 |
|
|
 |
|
14. februar 2011
STEMMERET TIL DET DANSKE FOLKETING...
Poul Balsborg har forfattet en rigtig god orientering, som han har sendt ud - og som vi hermed bringer i sin helhed:
Under navnet Eksiltinget, har en række udlandsdanskere
besluttet at indsamle 'underskrifter' på en henstilling til FN om at sikre
muligheden for at stemme ved folketingsvalgene for de ca. 200.000 danske
statsborgere, der ikke, som stort set alle andre statsborgere i verden I dag,
kan stemme ved hjemlandets parlamentsvalg.
Denne rettighed blev i 1948 stadfæstet i FN's
Menneskerettighedskonvention, som Danmark dengang tilsluttede
sig.
Artikel 21 stk.1 lyder: 'Enhver borger har ret til at stemme
i sit land'.
I følge den danske Grundlov skal man være bosiddende I
Danmark for at kunne stemme ved folketingsvalg, og der har indtil nu ikke været
politisk vilje til at ændre dette.
End ikke ved den nyligt afholdte folkeafstemning om
tronfølgen kunne de danske politikere se en grund til samtidigt at få ændret
dette forhold, der efter manges mening er langt mere væsentligt for danske
statsborgere.
Mere end 100.000 danskere, der arbejder med at sælge og
markedsføre danske varer og tjenester samt skabe kontakter for danske
virksomheder mister således denne rettighed i en kortere eller længere årrække.
Det samme gælder for andre danskere, der arbejder i internationale
organisationer, og endnu andre danskere, der efter et langt virke i Danmark har
ladet sig pensionere i udlandet,
Hvis du er enig i, at vi udlandsdanskere bør have stemmeret
til Folketinget, og at Danmark bør ændre Grundloven for derved at opfylde sine
internationale forpligtelser, bør du gå ind på http://www.eksiltinget.dk
udfylde formularen og indsende den til 'Eksiltinget' ved at trykke: SEND
!
Du skal naturligvis være dansk statsborger og være fyldt 18
år og det forudsætter naturligvis, at du ikke allerede tidligere har registreret
dig.
Med venlig hilsen
Poul Balsborg
14. februar 2011
STEMMERET TIL DET DANSKE FOLKETING...
Kære Stemmeretsforkæmper,
Tak, for din hjælp til
'underskriftindsamlingen'.
Vi vil nu bede dig gøre endnu et 'nøk' for
www.eksiltinget.dk <http://www.eksiltinget.dk> ved at
videresende denne e-mail, eller på anden måde gøre kolleger og familie bekendt
med vores aktivitet, for at få disse til at gå ind på hjemmesiden.
Også
selv om du har gjort dette tidligere! En god ting...
Men undlad at
registrere dig selv igen, det vil bare medføre administrativt
besvær.
Efter få måneder har vi nu passeret 1200 registreringer, hvilket
er helt tilfredsstillende, naturen af kædebrevsformen taget i betragtning, men
vi stræber efter mange tusinde for at kunne gøre indtryk på FN !
Aktiviteten
afsluttes 1. juli 2011 med fremsendelse af listen til FN.
De seneste
begivenheder, selv om vore ganske små tiltag ikke på nogen måde kan
sammenlignes med disse, viser at internet kan være et ganske godt middel til at
få regeringer til at overholde forpligtelser, - i vort tilfælde en underskrift
på en international konvention !
Vi sender derfor nu denne e-mail til
alle 'underskrivere' - nogle igen ! - enkeltvist for at sikre mod
eventuelt misbrug af adresser i håbet om, at I vil anvende jeres egne
adresselister.
Din adresseliste kan nemt genere mere end 30 nye
registreringer ! Og vi undskylder, hvis nogle får for mange af slagsen
!
Vi har observeret, at det er svært at 'komme igennem' til
udstationerede danskere, fordi de danske internationale selskaber, disse
repræsenterer, principielt ikke blander sig i dansk politik, ligesom 'klubber'
er til mere socialt og selskabeligt formål - helt forståeligt og
acceptabelt.
Derfor er det en god idé at sende til personer, ansat i en sådan
virksomhed.
Det er også bemærkelsesværdigt, at så få 'hjemmedanskere'
har deltaget, idet vi havde forventet, at mange familiemedlemmer til de mere end
100.000 danskere, der i en årrække er udstationeret i nationens interesse, ville
vise interesse for sagen, og overholdelse af internationale konventioner må da
også have almen interesse.
Det hænger muligvis sammen med, at mange
opfatter det som rimeligt at skattebetaling og stemmeret bør høre sammen, og
måske ikke er klar over, at de fleste civiliserede lande har adskilt disse
begreber, således Danmark ved grundlovsændringen allerede i 1915 (sammen med
stemmeretten til kvinder), og at OECD's regler klart foreskriver, at man skal
betale skat, hvor man bor, og ikke hvor man er statsborger !
Demokrati
og pengeformåen er inkommensurable størrelser!
På forhånd tak og med
venlig hilsen,
for 'Eksiltinget'
Steen Meedom
22. december 2010
FRA DANES WORLDWIDE'S HJEMMESIDE HAR VI SAKSET FØLGENDE:
Stemmeret
Vi hos Danes Worldwide mener, at udedanskere bør kunne stemme ved danske folketingsvalg i en rimelig årrække.
De
nuværende regler om stemmeret til danskere med bopæl i udlandet er dybt
problematiske, fordi de reelt forskelsbehandler udedanskerne
Danmark
er et af de få demokratiske lande i den vestlige verden, hvis
statsborgere i udlandet er afskåret fra at kunne deltage i
folkeafstemninger i deres hjemland. For at kunne stemme ved danske
folketingsvalg skal man ifølge Grundloven have "fast bopæl i riget".
Fakta om stemmeret
Adskillige
danske politikere har ønsket at bløde op på reglerne, men i 2003
barslede den daværende regering med en betænkning, der nærmere
indskrænkede end udvidede stemmerettten for udedanskere.
Betænkningen fra 2003
Den
manglende stemmeret er et af de problemer, vores medlemmer føler sig
meget berørt af: Udedanskere, der gør et kolossalt arbejde for Danmark,
men føler sig frarøvet sine demokratiske rettigheder.
Danes
Wordwide udarbejdede i 2008 et notat i samarbejde med professor, Dr. Jur
Hjalte Rasmussen, Københavns Universitet om reglerne for stemmeret for
danske statsborgere i udlandet.
Danes Worldwides notat om stemmeret
Konklusionen
er ganske klar: Ved at fravige Grundlovens krav om 'fast bopæl' i riget
forskelsbehandler Danmark i praksis danskere i udlandet, hvad angår
stemmeret og forskelsbehandlingen strider imod almindelige
retsgrundsætninger om ligebehandling - både i forhold til dansk ret og
til EU-retten.
Gå ind på www.danes.dk og læs meget mere om de punkter der er markeret med blåt.
22. december 2010
STEMMERET FOR UDLANDSDANSKERE TIL DET DANSKE FOLKETING...
Fra Steen Meedom, som står for www.eksiltinget.dk har vi modtaget følgende:
Efter læsning af ORIENTERING’s behandling af emnet
‘stemmeret’ står jeg tilbage med en fornemmelse af, at fordi noget er
langsommeligt og besværligt skal man afholde sig fra at gøre noget ved
sagen.
Klaus Vilner demonstrerer på udmærket vis, at han er helt inde i
emnet, men hvis flere havde været lige så vidende om området
‘dobbeltbeskatning’ på et tidligere tidspunkt, og forsøgt på samme måde som vi,
at påvirke en stor kreds af partier til at rette op på et demokratisk underskud,
ville vi måske ikke dér have stået i en farceagtige situation på nuværende
tidspunkt.
Ingenting sker i politik uden et pres fra potentielle
vælgere...
Så på med vanten, gå ind på eksiltinget.dk og send
linket videre – også til hjemmedanskere !
Vi får naturligvis ikke
stemmeret hurtigt og nemt, men emnet er også velegnet til at gøre opmærksom på
Danmark’s ejendommelige behandling af udedanskere.
Steen
Meedom
22. december 2010
STEMMERET FOR UDLANDSDANSKERE TIL DET DANSKE FOLKETING:
I Klaus Vilner's sidste orientering fra december 2010 står følgende om dette emne:
Stemmeret til udlandsdanskere
For at kunne stemme ved de danske valg kræves det ifølge grundlovens § 29, at man har dansk indfødsret og fast bopæl i riget.
Der er åbnet mulighed for, at man efter godkendelse fra Indenrigsministeriet kan opnå stemmeret, såfremt man på grund af konkret opregnede begivenheder så som udstationering, arbejde for en dansk virksomhed eller i en international organisation, som Danmark er medlem af, kan bevare sin stemmeret ved de danske valg i en kortvarig periode, men med disse lempelser anses man for i Danmark at have givet stemmeret for danske statsborgere under ophold i udlandet i så vidt omfang, som det er muligt uden at bryde grundloven.
Kravet om, at man skal have fast bopæl i riget, er særegent for den danske grundlov i forhold til reglerne i de fleste andre lande. Det er historisk betinget, idet det kom ind i grundloven (fra 1849) ved en ændring af denne i 1866 kort tid efter at Danmark efter krigen i 1864 måtte afstå hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen og Østrig.
I langt de fleste andre lande bevarer man som statsborger valgretten selvom man flytter til udlandet. Det gælder eksempelvis i alle de øvrige nordiske lande.
Jeg har i juninummeret fra 2010 af ORIENTERING om franske forhold givet en beskrivelse af stemmeretten for danske statsborgere, der bor i Frankrig og også om dobbelt statsborgerskab. Artiklerne kan læses på Danskere i Toulouses hjemmeside ”http://danskereitoulouse.wordpress.com”.
Der er på det seneste oprettet en sammenslutning af udlandsdanskere med det sigte at indsamle underskrifter for at få De Forenede Nationer til at komme med en henstilling til, at man i Danmark ændrer reglerne om stemmeret for udlandsdanskere. Dette sker med henvisning til nogle bestemmelser i FN’s Menneskeretskonvention.
Det skal dog hertil siges, at rekommandationerne i FN’s Menneskeretskonvention alene er af vejledende karakter og ikke er bindende for medlemslandene.
Det vil utvivlsomt blive hilst velkomment af mange udlandsdanskere, såfremt det skulle lykkes under en eller anden form at få skabt mulighed for, at man kan stemme ved de danske valg, selvom man bor i udlandet, ligesom det er tilfældet for statsborgere i mange andre lande. Det, at man ikke har mulighed for at stemme, når man flytter fra Danmark, betragtes af mange som et alvorligt demokratisk underskud. Og skulle man begynde på at skrive på grundloven i dag, ville man formentlig også give dansk stemmeret til alle danskere uanset hvor de bor.
Problemet med at give dansk stemmeret til danske statsborgere, der er bosat i udlandet er blot, at det kræver en ændring af grundloven og at det er en særdeles tung procedure at gennemføre en grundlovsændring, der også støder på politiske vanskeligheder. Dertil kræves, at forslaget om ændring af grundloven vedtages to gange i Folketinget med et mellemliggende Folketingsvalg, hvorefter der skal gennemføres en folkeafstemning om forslaget, hvor der skal være flertal for forslaget samtidig med, at mindst 40 % af samtlige valgberettigede vælgere skal stemme for forslaget.
Kravet om, at mindst 40 % af samtlige valgberettigede vælgere skal stemme for grundlovsændringen, udgør i praksis en væsentlig hindring for at gennemføre grundlovsændringer. Der er vedtaget grundlove i 1849, i 1866, i 1915 og i 1953, men der er kun en enkelt gang gennemført et forslag om en ændring af grundloven, og det var i 2009, hvor der gennemførtes en ændring af tronfølgeloven, som er en del af det danske grundlovssystem. Og man opnåede kun lige akkurat at komme op på at få opfyldt kravet om, at 40 % af de valgberettigede skulle stemme for forslaget.
I slutningen af 1930-erne forberedte man en ny grundlov for Danmark, men forslaget faldt som følge af, at man ikke nåede op på, at en tilstrækkeligt stor procentdel af de valgberettigede stemte for forslaget ved en folkeafstemning, selvom der var flertal for forslaget blandt de afgivne stemmer.
Det vil altid være et prestigetab, der medfører en alvorlig svækkelse for en siddende regering, såfremt den taber en folkeafstemning, hvor den har anbefalet, at man skulle stemme ja. Jævnfør f. eks. euro-afstemningen for et par år siden, som gør, at det i dag er så svært for de politiske partier at finde sammen om at stille et forslag på ny om at få indført euroen i Danmark.
For at kunne gennemføre en ændring af grundloven, må det i praksis være en betingelse, at der er en folkelig opbakning bag ændringen. Desuden må det være en forudsætning, at samtlige indflydelsesrige partier i Folketinget slutter op bag om forslaget, og at intet parti går imod. Er dette ikke opfyldt, vil ingen dansk regering vove at binde an med et forslag om en grundlovsændring.
Det var årsagen til, at der ved ændringen i 2009 alene blev stillet forslag om en ændring af tronfølgeloven, der gennemførte ligestilling mellem kønnene til tronen. Der havde været overvejelser om forskellige forslag til ændringer, men regeringen lagde diskussionen om disse forslag død ved alene at foreslå ændringen af tronfølgeloven. I dette spørgsmål kunne man benytte sig af den store opbakning, som der er i den danske befolkning til kongehuset. Og ved at gennemføre denne forholdsvist beskedne ændring kunne man udskyde de øvrige forslag til ændringer på ubestemt tid. Regeringen undgik et truende prestigetab ved muligheden for at tabe en afstemning om mere omfattende ændringer af grundloven, og ændringen af tronfølgeloven blev lige akkurat vedtaget med det krævede antal valgberettigede ved valget i 2009.
Man kan have al mulig sympati for det initiativ, som nu er taget for at få gennemført mulighed for valgret ved de danske valg for udlandsdanskere. Men med ændringen af tronfølgeloven vil det nok vare mange år, før politikerne i Danmark tager mod til sig og går i lag med endnu en grundlovsændring.
Og så skal betingelserne herfor også være til stede. Går alle partierne i Folketinget i dag ind for at udlandsdanskere skal have stemmeret? Er der den tilstrækkelige opslutning i den danske befolkning til, at danskere, der ikke længere bor i Danmark, skal have stemmeret? Er dette ikke tilfældet, vil der ikke blive stillet noget forslag. Så længe udlandsdanskere bringer mindelser frem hos den almindelige danske vælger om personer, der er rejst fra det danske skattesystem og ikke bidrager til den danske samfundshusholdning med skatter, er betingelserne for at der tages initiativ til en grundlovsændring ikke til stede.
Først den dag, hvor man i en væsentlig del af den danske befolkning begynder at anskue problemet således som det virkeligt er, nemlig at det er udemokratisk, at en ikke uvæsentlig gruppe danskere er frataget deres demokratiske muligheder for at stemme, begynder en af betingelserne at være til stede for, at man kan gå videre med en grundlovsændring.
Indtil da må man nok indstille sig på, at man ikke har stemmeret som udlandsdansker.
Stemmeret for udlandsdanskere.
(af Steen Meedom)
På given foranledning…
eksiltinget.dk er en aktivitet med det formål, at indsamle 'underskrifter' for at få FN til at henstille til Kongeriget Danmark at man ved lejlighed ændrer dansk lovgivning, så denne kommer i overensstemmelse med FN's Menneskerettighedskonvention.
Eksiltinget.dk er opstået spontant gennem nogle få personers frustration over tidligere aktiviteters manglende gennemslagskraft, og så tog det ene ord det andet, og pludselig blev jeg udset til at sætte en website op, og være talsmand !
En hurtig analyse af problematikken sagde os, at der ingen vej er uden om en grundlovsændring:
§29 er meget klar: Indfødsret og bopæl !
Der er foretaget alle de administrative ændringer, der overhovedet kan foretages med hensyn til udstationerede embedsmænd og kortvarige ophold i udlandet, uden at man kommer i åbenlys konflikt med Grundlovens ånd, og den stammer fra tabet af Sønderjylland i 1864.
Da man naturligvis ikke kunne acceptere, at indfødte danskere, der nu boede i Tyskland, kunne have indflydelse på dansk politik, ændrede man Grundloven i 1866 til at omfatte bestemmelsen om bopæl som en betingelse for valgret, og det er denne oldtidslevning, vi ikke er kommet af med, hverken i 1915 eller 1953.
Naturligt nok for 1915 revisionen, fordi Sønderjylland endnu ikke var blevet forenet, men efter min mening en åbenlys fejl i 1953, fordi Danmark jo underskrev FN's Menneskerettighedskonvention i 1948.
Når dette ikke skete, var det fordi Danmark havde ratificeret Den europæiske Menneskerettighedskonvention af 1952, som ikke indeholder artikel 21 i FN's ditto, og hvorfor?
Fordi Danmark ikke kunne underskrive en sådan artikel netop med hensyn til Grundlovens §29, og så er ringen jo ligesom sluttet, ikke?
Forskellen mellem FN's konvention og Europa's er, at FN's er en moralsk bindende, medens den europæiske er en juridisk bindende, der er inkorporeret i dansk lovgivning.
De dengang 11 medlemmer af Europarådet ville simpelthen gå videre end de mange lande i FN kunne blive enige om, og gøre menneskerettigheder til lovstof, men Sønderjylland kom ligesom i vejen...
Tidligere udenrigsminister, nu afdøde, Ove Guldberg forsøgte sig med domstolene, men måtte naturligvis sande, at domstolene dømmer efter loven, de kan ikke ændre dem, og nu for tiden er der organisationer, der vil have EU på banen, hvilket synes lige så ufremkommeligt.
EU har ikke noget at gøre med den danske grundlov, med mindre vi skulle have afgivet mere suverænitet end nogen minister eller noget folketingsmedlem vil vedkende sig !
Der er altså ikke nogen anden vej end at få dannet politisk sympati for ideen om, at man efter et langt liv i nationens tjeneste eller som udsendt af danske virksomheder eller organisationer med samme mål, ikke bør miste retten til at øve indflydelse på Danmarks udvikling.
Og der er sympati blandt mange politikere, men meget lidt aktion, og det var vor tanke over den lidt ophidsede kaffesnak, at FN måske kunne skubbe lidt til med en påmindelse om den moralske forpligtelse Danmark indgik i 1948.
I den øjeblikkelige situation er det nemt for mange hjemmedanskere at glemme, at Danmark i 1915 distancerede sig fra sammenhængen mellem skattebetaling og stemmeret.
De færreste husker jo nok heller ikke, at Landstinget blev afskaffet af samme grund, selv om det jo rent faktisk ikke længere var de store skattebetalere, der sad i denne del af Rigsdagen, men de fleste af de civiliserede lande, vi normalt sammenligner os med, har også forstået, at demokrati og pengeformåen er inkommensurable størrelser.
(Desværre er der stadig mange, der mener at flertallet både skal bestemme, hvem der skal forbruge, og hvem der senere skal betale, men det er en anden diskussion !)
Et andet punkt, der ofte anføres som et modargument mod udlandsdanskeres stemmeret er, at det virker urimeligt, at en person, der har boet i udlandet i årevis og ingen som helst tilknytning har til Danmark skal kunne stemme, og det kan de fleste vel være enige i.
Man kunne så tænke sig en regel om, at man skal have boet i 18 år i Danmark inden for en periode, men dette skulle så nok gælde for både ind- og udvandrere.
Mit synspunkt er, at det er et fortænkt problem, og at mængden af de personer, der vil stemme i en sådan situation ikke er af en betydende størrelse.
Stort set alle andre statsborgere i de lande, jeg kender noget til, kan stemme i deres hjemland, og det bedste vi kan håbe på med vore aktiviteter er, at danske politikere åbent bekræfter, at den næste grundlovsændring vil indeholde vores stemmeret.
Og det troede vi, over kaffen, at en henvendelse fra FN, baseret på mange tusinde 'underskrifter', eller bare noget mere offentlig fokus en sådan ville medføre, kunne medvirke til !
Og det tror vi stadig, - så gå ind på www.eksiltinget.dk , og gør din borgerpligt.
Ingenting sker i politik uden et pres fra potentielle vælgere...
22. november 2010
STEMMERET TIL DET DANSKE FOLKETING...
LES DANOIS har tidligere skrevet herom og vi har nu også modtaget en opfordring fra Benta Lønge:
Kære alle,
Vi skulle gerne danne en kæmpe kædereaktion
- os der mener, at danske statsborgere med bopæl i udlandet skal have stemmeret
til det danske folketing.
Borgere i andre europæiske lande har ret til
at stemme i deres respektive hjemlande, det følger OEDC`s regler på
området.
Klik på nedestående link og send en mail med
samme link til jeres venner
Jeres stemme vil sammen med hundrede -
tusinde - andre blive videresendt til FN.
Det er Steen Meedom, der står for del af
arbejdet.
De bedste hilsner til jer alle,
Benta
24. november 2010
STEMMERET TIL DET DANSKE FOLKETING... Dette har der været skrevet meget om
- også her på LES DANOIS, hvor Karsten Nonbo bl.a. kaldte os -
udlandsdanskere - for hyklere og landsforrædere. Læs mere herom under
VÆRD AT VIDE - pkt. 24-25. Steen Meedom har oprettet en hjemmeside www.eksiltinget.dk
, hvor man kan tilmelde sig, hvis man også vil agitere for, at
udlandsdanskere skal have stemmeret til det danske folketing. Hvilket
stort set alle andre EU-borgere kan - til deres respektive hjemlande. Gå ind på www.lesdanois.dk - STATSBORGERSKAB - hvor hele orienteringen fra Steen Meedom er at finde.
LES DANOIS har fra Charlotte Sylvestersen - som flere kender som DR2 Udland's Italiens-korrespondent i Milano - modtaget følgende orientering:
Kære Venner, Jørgen Poulsen (MF - Radikale) har indkaldt Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til åbent samråd den 11. februar 2010 kl. 13.30 om, hvad ministeren agter at foretage sig på baggrund af ministeriets "Udredning om dobbelt statsborgerskab" fra april 2009. Man kan overvære det åbne samråd – uden taleret – og ved at tilmelde sig hos udvalgssekretær Katinka Willemoes - katinka.villemoes@ft.dk. Statsborger.dk vil være til stede under samrådet, og vil naturligvis inden da udsende pressemeddelelse, kontakte medlemmerne af Indfødsretsudvalget, en række andre politikere og beslutningstagere samt uddele pressemeddelelsen til redaktionerne i Folketinget. DU kan være med til at skabe debat og synlighed om samrådet - og om vores sag! - ved at skrive til udvalgsmedlemmer, politikere, interesseorganisationer og naturligvis også ved at sende indlæg til aviserne redaktioner (www.statsborger.dk/presse_kontakt.htm) ____________________________ Om "Udredningen" (April 2009): Udredningen er et sammendrag af en række adspurgte landes erfaringerne med håndtering af dobbelt statsborgerskab og udredningen konkluderede: "- at flere og flere lande tillader dobbelt statsborgerskab. - at nogle lande fastholder princippet om, at dobbelt statsborgerskab skal begrænses mest muligt ud fra principielle betragtninger. - at dobbelt statsborgerskab søges begrænset dels ud fra principielle betragtninger, dels ud fra mere praktiske betragtninger." Statsborger.dk gjorde naturligvis allerede i fjor ministeren og Indfødsretsudvalgets medlemmer opmærksomme på, at den tredje konklusion er direkte i modstrid med udredningen, der tydeligt viser, at der IKKE er praktiske problemer med dobbelt statsborgerskab i de adspurgte lande. ___________________________ NYT SIDEN SIDST (…inspiration til breve og læserindlæg…) Kronik 7. januar 2010 i Kristeligt Dagblad: "Loven om indfødsret skal ændres Den danske lov om indfødsret forhindrer dobbelt statsborgerskab. Det er utidssvarende, mener Simon Emil Ammitzbøll og Tina Thuesen." (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/351833) LO UGEBREV – 14.9.2009 "Arbejde (47,1%) og kærlighed (23.8%) driver danskere til udlandet" (http://www.ugebreveta4.dk/2009/200930/Baggrundoganalyse/Arbejde_og_kaerlighed_driver%20danskere_til_udlandet.aspx ) Nick Hækkerup (MF- Soc.Dem.): »... den her undersøgelse må én gang for alle slå myten ihjel. Der eksisterer simpelthen ikke en klar sammenhæng mellem marginalskatter og hvor mange, der udvandrer,« siger han. Ifølge Nick Hækkerup er problemet, at historien om skatteflugten er blevet gentaget så mange gange, at det er blevet legitimt at fortælle den. "Myten" blev dog den 30.12.2009 luftet igen af økonomiprofessor Michael Møller fra Copenhagen Business School i radioprogrammet "Krause på tværs". Statsborger.dk kontaktede Michael Møller for at få tal på hans påstand: 4.1.2010: "Hej Michael Møller, jeg er interesseret i at få oplyst dine kilder og andet baggrundsmateriale i forbindelse med dine udtalelser i P1 den 30.12.2009 om det indkomsttab den danske skattekasse lider på grund af sports- og andet godtfolk, der flytter til udlandet. Hvor mange personer og hvor stort et "skattetab" drejer det sig faktuelt om?" 11.1.2010: "Hej Charlotte, udsendelsen er optaget for flere måneder siden, så jeg husker den ikke specielt godt. Hvis jeg har udtrykt mig som om, jeg havde noget særligt materiale, så beklager jeg. VH Michael Møller _____________________________ HVOR MANGE DANSKE STATSBORGERE BOR I UDLANDET? Denmarks Statistik kan ikke hjælpe, så Statsborger.dk er i disse måneder i færd med at undersøge hvor mange danske statsborgere, der bor fast i udlandet. Vi kender tallene for Italien (2.302), Tyskland (19.014), Østrig (969), Sverige (46.167), Norge (17.775), USA (28.000) og Schweiz (4.251) og Canada (17.360) - 136.108 danskere i 8 lande. Skriv til Tina Thuesen – thuesen@swissonline.ch – hvis du kan hjælpe med at finde tal for "dit" land i officielle databaser. (Vores undersøgelse opdateres løbende på www.statsborger.dk) _________________________________ HVAD ER ET SAMRÅD? (Fra Folketingets leksikon) Folketingsmedlemmer stiller spørgsmål til ministre som led i arbejdet med lov- og beslutningsforslag, hvor medlemmerne kan få oplysninger om et emne. De kan også stille spørgsmål som led i den parlamentariske kontrol med regeringen. Begge typer spørgsmål kan stilles som samrådsspørgsmål. Samrådsspørgsmål stilles skriftligt og besvares mundtligt af ministeren på et udvalgsmøde. Selve begivenheden i udvalget kaldes et samråd. I et åbent samråd besvarer ministeren samrådsspørgsmålet for åbne døre i udvalget. Der skal være mindst 3 medlemmer af udvalget, som ønsker, at samrådet skal afholdes som et åbent samråd. Derudover er den eneste betingelse, at samrådet optages på bånd eller andet medie. Derudover er proceduren for åbne og lukkede samråd ens. DIREKTE TV FRA ÅBENT SAMRÅD Folketingets debatter vises direkte på tv og på internettet. Her har du mulighed for at følge debatten i Folketingssalen, Europaudvalgets møder og nogle af de åbne samråd og høringer, der finder sted på Christiansborg. Hvis et åbent samråd eller en høring finder sted samtidig med møderne i Folketingssalen, sender tv-kanalen FOLKETINGET fra mødet i salen, mens Live-kanal 2 og 3 sender fra de øvrige møder. Links til Folketingets TV-kanaler: http://www.ft.dk/Aktuelt/FolketingetLive.aspx _________________________________________ Vi fortsætter ufortrødent kampagnen for at Danmark tillader dobbelt statsborgerskab og dermed ligestiller danskere i udlandet og udlændinge i Danmark med borgerne i de lande, Danmark dagligt sammenligner sig med og samarbejder med. Der ER simpelthen ingen grunde til, at vi fortsat skal være dårligere stillede end over 90% af EU's borgere, amerikanere og australiere blandt mange andre! Du kan i din dagligdag være med til at udvirke den holdningsændring, der er nødvendig for at et flertal i Folketinget forstår problemet. Mind din familie og venner om sagen, tal om den i dine netværk og glem den aldrig, når du mødes med politikere og andre beslutningstagere! Fakta og argumenter, samt nyt i sagen, kan du altid finde på www.statsborger.dk. Venlige hilsner, Statsborger.dk Kontakt: Tina Thuesen – thuesen@swissonline.ch Charlotte Sylvestersen – info@italy.dk Marianne Dellinger – marinne.dellinger@gmail.com -- Charlotte Sylvestersen www.italy.dk info@italy.dk +39 348 32 35 269
LES DANOIS siger tak for denne orientering - og vi vil løbende lægge nye informationer ind i takt med at vi modtager dem.
|
|
|
|
|
|