 |
|
|
 |
|
Fra forskellig side er vi blevet opfordret til at etablere en BREVKASSE, hvor læserne kan skrive ind og stille spørgsmål.
Det har vi naturligvis taget til efterretning og har foreløbig fået tilsagn fra tre personer, der gerne vil stå til rådighed for spørgsmål fra vore læsere.
Det er:
Læge Frode Ritter i Vence - lægelige spørgsmål
Ejendomsmægler Morten Andersen, HMJ, i Antibes - ejendomshandel-spørgsmål
Steen Andersen, AXA Forsikring i Nice - forsikrings-spørgsmål
Nis Donatzsky, Depanordique, - edb-computer-
spørgsmål
Revisor Claus Fetterlein - skattespørgsmål
Af hensyn til besvarelse af spørgsmål er det nødvendigt, at de er målrettede og seriøse.
Ovennævnte personer gør det vederlagsfrit og derfor er det også nødvendigt at spørgsmålene er klare og - måske - også af en sådan art, at andre læsere kan få glæde af svarene.
Vi indbyder samtidig andre, der har lyst til at stå til rådighed med gode råd og vejledning til vore læsere til at kontakte LES DANOIS så vi kan få opbygget et panel, som kan være til hjælp og assistance for mange mennesker.
Det kunne f.x. være spørgsmål omkring hus, have, piscine, psykolog, revisor, financiering, internet, tv-modtagelse, investering, computer, - ja, mulighederne er mange.
Send en mail til Redaktionen - og lad os se om vi ikke i fællesskab kan opbygge nævnte panel.
Vi håber, at dette tiltag har interesse for vore læsere og vi ser frem til få mange interessante spørgsmål og henvendelser.
15. februar 2011
BESKATNING AF FRANSK EJENDOM EJET AF ENGELSK SELSKAB...
Fra en af vore læsere i England modtog vi forleden følgende spørgsmål:
Vi er bosiddende i England (30 aar) og er interesseret i at finde ud af,
hvordan skat beregnes ved salg af villa, der har været ejet af vores
engelske firma i 11 aar, har varet brugt som udlejningsejendom og har indgivet
aarlige regnskaber til de franske skattemyndigheder via en fransk revisor.
Villaen skal nu sælges til engelsk køber som IKKE ønsker at købe firmaet,
men insisterer paa at købe privat.
Hvilke skatteforhold gør sig gældende til den franske regering i et saadan
forhold?
LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til advokat Max
Ulrich Klinker, som har stillet sin expertise til rådighed for LES
DANOIS's BREVKASSE.
Hans svar finder du herunder:
BREVKASSESPØRGSMÅL af 5. februar 2011 (Læser i England)
Når der skal beregnes skat ved salg af fast ejendom, er der overordnet set tre forskellige kategorier :
1. Résidence principale (helårsbolig)
2. Résidence secondaire (feriebolig og privat udlejning)
3. Régime de société (erhverv)
Eftersom det fremgår af spørgsmålet, at der ikke er tale om en helårsbolig, koncentrerer besvarelsen sig om kategori 2 og 3.
2. Ved salg af résidence secondaire beregnes 19% kapitalvindingsskat af et provenu, når sælger er bosat inden for EU. Det gælder også for fast ejendom, der periodisk udlejes af indehaveren. Kapitalvindingsskatten falder gradvis fra 5. år mod nul efter i alt 15 år, hvorpå et provenu er skattefrit.
3. Såfremt en ejendom ejes i et selskab og der føres egentligt selskabsregnskab, hvor ejendommens indtægter og udgifter opregnes, er der som udgangspunkt tale om professionel udlejning, og som i andre sammenhænge har skattemæssige fordele. Til gengæld udgør skat på provenu 33% uanset privat bopæl, og den ovenfor nævnte 15-års regel kan ikke anvendes.
Aktuelle eller kommende skatteforhold kan ikke altid afdækkes klart i franske selskaber på samme som i Norden (fx. due dilligence) forud for en overdragelse. Mange rådgivere fraråder køber at overtage et eksisterende fransk selskab, når køber og sælger ikke er nærstående eller på anden måde kender hinanden mere end perifært. Overtagelse af et selskab med en ejendom vil ellers være afgiftsmæssigt temmelig fordelagtigt, i det tinglysningsomkostninger kun skal svares af selskabets nominelle kapital og ikke af ejendommens handelsværdi.
Max Ulrich KLINKER
Advokat og Avocat
info@klinker.fr
Tak til Max Ulrich Klinker.
14. februar 2011
VANDSKADE SOM FØLGE AF UDEFRA KOMMENDE VAND...
Hermed svar på spørgsmål vedr
vandskade:
Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvor vandet
kommer fra, men hvis der er tale om indtrængende vand gennem tag, vil maling
eller tapetsering af loft og vægge samt skader på møbler og personlige ejendele
("mobilier") være dækket af beboerens boligforsikring ("assurance multirisque
habitation"). Skader på gulvet vil være dækket af ejendommens forsikring, da
gulvet betragtes som en del af bygningen ("immobilier").
Alt efter skadens størrelse vil ejerens
forsikringsselskab gøre regres overfor ejendommens forsikring, men det er i og
for sig ejer ligegyldigt. Det afgørende er, at reparationsomkostningerne er
dækket.
Hvad der derimod ikke er ligegyldigt er, at
årsagen til skaden findes og repareres. I en etageejendom er det administrator
("syndic"), der har ansvaret for dette. Ejerens forsikringsselskab betaler
naturligvis ikke, før syndic har bekræftet, at taget er repareret, da det ikke
give mening at male lejligheden, hvis der kommer vand ind igen, næste gang det
regner.
Blandt andet derfor skal ejeren af lejligheden
udfylde en skadesanmeldelse ("constat amiable degats des eaux") sammen med
"syndic". Anmeldelsesblanketten er den samme for alle forsikringsselskaber og
begge parter indsender en kopi til deres respektive
forsikringsselskaber.
Bedste hilsener
11. februar 2011
SKATTESPØRGSMÅL...
Fra en af vore læsere - JD - modtog vi forleden følgende spørgsmål:
Vil mine pensionsindtægter bliver beskattet ens uanset om jeg bor
i Danmark eller i Frankrig ? Kan jeg fratrække min skat og « cotisations
sociale » fra det beløb der opgives som skattepligtig indtægt til DK og vice
versa ?
Jeg har arbejdet i/for Danmark i 17 aar, hvilket
giver ret til 17/40 dansk folkepension, og resten af mit aktive liv har vaeret
her i Frankrig, hvorfra jeg ligeledes er pensionsberettiget. Jeg taler kun
folkepension.
Efter et langt liv i Frankrig (35 år) havde jeg
planlagt at vende tilbage til Danmark for at nyde mit otium. Jeg troede naivt, at min franske pension blev
beskattet i Frankrig og den danske folkepension i Danmark…….hvilket i princippet
betyder at jeg betaler « sygesikring » i begge lande, da det er inkluderet i den
danske skat og her bliver fratrukket før udbetaling af pensionen.
LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til Klaus Vilner, og hans svar finder du herunder:
Kære spørger,
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Frankrig blev opsagt af Danmark i sommeren 2008, således at den bortfaldt med
udgangen af kalenderåret 2008.
Det betyder, at både Danmark og Frankrig herefter
kan beskatte indkomster for borgere i de to lande efter sine egne nationale
regler uden længere at skulle tage hensyn til de begrænsninger, som tidligere
fandtes i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Frankrig.
Der er stor forskel på skattereglerne i Danmark og
i Frankrig, og derfor bliver man nu beskattet væsentligt forskelligt eftersom
man bor i Danmark eller i Frankrig.
Hvis man bor i Danmark og derfor er fuldt
skattepligtig til Danmark, kommer man til at betale dansk skat efter de
almindelige danske regler af indtægter hidrørende fra Danmark så som f. eks.
pension, folkepension og anden social pension, ATP, efterløn og lignende former
for indkomster. Disse indkomster er rent danske, og derfor bliver man ikke
skattepligtig til Frankrig af disse indtægter. Frankrig har ikke interne
regler, som gør at Frankrig kan beskatte disse indtægter.
Hvis man derimod som fuldt skattepligtig til
Danmark modtager fransk pension, er denne franske pension skattepligtig til
Frankrig, og den skal derfor opføres på ens franske selvangivelse, og man skal
betale fransk skat af denne pension. Den franske pension er imidlertid også
skattepligtig til Danmark, og man skal derfor også opføre denne pension på sin
danske selvangivelse og betale dansk skat af den franske pension. Danmark har
imidlertid en intern regel i ligningsloven - ligesom mange andre lande har det -
hvorefter man på selvangivelsen kan fradrage den betalte franske skat af den
franske pension (bortset fra tjenestemandspension), således den danske skat, som
man skal betale af den franske pension, nedsættes med den betalte franske skat.
Det kommer til at betyde, at man kommer til at betale skat til to lande af den
franske pension, men de samlede skatter kommer til i alt at svare til det beløb,
som man ellers ville skulle betale til Danmark af pensionen. Det er det, som med
et teknisk udtryk hedder, at Danmark giver credit for betalte udenlandske
skatter. Man bliver altså ikke dobbeltbeskattet, da man ikke beløbsmæssigt
kommer til at betale mere end hvad der svarer til den danske skat.
De sociale skatter "prélèvements sociaux" opkræves
kun hos personer, der er almindeligt skattepligtige i Frankrig, og man kommer
derfor ikke til at betale disse skatter, når man er hjemmehørende i
Danmark.
Da Frankrig beskatter en indtægt senere end
Danmark, forekommer det, at man ikke har betalt den franske skat, når man skal
betale den danske skat. I denne situation kommer man til i Danmark at betale
fuld dansk skat af den franske pension. Men når man så senere har betalt den
franske skat, kan man anmode Skat i Danmark om at få den danske skat omberegnet,
således at der tages højde for de betalte franske skatter.
Det var situationen i Danmark. I Frankrig er
reglerne anderledes.
Hvis man bor i Frankrig og er almindeligt
skattepligtig i Frankrig, skal man betale fransk skat efter reglerne i Frankrig
af sin franske pension. Disse indtægter skal altså opføres på ens franske
selvangivelse. Da denne pension intet har at gøre med Danmark, skal den ikke
opføres på ens danske selvangivelse, og man skal ikke betale skat af den til
Danmark.
Anderledes forholder det sig med pensionsindtægter
fra Danmark.
Såfremt man var bosiddende og derfor hjemmehørende
i Frankrig den 28. november 2007 og oppebar efterløn eller pension den 31.
januar 2008, er man - ligsesom sin ægtefælle forudsat at også denne var
hjemmehørende i Frankrig den 28. november 2007 - omfattet af overgangsreglerne i
den danske lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, som blev
gennemført kort tid før opsigelsen, og man kommer ikke til at betale skat til
Danmark af sin
danske efterløn eller pension, sålænge man forbliver
hjemmehørende i Frankrig. Det forudsættes dog, at man erhverver dansk
skattefritagelse for indtægten hos Skat i Danmark.
Er man derimod ikke omfattet af
overgangsordningerne i opsigelsesloven, bliver man skattepligtig både til
Danmark og til Frankrig af sin danske efterløn eller pension. Det vil sige, at
man kommer til at betale dansk kildeskat deraf, og at man dernæst også skal
opføre indtægten på sin franske selvangivelse og betale fransk skat deraf. Da
både Danmark og Frankrig har indkomstskat med progressive skatteskalaer, der
kommer op på mere end 50 % af indtægten, vil dette sige, at man kan komme op på
at skulle betale en samlet marginalskat på mere end 100 % af sin
pensionsindtægt.
Frankrig har nemlig ikke som Danmark en intern
regel om, at man kan fratrække betalte udenlandske skatter ved beregningen af de
franske skatter, og derfor bliver man nu fuldt dobbeltbeskattet af sine danske
pensionsindtægter.
Frankrig udsendte i august måned 2010 en
instruktion, hvorved man midlertidigt gav adgang til at fratrække betalte danske
skatter ved beregningen af de franske skatter, men denne instruktion kom kun til
at omfatte andre indtægter end pensioner. Situationen er altså den, at man får
dobbeltbeskatningslempelse for andre indtægter fra Danmark end pension, men at
der fortsat sker dobbeltbeskatning af danske pensioner, når man er hjemmehørende
i Frankrig.
Forhandlingerne mellem Danmark og Frankrig om en ny
dobbeltbeskatningsoverenskomst er gået i hårdknude, og der er i øjeblikket ringe
udsigt til, at der i overskuelig tid vil blive indgået en ny
dobbeltbeskatningsoverenskomst, som vil kunne løse dette problem. Og dette til
trods for, at denne form for dobbeltbeskatning er en væsentlig hindring for den
fri bevægelighed, som ellers gælder indenfor EU.
Der arbejdes derfor på at få EU involveret i
konflikten med henblik på om muligt at få EU til at intervenere og få
dobbeltbeskatningen bragt til ophør. Dette arbejde forestås af den danske
advokat Bertil Jacobi sammen med den svenske universitetsprofessor Carl Michael
von Quitzow, og det ventes at de vil indbringe en klage for EU-kommissionen i
nærmeste fremtid. Ønsker man at få flere oplysninger om dette arbejde, kan jeg
anbefale, at man tager kontakt med advokat Bertil Jacobi på bja@tvc.dk.
Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at det ikke
er alle danske pensioner, som betragtes som pensioner i Frankrig. De pensioner
fra Danmark, som ikke i Frankrig betragtes som pensioner, er omfattet af
reglerne i den ovenfor nævnte instruktion, som blev udgivet i august 2010,
således at de ikke dobbeltbeskattes. Jeg har beskrevet reglerne herom mere
udførligt i septembernummeret af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold,
der kan læses på Danskere i Toulouses hjemmeside
http//:danskereitoulouse.wordpress.com.
Med venlig hilsen
Klaus Vilner
.
Tillægsspørgsmål:
Der er dog et mindre tillaegssporgsmaal: forleden dag oplyste/mente Tonni
Houmoller, at saafremt ens mand/kone allerede var gaaet paa pension, da
overenskomsten blev opsagt ville dette vaere gaeldende for husstanden. Min -
franske - mand gik paa pension den 31.3.2003 vil det saa betyde, at jeg kan
henfore hertil og derved ikke blive omfattet af de nye regler?
- og svaret kommer her:
Her er mit svar på tillægsspørgsmålet:
Såfremt et ægtepar var hjemmehørende i Frankrig den
28. november 2007 og den ene ægtefælle modtog efterløn eller pension den 31.
januar 2008 og således er omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven,
fritages den anden ægtefælle også for beskatning til Danmark af efterløn og
pension, som denne ægtefælle først begynder at modtage efter den 31. januar
2008.
Begge ægtefæller er således omfattet af
overgangsordningerne og fritages for at skulle betale dansk skat af deres danske
efterløn eller pension så længe begge ægtefællerne forbliver hjemmehørende i
Frankrig.
Opmærksomheden henledes på, at ægtefællerne skal
ansøge om skattefritagelse hos Skat i Danmark for at blive fritaget for betaling
af den danske skat.
Det er i princippet uden betydning, om den efterløn
eller pension, som den første ægtefælle oppebærer, hidrører fra Danmark eller
fra et andet land. Det er derfor tilstrækkeligt for at opnå skattefritagelse, at
pensionen oppebæres fra f. eks. Frankrig. Det er dog ikke givet, at alle
skattecentre i Danmark er bekendt hermed, og skulle spørgeren få problemer med
at opnå skattefritagelse fra Skat i Danmark på grundlag af en udenlandsk
pension, er vedkommende velkommen til at kontakte mig med henblik på at få
spørgsmålet løst.
11. januar 2011
SÅ ER "BREVKASSEN" BLEVET ÅBNET...
Fra en af vore læsere - PB - har vi fået en forespørgsel om energimærkning af ejendomme i Frankrig.
Vi lod spørgsmålet gå videre til ejd.mgl. Morten Andersen, HMJ i Antibes, som fortæller:
Alle
boliger, der sættes til salg fra 1/1-2011 skal have udarbejdet en energimærke
attest, som skal vedhæftes salgsopstillingen, annoncer i vindue, annoncer på
nettet, mv.
Denne energimærkeattest skal ligeledes udarbejdes for
lejligheder/villaer, der lejes ud på langtidsbasis.
Ved
sæsonudlejning (møbleret på ugebasis) er der IKKE krav om udarbejdelse af denne
attest.
SKATTEPLIGT TIL FRANKRIG EFTER
FRAFLYTNING...
Fra
en af vore læsere i Schweiz - KW - har vi fået følgende spørgsmål til
BREVKASSEN:
"Ultimo marts 2010
fraflyttede jeg definitivt fra Frankrig til Schweiz.
Vil De have den
godhed at oplyse mig, hvornår min skattepligt til Frankrig ophører. Jeg
skal for god ordens skyld oplyse, at jeg pr. april 2010 blev skattepligtig i
Schweiz."
Jeg antager, at andre
danske statsborgere kunne have interesse i at vide, hvordan det forholder sig i
den henseende, og jeg takker selvfølgelig på forhånd for
besvarelsen.
LES DANOIS sendte forespørgslen videre til Advokatfirmaet
ERNST & YOUNG i Nice, som har besvaret forespørgslen med
følgende:
According to the information
you provided us with, please note that your reader is deemed to be considered as
a French tax resident until the date of her departure from France. Since she
left from France in March 2010, she should then file a French tax return (as
French tax resident) for the period from January 2010 until the date of her
departure from France.
After her
departure from France, she should be considered as a non French tax resident. If
she still receive some income from French source after that date, she should
still file a French tax return (as a non resident) and submit it to the non
French tax Center in Noisy le Grand.
LES DANOIS siger
tak til ERNST & YOUNG.
BRUGES DER "KODER" PÅ FRANSKE HOSPITALER
?
I
fortsættelse af den store omtale, der i den sidste tid har været i Danmark
omkring anvendelse af "koder" på danske hospitaler - om hvorvidt man skulle lade
en patient dø eller fortsætte med livsbevarende behandling - spurgte en af vore
læsere ind til, hvorledes forholdene var på franske
hospitaler.
LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til
læge Frode Ritter i Vence, som svarer følgende:
Uden at kunne tale paa samtlige lægers og sygehuses vegne i
Frankrig, kan jeg fortælle, at det, netop i Frankrig, næppe vil kunne
forekomme.
I Frankrig skeler man, f.ex langt mindre til alder ved
indikationer for operationer saasom hofte, stær etc., hvor man i DK, prioriterer
anderledes og skeler til økonomi.
Der er dog visse ting, der tyder paa
en tendens i samme retning i Frankrig, bl.a med introduktion af billigere
lægemidler, overvaagning af udgifter i helsevæsenet, introduktion af
huslægefunktion for at begrænse tilgang til specialister etc. , men respekten
for patienten og dennes ønsker er højt prioriteret og derfor, tror jeg, at en
lignende situation i Frankrig vil være højest usandsynlig.
Man kunne
maaske fristes at tro det næsten modsatte, at man, uden om patientens ønske,
vedblev behandling og det er maaske ej heller rimeligt ?
En gensidig
respekt og tillid, inkluderende solid forstaaelig orientering, mellem mennesker,
dvs her mellem læge og patient er jo det grundlæggende for det bedste og mest
værdige resultat af behandling.
Hvorom alting er - og kort
svaret - saa NEJ
RYGTER OM AVANCESKAT PÅ MAISON PRINCIPALE...
- SPØRGSMÅL TIL
BREVKASSEN -
Fra en læser - KK - har vi fået
følgende spørgsmål:
Jeg har hørt rygter om, at den franske stat pynser på ,at man skal betale
avanceskat (plus value) på maison principale, ved salg. I så fald, er det så
afhængig af ,hvor lang tid man har haft huset Er der noget om
snakken??????
- som vi lod gå videre til advokat Max Ulrich
Klinker.
Svaret er her:
Nice, 18. januar 2011
Kære K. K.
Den
franske regering har rigtignok gennem nogen tid drøftet beskatning ved salg af
helårsboliger (résidence principale). Som formentlig bekendt er det nu
udelukkende salg af ferieboliger (résidence secondaire), der beskattes. Under
forhandlingerne for dette års finanslov (2011), og som blev vedtaget ultimo
november 2010, var beskatning af helårsboliger til diskusion i form af sociale
afgifter på 12,8%. Til gengæld er almindelig fransk kapitalvindingsskat (17%),
ikke med i diskussionerne. Sidstnævnte er den skat, som ikke-fransk bosatte
inden for EU betaler ved salg af fritidsbolig.
For nærværende er det
uvist om og hvornår en lov gennemføres.
For danskere permanent bosat i
Frankrig kan en lov få drastisk indflydelse på provenuet. Har man til eksempel
købt en fast ejendom for 800.000 Euros for ti år siden og som kan sælges til en
værdi af 1.800.000 Euros, skal der erlægges (for enkelthedens skyld medtages
ikke fradragsberettigede udgifter her), 12,8% af 1.000.000 Euros – eller
ca.128.000 Euros i direkte afgift.
En oplagt og legal løsning for at
minimere denne afgift vil være at skøde ejendommen over til et SCI (Société
Civile Immobilière) med en aktuel handelsværdi (i eksemplet 1.800.000 Euros).
Hvis ejerkredsen i SCIet er den samme som dem, der ejer ejendommen i ejet navn,
vil transaktionsafgifterne kun være små 3% eller ca. 54.000 Euros i modsætning
til almindelige ejendomshandelers transaktionsafgifter på ca. 7%. Bemærk, at der
ikke er sociale afgifter pålagt ved netop et sådan ejerskifte til SCI. Heller
ikke kapitalvindingsskat.
Når ejendommen efterfølgende sælges på det frie
marked til 1.800.000 Euros er der overhovedet ingen sociale afgifter at skulle
betale, i det ejendommens værdi i SCI'et danner det beskatningmæssige grundlag.
Måtte det i en salgssituation endda gå så godt, at prisen bliver 2.000.000
Euros, skal man som sælger kun betale sociale afgifter (12,8%) af 200.000 Euros
svarende til 24.000 Euros – og ikke af 2.000.000 (minus oprindelig købspris).
Det turde være åbenlyst, at en besparelsen vil være ganske anselig.
Men...
indtil videre er ingen lov vedtaget.
Med venlig hilsen
Max Ulrich
Klinker, advokat og avocat
info@klinker.fr
/ 04 92 15 05
05
Under
www.lesdanois.dk
- SKATTEFORHOLD - pkt. 67 ligger en fuldstændig artikel om
kapitalvindingsskat.
|
|
|
|
|
|