ARTIKLER OM DANSKE OG FRANSKE ARVEFORHOLD
Oversigt over artikler

Nr. 21  EU ARVERETSFORORDNING

Nr. 20  DØDSBOER

Nr. 19   ARVESPØRGSMÅL-SECONDAIRE 

Nr. 18  TILBAGEKALDELSE TESTAMENTE...     

Nr. 17  GAVE MELLEM ÆGTEFÆLLER

Nr. 16  FÆLLES EU-ARVEREGLER... 

Nr. 15  ARVESPØRGSMÅL - NOV 2014

Nr. 14  ARV I FRANKRIG...

Nr. 13  ARVEFORHOLD I FRANKRIG NÅR SÆRBØRN

Nr. 10  ÆGTEPAGT - DANMARK OG FRANKRIG... 

Nr. 8 -  GAVER OG ARV I LIGE LINIE OG MELLEM
            ÆGTEFÆLLER...

Nr. 7 -  ADGANG TIL BANK-KONTI VED DØDSFALD...

 


Nr. 21

11. februar 2016

Fra advokat Ann-Sofie Kold Christensen sidst udsendte nyhedsbrev har vi hentet følgende:

EU’s arveretsforordning – nu kan dansk arveret regulere fast ejendom i Frankrig

Den 17. august 2015 trådte den nye EU-arveretsforodning i kraft i alle EU-lande, bortset fra Danmark, Storbritannien og Irland, som har retsforbehold. Eftersom danskerne stemte nej ved EU-folkeafstemningen i december 2015, er Danmark fortsat ikke en ”medlemsstat” i forodningens forstand, men danskere kan alligevel allerede nu drage fordel af forordningen. Formålet med forordningen er at forenkle behandlingen af grænseoverskridende dødsboer.

Den giver bl.a. mulighed for, at man kan vælge at det er ens nationalitetslands regler, der skal gælde for ens dødsbo. En dansker, som ejer en ferieblig i Frankrig, kan således ved testamente bestemme, at det er dansk arveret, der skal gælde for den franske ejendom.


Det er dog vigtigt at huske, at der fortsat skal betales franske arveafgifter af den franske ejendom, så man bør søge franskkyndig rådgivning inden man opretter testamentet og foretager et lovvalg. Du kan læse mere om forordningens muligheder i artiklen herom på min hjemmeside
www.akc.dk under ”Artikler”.




4. september 2015

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende artikel:

Internationale dødsboer: nemmere fra 17. August.

Siden 17. August er det blevet nemmere at afvikle internationale dødsboer, for disse underlægges nu kun ét lands lov. Denne reform burde gøre livet nemmere for både arvinger, men også for notarer.

Et dødsbo er ofte en svær etape at komme igennem. Afviklingen af dødsboet kompliceres i det øjeblik afdøde havde fast ejendom i et andet land end hans bopælsland. Man taler da om internationale dødsboer. I Frankrig var det før sådan, at reglerne var forskellige alt efter, om det drejede sig om løsøre (fx bankkonti og aktier), eller om fast ejendom.  For så vidt angår løsøre, var det loven i afdødes sidste bopælsland, der gjaldt, medens det for fast ejendom var loven i det land, hvor ejendommen(ene) befandt sig.

Internationale dødsboer: en nødvendig simplificering.

I takt med det stigende antal internationale dødsboer (450.000 pr. år i EU) har det vist sig nødvendigt at reformere.

Siden EU-forordning nr. 650/2012 er trådt i kraft, er det ”loven i det land, hvor afdøde havde sin bopæl, der finder anvendelse på hele arven”. Enhver borger kan dog inden sin død træffe bestemmelse om, hvilken lov, der skal finde anvendelse på hans arv, når han dør.

For en franskmand, der for eksempel er bosat i Spanien, vil det være spansk lov, der vil blive anvendt på alle vedkommendes ejendele og ejendomme, hvis der ikke inden dødsfaldet er truffet bestemmelse om, at det skal være fransk ret, der skal anvendes.

Det er vigtigt at notere sig, at denne nye EU-forordning ikke vedrører de skattemæssige aspekter ved arven.

For personer med fransk statsborgerskab, og som er bosiddende i Frankrig, er der ingen ændringer. Arveafgifterne skal betales i Frankrig.

For så vidt angår franskmænd, der bor i udlandet, eller som har fast ejendom i andre lande i EU, er det en god idé at indhente information om de gældende regler. Det kan notarer være behjælpelige med.



Nr. 19 -

20. juni 2015

LES DANOIS har fået et spørgsmål fra en læser, som vi sendte videre til Advokat Max Ulrich Klinker i Nice:

LES DANOIS - BREVKASSESVAR

Spørgsmål :

I forbindelse med en arvesag har jeg følgende spørgsmål, som jeg håber du direkte eller indirekte kan hjælpe mig med. Vi har et hus, et maison secondaire. Huset har vi haft i 17 år, altså fra den tid, hvor vi ikke blev sat i ejendomsværdiskat i Danmark. Vi forventer at vores børn skal arve huset, når vi takker af.

Skal arvingerne til at betale ejendomskat i DK efter overtagelsen, eller fortsætter ordningen da der ikke er tale om et salg?

Svar :

Nice, 19. juni 2015

Når et fransk dødsbo er skiftet og arvingerne er blevet ejere af afdødes franske ejendom, er der indtruffet et formelt identitetsskifte. De rettigheder og pligter som knyttede sig til ejendommen i afdødes ejertid er nu slukket, og ejendommen er så at sige begyndt på en frisk hos de nye indehavere. Denne retspolitiske forståelse fører til en konklusion om, at fransk fast ejendom, der er arvet efter opsigelse af den dansk-franske dobbeltbeskatningsaftale, sidestilles med et nykøb.

Modtager man derfor fransk ejendom i arv – hvadenten det er et helårs- eller feriehus, må man belave sig på, at fremover skal der betales dansk ejendomsværdibeskatning. Det kan måske være nogen trøst, at også her anvendes et indekseret beløb med afsæt i ejendomsværdien i 2001.

Under tiden kan det være hensigtsmæssigt og derved mulighed for at spare afgifter, at overdrage ejendommen i levende live baseret på en lav, men realistisk vurdering. Overdragelse kan ske med kombination af gaver, delvis brugsret og delvist såkaldt nøgen ejendomsret.

   
Max Ulrich KLINKER
Avocat au Barreau de Nice et Advokat au Barreau du Danemark              
Palais Maréchal Joffre
20, Rue du Congrès        
06000  Nice – France
   

Tel. +33 (0) 4 93 82 42 49
Fax. +33 (0) 4 93 79 68 25
E-post: muk@maxus-nice.fr
www.maxus-nice.fr


12. januar 2015

En læser spørger:

Skal vores testamente tilbagekaldes?

     Dengang vi i sin tid flyttede til Frankrig fik vi udarbejdet et testamente der skulle sikre at længstlevende kunne hensidde i det der tilnærmelsesvis svarede til ”uskiftet bo”. Dette testamente blev tinglyst og opbevares nu hos myndighederne i Grasse.

     Nu er vi flyttet tilbage til Danmark og er fremover underlagt danske arveregler. Skal vi tilbagekalde det franske testamente eller kan vi blot lade som ingenting?


LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til advokat Nicolas Brahin, som svarer:


Hvis disse mennesker ikke længere har fast ejendom i Frankrig, behøver de ikke foretage sig noget. I så fald vil testamentet nemlig ikke finde anvendelse ved boopgørelsen.   


Hvis de til gengæld stadig ejer fast ejendom i Frankrig, kan det være nødvendigt at oprette et nyt testamente i Frankrig.  

 


    


30. december 2014

Gave mellem ægtefæller

(Gave til længstlevende)

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

I gaveordningen mellem ægtefæller skelnes der mellem to forskellige situationer afhængig af, om der er fællesbørn eller særbørn.

Ordningen gør det også mulig at bestemme omfanget af de rettigheder, som længstlevende får ved din død.

Når der er fællesbørn, gør gaveordningen mellem ægtefæller det muligt at øge rettighederne til den fulde ejendomsret for længstlevende og at sammensætte hendes/hans rettigheder med hensyn til fuld ejendomsret og brugsret.

Hvis afdøde har børn fra et tidligere ægteskab, giver loven færre rettigheder til den længstlevende ægtefælle, der ikke er begunstiget med en gaveordning.   Hun/ han har nemlig ikke ret til en brugsret, men en fjerdedel af boet i fuld ejendomsret. En gavedisposition mellem ægtefæller er altså særlig fordelagtig, da den gør det muligt at arve enten en højere brøkdel af ejendommen, eller få brugsretten til hele boet, eller en blanding af fuld ejendomsret og brugsret.

Gave til længstlevende

En gavedisposition mellem ægtefæller kan give længstlevende mulighed for at vælge den del, der er mest fordelagtig for hende/ham efter din død eller tværtimod begrænse ægtefællens valg ved oprettelse af gavebrevet. Det er udelukkende dig, der sammen med din notar bestemmer omfanget af de rettigheder, din ægtefælle skal have ved din død.   Således giver en gaveordning mellem ægtefæller, med eller uden særbørn, mulighed for at øge efterlevende ægtefælles rettigheder.

En yderligere beskyttelse

Det er også vigtigt at minde om denne fordel, når afdøde ikke efterlader sig børn, men forældre. Ved en gavedisposition kan efterlevendes arvelod forhøjes med den del, der ellers ville tilfalde afdødes forældre. Loven har også forbedret længstlevende ægtefælles situation, når afdøde hverken efterlader sig livsarvinger (børn og børnebørn) eller forældre. Længstlevende ægtefælle får så hele arven, undtagen hvis afdøde har skrevet testamente til fordel for en anden person.

Imidlertid selv i ovennævnte tilfælde er længstlevende ægtefælle på nuværende tidspunkt bedre beskyttet, idet loven for første gang i Frankrigs historie tildeler hende/ham en tvangsarv. Hun/han arver mindst en fjerdedel af afdødes aktiver, selv hvis der skulle eksisterer et testamente til fordel for en anden person.

Selvom længstlevende ægtefælles situation er blevet en del forbedret, er gaveordningen mellem ægtefæller en yderligere måde at beskytte længstlevende på. Yderligere oplysninger kan indhentes hos din notar.



Nr. 16 - EU-fællesregler...

20. november 2014

Fra advokat Max Ulrich Klinker i Nice har vi modtaget denne information. Du kan gå ind på linket nederst og læse hele orienteringen:

UDDRAG   FRA   NY   ARTIKEL :

EU-forordning til fælles arveregler...


af Max Ulrich Klinker, Advokat og Avocat


EU vil gøre arveforhold over grænserne enklere. Kan man fremover hensidde i dansk uskiftet bo i Frankrig, kan man anvende danske arveregler i Frankrig og kan man nøjes med at betale lavere danske arveafgifter efter et dødsbo i Frankrig? Se svar i link nederst til hele artiklen.


Tilbage i 2012 vedtog EU-forordning nr. 650/2012 (også kaldet arvevalgsforordningen) vedrørende arveforhold i EU-landene, og som skal have retsvirkning fra den 17. august 2015. En forordning består af dels betragtninger (lovbemærkninger) og dels af selve loven (paragrafferne).


Som nok bekendt er en EU-forordning almengyldig og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat, jvnf. § 288 i EU Traktatens Funktionsområde. Det indebærer, at såfremt en medlemsstat ikke har implementeret EU-forordningen i sit eget lands arvelov, kan man som EU-borger støtte ret på selve forordningen. Man skal ikke vente på, at Folketinget eller Den franske Nationalforsamling og Senat vedtager de nye EU-arveregler, og man skal heller ikke tolerere såfremt, det enkelte medlemsland i EU overser punkter eller bevidst som ubevidst, fordrejer forordningens indhold.


Med forordningen bestræber EU sig på, ”at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer” (1. betragtn.) og tilsigter konkret, at ”borgerne bør inden for det europæiske retlige område være i stand til på forhånd at tilrettelægge arven efter sig” (7. betragtn.) Forordningen skal finde anvendelse på arv efter personer, som afgår ved døden på eller efter den 17. august 2015” (§ 83).


Fra flere sider er forordningen blevet udlagt med næsten profetisk længsel som en afklaring en gang på alle af de komplekse arveforhold, som danskere bosat i udlandet eller med udenlandsk feriebolig er overladt til. Man kan derfor efterlades med et indtryk af, at paradisiske tilstande i arvemæssig sammenhæng begynder fra august 2015. 


Arvevalgsforordningen er en forbedring for EU-borgere i forhold til nugældende regler. Men den har sine begrænsninger og man skal vare sig for at lægge for mange forventninger i de kommende EU-regler.  




ARTIKLEN KAN I SIN HELHED INKLUSIVE EKSEMPEL LÆSES PÅ :


     

http://www.maxus-nice.fr/da/articles/EU-forordning-til-faelles-arveregler.html


21. november 2014 


Maxus Cabinet d´Avocats

Palais Maréchal Joffre

20, Rue du Congres

06000 Nice

Frankrig


www.maxus-nice.fr




16. oktober 2013

ARV I FRANKRIG...

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:
 

Hvis du ikke har foretaget nogen arveretlige dispositioner, bestemmer loven hvem, der arver dig.

 

Hvis du fx ikke har oprettet testamente, gavebrev eller livsforsikring til fordel for dine efterladte, bestemmer loven, hvordan arven efter dig fordeles og med hvor meget til hver.

 

·        Hvis du ikke er gift, tilfalder hele arven dine børn til ligelig deling.

 

·        Hvis du er gift, får din ægtefælle automatisk en del af arven. Arveloddets størrelse afhænger af, om du har andre arvinger, der er ligeberettigede med din ægtefælle. Hvis du har fået alle dine børn med din ægtefælle, kan sidstnævnte vælge at få brugsretten til hele formuen (dine børn arver ejendomsretten uden brugsret) eller ¼ af den fulde ejendomsret (dine børn arver de resterende ¾, som de deler ligeligt). Hvis du har børn fra et tidligere ægteskab, får din ægtefælle ¼ af den fulde ejendomsret, og dine børn deler ligeligt de resterende ¾.

              

               Det er kun, hvis du ingen børn har, og dine forældre ikke lever mere, at din ægtefælle arver hele din             formue. Ægtefællen får også en livsvarig rettighed til boligen.

 

·       Bemærk, hvis du ikke er gift, har din partner ikke ret til at arve dig, uanset om I er samboende eller har indgået samlivskontrakt (PACS).

 

·       Hvis du hverken har børn eller ægtefælle, og dine forældre ikke lever mere, fordeles dine aktiver ligeligt mellem dine søskende. Hvis du ikke har søskende, fordeles arven efter dig med halvdelen til din mors familie og den anden halvdel til din fars familie. I hver gren af familien er det dine nærmeste slægtninge, der arver dig. Først kommer dine onkler eller tanter (slægtninge i 3. grad), derefter dine fætre og kusiner (slægtninge i 4. grad). Hvis der ikke er nogen arvinger i den ene del af familien, tilfalder arven de nærmeste slægtninge i den anden del af familien. Hvis der ikke er nogen arvinger på hverken mødrene eller fædrene side (eller kun arvinger udover 6. grad), arver den franske stat din formue. 

Orienteringen er også lagt ind under ARVEFORHOLD.



.                          


Nr. 13 - ARVEFORHOLD I FRANKRIG NÅR SÆRBØRN...
30. maj 2013

Fra advokat Max Ulrich Klinker i Nice har vi modtaget artikel om arveforhold i Frankrig, når der er særbørn involveret:

Gaveægtepagt - Donnation entre Epoux

Speciel fransk ægtepagt til at beskytte længstlevende i familier med særbørn

af Max Ulrich Klinker, advokat og avocat

Med oprettelse af en Donnation entre époux (dk: gave mellem ægtefæller eller gaveægtepagt) kan den længstlevende ægtefælle beskyttes mest muligt efter førstafdøde. Hvor ægtepagt af typen Fordelsægtepagt (fr: communauté universelle avec attribution au survivant), kan anvendes i familier med kun fælles eller ingen børn, stiller det sig anderledes i sammenbragte familier, hvor der er børn fra tidligere forhold. Det som så tørt juridisk omtales: særbørn.

Det skal slås fast, at en efterlevende ægtefælle ikke kan hensidde i uskiftet bo, fordi begrebet ikke findes i fransk ret. Desuden skal man være opmærksom på, at fransk arvelov tilstræber markant stærkere beskyttelse til børn end man kender fra Danmark.

Efter fransk ret er ægtefællen ikke tvangsarving. Når afdøde efterlader sig børn fra tidligere forhold, bestemmer den franske arvelov, at længstlevende kan vælge at modtage en ¼-del af boet eller ingen arv, men udelukkende brugsret (fr: nué-proprieté). Den længstlevende får således fremover lov til at ”bruge” afdødes ejendom, fx et hus eller en lejlighed eller den del af ejendommen, der tilhørte afdøde. Samtidig er afdødes børn blevet ejere af afdødes ejendom. Til nærmere uddybning af begrebet brugsret, kan man eksempelvis forestille sig, at mand og kone hver ejer halvdelen af et hus i Frankrig. Den længstlevende vil fortsat være ejer af sine 50% af ejendommen, mens afdødes børn vil komme til at eje de andre 50%. Men længstlevende må bruge hele ejendommen (100%), uden at børnene har adgang. Når børnene er ejere, skal de naturligvis spørges ved beslutninger. Ønsker man som længstlevende at renovere et badeværelse, kan man anmode afdødes børn om at betale halvdelen omkostningerne, men man kan ikke forlange det. Omvendt kan børnene ikke forlange, at skodderne skal males. Ømfindigt kan det være i situationer, hvor længstlevende ønsker at optage lån eller sælge. Her skal afdødes børn meddele accept for lån kan optages eller ejendommen sælges.

Det kan være overraskende for en længstlevende, at det er børnene som bestemmer om de ønsker at modtage arv eller brugsret. Den længstlevende ligger så at sige på pinebænk og afventer børnenes beslutning, for lovbogen Code Civil § 757 dikterer, at i fravær af testamente, fordelsægtepagt eller gaveægtepagt, er det børnene, som bestemmer.

I situationer med særbørn vil et fransk testamente ofte være nyttigt til dels at sikre den længstlevende mulighed for arveadgang til fast ejendom, og dels sikre, at den længstlevende ikke skal afvente afdødes børns beslutning. Testamentet kan indeholde beslutning om, at længstlevende kan vælge mellem brugsret og arv. Længstlevende har valget og kan bestemme, og træffe sin beslutning alt efter der måtte være mest fordelagtigt. Et valg skal først træffes, når den første ægtefælle er død.

Testamenter i Frankrig skal skrives i hånden og indføres i det franske centralregister for testamenter. Et testamente er afdødes ønske om fordeling af formue, og vil som regel blive respekteret, hvis det ikke indeholder dispositioner, som måtte være uforenligt med de franske arveregler eller ordre public. ”Med som regel” sigtes til, at måtte der være en arving som ikke er enig med testamentets indhold, kan vedkommende anlægge sag med påstand om testamentets ugyldighed. Fx med begrundelse i, at afdøde påstås ikke at have vidst, hvad han foretog sig, følte sig presset, blev forført (!) m. m. Der skal en del til for at kunne løfte bevisbyrden, men det ses, at der anlægges sager om testamenters validitet. Trækker en retssag ud, skal man vente i uvished i årevis. Det kan undgås ved, at oprette et særligt testamente; en gaveægtepagt: Donnation entre Epoux foran notaren, dvs. gøre et testamente lovfæstnet (fr: acte authentique). Et sådan begreb kender vi ikke i nordisk ret, for i Skandinavien bruger man ikke en notarinstitution på samme måde som i Frankrig. I Danmark vil en dommerfuldmægtig i Skifteretten påtage sig at bevidne dokumenter, men vedkommende tager ikke stilling til deres indhold. En fransk notar derimod, vurderer indholdet af dokumenter før de sendes til tinglysning, og med hans godkendelse er de per definition korrekte. For at illustrere notarens beføjelser, så har enhver der har oplevet, at ens navn er stavet forkert i et fransk skøde, fx Anne i stedet for Anna, at det ikke kan ændres uden en administrativ proces og en dommers godkendelse.

Oprettes en gaveægtepagt overfor en notar, vil man ikke kunne gøre indsigelser over for dokumentets gyldighed. Selvom om notarer også registrerer almindelige testamenter, vil testamentariske beslutninger, der er indarbejdet i Donnation entre Epoux og underskrevet af notaren per definition ikke kunne anfægtes.

Donnation entre Epoux muliggør at begrænse arv til afdødes børn til mindst muligt efter arvelovens regler og samtidig sikre den længstlevende forvalgsret, dvs. vælge hvilke ting, der ønskes udtaget af den samlede formue (selvsagt inden for størrelsen af den arv, som længstlevende er berettiget til). Det som den længstlevende ikke ønsker, får børnene.

Gaveægtepagten bortfalder af sig selv ved skilsmisse i modsætning til franske testamenter, som fortsat består efter en skilsmisse, med mindre man selv husker at tilbagekalde sit testamente.

Oversigt

FamiliesituationEet særbarn
Lovens udgangspunkt¼ af arv til ægtefælle
Donnation entre Epoux½ af arv til ægtefælle

FamiliesituationTo særbørn
Lovens udgangspunkt¼ af arv til længstlevende ægtefælle
Donnation entre Epoux⅓ af arv til længstlevende ægtefælle

FamiliesituationTre særbørn eller flere
Lovens udgangspunkt¼ af arv til længstlevende ægtefælle
Donnation entre Epoux¼ af arv til længstlevende ægtefælle

FamiliesituationIngen børn, kun svigerforældre
Lovens udgangspunkt½-delen til længstlevende ægtefælle
Donnation entre EpouxDet hele (her anbefales Fordelsægtepagt)

FamiliesituationSvigerfar eller svigermor
Lovens udgangspunkt¾-del til længstlevende ægtefælle
Donnation entre EpouxDet hele (her anbefales Fordelsægtepagt)

To af samme køn

Donnation entre Epoux kan indtil videre ikke oprettes af registrerede partnere (af samme køn). Retsinstrumentet PACS (Pacte Civile de Solidarité) indeholder skatte- og arvebegunstigende betingelser, men kan ikke sikre den længstlevende såfremt, der måtte være børn.

Kan arrangeres i Danmark eller i Frankrig

Donnation entre Epoux kan enten oprettes for en fransk notar eller etableres i Danmark ved en tosproget fuldmagt, der underskrives på et dansk dommerkontor.

Den franske notar formaliserer herefter fordelsægtepagten efter modtagelse samt et fransksproget certificat de coutume (dvs. et sædvaneskrift om danske ægteskabsregler og formueforhold mellem ægtefællerne), og som udfærdiges af en dansk advokat med fransk ret som rådgivningsområde. Forinden har notaren – som regel via den danske advokat, modtaget kopi af pas, dåbs- og vielsesattester samt kopi af skøde for ejendommen eller dens ejendomsattest. Møder man selv op hos en notar uden en franskregistret advokat, må man forvente at måtte afholde udgifter til en autoriseret translatør.

Gaveægtepagten har gyldighed fra tidspunktet for notarens underskrift (attest). Selve dokumentet er først offentligt færdigregistreret et par måneder senere dels i Udlandsregisteret i Nantes og dels i Centralregisteret for Testamenter i nærheden af Aix-en-Provence, men det har ingen betydning for gyldighed.

Bevis for registrering bør naturligvis opbevares, men en udskrift kan i altid rekvireres fra de omtalte registre.

Gaveægtepagten gælder for al fast ejendom i Frankrig, såfremt ægtefællerne er fast bosat i Danmark eller i et andet land. Flytter man senere til Frankrig kan ægtepagten ved en ny notarforretning udvides. Er man fast bosat i Frankrig, oprettes ægtepagten med det samme til at omfatte al formue. Det vil sige, ikke kun gældende for fast ejendom i Frankrig. Gaveægtepagten er fortsat gældende, selvom man sælger sit hus et sted i Frankrig for at købe et andet sted i Frankrig – eller sågar i de franske oversøiske departementer (DOM/TOM), fx. Martinique. Der skal ikke etableres en ny ægtepagt ved køb af anden ejendom.

Deres advokat kan varetage opgaven, ligesom denne kan varetage en komplet ekspedition af ægtepagt, som også omfatter notar, notarudgifter, franske registreringer, oversættelser og korrespondance.

Artiklen kan frit anvendes med anførelse af kilde.

Nice, 24. april 2013

Cabinet Maxus - Cabinet d´Avocats
13, Boulevard Gambetta
06000 Nice
FRANCE

info@maxus-nice.fr
Tel. +33 (0) 4 92 15 05 05





.


21. marts 2012

Ægtepagt

Vi er et ægtepar som begge er danske og bosiddende i Frankrig. Vi har forstået vi derfor høre under fransk lovgivning.

Er der nødvendigt at lave ægtepagt eller er mand og hustrus formuer normalt adskilte som i Danmark? Manden har gæld. Vi har forstået at i Danmark skal man lave ægtepagt hvis ikke – som i vores tilfælde – hustruen skal afgive halvdelen af sin formue til boet efter manden hvis han dør.

Hvis vi ønsker at lave testamente, skal det så tinglyses hos en notar – eller kan man som i Danmark lave et selv og så få det underskrevet af vidner ikke nævnte i testamentet? Vil man tage hensyn til et dansk testamente i Frankrig?

Vi vil gerne have nogle konkrete svar på formue/gæld og særeje.


Svaret fra advokat Ann-Sofie Kold Christensen fra adv.firmaet Tommy V. Christiansen i København lyder som følger:

Kære Spørgere

Det er korrekt, at man som fast bosiddende i Frankrig er underlagt fransk ret, herunder fransk arveret. Som en undtagelse til dette gælder reglerne om ægtefællernes formueforhold. Er man således gift i Danmark på et tidspunkt, hvor manden havde fast bopæl dér, uden at have oprettet ægtepagt om særeje før eller efter ægteskabets indgåelse, så er man underlagt det almindelige danske formuefællesskab. Det særlige ved det danske formuefællesskab er at ægtefællerne ikke hæfter for hinandens gæld, bortset fra skattegæld - det kaldes særhæften. Desuden kan den ægtefælle, som er tinglyst/registreret ejer af et bestemt aktiv, fx en bil eller et sommerhus, frit sælge, pantsætte eller i øvrigt råde over aktivet – dette kaldes særråden. Princippet om særråden gælder dog ikke for familiens bolig, uanset hvem der er tinglyst ejer af denne.

I Frankrig anerkendes princippet om formueforholdets uforanderlighed, og uanset at man er fast bosiddende i Frankrig, så vil man således i Frankrig respektere ægtefællernes oprindelige, udenlandske formueordning – også selvom den er ukendt i Frankrig.

I tilfælde af død, så vil formuerne således først blive opgjort i henhold til ægtefællernes oprindelige formueforhold, fx dansk formuefællesskab. Har man formuefællesskab skal hver ægtefælles nettoformue opgøres. Har ægtefællerne formuefællesskab efter dansk ret, og er afdødes nettobodel negativ, mens den længstlevendes nettobodel er positiv, så vil den længstlevende ganske rigtigt skulle aflevere halvdelen af sin nettoformue til dødsboet uden at få noget til gengæld.

Når dødsboets størrelse er opgjort – hvilket altså sker i henhold til ægtefællernes danske formueordning – så skal afdødes bo deles i henhold til fransk arveret, hvis afdøde var fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død.

Da den franske arverets fordeling stiller ægtefællen dårligere end den danske arvelov, er der mange danskere, der opretter testamente til fordel for hinanden, men det er kun såfremt det danske testamente ikke strider mod de franske tvangsarveregler, at det danske testamente kan finde anvendelse. Ønsker man at sikre hinanden, når man er fast bosiddende i Frankrig, må man altså holde sig de franske arveregler for øje. Der er dog intet til hinder for at man som bosiddende i Frankrig opretter et dansk testamente – så længe det ikke strider mod de franske regler vil det finde anvendelse i Frankrig. Det må derfor anbefales at man har en advokat med på råd, som er bekendt med både danske og franske arveregler. Det danske testamente bør oprettes for en dansk notar, så kopi heraf opbevares i centralregistret for testamenter, og testamentet kan også efterfølgende registreres i det franske centralregister for testamenter. Registrering sikrer at testamentet vil komme frem ved behandling af dødsboet i enten Danmark eller Frankrig. Oprettelse af vidnetestamenter frarådes i dag, da man ikke er sikker på at vidnerne til sin tid vil kunne vidne om testators habilitet på tidspunktet for oprettelsen – og derved kan man risikere at testamentet tilsidesættes i dødsboet, hvis der opstår konflikt blandt arvingerne. Desuden vil et vidnetestamente ikke blive opbevaret i det danske centralregistret for testamenter, og man kan derfor risikere at det ikke kommer frem ved dødsfaldet.

Hvis det danske formuefællesskab, herunder risikoen for at den efterlevende skal aflevere halvdelen af sin nettobodel til dødsboet, ikke er en ønsket konstruktion, så er det muligt at ændre formueforholdet, enten i Frankrig efter fransk ret eller i Danmark efter dansk ret. Da Frankrig har tilsluttet sig Haagerkonventionen om formueforholdet mellem ægtefæller, hvorefter ægtefæller altid kan ændre deres formueforhold i deres hjemland, så vil en ny dansk ægtepagt om fx særeje være gyldig i Frankrig. Man skal dog være opmærksom på, at oprettelse af en ægtepagt om fx overdragelse af aktiver fra den ene ægtefælle til den anden, kan have skatte- og/eller afgiftsmæssige konsekvenser i Frankrig og/eller Danmark. Den danske ægtepagt skal tinglyses i Danmark for at være gyldig mellem ægtefællerne og overfor tredjemand, og den bør også registreres i Frankrig i forhold til de eventuelle aktiver, der før var fælleseje, men som nu er særeje – dette både af hensyn til tredjemand men også for ægtefællernes egen skyld i tilfælde af skilsmisse.

Med venlig hilsen

Ann-Sofie Kold Christensen
Advokat
Avocat-conseil auprès de l’Ambassade de France au Danemark

Advokatfirmaet
Tommy V. Christiansen

Direkte +45 8734 7591 Mobil +45 4085 8955 E-mail asc@tvc.dk
Telefon +45 7011 0800 Telefax +45 7011 0801 Web
www.tvc.dk

Havneholmen 25, 9., DK 1561 København V
Søren Frichs Vej 42A, DK 8230 Åbyhøj
Københavnsvej 69, DK 4000 Roskilde
Birkemose Allé 37A, 1., DK 6000 Kolding
Roms Hule 4, Vesttårnet, 3.sal, DK 7100 Vejle


Nr. 7 - ADGANG TIL BANK-KONTI MM I TILFÆLDE AF DØDSFALD...
24. juli 2011
ADGANG TIL BANK-KONTI M.M. I TILFÆLDE AF DØDSFALD...

En af vore læsere spurgte herom, og vi sendte spørgsmålet videre til BREVKASSEN'S advokat Cabinet Klinker i Nice:


BREVKASSEN

af Max Ulrich Klinker, advokat og avocat

Brevkassen har fået en henvendelse med følgende spørgsmål : Når ægtefæller lever i alm. formuefællesskab mener jeg at vide, at bankindeståender og formue ved dødsfald spærres indtil boet er skiftet og arven udlagt.

Vil bankkonti/depoter oprettet i hver af ægtefællernes navn blive respekteret eller på hvilken anden måde kan den længstlevende ægtefælle sikre sig adgang til bankkonti/depoter således, at vedkommende har tilstrækkelige midler til at leve i perioden indti,l boet er skiftet?

I et land som Danmark, der i stor udstrækning betjener sig af cpr. nr. og dermed let har adgang til personoplysninger, spærres konti, hvor afdøde fremgår som ejer eller som medejer. Når den efterladte præsenterer en skifteretsattest – oftest ca. 14 dage senere, hæves spærringen.

I Frankrig ved banken almindeligvis ikke om dødsfald før pårørende selv (det kan udmærket være en bekymret arving), efterladt ægtefælle, advokat eller notar, oplyser.

Herefter lukkes afdødes konti. De kan tidligst åbnes, når en notar har udfærdiget et foreløbigt « acte notarié », der er en oversigt over, hvem der skal kaldes til arv. Dette dokument kan være flere måneder undervejs, navnlig hvis boet er komplext. I visse situationer vil notaren endda forlange afdødes indestående overført til sig, hvilket forlænger botiden.

Har den efterlevende ægtefælle (også) konti udelukkende i eget navn, drages disse ikke ind i den afdødes skifte.

Det må derfor tilrådes, at man – hver af ægtefællerne, altid også har egne konti, som vil kunne dække udgifter m. m. i en rum tid.

Post mortem (efter dødsfald) dispositioner er naturligvis forbundet med ansvarspådragelse, og så meget desto mere ved exorbitant store summer.

Er man fast bosat i Frankrig, skal et boskifte som hovedregel være på plads senest seks måneder efter dødsfald. For ejendomsejere bosat uden for Frankrig, skal et skifte være gennemført tolv måneder efter dødsfald. Fristerne kan forlænges med notarens accept.

Somme tider mødes vi med klienters opfattelse af, at blot bankkontoen står i hr. ELLER fru X navn, og ikke i hr. OG fru X, er den hellige grav velforvaret. Det har beklageligvis intet på sig.

Nice, 22. juli 2011
Cabinet Klinker - Cabinet d´Avocats
13, Boulevard Gambetta
06000  Nice
FRANCE
+33 (0) 4 92 15 05 05
info@klinker.fr