BREVKASSEN


Fra forskellig side er vi blevet opfordret til at etablere en BREVKASSE, hvor læserne kan skrive ind og stille spørgsmål.
 
Det har vi naturligvis taget til efterretning og har foreløbig fået tilsagn fra tre personer, der gerne vil stå til rådighed for spørgsmål fra vore læsere.
 
Det er:

Advokat Ann-Sofie Kold Christensen - juridiske spørgsmål
     
Revisor Claus Fetterlein - skattespørgsmål

Af hensyn til besvarelse af spørgsmål er det nødvendigt, at de er målrettede og seriøse.
 
Ovennævnte personer gør det vederlagsfrit og derfor er det også nødvendigt at spørgsmålene er klare og - måske - også af en sådan art, at andre læsere kan få glæde af svarene.
 
Vi indbyder samtidig andre, der har lyst til at stå til rådighed med gode råd og vejledning til vore læsere til at kontakte LES DANOIS så vi kan få opbygget et panel, som kan være til hjælp og assistance for mange mennesker.
 
Det kunne f.x. være spørgsmål omkring hus, have, piscine, psykolog, revisor, financiering, internet, tv-modtagelse, investering, computer, - ja, mulighederne er mange.
 
Send en mail til Redaktionen - og lad os se om vi ikke i fællesskab kan opbygge nævnte panel.
 
Vi håber, at dette tiltag har interesse for vore læsere og vi ser frem til få mange interessante spørgsmål og henvendelser.
 
 
 
 

15. februar 2011
BESKATNING AF FRANSK EJENDOM EJET AF ENGELSK SELSKAB...


Fra en af vore læsere i England modtog vi forleden følgende spørgsmål:

 
Vi er bosiddende i England (30 aar) og er interesseret i at finde ud af, hvordan skat beregnes ved salg af villa, der har været ejet af vores engelske firma i 11 aar, har varet brugt som udlejningsejendom og har indgivet aarlige regnskaber til de franske skattemyndigheder via en fransk revisor.
 
Villaen skal nu sælges til engelsk køber som IKKE ønsker at købe firmaet, men insisterer paa at købe privat. 
 
Hvilke skatteforhold gør sig gældende til den franske regering i et saadan forhold?

LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til advokat Max Ulrich Klinker, som har stillet sin expertise til rådighed for LES DANOIS's BREVKASSE.

Hans svar finder du herunder:




BREVKASSESPØRGSMÅL af 5. februar 2011 (Læser i England)

Når der skal beregnes skat ved salg af fast ejendom, er der overordnet set tre forskellige kategorier :

1.    Résidence principale (helårsbolig)
2.    Résidence secondaire (feriebolig og privat udlejning)
3.    Régime de société (erhverv)

Eftersom det fremgår af spørgsmålet, at der ikke er tale om en helårsbolig, koncentrerer besvarelsen sig om kategori 2 og 3.

2. Ved salg af résidence secondaire beregnes 19% kapitalvindingsskat af et provenu, når sælger er bosat inden for EU. Det gælder også for fast ejendom, der periodisk udlejes af indehaveren. Kapitalvindingsskatten falder gradvis fra 5. år mod nul efter i alt 15 år, hvorpå et provenu er skattefrit.

3. Såfremt en ejendom ejes i et selskab og der føres egentligt selskabsregnskab, hvor ejendommens indtægter og udgifter opregnes, er der som udgangspunkt tale om professionel udlejning, og som i andre sammenhænge har skattemæssige fordele. Til gengæld udgør skat på provenu 33% uanset privat bopæl, og den ovenfor nævnte 15-års regel kan ikke anvendes.

Aktuelle eller kommende skatteforhold kan ikke altid afdækkes klart i franske selskaber på samme som i Norden (fx. due dilligence) forud for en overdragelse. Mange rådgivere fraråder køber at overtage et eksisterende fransk selskab, når køber og sælger ikke er nærstående eller på anden måde kender hinanden mere end perifært. Overtagelse af et selskab med en ejendom vil ellers være afgiftsmæssigt temmelig fordelagtigt, i det tinglysningsomkostninger kun skal svares af selskabets nominelle kapital og ikke af ejendommens handelsværdi.


Max Ulrich KLINKER

Advokat og Avocat
info@klinker.fr


Tak til Max Ulrich Klinker.


 





14. februar 2011
VANDSKADE SOM FØLGE AF UDEFRA KOMMENDE VAND...

Hermed svar på spørgsmål vedr vandskade:
 
Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvor vandet kommer fra, men hvis der er tale om indtrængende vand gennem tag, vil maling eller tapetsering af loft og vægge samt skader på møbler og personlige ejendele ("mobilier") være dækket af beboerens boligforsikring ("assurance multirisque habitation"). Skader på gulvet vil være dækket af ejendommens forsikring, da gulvet betragtes som en del af bygningen ("immobilier").
 
Alt efter skadens størrelse vil ejerens forsikringsselskab gøre regres overfor ejendommens forsikring, men det er i og for sig ejer ligegyldigt. Det afgørende er, at reparationsomkostningerne er dækket.
 
Hvad der derimod ikke er ligegyldigt er, at årsagen til skaden findes og repareres. I en etageejendom er det administrator ("syndic"), der har ansvaret for dette. Ejerens forsikringsselskab betaler naturligvis ikke, før syndic har bekræftet, at taget er repareret, da det ikke give mening at male lejligheden, hvis der kommer vand ind igen, næste gang det regner.
 
Blandt andet derfor skal ejeren af lejligheden udfylde en skadesanmeldelse ("constat amiable degats des eaux") sammen med "syndic". Anmeldelsesblanketten er den samme for alle forsikringsselskaber og begge parter indsender en kopi til deres respektive forsikringsselskaber.
 
Bedste hilsener
 
Steen Bech Andersen
 
AXA Assurances
Cabinet 3B Assur
4, rue Alberti
BP 1736
06016 Nice cedex 01
 
tel  04 93 92 16 32
mob 06 73 04 60 57
fax 04 93 13 48 67
 
info@steenandersen.net
http://www.steenandersen.net/




11. januar 2011
SÅ ER "BREVKASSEN" BLEVET ÅBNET...

Fra en af vore læsere - PB - har vi fået en forespørgsel om energimærkning af ejendomme i Frankrig.

Vi lod spørgsmålet gå videre til ejd.mgl. Morten Andersen, HMJ i Antibes, som fortæller:
 

Alle boliger, der sættes til salg fra 1/1-2011 skal have udarbejdet en energimærke attest, som skal vedhæftes salgsopstillingen, annoncer i vindue, annoncer på nettet, mv.

Denne energimærkeattest skal ligeledes udarbejdes for lejligheder/villaer, der lejes ud på langtidsbasis.

Ved sæsonudlejning (møbleret på ugebasis) er der IKKE krav om udarbejdelse af denne attest.

 


 


 
 
BRUGES DER "KODER" PÅ FRANSKE HOSPITALER ?        

I fortsættelse af den store omtale, der i den sidste tid har været i Danmark omkring anvendelse af "koder" på danske hospitaler - om hvorvidt man skulle lade en patient dø eller fortsætte med livsbevarende behandling - spurgte en af vore læsere ind til, hvorledes forholdene var på franske hospitaler.

LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til læge Frode Ritter i Vence, som svarer følgende:
 

Uden at kunne tale paa samtlige lægers og sygehuses vegne i Frankrig, kan jeg fortælle, at det, netop i Frankrig, næppe vil kunne forekomme.

I Frankrig skeler man, f.ex langt mindre til alder ved indikationer for operationer saasom hofte, stær etc., hvor man i DK, prioriterer anderledes og skeler til økonomi.

Der er dog visse ting, der tyder paa en tendens i samme retning i  Frankrig, bl.a med introduktion af billigere lægemidler, overvaagning af udgifter i helsevæsenet, introduktion af huslægefunktion for at begrænse tilgang til specialister etc. , men respekten for patienten og dennes ønsker er højt prioriteret og derfor, tror jeg, at en lignende situation i Frankrig vil være højest usandsynlig.

Man kunne maaske fristes at tro det næsten modsatte, at man, uden om patientens ønske, vedblev behandling og det er maaske ej heller rimeligt ?

En gensidig respekt og tillid, inkluderende solid forstaaelig orientering, mellem mennesker, dvs her mellem læge og patient er jo det grundlæggende for det bedste og mest værdige resultat af behandling.

Hvorom alting er - og kort svaret - saa NEJ