle dække dette tab i tilfælde af, at jeg skulle flytte til JGAM, var svaret, at det skulle kunden, altså mig! Jeg tror jeg spurgte om han havde slået hovedet eller fået det hvide snit, eller noget i den retning. ·Derefter blev jeg oplyst om at jeg hellerikke kunne opretholde mine andre konti i JB, f.eks. kreditkort(current account), ratepensioner og et par andre konti. At disse skulle lukkes, for de kunne ikke overføres til JGAM. Jeg nægtede pure at tro den historie, det rene tankespind: Om han virkelig selv troede på at amerikanere ikke måtte eje lokale bankkonti, hvis de boede uden for USA? Hvordan havde han tænkt sig at en amerikaner skulle kunne håndtere sin løn eller løbende daglige udgifter? Troede han virkelig at den amerikanske stat var tosset? Jeg bad ham om at undersøgesagen til bunds. Han vendte tilbage og indrømmede, at jeg havde ret og at jeg alligevel kunne beholde mine andre konti i JB. ·Jeg blev efterhånden mere og mere mistroisk overfor hele projektet JB/JGAM, så jeg skrev aldrig under på noget dokument og trak processen i langdrag. Det der endeligt fik mig til at skrotte JB /JGAM, var, da man meddelte mig, at på en hvis dato trak man en streg i sandet, altså satte en deadline. Så skulle investeringerne overføres! Deadline kom og gik, jeg skrev stadig ikke under, da dervar et par ting at undersøge. Så modtog jeg dokumentation fra JGAM på deres brevpapir, at jeg nu var kunde hos JGAM med kundenummer etc. Og skulle skrive under. Det var for groft. Jeg udbad mig kopi af det dokument eller brev, bærende min underskrift, hvori jeg havde autoriseret JB/JGAM til at overføre mine investeringer. Dette fik jeg naturligvis aldrig svar på, da der ikke findes/fandtes et sådant. Ej heller fik jeg tilkendegivelse på modtagelsen af mit brev. ·I mellemtiden havde jeg kontaktet og forhørt mig hos en anden dansk BANK, om hvad der var op og ned i sagen om amerikanere og investeringer i udenlandske banker. Sagen var den, at en f.eks. dansk bank ikke må rådgive (her skal læses sælge, for bankrådgivere er ikke andet end sælgere) en amerikansk statsborger om, hvilke papirer kunden bør investere i og hvis de gør det, skal de gøre det efter strikt amerikansk lovgivning på området. Altså gennem et amerikansk registeret selskab, så som JGAM! Men en udenlandsk bank, må gerne handle for og opbevare i depot papirer for en amerikansk statsborger. Kunden skriver så under på, at banken må opgive dette til de amerikanske myndigheder, samt at kunden er indforstået med at banken IKKE må rådgive kunden! Det er unægtelig en noget anden historie en den jeg fik fra JGAM!!! ·I bakspejlets klare lys, stod det helt klart, at JB ved oprindeligt at råde mig til at købe værdipapirer var ulovligt i henhold til amerikansk lov. Men ved at jeg autoriserede JGAM til at sælge mine værdipapirer i JBs depot, for derefter at investerer pengene lovligt set med amerikansk øjne, havde man løst 2 problemer: 1.At frigøre sig fra den ulovlige handling. 2.At beholde kunden ·Derfor flyttede jeg rub og stub til en anden dansk bank! Jeg opfordrer alle andre til at gøre det samme. Man kan ikke være tryg ved en bank som fortæller halve sandheder eller direkte løgnehistorier. PS: Jeg skrev stort set hele ovenstående ”skabelsesberetning” til direktionen for JGAM, og fik det helt konkrete svar: ”Goddag-mand-økseskaft” eller på amerikansk ”Don’t call us we won’t call you”. Dertil kan jeg kun svare JB/JGAM. ”If the phone aint ringing it’s me not calling!” Henrik Stein
Nr. 20
30. januar 2012
Fra Finanswatch.dk har vi sakset følgende artikel.
Professorer: Jyske Bank brød børsregler
Jyske Bank burde allerede i oktober have fortalt markedet, at bankens udsigter
i Jyske Hedge-sagerne var alvorligt forringede
.
Jyske Bank har i månedsvis undladt at oplyse børsen om en sag, der kan have tunge økonomiske konsekvenser for banken. Og ved sin tavshed har banken forbrudt sig mod fondsbørsen regler. Sådan lyder konklusionen fra to professorer
, der har gået bankens handlinger efter i sømmene.
”Det er vores opfattelse, at banken burde have oplyst markedet allerede i forbindelse med, at Østre Landsret afsagde den første dom i en Hedge-sag i oktober. Beløbsmæssigt drejede det sig ganske vist kun om en mindre sag
med en erstatning på ca. 800.000 kr.,” siger Nis Jul Clausen, professor i børsret ved Syddansk Universitet, og uddyber:
”Men dommen fra oktober var den første afgørelse blandt mange sager, og da landsretten siger ja til, at der er et erstatningssvar, så mener vi, set i
lyset af de mange andre sager og gruppesøgsmålet, samt den lange stribe nederlag, banken tidligere har lidt ved Pengeinstitutankenævnet, at banken havde en pligt til at oplyse markedet om sagen.”
Du kan gå ind på Finanswatch.dk og læse hele artiklen.
Nr. 19
7. februar 2012
JYSKE BANK I AKTION IMOD KRISEKUNDER...
Fra Finanswatch.dk og Jyllandsposten har vi hentet følgende uddrag:
AF BIRGITTE DYREKILDE
Offentliggjort 07.02.12 kl. 06:30
Jyske Bank anbefaler konsulenter til bestyrelse og andre centrale opgaver hos bankens krisekunder. Virksomhedsejere har følt sig presset fra magten i deres eget selskab.
Uden officielt at have taget kontrol med selskaberne har Jyske Bank siden krisen brød ud i 2008 styret hundredvis af svage små og mellemstore virksomheder herhjemme ved indsættelse af "anbefalede" konsulenter i bl. a. selskabernes bestyrelse.
Officielt har de såkaldte "ressourcepersoner" i bestyrelsen intet med banken at gøre, for det vil kræve, at banken tager kontrol med virksomheden, får den ind på bankens balance, og får den solgt inden for en kortere årrække. Men reelt er de såkaldte ressourcepersoner nøje udvalgt af banken og kan gennemføre vidtrækkende ændringer med banken i ryggen.
Jyske Banks praksis har udviklet sig til et regulært drama i Karl Molin Stålkonstruktioner, hvor ejerne indsatte Lars Bjørn som bestyrelsesformand, som derefter med banken i ryggen har fyret familien fra virksomheden, presset den ud af bestyrelsen og nu vil sælge majoriteten af selskabet til en kapitalfond og Lars Bjørn med en latent trussel om, at banken ellers vil opsige sit lån på knap 80 mio. kr.
Nr. 18
7. januar 2012
KLAGESAGER OVER JYSKE BANK I CANNES...
LES DANOIS har tidligere skrevet herom - sidst 2. januar 2012 - hvor vi orienterede om, at klagesagerne kunne indbringes for Pengeinstitutankenævnte i Danmark.
Vi har nu også modtaget svar på vor henvendelse til Forbrugerombudsmanden, som fortæller:
De oplyser, at De har optaget et lån hos Jyske Bank i Cannes i forbindelse med et boligkøb i Frankrig.
De oplyser, at lånet i sommeren 2011 blev konverteret fra fransk valuta til Euro. De blev efter det oplyste ikke varslet om dette, og konverteringen medførte, at Deres lån voksede med 61.000 Euro.
Jyske Bank i Danmark har henvist Dem til at føre sagen i Frankrig, og De beder nu om Forbrugerombudsmandens vurdering af, hvorvidt dette er korrekt.
Generelt kan vi oplyse, at Bankpakke II har givet Forbrugerombudsmanden kompetence til at kunne føre retssager på det finansielle område.
Af § 348, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed følger det:
"§ 348. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a."
Det er Finanstilsynet, der er den generelle tilsynsmyndighed for finansielle virksomheder, og i første omgang skal vi derfor anbefale, at De henvender Dem til en advokat for få afklaret, om sagen kan behandles i Danmark. Såfremt dette er tilfældet skal vi anbefale, at De herefter henvender Dem til Finanstilsynet.
På nuværende tidspunkt foretager vi os ikke yderligere i sagen, men såfremt sagen kommer til at foregå ved et dansk ankenævn eller domstol hører vi gerne herom.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
|
|
|
|
Camilla Gabriella Skov
|
|
Fuldmægtig, cand.merc.jur
Direkte tlf.: 4171 5044
E-mail: cmt@kfst.dk
|
|
|
Ovennævnte til orientering for dem, der har lignende sager kørende, og vi vil løbende orientere om udviklingen.
11. november 2011
Fra FINANSWATCH har vi sakset følgende:
Kun Danske Bank i italiensk klemme...
Danske Bank oplyser som den eneste af de store hjemlige banker, at man har italienske statsobligationer.
Jyske Bank vil ikke sige, om man også har satset på Italien.
Som den eneste af landets storbanker har Danske Bank valgt at satse på italienske statsobligationer - og oplyse det.
Konkurrenterne i Jyske Bank er derimod tavse om hvorvidt man har købt op i støvlelandets gæld.
Læs hele indlægget inde på Finanswatch.
13. januar 2012
KLAGER OVER JYSKE BANK I CANNES:
SKRIVELSE FRA PENGEINSTITUTANKENÆVNET...
13. januar 2012
SKRIVELSE FRA FORBRUGEROMBUDSMANDEN...
Kære Peter Fabricius,
Tak for Deres e-mail.
De oplyser, at De har optaget et lån hos Jyske Bank i Cannes i forbindelse med et boligkøb i Frankrig.
De oplyser, at lånet i sommeren 2011 blev konverteret fra fransk valuta til Euro. De blev efter det oplyste ikke varslet om dette, og konverteringen medførte, at Deres lån voksede med 61.000 Euro.
Jyske Bank i Danmark har henvist Dem til at føre sagen i Frankrig, og De beder nu om forbrugerombudsmandens vurdering af, hvorvidt dette er korrekt.
Generelt kan vi oplyse, at Bankpakke II har givet Forbrugerombudsmanden kompetence til at kunne føre retssager på det finansielle område.
Af § 348, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed følger det: "§ 348. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a." Det er Finanstilsynet, der er den generelle tilsynsmyndighed for finansielle virksomheder, og i første omgang skal vi derfor anbefale, at De henvender Dem til en advokat for få afklaret, om sagen kan behandles i Danmark. Såfremt dette er tilfældet skal vi anbefale, at De herefter henvender Dem til Finanstilsynet.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
|
|
|
|
Camilla Gabriella Skov
|
|
Fuldmægtig, cand.merc.jur
Direkte tlf.: 4171 5044
E-mail: cmt@kfst.dk
|
|
|
|
|
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151 |
|
Borsen.dk
09/12
26/11
08/07
07/07
09/06
07/06
21-12-2010 07:49 Jyske Bank får nu endnu en sag på halsen i kølvandet på omstridt rådgivning til investeringslystne danskere.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten vil Forbrugerombudsmanden i dag eller i morgen stævne banken efter at kunder under finanskrisen tabte 885 mio. kr. på at sætte penge i en hedgeforening efter råd fra banken.
"Jyske Bank bliver stævnet i ni prøvesager, som handler om, hvorvidt banken er erstatningsansvarlig for salget," siger forbrugerombudsmand, Henrik Øe til avisen.
Det drejer sig om sager, hvor kunderne i forvejen har vundet i Pengeinstitutankenævnet. Forbrugerombudsmanden valgte også i sidste uge, at stævne Jyske Bank i en anden gren af sagen.
Og en forening af omkring 1000 utilfredse investorer har også stævnet banken efter samlet tab tæt på 400 mio. kr.
Østre Landsret mener, at Jyske Bank er ansvarlig for tab i hedgefond. Sager for 800 mio. kr. på vej
Foto : Scanpix
12-10-2011 11:24 Jyske Bank skal betale erstatning til et anpartsselskab, der har tabt ca. 800.000 kr. i hedgeforeningen Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer. Det har Østre Landsret afgjort. Sager for 800 mio. kr. er på vej.
Landsretten fandt, at Jyske Bank var ansvarlig for anpartsselskabet D’s tab, fordi banken ikke havde ydet tilstrækkelig rådgivning. Anpartsselskabet investerede ca. 1 mio. kr. i hedgeforeningen i oktober 2007 efter et enkelt møde med Jyske Bank. Størstedelen af investeringen blev tabt under finanskrisen i oktober 2008.
"Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at D ikke inden mødet havde viden om eller erfaring med hedgeforeninger og gearede produkter, samt at D ikke under mødet fik den krævede individuelle rådgivning om karakteristika og ricisi ved Jyske Hedge Invest Markedsneutral – Obligationer, herunder om den betydelige gearing og risikoen for, at tab må realiseres i tilfælde af en uventet kursudvikling af tilstrækkeligt omfang," skriver Østre Landsret.
Det blev endvidere lagt til grund, at D ikke ville have foretaget den pågældende investering, hvis D havde fået den fornødne rådgivning, anfører Landsretten.
Samlet krav på 800 mio. kr.
Østre Landsret har i dag kun truffet afgørelse i den første af sagerne mod Jyske Bank. De samlede krav udgør ifølge banken ca. 800 mio. kr. Begrundelsen fra Landsretten er, at hedgeforeningen er et forholdsvist kompliceret investeringsprodukt.
"Landsretten anførte videre, at pengeinstitutters formidling af salg heraf til kunder, der ikke har nogen forhåndsviden om sådanne hedgeprodukter, derfor krævede en nærmere individuel rådgivning om navnlig risiciene ved investeringen. I forhold til sådanne kunder kunne en brochure med et prospekt ikke træde i stedet for den individuelle rådgivning, men alene supplere denne," skriver Østre Landsret..
"Landsretten fandt, at der ikke forelå egen skyld eller accept af risiko, eller at banken kunne fritages for ansvar på grund af bankens henvisning til, at finanskrisen havde været uforudsigelig. Jyske Bank blev derfor ved dommen pålagt at betale erstatning til D svarende til forskellen mellem købsprisen og den aktuelle kursværdi," fortsætter retten.
Baggrund fra Østre Landsret:
Hedgeforeningen købte og solgte obligationer. Foreningen spekulerede i renteforskelle (rentespændet) mellem forskellige typer obligationer. Hedgeforeningen kunne låne og investere for op til 25 gange det beløb, investorerne havde indbetalt (gearing). Herved mangedobledes gevinsten eller tabet.
Hvis rentespændet uventet blev væsentligt forøget, formindskedes foreningens formue betydeligt. På grund af de store lån var der i hedgeforeningens vedtægter fastsat risikorammer. Lånene og risikorammerne betød, at hvis kurserne udviklede sig meget uhensigtsmæssigt, så skulle foreningen sælge en stor del af obligationerne for at undgå yderligere tab. I så fald ville der blive realiseret et væsentligt og permanent tab. Som følge af gearingen var det ikke muligt i stedet at beholde obligationerne og afvente en eventuel kursstigning.
Under finanskrisen blev rentespændet udvidet så meget, at hedgeforeningen i oktober 2008 måtte sælge en stor del af sine obligationer til en lav kurs. Det betød, at bl.a. D tabte omkring 800.000 kr.
Ovennævnte er sakset fra Børsen.dk med Børsens tilladelse.
|
|
|
|
ANDERS DAM UDTALER:
DET ER KUNDENS EGEN SKYLD
|
|
|
26. oktober 2011
28. oktober 2011
FINANSWATCH - HER FINDER DU EN MASSE NYHEDER OM BANKER, FORSIKRINGSSELSKABER, REALKREDIT OG MEGET MERE...
Nyhederne bliver løbende opdateret, og du kan gå ind på
www.finanswatch.dk
og få et øjeblikkeligt overblik.
Du har også mulighed for at tilmelde dig et 30 dages gratis prøve-abonnement.
Hvis du ønsker at abonnere fast kan vi glæde dig med, at LES DANOIS og FINANSWATCH har indgået en aftale om en fordelagtig pris til dig.
Normalprisen er danske kroner 695.- i kvartalet.
Hvis du tilmelder dig og nævner LES DANOIS er din pris danske kroner 250.- i kvartalet. Du får så samtidig mailet FINANSWATCH'S nyhedsbrev.
Har du spørgsmål til FINANSWATCH kan du kontakte Daniel Sørensen på tlf. +45 71 71 74 23 eller mobil +45 31 19 15 55.
Du kan bestille abonnementet hos Daniel på
daniel@fwatch.dk
God fornøjelse.
LES DANOIS vil løbende bringe nyheder fra FINANSWATCH.
11. november 2011
Fra FINANSWATCH har vi sakset følgende:
Kun Danske Bank i italiensk klemme...
Danske Bank oplyser som den eneste af de store hjemlige banker, at man har italienske statsobligationer.
Jyske Bank vil ikke sige, om man også har satset på Italien.
Som den eneste af landets storbanker har Danske Bank valgt at satse på italienske statsobligationer - og oplyse det.
Konkurrenterne i Jyske Bank er derimod tavse om hvorvidt man har købt op i støvlelandets gæld.
Læs hele indlægget inde på Finanswatch.
Nr. 9
12. september 2011
KONTOHAVER-NAVNE...
Vi har tidligere skrevet herom og nogle læsere reagerede ret hurtigt med, at deres bank sagde noget andet.
Her er en uddybning af spørgsmålet, som vi har modtaget fra advokat Max Ulrich Klinker:
BREVKASSEN
af Max Ulrich Klinker, advokat og avocat
Min besvarelse til spørgsmål om adgang til franske bankkonti, når en ægtefælle dør (se brevkassen den 22. juli 2011) har givet anledning til gode kommentarer og endda også indvendinger
.
Flere læsere henviser til, at der netop i deres bank ikke består en risiko for bankkonti lukker, mens et skifte står på. I min besvarelse anførte jeg, at « ... i Frankrig ved banken almindeligvis ikke om dødsfald før pårørende selv - det kan udmærket være en bekymret arving,en efterladt ægtefælle, advokat eller notar, oplyse om det. Herefter lukkes afdødes konti. De kan tidligst åbnes, når en notar har udfærdiget et foreløbigt « acte notarié », der er en oversigt over, hvem der skal kaldes til arv. Dette dokument kan være flere måneder undervejs, navnlig hvis boet er komplext..».
Hvis der er en risiko for – og den behøver ikke at være stor, at længstlevende ikke på betryggende vis vil kunne administrere den fælles konti eller, at trediemand mener at have et tilgodehavende – hvilket beviskravet til i første omgang er lille, så lukkes alle konti, hvor afdøde er titulær.
På det grundlag anbefaler jeg fortsat
,
at den efterlevende ægtefælle (også) har konti udelukkende i eget navn, så disse ikke ind i afdødes skiftesituation. Der bør stå beløb, som vil kunne dække udgifter m. m. i en rum tid. En opsparingskonto som « livret » vil være en oplagt muligt. Den er forholdsvis pænt forrentet
og kan opsiges uden varsel (se den enkelte banks betingelser).
Nice, 1. september 2011
Cabinet Klinker - Cabinet d´Avocats
13, Boulevard Gambetta
06000 Nice
FRANCE
+33 (0) 4 92 15 05 05
info@klinker.fr
www.klinker.fr
|
|
|
|
ANDERS DAM UDTALER:
DET ER KUNDENS EGEN SKYLD
|
|
|
23. september 2011
23. september 2011
Fra Borsen.dk har LES DANOIS sakset denne artikel:
Forbrugerne risikerer økonomiske tæv ved at stole for meget på bankrådgiveren, men hvordan gennemskuer man de finansielle supermarkeders bagvedliggende interesser?
Det er i dag så godt som umuligt ikke at være viklet ind i et finansielt supermarked. Hvis man vælger f.eks. Danske Bank kan man få gode rabatter på også at vælge Danica Pension og Realkredit Danmark. Her er nogle tips til, hvordan du bør bevæge dig i de finansielle supermarkeders farvande.
Vælg med omhu. Bliver man først viklet ind, er det svært at sno sig ud igen og skifte til et andet finansielt supermarked, i hvert fald ikke uden omkostninger. Du bør finde en bankrådgiver, som er til at forhandle med, og som kan forklare alt til bunds.
Stol ikke blindt på banken. Bankens interesse er at sælge dig mest muligt og at tjene flest muligt penge på dig. Man skal derfor være så godt klædt på som muligt, inden man møder sin rådgiver. Du bør have dit eget overblik over din økonomi og selv kunne gennemskue, om produktet nu også er nødvendigt.
Brug din indre handelsmand. Fordi bankens produkter er filtret sammen og udgør forskellige pakker, er det meget vanskeligt at sammenligne priserne med dem i konkurrerende finansielle supermarkeder. Det betyder dog ikke, at du ikke kan forhandle gebyrerne af og priserne længere ned – specielt når du samler dine køb.
Undersøg andres priser. Selvom du kan få rabatter i din bank, og selvom det kan være svært at sammenligne produkterne, kan det være en god idé at undersøge andre koncerners priser. Hvis ikke bare for at kunne vise din egen bank, at du er prisbevidst.
Hav alt på skrift. Vær sikker på, at en aftale er en aftale, når bankrådgiveren giver dig et løfte. Få aftalerne skriftligt.
Hold dig til det, du forstår.
Undgå at banken fifler din økonomi ind i nye konstruktioner og smarte løsninger, hvis du ikke forstår den, og hvis de ikke er blevet testet af andre.
Det gælder alle banker. Du er ikke beskyttet fra de finansielle supermarkeder ved at vælge en lille bank. De fleste banker har samarbejdsaftaler, datterselskaber eller søsterselskaber, som de højst sandsynlig vil anbefale, når du skal på finansielt indkøb.
Sådan bør du tackle din bank
Forbrugerne risikerer økonomiske tæv ved at stole for meget på bankrådgiveren, men hvordan gennemskuer man de finansielle supermarkeders bagvedliggende interesser?
PS - Bankrådgiver eller kunderådgiver ? - Vurder selv !
25. september 2011
JYSKE BANK'S TVANGSKONVERTERINGER OG VALUTASKRED...
Vi har den sidste måneds tid skrevet herom flere gange og dette har medført, at en af vore læsere har gjort opmærksom på den information, der er udgået fra DANSKE BANK i løbet af de sidste par år.
Vi bringer her lidt udpluk af DANSKE BANK'S informationer:
I år 2010:
CHF-lån: Jeg har netop modtaget en frisk prognose på CHF som jeg vedhæfter - banken har ændret sin prognose med al den usikkerhed der nu er forbundet med prognoser til stigende CHF frem mod sommer - nu ved vi jo ikke hvornår I får solgt andelsboligen, og dermed skal indfri lånet, men jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at indfrielsesomkostningen kan (læs: kan, ikke vil) stige henover sommeren i takt med EVT. stigende CHF. I kan således overveje at omlægge til EUR eller DKK - rentesatsen vil være lidt højere, men usikkerheden omkring kurs på CHF kan dermed lukkes - spotkursen på bankens salg af CHF mod DKK er lige nu 505,54.
Hvis vi ikke får drøftet det på et senere tidspunkt, så husk endelig, at evt. kurstab på valuta ved indfrielse af valutalån er fradragsberettiget ved såvel betaling af løbende afdrag som indfrielse af valutalånet.
-
Du glæder dig formentlig over, at du ikke er eksponeret overfor CHF på nuværende tidspunkt - markedet er fuldstændig hysterisk og meget vanskeligt at agere i - ingen havde formentlig nogensinde drømt om, at vi kortvarigt skulle op at røre kurs 740 - lige nu ligger vi ca. i 675, og det er umuligt at forudse noget som helst - der går rygter om at schweizerne vil forsøge at binde sig til EUR på et niveau i DKK på ca. 650 - men det er et rygte.
Mange vil formentlig overveje at lukke deres forretninger ned, hvis vi når ned i kurs 650 - med risiko for, at kursen kan falde yderligere. I den anden ende af skalaen, kan vi ikke sætte noget øvre loft - kommer der yderligere mistillid op markederne, kan kursen skyde op igen, og man må derfor som låntager gøre op, hvornår det ikke er "sjovt" at være med længere og man derfor gerne vil trække stikke ud, tage tabet og måske få sin nattesøvn tilbage - skattevæsnet betaler jo heldigvis ca. 1/3-del af det realiserede tab.
Vi må endnu en gang konstatere, at valutalån ikke er for "Maren ved kæret".
Som lånekunde kan man indgå både stop-loss og stop-profit aftaler = automatisk nedlukning hvis kursen enten når ned i et givent niveau (stop-profit) eller op (stop-loss) - markedet er dog så volatilt, at man ved stop-loss har stor sandsynlighed for at blive lukket ned - kommer kursen blot en enkelt gang - selv ganske kortvarigt - op at røre den fastsatte max. kurs, klapper "fælden" og lånet lukkes omgående.
- Jfr. netop afsluttet samtale med ...., vil jeg foreslå at I med baggrund i den seneste prognose overvejer følgende;
Lånet CHF 293.088,31 har renteudløb 06.07.2010 - pr. denne dato kunne I overveje at omlægge lånet til EUR med ny renteperiode 01.08.2010 hvor jeg forstår andelsboligen er solgt pr.
Kurserne vil naturligvis være de pr. 06.07.2010 gældende, men lige nu ville omlægningen se således ud;
Køb af CHF 293.088,31 - spotkurs 562,96 - DKK 1.649.969,95
Salg af EUR 221.889,45 - spotkurs 743,60
Omkostningen til disse valutahandler ligger i de angivne kurser - ca. 4.500 kr. totalt
Aktuel rente CHF 1,64
Aktuel rente EUR 1,83
OBS! Valutakurser og renter er alene til orientering, idet de afspejler billedet lige nu.
Såfremt lånet endnu ikke er indfriet 01.08.2010, vil jeg foreslå at vi kun forlænger en måned af gangen med henblik på max. flexibilitet.
Som det fremgår af disse skriv fra DANSKE BANK til deres kunde er der tale om en grundig - og tidlig - orientering.
JYSKE BANK skriver blot til en af sine kunder:
- det er ikke bankens ansvar at informere om kursudviklingen, - det må kunden selv følge med i !!
Og iøvrigt kommer denne information fra JYSKE BANK først primo 2011. Og ikke alle låntagere modtager den.
24. september 2011
JYSKE BANK'S TVANGSKONVERTERINGER - SKRIVELSE TIL DIREKTIONEN...
En læser har sendt denne skrivelse til Jyske Bank's direktion 19. september 2011, men har til dato endnu ikke fået svar på sin henvendelse.
Tak for tilsendte brev og mail dateret 12.09.2011 og 15.09.2011. Vi har hertil følgende kommentarer:
1. OPRETTELSE AF KEYPLAN-LÅN
Vi har oprettet lånet i Jyske Bank i Cannes og fik en grundig information om renteudviklingen - euro contra chf. Vi blev oplyst, at renten de sidste 10 år var steget og faldet på chf, men at det var bedre i det lange løb at betale RENTEN i chf.
Vi fik således oplyst en hovedstol i chf, på grundlag af hvilken renterne skulle beregnes. Vi var selvfølgelig klar over at renten kunne stige og at lånet i perioder kunne blive dyrere.
Men vi har ALDRIG fået information om en evt. kursrisiko. Lige som vi aldrig ville være gået ind i lånet, hvis vi havde vidst, at det var valutaspekulation.
Vi er "hr. og fru Danmark" og har ingen forstand på valutaspekulation, hvilket banken også ved - og har vidst fra begyndelsen.
Vi har tidligere hos Jyske Bank på Gibraltar fået udarbejdet en risikoprofil, der klart indikerer "stor sikkerhed og lille risiko". Vores alder taget i betragtning er det derfor en tilsnigelse fra Jyske Bank's side at råde til risiko-investering.
Da Jyske Bank var klar over ovenstående var det i det mindste fair at give "dumme kunder" besked, når der pludselig bliver en risiko de ikke har fået besked på eller er vidende om.
2. KLAGE TIL PENGEINSTITUTANKENÆVNET I DANMARK
Vi har besluttet - i første omgang - ikke at benytte os af denne mulighed, da vi er blevet informeret om, at Jyske Bank alligevel ikke følger de afgørelser der træffes i Ankenævnet, - og ikke har gjort det de sidste to år. Vi vil derfor i løbet af den kommende uge bede vor advokat hernede indbringe sagen for en fransk domstol.
3. ETABLERING AF LÅNET I CHF
Vi har aldrig bedt om at få lånet etableret i CHF - og alle papirer indikerer da også, at det er etableret i Euro. Det overrasker os, at Jyske Bank ikke - efter 6-8 ugers rykkere fra vores side - kan fremlægge den ønskede dokumentation , men sluttelig må oplyse, at der er tale om en mundtlig aftale. Det pointeres at en sådan mundtlig aftale ikke foreligger.
4. VARSEL OM OMVEKSLING
I oplyser, at der er sendt orientering ud i januar 2011, men denne har vi aldrig modtaget.
5. VI STOPPER RENTEBETALING PÅ LÅNET
Fra d.d. stopper vi rentebetalingen på lånet og har informeret vor kunderådgiver i Jyske Bank, Helsingør, herom. Når hovedstolen på euro 210.000 er betalt imødeser vi en ny renteopkrævning.
6. INDFRIELSE AF LÅNETS HOVEDSTOL
I løbet af ca. 3 uger vil vi indbetale euro 210.000 til Jyske Bank til indfrielse af hovedstolen - i henhold til Keyplan-aftalen.
7. INFORMATION I LØBET AF DEN KOMMENDE UGE
Som det fremgår af hjemmesiden www.lesdanois.dk er der allerede omtale af keyplan-arrangementerne i Jyske Bank i Cannes.
I løbet af den kommende uge påtænkes det at udsende det månedlige nyhedsbrev til vore læsere, hvilket vil sige ca. 3000 e-mail-adresser fordelt over hele Europa, hvor vi vil henvise til indlægget.
Samtidig vil nyhedsbrevet blive sendt til Jyske Banks direktion til orientering.
Har andre været i samme situation hører vi meget gerne fra dem.
Nr. 2
12. september 2011
JYSKE BANK LÅNE-ARRANGEMENTER INDGÅET MED JYSKE I CANNES...
Fra flere af vore læsere har vi fået henvendelser omkring behandlingen af låne-arrangementer i JYSKE BANK i Cannes.
Der er tale om lån/keyplan-aftaler indgået med JYSKE BANK i Cannes, der har givet rådgivning i forbindelse med indgåelse af låne-aftalerne. I januar 2011 udsendes angiveligt breve til en række låntagere, hvor der gøres opmærksom på, at CHF er ved at stige voldsomt. Flere låntagere modtager dem ikke - og JYSKE følger ikke op på brevene, f.x. ved at bede om en bekræftelse på modtagelsen.
Eller bare en reaktion fra låntager. Dette medfører voldsomme tab for kunderne, da kursforskellen vokser markant frem til juni 2011, hvor der nu fra JYSKE'S side bliver tale om en tvangskonvertering til euro.
I forbindelse med, at der opstår problemer i forbindelse med låne-sagerne nægter JYSKE i Cannes - hvor aftalerne er indgået - at tage sig af sagen og henviser i stedet til København eller Silkeborg.
JYSKE i Cannes har heller ikke sagerne arkiveret - så de er ikke i stand til at svare på spørgsmål om detaljer omkring lånesagerne. Sagsakterne er sendt videre til Danmark og når man beder om en kopi af et dokument i sagen får man at vide, at den ligger hos Juridisk afdeling i Silkeborg. Derefter hører man ikke mere - på trods af adskillige rykkere.
Der har også været tilfælde, hvor JYSKE har konverteret fra en valuta til en anden - uden at indhente tilladelse fra kunden, ligesom der er tilfælde, hvor konverteringen er sket til en valuta, som der ikke er indgået aftale om. Således er der flere tilfælde, hvor der er vekslet til Euro, selvom der i låneaftalen er anført GBP.
Endelig har vi fra en af vore læsere modtaget følgende:
EMNE: JYSKE Bank tvangskonverterer
Jeg var tirsdag den 9/8-2011 af Jyske Bank udsat for en tvangskonvertering af mit huslån uden forudgående varsel.
En tvangskonvertering, jeg klart mener, er i strid med det franske lånedokument, og derfor vil jeg stævne JYSKE Bank her i Frankrig desangående.
Mit lån var i CHF og blev tvangskonverteret til EUR med et stort tab for mig, og selvfølgelig til gevinst for banken. De realiserede i princippet et teknisk kurstab.
Er der andre, der har været udsat for tilsvarende, og de er interesseret i at deltage i et søgsmål mod Jyske Bank, kan de henvende sig til mig, og vi kan evt gøre fælles sag. Der er ingen grund til, at 10-20 husejere
danske advokater paa.
Jeg vil ikke komme med flere detaljer i dette forum, da de berørte selv ved, hvad sagen drejer sig om.
LES DANOIS vil meget gerne høre fra læsere, der har været udsat for lignende, således at der gennem advokat vil kunne rettes en samlet henvendelse til JYSKE - Cannes, København eller Silkeborg -
for at begrænse udgifterne.
LES DANOIS vil gerne tilbyde at koordinere det videre forløb. Send os en mail og fortæl, hvad du har oplevet.
Vi vil naturligvis behandle alle henvendelser med den største diskretion.
De bedste hilsner
LES DANOIS
Redaktionen: peter.fabricius@wanadoo.fr
Nr. 1
13. august 2011
PENGEOVERFØRSLER FRA DANMARK TIL FRANKRIG...
Et spørgsmål om ekspeditionstid dukkede op hos nogle af vore læsere, og LES DANOIS spurgte derfor NYKREDIT, DANSKE BANK, NORDEA og JYSKE BANK.
Alle har svaret - bortset fra NORDEA.
Fra de øvrige banker er svaret, at en overførsel skal tage 2-3 bankdage. Bank-dage er mellem mandag til fredag.
Dette overholdes også af Nykredit og Danske Bank i.h.t. de læsere vi har talt med.
Kun Jyske Bank sidder på pengene i længere tid. Der er flere eksempler på en overførselstid på mellem 6 og 8 dage.
Spørgsmålet er: Hvor er pengene henne i denne periode ? LES DANOIS har spurgt Jyske Bank og afventer svaret.
Det pudsige er også, at hvis en overførsel starter en fredag er pengene "væk" lørdag og søndag og begynder først at bevæge sig igen om mandagen.
Pudsigt da edb-systemerne vel kører hele tiden !
Vær derfor opmærksom på altid at starte en overførsel en mandag.
Den lange ekspeditionstid kan på årsbasis komme til at koste mange rentepenge, der forsvinder op i "den blå luft". Eller skal vi hellere sige ned i bankens lommer.
Gebyr for overførsel er dkk 20.- hvis du selv gør det over netbank og dkk 45.- hvis banken skal ordne det.
Svar fra Jyske Bank:
Sammenfattet kan det siges således:
Du bør lave overførsler mandag til fredag.
Lørdage og søndage er ikke bankdage - og her er dine penge ikke på vej til Frankrig.
Banken vil ikke rigtigt fortælle, hvor de så er henne, - for bankens systemer lukker jo ikke ned.
Et eksempel på beregning af "bank-dage" ved overførsel:
Fra 3/5 til 6/5 er kun 3 bankdage - og ikke 4 !!
Prøv og tæl på dine fingre.
-----------------------------
25. august 2011
PENGEOVERFØRSLER FRA DANMARK TIL FRANKRIG...
Dette skrev vi om i sidste nyhedsbrev nr. 71 og nævnte at Nordea ikke svaret på vores henvendelse.
Det har til gengæld Stig DeGeer i Axat, som skriver:
Vedr. bankgebyr og transfertid kan jeg oplyse, at Nordea bruger 2 - 3 bankdage til at overføre pengene. Det koster 15 kroner, når man anvender egen netbank. Udfører man transaktionen inden 13.00, en hverdag, trækkes pengene der. Efter 13.00 sker trækket dagen efter og pengene begynder "rejsen" derefter.
Tak til Stig DeGeer.
|
|
|
|
|
|