 |
|
|
 |
|
Nr. 9 ARV OG GAVER...(19.jan.2012)
Nr. 8 - GAVER OG ARV I LIGE LINIE OG MELLEM
ÆGTEFÆLLER...
Nr. 7 - ADGANG TIL BANK-KONTI VED DØDSFALD...
Nr. 6 - MUNDTLIGE TESTAMENTER ...
Nr. 5 - BEHANDLING AF DØDSBOER I FRANKRIG...
Nr. 4 - GAVER OG GAVEOVERDRAGELSE...
Nr. 3 - LØSNINGSMULIGHEDER FOR ÆGTEPAR
MED SÆRBØRN
Nr. 2 - ÆNDRINGER I FRANSK ARVELOV
Nr. 1 - NYE OPDATEREDE SATSER I FORBINDELSE
MED ARV
19. januar 2012
ARV OG GAVER...
Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:
Fradrag og skatteskalaer 2012 1 Skalaerne for afståelsesskat ved gratis overdragelse af ejerskab, fradrag og skattefritagelse for visse transaktioner bliver i princippet opdateret den 1. januar hvert år i samme omfang som første trin for indkomstskatter, afrundet til hele euro. Men eftersom artikel 16 i tilføjelserne til finansloven 2011 af 28. december 2011 bestemmer, at skalaen for indkomstskatterne skal fastfryses for indkomster i 2011 og de følgende år, vil de gældende beløb for 2012 være identiske med beløbende for 2011 (som for visses vedkommende blev ændret i artikel 6 i lov 2011-900 af 29-7-2011). Vi opsummerer dem herunder.
2 Beløbende for de forskellige fradrag gældende fra den 1. januar 2012 er identiske med dem for 2011: - 159.325 € i tilfælde af gratis overdragelse af ejerskab i direkte linje eller til fordel for handikappede (den almindelige skattelov (CGI) artikel 779, I og II). - 159.325 € i tilfælde af gratis overdragelse af ejerskab til søskende (den almindelige skattelov (CGI) artikel 779, IV). - 7.967 € i tilfælde af gratis overdragelse af ejerskab til nevøer og niecer (den almindelige skattelov (CGI) artikel 779, V). - 1.594 € i fradrag af den modtagne arv hvis intet andet fradrag (den almindelige skattelov (CGI) artikel 788, IV). - 80.724 € ved gaver mellem ægtefæller eller registrerede partnere (den almindelige skattelov (CGI) artikel 790 E og 790 F). - 31.865 € ved gaver til børnebørn (den almindelige franske skattelov (CGI) artikel 790 B). - 5.310 € ved gaver til oldebørn (den almindelige skattelov (CGI) artikel 790 D). 3 Nedenstående skatteskalaer er gældende fra 1. januar 2012 for overdragelse i direkte linje, mellem ægtefæller og registrerede partnere samt til slægtninge i sidelinje: · Arv og gaver i direkte linje Opdeling af den skattepligtige nettoandel | Gældende sats | Udregningsformel for skatten P = skattepligtig nettoandel | Op til 8.072 € | 5 % | P x 0,05 | Mellem 8.072 € og 12.109 € | 10 % | (P x 0,1) – 404 € | Mellem 12.109 € og 15.932 € | 15 % | (P x 0,15) – 1.009 € | Mellem 15.932 € og 552.324 € | 20 % | (P x 0,2) – 1.806 € | Mellem 552.324 € og 902.838 € | 30 % | (P x 0,3) – 57.038 € | Mellem 902.838 € og 1.805.677 € | 40 % | (P x 0,4) – 147.322 € | Over 1.805.677 € | 45 % | (P x 0,45) – 237.606 € |
· Gaver mellem ægtefæller og registrerede partnere Opdeling af den skattepligtige nettoandel | Gældende sats | Udregningsformel for skatten P = skattepligtig nettoandel | Op til 8.072 € | 5 % | P x 0,05 |
Op til 8.072 € | 5 % | P x 0,05 | Mellem 8.072 € og 15.932 € | 10 % | (P x 0,1) – 404 € | Mellem 15.932 € og 31.865 € | 15 % | (P x 0,15) – 1.200 € | Mellem 31.865 € og 552.324 € | 20 % | (P x 0,2) – 2.793 € | Mellem 552.324 € og 902.838 € | 30 % | (P x 0,3) – 58.026 € | Mellem 902.838 € og 1.805.677 € | 40 % | (P x 0,4) – 148.910 € | Over 1.805.677 € | 45 % | (P x 0,45) – 238.594 € |
· Arv og gaver mellem søskende Opdeling af den skattepligtige nettoandel | Gældende sats | Udregningsformel for skatten P = skattepligtig nettoandel | Op til 24.430 € | 35 % | P x 0,35 | Over 24.430 € | 45 % | (P x 0,45) – 2.443 € |
4 Grænsen for skattefritagelse for familiegaver i form af pengebeløb (den almindelige skattelov (CGI)) er fastsat til 31.865 € at regne fra 1. januar 2012.
5Grænsen, for hvilken der er delvis fritagelse for afståelsesskat i forbindelse med gratis overdragelse af fast ejendom på landet og anparter i driftsselskaber (GFA) fra 75% til 50% af værdien (den almindelige skattelov (CGI) artikel 793 bis), forbliver på 101.897 € fra 1. januar 2012. Betaling af skatter ved overdragelse til staten 1Artikel 1716 bis i den almindelige franske skattelov (CGI) bestemmer, at overdragelse til staten af visse ejendomme (løsøre og faste ejendomme) kan udgøre betaling af afståelsesskat eller arveafgift. Formueskatten (ISF) kan ligeledes betales på denne måde i henhold til artikel 1723 c.-00 A i den almindelige skattelov (CGI) (som bestemmer, at denne skat opkræves og inkasseres i henhold til de samme regler som for arveafgift). Artikel 53, x i tilføjelserne til finansloven 2011 af 28. december 2011 ændrer på flere punkter overdragelse af en ting i betalings sted, som foreskrives af disse artikler. Opsummering af proceduren: - Den skattepligtige indsender et tilbud med angivelse af arten og værdien af den ejendom, som denne påtænker at overdrage til staten. - Tilbuddet om overdragelse af ting i betalings sted undersøges af direktoratet for de offentlige finanser (Direction générale des finances pibliques), som videresender det til Den fællesministerielle kommission for bevarelse af nationens kunstneriske arv (Commission interministérielle d’agrément pour la conservation du patrimoine artistique national), som udtaler sig om ejendommens kunstneriske og historiske interesse og om dens salgsværdi. - Budgetministeren beslutter efter Kommissionens anvisning, om ejendommen skal godkendes. Den skattepligtige informeres om beslutningen, som han kan acceptere eller afslå med begrundelse i den fastsatte salgsværdi. Nye betingelser for antagelighed 2 Det skattebeløb, som den skattepligtige tilbyder at betale ved overdragelse af ting, skal mindst være på 10.000 € for hver beskatning (artikel 53, X-A-2.). 3 De ejendomme, som tilbydes som betaling, - må ikke have været genstand for to afslag,
- skal have været i den pågældende persons eje i mindst fem år, medmindre de er blevet overdraget gratis (artikel 53, X-A-3.). Procedurens rammer 4Artikel 53, X-A-2. i loven forbyder tilbagetrækning af et tilbud om overdragelse af ting i betalings sted i de seks måneder, der følger indleveringen. Denne periode kan forlænges med tre måneder ved administrativ beslutning, som forkyndes med begrundelse for vedkommende. Sanktionen for tilbagetrækning inden beslutning om godkendelse er pålæggelse af strafrenter på det skyldige beløb (se nr. 5). 5 Såfremt den skattepligtige afviser godkendelsen af overdragelse af ting i betalings sted til den værdi, som denne selv havde foreslået i sit tilbud, eller såfremt denne trækker sit tilbud tilbage inden beslutningen om evt. godkendelse modtages, pålægges skattebeløbet strafrenter i henhold til artikel 1727 i den almindelige skattelov (CGI) (0,40 % pr. måned). Strafrenten løber fra den første dag i den måned, der følger efter den dato, hvor skattebeløbet skulle være betalt og frem til den sidste dag i den måned, hvor betalingen finder sted (artikel 53, X-A-3.). 6 Når overdragelsen godkendestil en værdi, som afviger fra den, som den skattepligtige har foreslået, har sidstnævnte en frist på tredive dage til enten at bekræfte sit tilbud til den nye værdi eller afslå det. Såfremt han afslår tilbuddet, løber strafrenterne kun fra den første dag i den måned, der følger den, hvori fristen udløber, og indtil den sidste dag i den måned, hvor betalingen finder sted (artikel 53, X-A-3.). Der pålægges således ikke strafrenter, hvis den skattepligtige, som har trukket sit tilbud tilbage pga. uenighed om værdien, betaler det skyldige skattebeløb inden for en frist på en måned efter at have modtaget informationen om beslutningen. Bortskaffelse af to procedurer 7 Lovens artikel 53, X-A-1. afskaffer muligheden for overdragelse i betalings sted af to kategorier af ejendomme (nævnt i artikel 1716 bis, I i den almindelige skattelov - CGI), som i praksis var ubrugelige: - faste ejendomme (bygget eller ej) bestemt til at blive overdraget til en offentlig myndighed eller en social udlejer med henblik på anvendelse til boliger til lav husleje, - værdipapirer udstedt af børsnoterede selskaber, investeringsbeviser, som investerer i værdipapirer udstedt af børsnoterede selskaber eller i omsættelige obligationer samt omsættelige obligationer med henblik på gratis overdragelse til finansiering af et forsknings- eller uddannelsesprojekt på en offentlig institution (af videnskabelig, kulturel og faglig art eller af videnskabelig og teknologisk art) eller til en statsanerkendt eller lignende forskningsfond. For at sikre en kohærens er det første bis i artikel 1723 ter 00 AA i den almindelige skattelov (CGI), som udelukker betaling af formueskat (ISF) ved overdragelse af værdipapirer ligeledes bortfaldet (artikel 53, X-B). Ikrafttrædelse 8 Disse bestemmelser træder i kraft dagen efter loven er blevet offentliggjort i statstidende, det vil sige den 30. december 2011. De er således gældende for tilbud om overdragelse af ting i betalings sted, som indleveres fra denne dato. En stor tak skal lyde til Nicolas Brahin for denne grundige orientering.
Ønsker du yderligere information finder du Nicolas Brahin under ADVOKATER.
4. august 2011
Gaver og arv
Afgifter ved arv og gaver i direkte linje
og mellem ægtefæller
Fra avocat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende oversigt, som hermed videregives til vore læsere.
1
Artikel 6 i den franske lov forhøjer de to højeste satser for afgifter i forbindelse med arv og gaver i direkte linje samt gaver mellem ægtefæller og registrerede partnere (Pacs) med 5 procentpoint. De to satser forhøjes fra:
- 35 til 40% for skattepligtige beløb på mellem
902.838 € og 1.805.677 € (anden højeste takst i
2011)
- 40 til 45% for skattepligtige beløb der overstiger
1.805.677 € (højeste takst i 2011).
Eftersom lovteksten ikke angiver yderligere præcisioner, gælder denne forhøjelse for arvesager og gaver at regne fra lovens ikrafttrædelse.
2
Afgiftssatserne for arv og gaver i direkte linje vil således være følgende ved lovens ikrafttrædelse:
Skattepligtigt beløb Gyldig sats Formular til udregning af det skattepligtige beløb (P)
Under 8.072 € 5% P x 0,05
Mellem: 8.072 € og 12.109 € 10%
(P x 0,1) – 404 €
12.109 € og 15.932 € 15%
(P x 0,15) – 1.009 €
15.932 € og 552.324 € 20% (P x 0,2) –
1.806 €
552.324 € og 902.838 € 30% (P x 0,3) –
57.038 €
902.838 € og 1.805.677 € 40% (i stedet for
35%) (P x 0,4) – 147.322 € (i stedet for: (P x
0,35) – 102.180 €)
Over 1.805.677 € 45% (i stedet for 40%)
(P x 0,45) – 237.606 € (i stedet for: (P x 0,4) –
192.464 €)
3
Afgiftssatserne vedr. gaver mellem ægtefæller og registrerede partnere (Pacs) vil efter lovens ikrafttrædelse være følgende:
Skattepligtigt beløb Gyldig sats Formular til udregning af det skattepligtige beløb (P)
Under 8.072 € 5% P x 0,05
Mellem: 8.072 € og 15.932 € 10% (P x 0,1) – 404 €
15.932 € og 31.865 € 15% (P x 0,15) –
1.200 €
31.865 € og 552.324 € 20% (P x 0,2) –
2.793 €
552.324 € og 902.838 € 30% (P x 0,3) –
58.026 €
902.838 € og 1.805.677 € 40% (i stedet for
35%) (P x 0,4) – 148.310 € (i stedet for: (P x
0,35) – 103.168 €)
Over 1.805.677 € 45% (i stedet for 40%)
(P x 0,45) – 238.594 € (i stedet for: (P x 0,4) –
193.452 €)
4
Bemærkning: Vi minder om, at afgiftssatserne for arv og gaver i direkte linje og gaver mellem ægtefæller og registrerede partnerne (Pacs) bliver revalueret den 1. januar 2012 (som hvert år).
24. juli 2011
ADGANG TIL BANK-KONTI M.M. I TILFÆLDE AF DØDSFALD...
En af vore læsere spurgte herom, og vi sendte spørgsmålet videre til BREVKASSEN'S advokat Cabinet Klinker i Nice:
BREVKASSEN
af Max Ulrich Klinker, advokat og avocat
Brevkassen
har fået en henvendelse med følgende spørgsmål : Når ægtefæller lever i
alm. formuefællesskab mener jeg at vide, at bankindeståender og formue
ved dødsfald spærres indtil boet er skiftet og arven udlagt.
Vil
bankkonti/depoter oprettet i hver af ægtefællernes navn blive
respekteret eller på hvilken anden måde kan den længstlevende ægtefælle
sikre sig adgang til bankkonti/depoter således, at vedkommende har
tilstrækkelige midler til at leve i perioden indti,l boet er skiftet?
I
et land som Danmark, der i stor udstrækning betjener sig af cpr. nr. og
dermed let har adgang til personoplysninger, spærres konti, hvor afdøde
fremgår som ejer eller som medejer. Når den efterladte præsenterer en
skifteretsattest – oftest ca. 14 dage senere, hæves spærringen.
I
Frankrig ved banken almindeligvis ikke om dødsfald før pårørende selv
(det kan udmærket være en bekymret arving), efterladt ægtefælle, advokat
eller notar, oplyser.
Herefter lukkes afdødes konti. De kan
tidligst åbnes, når en notar har udfærdiget et foreløbigt « acte
notarié », der er en oversigt over, hvem der skal kaldes til arv. Dette
dokument kan være flere måneder undervejs, navnlig hvis boet er
komplext. I visse situationer vil notaren endda forlange afdødes
indestående overført til sig, hvilket forlænger botiden.
Har den efterlevende ægtefælle (også) konti udelukkende i eget navn, drages disse ikke ind i den afdødes skifte.
Det
må derfor tilrådes, at man – hver af ægtefællerne, altid også har egne
konti, som vil kunne dække udgifter m. m. i en rum tid.
Post
mortem (efter dødsfald) dispositioner er naturligvis forbundet med
ansvarspådragelse, og så meget desto mere ved exorbitant store summer.
Er
man fast bosat i Frankrig, skal et boskifte som hovedregel være på
plads senest seks måneder efter dødsfald. For ejendomsejere bosat uden
for Frankrig, skal et skifte være gennemført tolv måneder efter
dødsfald. Fristerne kan forlænges med notarens accept.
Somme
tider mødes vi med klienters opfattelse af, at blot bankkontoen står i
hr. ELLER fru X navn, og ikke i hr. OG fru X, er den hellige grav
velforvaret. Det har beklageligvis intet på sig.
Nice, 22. juli 2011
Cabinet Klinker - Cabinet d´Avocats
13, Boulevard Gambetta
06000 Nice
FRANCE
+33 (0) 4 92 15 05 05
info@klinker.fr
Nr. 6
22. juni 2011
MUNDTLIGE TESTAMENTER ...
Fra advokatfirmaet BRAHIN i Nice har vi modtaget følgende orientering om mundtlige testamentariske gaver...
MUNDTLIG TESTAMENTARISK GAVE
I hvilke tilfælde er den gyldig?
Det kan hænde, at en døende ikke opretter et skriftligt testamente, men blot udsiger det mundtligt. I princippet er en mundtlig testamentarisk gave ikke gyldig, men arvingerne føler sig af og til forpligtede til at overholde den døendes ønsker, hvilket kan afføde en hel del vanskeligheder.
Det kan ske, at en døende ikke når at begunstige en person i et skriftligt testamente, fordi han afgår ved døden forinden. Normalt forholder det sig jo således, at det netop er det skriftlige testamente, der gør det muligt at bevise afdødes vilje over for arvinger og tredjemand.
Sker der imidlertid det, at den døende giver udtryk for sine ønsker mundtligt, kan arvingerne vælge at efterkomme disse ønsker. De skal dog blot sørge for ikke at falde i diverse faldgruber, hvad civil- og skatteret angår.
Ugyldig af princip
I princippet er en mundtlig testamentarisk gave ikke gyldig i Frankrig. Normalt skal en persons sidste vilje nedfældes skriftligt. Dette krav er fuldt ud forståeligt. Hvis dette krav ikke fandtes, kunne man forestille sig tilfælde, hvor der blev lagt pres på den døende. Sådanne mundtlige erklæringer ville desuden være meget svære at bevise, og de ville hurtigt give anledning til tvister. En fordel ved det skriftlige testamente er, at opretteren af testamentet har god tid til at tænke i, og han/hun undgår således at træffe uovervejede beslutninger. En mundtlig testamentarisk gave bør derfor betragtes som ugyldig og kan følgelig ikke forpligte afdødes arvinger.
En mundtlig testamentarisk gave er ligeledes ugyldig i skattemæssig henseende. Der findes dog enkelte sjældne tilfælde, hvor en sådan gave anerkendes af skattemyndighederne (doctrine administrative, 7 G 2121, 20 décembre 1996 n° 17).
Gyldig i visse tilfælde
Retspraksis anerkender under visse helt specielle omstændigheder gyldigheden af en mundtlig testamentarisk gave. Selvfølgelig må gaven anses for at være ugyldig, men denne ugyldighed gælder ikke testators arvinger. Ifølge den franske civillovbog Code Civil kan arvingerne således vælge at give afkald på at påberåbe sig formmanglen ved gaven (fravær af skriftligt testamente), og de kan således vælge at rette sig efter den mundtlige testamentariske gave.
Der er naturligvis tale om en mulighed, som arvingerne har. Hvis de ikke ønsker det, behøver de ikke at rette sig efter den mundtlige testamentariske gave.
En naturlig forpligtelse
Det forholder sig ofte sådan, at arvinger føler sig nødsagede til at overholde afdødes sidste vilje, selvom denne ikke er blevet udtrykt korrekt ifølge lovens formregler. Man siger af og til, at arvingen overholder en naturlig forpligtelse, selvom han ikke er bundet af en retlig forpligtelse. Den retlige forpligtelse ville være tilstede, hvis arvingen kunne tvinges, om nødvendigt ad rettens vej, til at overholde afdødes sidste vilje. Hvad den naturlige forpligtelse angår, er det derimod arvingens samvittighed, der gør, at testators mundtlige ønsker overholdes.
Under alle omstændigheder forholder det sig sådan, at dersom arvingerne først har valgt at rette sig efter et mundtligt ønske, er de bundet heraf og kan ikke skifte mening, og gavemodtagers rettigheder kan ikke anfægtes.
I praksis forekommer mundtlige testamentariske gaver ofte til fordel for længstlevende ægtefælle, fx hvis afdøde ikke har nået at tilgodese sin ægtefælle i tide.
De skattemæssige konsekvenser
Anerkendelsen af en mundtlig testamentarisk gave medfører betydelige skattemæssige konsekvenser. Hvis arvingerne vælger at rette sig efter en sådan gave, kan skattemyndighederne tolke, at der er to ejerskifter i gang, det vil sige en testamentarisk gave til arvingerne samt en gave fra arvingerne til gavemodtager.
Lad os illustrere dette med et eksempel. En afdød havde udtrykt ønske om at overdrage en pengesum til hans samlevers søn. Hvis den mundtlige testamentariske gave betragtes som ugyldig, bliver denne pengesum først pålagt arveafgifter, som om den var blevet overdraget fra afdøde til sønnen, og herefter vil den blive pålagt gaveafgifter mellem sønnen og samleveren. Omkostningerne forbundet hermed forhøjes derfor væsentligt. Hvis den mundtlige testamentariske gave derimod anerkendes, finder der kun én afgiftspligtig overdragelse sted. Arvingerne, der giver den mundtlige testamentariske gave, kan således trække den fra boets aktiver. De arveafgifer, der skal betales, vil således være mindre. Skattemyndighederne har dog præciseret, at beviset for en mundtlig testamentarisk gaves oprigtighed skal vurderes fra sag til sag, og at hver sags særlige omstændigheder skal tages i betragtning ved vurderingen.
Særlige gennemførelsesbestemmelser
Arvingernes ønske om at overholde afdødes sidste vilje konkretiseres ved underskrift af et dokument ifølge hvilket de giver afkald på at påberåbe sig formmangelen. I forlængelse af dette dokument underskriver de et dokument vedr. udlevering af den mundtlige testamentariske gave til gavemodtageren. I medfør af dette dokument kommer gavemodtageren reelt i besiddelse af gaven.
Notoritetsakt
I tilfælde af, at der er vidner til afdødes mundtlige erklæringer, er det fordelagtigt at oprette en såkaldt notoritetsakt. Vidnerne attesterer i dette dokument, at den mundtlige testamentariske gave er et udtryk for afdødes klare vilje.
I tilfælde af uenighed mellem arvinger
Det er ikke alle arvinger, der er indstillede på at overholde afdødes ønsker. I sådanne tilfælde, gennemføres gavedispositionen kun delvist. Lad os illustrere det med et eksempel: kort tid før sin død har Jean erklæret, at han vil give sin nevø en pengegave på 10.000 Euros, men han døde, inden han nåede at oprette testamente herom. Jean har to børn: Pierre og Paul. Pierre er indforstået med denne pengegave til fordel for nevøen, men Paul er imod, idet han påpeger, at formreglerne ikke er blevet opfyldt korrekt. Denne mundtlige testamentariske gave bliver således kun givet delvist, nemlig hvad Pierres del angår, dvs. 5.000 Euros. Paul derimod modtager hele sin del af arven uden restriktioner og berøres således ikke af gennemførelsen af gavedispositionen.
Løsning i nødstilfælde
Mundtlige testamentariske gaver er og skal forblive exceptionelle. Står man over for en mundtlig testamentarisk gave, skal man være påpasselig med iværksættelsen heraf. Dersom arvingerne udarbejder arveerklæring med angivelse af den mundtlige testamentariske gave, skal de være opmærksomme på, at skattemyndighederne kan gøre indsigelse herimod. Det kan ikke siges tilstrækkeligt mange gange: Det er uhyre vigtigt at nedfælde sine sidste ønsker skriftligt, således at de kan overholdes bedst muligt.
Nicolas Brahin
Nice, den 21. juni 2011
1, RUE LOUIS GASSIN 06300 NICE FRANCE
TEL. +33 (0)4 9383 0876 FAX +33 (0)4 9318 1437 CASE PALAIS 427
E-mail: info@brahin-avocats.com
Nr. 5
Behandling af dødsboer i Frankrig
28. december 2010
Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat
Adv.fa. Tommy V. Christiansen, Roskilde
En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte – uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet. Dette har betydning for både, hvem der arver ejendommen, og til hvilke afgifter, der arves. Desuden betyder det, at man ikke kan undgå at involvere en fransk notar, når en afdød efterlader sig en (del af en) ejendom i Frankrig.
De franske arveregler er anderledes end de danske på væsentlige punktet. En efterlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo i Frankrig og arver som udgangspunkt kun en fjerdedel – til forskel fra Danmark, hvor ægtefællen har ret til at sidde i uskiftet bo, hvis der kun er fællesbørn, og ægtefællen som udgangspunkt arver halvdelen af afdødes formue.
Ægtefæller arver hinanden afgiftsfrit i både Frankrig og Danmark. I Danmark betragtes både afdødes egne børn og ægtefællens børn i afgiftsmæssig henseende som afdødes børn, der arver til den lave takst, men i Frankrig er det kun afdødes egne børn, som er omfattet. Stedbørn arver til samme takst som fremmede, ubeslægtede personer.
I praksis er der stor forskel på, hvordan man behandler dødsboer i Frankrig og i Danmark.
I Danmark er Skifteretten den myndighed, der tager stilling til, hvordan boet efter en afdød person skal skiftes. Valget af skifteform afhænger blandt andet af arveforholdene og de økonomiske forhold i boet. Via Folkeregistret får Skifteretten automatisk besked om dødsfaldet, hvorefter der rettes henvendelse til en af de pårørende.
Der opstår i Danmark en juridisk enhed i form af et dødsbo, når nogen afgår ved døden. Først når Skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, og udstedt en Skifteretsattest, kan arvingerne råde over boets midler. Boet kan behandles som boudlæg (hvis afdødes formue ikke overstiger 36.000 kr.), som ægtefælleudlæg (hvis afdødes og ægtefællens samlede formue ikke overstiger 600.000 kr.), som uskiftet bo (hvis betingelserne herfor er opfyldt), som privat skifte (hvis arvingerne er enige herom) eller som bobestyrerbo (hvis der ikke er andre muligheder, herunder hvis der er uenighed mellem arvingerne).
Selvom boet skiftes privat, vil arvingerne ofte involvere en advokat, som har erfaring i bobehandling og således kan samle trådene og varetage boets interesser, og endelig sørge for at boet afsluttes i forhold til Skifteretten og skattevæsnet. Når Skifteretten og Skat har godkendt boopgørelsen opkræves arveafgifterne, og når disse er betalt er boet afsluttet.
Der findes ikke en institution som Skifteretten i Frankrig og der findes heller ikke forskellige skifteformer, idet der i Frankrig ikke opstår en juridisk enhed i form af et dødsbo, men arvingerne indtræder personligt i afdødes sted pr. dødsdagen. Det betyder, at de i princippet kan råde over afdødes aktiver straks efter dødsfaldet. Indgår der en fast ejendom i boet, skal man altid involvere en notar, da de franske notarer har monopol på berigtigelse af overdragelser af fast ejendom. Ejede afdøde ingen fast ejendom, så kan man i princippet selv afslutte boet ved at indsende boopgørelsen til skattemyndighederne, men ofte anvender man også en notar til dette. Opstår der uenighed blandt arvingerne, som ikke kan løses af notaren, må der anlægges sag for retten.
Hvis en person bosat i Frankrig afgår ved døden vil de pårørende som noget af det første kontakte en notar, som kan opgøre boet. Men til forskel fra et dansk dødsbo, hvor en advokat varetager boets behandling (det være sig både ved privat og offentligt skifte), så varetager notaren ikke automatisk alt det praktiske, som man er vant til at en dansk advokat vil gøre. Det skal dog siges at graden af service fra notarernes side varierer, og man kan sagtens være heldig at støde på en meget serviceminded notar. Notaren opgør boet i en boopgørelse (”Déclaration de Succession”), der skal godkendes af skattemyndighederne. På baggrund heraf opkræves arveafgifterne, som skal betales, før afdødes kontante aktiver kan frigives og arven udbetales. Arveafgifterne skal betales inden 6 måneder fra dødsfaldet, hvis afdøde var fast bosiddende i Frankrig.
Hvis afdøde var bosat i Danmark og boet kun indeholder en feriebolig i Frankrig, så skal der – udover det danske bo – foretages et særskilt skifte i Frankrig af ejendommen ved en fransk notar. Der er desværre både advokater og revisorer i Danmark, som ikke er bekendt med dette, hvilket kan betyde at man ikke får reguleret arveforholdene i Frankrig, før den længstlevende dør eller den efterlevende vil sælge ejendommen. I et dødsbo, hvor afdøde var bosat udenfor Frankrig, skal der betales franske arveafgifter senest 2 år efter dødsdagen. Sker dette ikke, fx fordi det først er efter den længstlevendes død, at arvingerne får skiftet ejendommen, så kan der i princippet blive pålagt strafafgifter af den franske stat.
Arveafgifter
Afgørende for beregningen af arveafgifterne i både Frankrig og Danmark er tidspunktet for dødsfaldet, idet disse beregnes efter den lov og de afgifter, som var gældende på tidspunktet for dødsfaldet.
I august 2007 blev de nuværende franske arveafgiftsregler indført, idet ægtefæller tidligere skulle betale arveafgift og afgiftsgrænserne i øvrigt var meget lavere, end de er nu.
Pr. 1. januar 2008 indførtes den nye danske arvelov, hvorved reglerne for ægtefællers og livsarvingers legale arvelodder ændredes, således at ægtefællen i dag arver mere end tidligere og det er muligt at begrænse den legale arvelod for både ægtefælle og livsarvinger til en tvangsarv på en fjerdedel af det legale arvelod. Desuden blev det muligt at nedskrive livsarvingernes arvelod til 1 mio. kr., selvom dette beløb måtte være mindre end tvangsarven.
Danske arveafgifter
I Danmark opstår der ved dødsfald som nævnt en juridisk enhed kaldet ”Boet efter...”. En efterlevende ægtefælle eller registreret partner skal ikke betale afgift (boafgift) af sin arv.
Efter et bundfradrag# på 264.100 kr. (gældende i år 2010 og 2011), skal de øvrige arvinger betale arveafgifter, alt efter deres status. Der skal betales 15 % i arveafgift (boafgift) af arv til arvinger i den nærmeste familie, herunder børn, stedbørn og disses afkom.# Øvrige arvinger skal betale en tillægsboafgift på 25 % af arven, efter boafgiften på 15 % er fratrukket.
Boafgifterne kan fratrækkes bo- eller arveafgift, der er betalt i udlandet af dér beliggende eller beroende aktiver, jf. boafgiftslovens § 15. Dette inkluderer franske boafgifter, som måtte være betalt i forbindelse med skiftet af en fransk ejendom, som indgår i et ellers dansk bo.
Er en arving bosat i Danmark og afdøde var bosat udenfor Danmark, og er boet skiftet i udlandet, skal der ikke betales dansk arveafgift af det modtagne.
Franske arveafgifter
I Frankrig skal den efterlevende ægtefælle eller registrerede partner ej heller betale arveafgift af sin del. Arveafgifterne for de øvrige arvinger beregnes af beløbet, som ligger over det afgiftsfri bundfradrag, som er forskelligt alt efter hvilken persongruppe arvingen tilhører. I nærværende anvendes afgifterne gældende for år 2010.
Afdødes nærmeste familie (børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre) har hver et bundfradrag på 156.974 €. Afdødes søskende arver de første 15.697 € afgiftsfrit, mens nevøer/niecer kun har et fradrag på 7.849 €. Øvrige arvinger, herunder afdødes samlever og stedbørn, har et bundfradrag på 1.570 €.
Arven, som overstiger bundfradraget beregnes efter nedenstående:
Nærmeste familie Søskende
Indtil 7.953 € 5 % Indtil 24.069 € 35 %
7.953 – 11.930 € 10 % Over 24.069 € 45 %
11.930 – 15.697 € 15 %
15.697 – 544. 173 € 20 % Anden familie 55 %
544.173 – 889.514 €
889.514 – 1.779.029 €
Over 1.779.029 € 30 %
35 %
40 %
Andre, ugift samlever
og stedbørn
60 %
Mest bemærkelsesværdigt er det, at afdødes stedbørn skal betale 60 % i arveafgift i Frankrig, mens de kun skal betale 15 % i Danmark.
Som illustration på beregning af arveafgifter, ses herunder nogle eksempler på beregninger i dødsbo i henholdsvis Frankrig og Danmark. Alle eksempler forudsætter, at der ikke er skrevet testamente eller oprettet andre dokumenter, so
m kan påvirke arvesituationen, som fx en fransk fordelsægtepagt.
Eksempel 1 – Fransk dødsbo
Afdøde, der var ugift og bosat i Frankrig, efterlod sig en nettoformue på 7,5 mio. kr., eller 1 mio. €, til sine 2 børn:
Arvelod pr. barn 500.000,00 €
Fratrukket bundfradrag pr. barn 156.974,00 €
Afgiftspligtigt beløb pr. barn 343.026,00 €
Boafgift pr. barn* 66.826,20 €
Arvelod pr. barn 500.000,00 €
Fratrukket arveafgift - 66.826,20 €
Nettoarv pr. barn 433.173,80 €
* Beregning af boafgift pr. barn
5 % af 7.953 € 397,65 €
10 % af (11.930 € - 7.953 €) 397,70 €
15 % af (15.697 € - 11.930 € ) 565,05 €
20 % af (343.026 € - 15.697 €) 65.465,80 €
Arveafgift i alt 66.826,20 €
Eksempel 2 – Fransk dødsbo
Afdøde, der var gift og bosat i Frankrig, efterlod sig en netto fællesformue på 7,5 mio. kr., eller 1 mio. €, til sin ægtefælle og 3 børn.
Da formuen er fælles, ejer den efterlevende ægtefælle i forvejen halvdelen. Det er således kun 500.000 €, der indgår i boet. Ægtefællen arver desuden efter franske regler en fjerdedel af afdødes formue, som der ikke skal betales arveafgift af.
Resten af formuen tilfalder de 3 børn, som således arver 125.000 € hver. Da dette beløb ikke overstiger det afgiftsfri bundfradrag på 156.974 €, skal børnene heller ikke betale arveafgift.
Eksempel 3 – Dansk dødsbo med fransk ejendom
Afdøde, der var ugift og bosat i Danmark, efterlod sig en nettoformue på 7,5 mio. kr., eller 1 mio. €, til sine 2 børn. I formuen indgår en fransk ejendom til en værdi af 3.750.000 kr., eller 500.000 €.
Den danske arveafgift beregnes således:
Aktiver Danmark 3.750.000 kr.
Aktiver Frankrig 3.750.000 kr.
Aktiver i alt 7.500.000 kr.
Fratrukket bundfradrag - 264.100 kr.
Afgiftspligtigt beløb 7.235.900 kr.
15 % boafgift af 7.235.900 kr.
Dansk boafgift vedr. fransk ejendom
Fransk boafgift vedr. fransk ejendom** 1.085.385 kr.
562.500 kr.
252.000 kr.
Den franske afgift kan fradrages i den danske afgift vedr. den franske ejendom.
Afgifter i alt
Dansk boafgift
Fratrukket afgift vedr. fransk ejendom
1.085.385 kr.
- 252.000 kr.
Samlet dansk boafgift 833.385 kr.
Samlet fransk boafgift** 252.000 kr.
Afgifter i alt 1.085.385 kr.
** Beregning af fransk boafgift
I det franske dødsbo, som kun omfatter den franske ejendom, beregnes arveafgiften således:
Arvelod pr. barn i Frankrig 250.000,00 €
Fratrukket bundfradrag pr. barn 156.974,00 €
Afgiftspligtigt beløb pr. barn 93.026,00 €
Beregning af fransk arveafgift pr. barn
5 % af 7.953 € 397,65 €
10 % af (11.930 € - 7.953 €) 397,70 €
15 % af (15.697 € - 11.930 € ) 565,05 €
20 % af (93.026 €- 15.697 €) 15.465,80 €
Fransk boafgift pr. barn 16.826,20 €
= ca. 126.000 kr.
--- o ---
Som det fremgår af ovennævnte eksempler og det anførte om afgifterne for de forskellige persongrupper, der kan arve, så er der stor forskel på de franske og danske arveafgifter. I nogle tilfælde kan de høje franske afgifter, som skal betales, når børnene arver mere end de afgiftsfri beløb i Frankrig, eller arvingerne er ugifte samlevere eller stedbørn, medføre at arvingerne er tvunget til at sælge den franske ejendom for at kunne betale arveafgifterne.
Det er dog muligt at beskytte sine efterlevende mod sådanne uhensigtsmæssige forhold ved oprettelsen af et SCI-selskab, fransk fordelsægtepagt, testamenter mv. Hvilken løsning, der er bedst egnet, afhænger af den konkrete situation.
28. december 2010
Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
Københavnsvej 69, 4000 Roskilde
Telefon: +45 70 11 08 00 / E-mail: asc@tvc.dk
Nr. 4
Gaver og gaveoverdragelse i levende live efter fransk ret
8. november 2010
af Max Ulrich Klinker, advokat og avocat
Udsagnet ”Frankrig er et dejligt land at bo i, men et dyrt sted at dø” passer desværre alt for godt. Også selvom man i 2007
–
kort efter præsident Sarkozy blev indsat - med den såkaldte TePa-lov, som er en forkortelse for Travail, Emploi et le Pouvoir d´Achat, indførte betragtelige lettelser i visse skatte- og afgiftsforhold.
For Frankrig har fortsat
–
i modsætning til mange andre lande, og i særdeleshed i forhold til andre europæiske lande - høje arveafgifter. Så meget desto mere kan det være en dyrekøbt erfaring, hvis man ikke træffer sine forholdsregler. Hvis derimod ens formuesituation indrettes efter det faktum, at arveafgifterne er høje, behøver Frankrig ikke at være et dyrt sted at dø, fordi de franske afgifter kan reduceres betragteligt og somme tider endda helt undgås.
Som tillægsgevinst kan man med sådanne dispositioner ofte forhindre familiekonflikter, fordi der sker klar fordeling, og tillige sikre, at større aktiver kan forblive eller ende dér i familien, hvor det netop ønskes.
Vedrører franske retsforhold overhovedet mig? Er man fast bosat i Frankrig, er man underlagt franske arveregler. Det fremgår af Den generelle Franske Skattelov (CGI), at har man sit primære opholds- eller tilknytningsted i Frankrig, er Frankrig berettiget til at opkræve indkomstskat, og yderligere fremgår det af lovens § 750 om arveforhold, at såfremt en afdød havde sit primære opholds- eller tilknytningsted i Frankrig, skal der boskiftes efter fransk lov.
Er man bosat fx. i Danmark, men har et feriehus résidence sécondaire i Frankrig, omfattes fast ejendom beliggende i Frankrig og dets kolonier af de franske skifte- og arveregler.
Skatteændringen
TePa
-Loven medførte en ændring af § 784 i Den franske Generelle Skattelov (CGI), der giver mulighed for gaveoverdragelse mellem ægtefæller
–
uden afgifter. På samme måde som ved den enes død. Denne mulighed dækker behovet hos mange mennesker, især hvis familiens sammensætning er enkel (ingen børn eller kun fællesbørn)
–
omend, der som hovedregel stadigvæk skal finde et skifte sted. For familier med komplicerede forhold af den ene eller anden art, herunder også komplicerede formueforhold, åbnes der med Tepa-loven mulighed for at kunne give forholdsvis store gaver over en kortere periode end hidtil. Tidligere måtte man give gaver i Frankrig hvert 10. år, men siden TePa-loven i 2007 kan der gives gaver hvert 6. år og endda for et beløb på 156.974 Euros (2010). Når denne periode er gået, kan der på ny gives gaver. Derved kan arvelader på en periode af 18 år give tre gaver (i alt 470.922 Euros) i stedet for kun to
–
endda over 20 år. Giver man som ægtefæller, er gaverne det dobbelte. Desuden kan man med samme lovs § 790G overdrage til børn og børnebørn med op til 32.272 Euros (2010).
Lovgiver har derved villet give arvelader mulighed for at overføre i levende leve i et højere tempo end før. Set med danske øjne er dette måske ikke dynamisk nok. Men når man ved, at Frankrig er et konservativt sindet land med vægt på familien, er TePa-loven faktisk ret så opsigtsvækkende nytænkning.
Bemærk, at sådanne gaver kan anvendes samtidigt og uden skattemæssig indflydelse på andre gaver, typisk de såkaldte lejlighedsgaver
–
présents d´usage.
Lejlighedsgaver
Franske lejlighedsgaver er nemlig ikke underlagt beskatning. Men eftersom der ikke findes roser uden torne, skal gaven kunne defineres som en lejlighedsgave. Det kan være svært, men to pejlemærker kan man da styre efter: Sådanne gaver må kun gives ved visse lejligheder og de skal stå i forhold til gavegivers økonomiske formåen. Et bryllup, fødselsdage eller store familiebegivenheder m. m. kan være en glimrende lejlighed til at give en gave uden beskatning for gavemodtager. Omvendt vil gaver givet jævnligt, fx. hver måned
–
helt klart ikke kunne omfattes af begrebet. Med hensyn til kravet om, at gaven ikke må overstige gavegivers økonomiske forhold, er grænsen flydende, og kun retspraksis viser os rækkevidden. Til illustration kan nævnes en fransk appelretsdom tilbage fra 2002 (CA, Paris 11. april 2002), hvor en gave på 15.000 Euros (givet juleaften) ikke kunne anses som værende for høj, i det gavegivers samlede formueforhold var ca. 1.250.000 Euros.
Den ”nøgne ejendomsret”
En sondring mellem nøgen ejendomsret (nue-propriété) og brugsret (usufruit) er et særligt fransk juridisk arrangement, der nok kan forekomme fremmed for de fleste skandinaver. Men i al sin enkelhed går ordningen ud på, at man som arvelader i levende live overdrager selve ejendomsretten til sine arvinger, mens man selv fortsat beholder retten til at benytte den faste ejendom. Emnet har fra min side været udførligt behandlet gennem årene, og derfor har det følgende kun fokus på det afgiftsmæssige.
For under henvisning til nærmere aldersregler kan man nyde nedslag i afgifter og dermed også i boafgifter. Ræsonnementet er, at jo tidligere man som arvelader overdrager sin faste ejendom til sine arvinger, jo billigere er det. Således vil overførelse af nøgen ejendomsret, når arvelader er under 65 år, og mens denne fortsat bevarer sin brugsret til ejendommen, udløse et nedslag i overdragelsesafgifter på 35 %. Er arvelader mellem 70 og 80 år er nedslaget 10 %.
Komplet overdragelse
Måtte arvelader være klar til at overdrage hele ”molevitten” til næste generation, det vil sige uden adskillelse af brugsret og ejendomsret, og derved fremover være uden officiel indflydelse på ejendommen og dens drift, kan man opnå et nedslag i afgifter på 50 %, såfremt gavegiver er under 65 år og 30 %, såfremt gavegiver er mellem 70 og 80 år. Denne mulighed nævnes kun for helhedens skyld. For det er nu en gang de færreste, der uden at være tvunget af andre omstændigheder på livets vej, ønsker at være uden for indflydelse på sin ejendom.
Eksempel 1 - Fru Sørensen
Fru Sørensen er 60 år og fast bosiddende i Frankrig. Hun er enke og har to voksne sønner i Danmark. Fru Sørensens formue er godt 2.0 mio. Euros fordelt på fast ejendom, løsøre og bankindeståender. Heraf har hendes bolig en værdi på ca. 500.000 Euros (ubehæftet), og da hun er glad for sit hjem og tilværelse, ønsker hun ikke at lade ejendommen ejerskifte til sønnerne, selvom de franske arveafgifter bekymrer hende. En løsning med at overdrage den nøgne ejendomsret og selv beholde brugsretten til hendes franske bolig kan sagtens være fornuftig og vil endda spare hende for 35 % af de normale ejerskifteafgifter. Den faste ejendom udgør dog kun en del af hendes formue.
Med anvendelse af de franske gaveregler kan hun overveje at benytte en gaveløsning. Enten alene eller i kombination med et ejerskifte. Fru Sørensen må forære 470.922 Euros i løsøre, kontanter eller mursten over en periode på 18 år (svarende til 156.974 Euros (2010) hvert sjette år. Og i øvrigt, når hendes sønner gifter sig, kan hun på bryllupsdagen give en lejlighedsgave på 20.000 Euros. Hvis fru Sørensen dør som 78 årig, vil hver af hendes sønner skulle sættes i arveafgift af et tilsvarende mindre beløb, idet bundfradrag 156.974 ved boskifte ikke kan anvendes, når samme beløb allerede er anvendt i levende live som gave indenfor gaveperioden. Hvis fru Sørensen intet foretager sig, skal hver af hendes sønner betale arveafgift af 2.5 Euros, idet de så dog har et arvemæssigt bundfradrag på 156.974 Euros (2010), ligesom boet ligeledes har et fradrag af samme størrelse. Gaveløsningen er næppe optimal for fru Sørensen, men et muligt alternativ for den, der ikke ønsker at skille sig af med sine ejendele før tid, men alligevel tænker fremad.
Eksempel 2
–
Hr. Nørregaard
Hr. Nørregaard er 75 år og har fast bopæl i Danmark. Han er fraskilt og har en datter på 37 år; hans øjesten. Han har også en veninde. Hr. Nørregaards formue er 1.0 mio. Euros fordelt på hus i Danmark, løsøre og bankindeståender. I Frankrig har han en ferielejlighed til en værdi af 250.000 Euros (ubehæftet). Hans veninde er økonomisk velfunderet, så han kærer sig kun om øjestenen. Bentøjet skranter og han får ikke udnyttet sin feriebolig tilstrækkeligt. Han spekulerer på, hvad han skal gøre.
Eftersom hr. Nørregaard bor i Danmark, skal hans bo skiftes der. I Frankrig vil det kun være ferieboligen, der er genstand for bobehandling. Han kan vælge at give sin datter en gave i ejendommen på 156.974 Euros (2010) hvert 6. år. Han kan også overføre den nøgne ejendomsret til sin datter, men der sparer han trods alt kun 10 % af afgifterne. Måske er det interessant at overdrage ferieboligen helt og aldeles til sin datter, og derved sparer han 30 % af afgifterne.
Afslutning
Ovenstående er ikke en udtømmende redegørelse over overdragelses- og arvefor-holdsmuligheder efter fransk ret. Således er hverken det franske ejendomsinteres-sentselskab eller testamenter omtalt på disse linier.
Nærværende artikel kan frit anvendes mod behørig angivelse af kilde.
Max Ulrich Klinker
Advokat et Avocat
C
abinet Klinker - Cabinet d´Avocats
13, Boulevard Gambetta
06000 Nice
FRANCE
Tel : +33 (0) 492 15 05 05
Fax : +33 (0) 493 96 22 50
E-post : max@klinker.fr
LØSNINGSMULIGHEDER VED ARV FOR ÆGTEPAR MED SÆRBØRN:
FRA BANQUE POPULAIRES JURIDISKE AFDELING HAR VI MODTAGET LØSNINGSFORSLAG TIL ARVEPLANLÆGNING FOR ÆGTEPAR MED SÆRBØRN.
(Det anbefales naturligvis vore læsere, at tage kontakt til advokat eller notar for at drøfte ens egen specifikke situation).
French succession law, which applies on your worldwide assets other than non-French real state, places a limit on the amount of your property, that you can freely dispose of. This is because children are protected heirs, with entrenched inheritance rights. They have rights to certain portions of your estate when you die. "Children" means any child (regardsless of their age) by an existing or previous marriage or relationship.
For the purposes of calculating the disposable and reserved portions, all gifts can be added back into the estate regardless of how long before death the gifts were made.
The children - and if no children, the surviving spouse - have an overriding claim on the deceased's estate, which they will automatically inherit despite the provisions of any will. The disposable share depends on the number of children left by the deceased - 1/3 in your case because Mrs. NN has got 2 children.
Because you have children from a previous relationship, the surviving spouse is only entitled to 25% absolute ownership.
Under French succession law, where the surviving spouse lived in a property at the time of the deceased's death, the surviving spouse retains the right to live in the home for one year.
Furthermore, the surviving spouse has the right (except if the deceased through a will had denied this right), which must be exercised in the 12 months following the death, to claim the right to live in the property (un droit d'habitation) and the right to use the furniture d'usage) for the rest of his or her life.
A will cannot override French inheritance laws, which grants entrenched rights of inheritance to your children.
DONATION AU DERNIER VIVANT:
An alternative option is to take a donation entre epoux, which protects the surviving spouse, especially where there are children from an earlier relationship.
French law (donation au dernier vivant) allows spouses to bequeath to each other one of the following three options:
- the disposable portion outright, -
- 100% in life interest, -
- 25% absolute ownership - 75% in life interest - regardless of whether the children are from the marriage or not.
To do it you should get in touch with a notary, who will be able to give you all the advices requested. You should also check with your notary, whether a change of matrimonial regime is possible taking into account your family situation (both of you have got children from a previous relationship) and the contract, which was signed in Denmark.
sign. Carine Hirtz Wauthier
Banque Populaire
Expert patrimonial clientele non-residents
tlf.: 04 93 215 341
e-mail: carine.hirtz-wauthier@cotedazur.banquepopulaire.fr
-o0o-
FRA BANQUE POPULAIRES JURIDISKE AFDELING HAR VI FÅET FØLGENDE ARTIKEL:
TAXATION FOR FRENCH RESIDENTS:
INSURANCE POLICIES:
These policies offers three key savings advantages:
- a return that is normally higher than bank savings schemes
- a right to make withdrawals during the life of the policy.
- favourable tax treatment
- as a lump sum investment vehicle useful in order to reduce income and benefit from the "bouclier fiscal" (The new regulation which specifies that the total amount any taxpayer could be charged in respect of income tax, wealth tax on assets, and local taxes would be limited to 50 percent of income.
Life insurance policies in France provide a dual function and are a very efficient tax tool.
In the first place, they can be a useful inheritance planning tool, because they offer tax advantages and greater freedom ti dispose of your estate, - and they are also a useful longer-term savings vehicle, which can be used as part of your investment strategy.
DEATH PROCEEDS:
Life insurance policies, whose premiums have been paid by policy-holders under the age of 70 years, are not liable to inheritance tax but to a specific flat withholding tax of 20% with an allowance of euros 152.500 for each beneficiary. If the beneficiary is the surviving spouse, this flat withholding tax is not due.
From the age of 70 years the proceeds above euros 30.500 to one or more beneficiaries, will form part of the estate for the purposes of calculating liability to inheritance tax. However, the growth generated by the premiums remain exempt, so it still remains a fiscally attractive investment.
PARTIAL OR FULL ENCASHMENT:
During the term of the policy, if you cash in, then only the growth element of the withdrawal is taxed. You are taxed on the excess of the encashment value over premums paid.
The rest of the sum is available to you tax free.
You have the option of choosing the most favourable regime for taxation, when you cash in: either you opt for the flat rate withholding tax regime or you opt to be subject to progressive income tax rates. The flat rate withholding tax reduces the longer you have held the policy:
35% if the first premium has beenpaid less than 4 years ago
15% if the first premium has been paid between 4 and 8 years ago
7.5% if the first premium has been paid more than 8 years ag, allowance of euros 9.200 for a married couple and euros 4.600 for a single.
It makes sense for a taxpayer to opt for the witholding tax regime when had the progressive income tax rates been applicable, he/she would ave been taxed at a higher rate. Moreover if held at least eight years, a couple benefits from an allowance of euros 9.200 each and a single euros 4.600, - free of tax.
Don't forget that an insurance policy as any investment income is liable for the social charges at the rate of 11%.
sign. Marit Koskenkyla
Banque Populaire de la Cote d'Azur
Chargee de Missions Marche des Etrangers et des Non-Residents
tlf. 04 93 215 691
e-mail:
marit.koskenkyla@cotedazur.banquepopulaire.fr
ÆNDRINGER PÅ ARVEAFGIFTSOMRÅDET...
Den franske præsident Nicolas Sarkozy har nu fået vedtaget en række ændringer på skatte-og arveafgiftsområdet.
Vi skal her nævne nogle af ændringerne på arve-siden, - og du opfordres til at søge rådgivning hos advokat eller notar, hvis du ønsker yderligere uddybning.
- ophævelse af arveafgift mellem ægtefæller
- forhøjelse af det arveafgiftsfrie bundfradrag fra euro 50.000
til euro 150.000 pr. barn
På flere områder vil ændringerne stille dig og din familie bedre end i dag.
Bl.a. vil det medføre en lavere arveafgift i forbindelse med generationsskifte af familieformuen.
Loven blev vedtaget 1. august 2007, men vi er ikke bekendt med hvornår den træder i kraft.
- lagt ind 22. december 2008
FRA ADVOKATFIRMAET BRAHIN I NICE HAR VI MODTAGET NYE OPDATEREDE SATSER I FORBINDELSE MED ARV:
- lagt ind 1. oktober 2010:
SKATTEFRITAGELSER/SKATTEFRADRAG OG LÆNGSTLEVENDE ÆGTEFÆLLES ANDEL
SKATTEFRITAGELSER OG SKATTEFRADRAG Modtagere | Arv | Gaver | 2009 | 2010 | 2009 | 2010 | Ægtefælle eller samlever | SKATTEFRITAGELSE | 79.222 € | 79.553 € | Levende barn eller eventuel repræsentant som følge af dødsfald eller frasigelse af arv og slægtninge i opadstigende linje | 156.359 € | 156.974 € | 156.359 € | 156.974 € | Barnebarn | - | 31.272 € | 31.395 € | Oldebarn | - | 5.212 € | 5.232 € | Bror eller søster uden betingelser eller eventuel repræsentant som følge af dødsfald eller frasigelse af arv | 15.636 € | 15.697 € | 15.636 € | 15.697 € | Bror eller søster under visse betingelser | SKATTEFRITAGELSE | 15.636 € | 15.697 € | Nevø eller niece | 7.818 € | 7.849 € | 7.818 € | 7.849 € | Handicappet arving (legatar eller gavemodtager) | 156.359 € | 156.974 € | 156.359 € | 156.974 € | Enhver arving eller legatar I mangel af andre skattefradrag | 1.564 € | 1.570 € | - | - |
LÆNGSTLEVENDE ÆGTEFÆLLES ANDEL juridiske rettigheder | Rettigheder ved gave eller testamente | Ved tilstedeværelse af fællesbørn ¼ i fuldt ejerskab eller alt med brugsret | Ved tilstedeværelse af fællesbørn - et barn: ½ i fuldt ejerskab eller ¼ i fuldt ejerskab og ¾ med brugsret - 2 børn: 1/3 i fuldt ejerskab eller ¼ i fuldt ejerskab og ¾ med brugsret - 3 børn eller mere: ¼ i fuldt ejerskab og ¾ med brugsret | Ved tilstedeværelse af særbørn ¼ i fuldt ejerskab | Ved tilstedeværelse af særbørn - et barn: ½ i fuldt ejerskab eller ¼ i fuldt ejerskab og ¾ med brugsret eller det hele med brugsret - 2 børn: 1/3 i fuldt ejerskab eller ¼ i fuldt ejerskab og ¾ med Brugsret eller det hele med brugsret - 3 børn eller mere: ¼ i fuldt ejerskab og ¾ med brugsret eller det hele med brugsret | Hvis begge forældrene er i live ½ i fuldt ejerskab | Hvis begge forældrene er i live Samtlige formuegoder (undtagen hjemfaldsret, §738-2 i Civillovbogen) | Hvis én af forældrene er i live ¾ i fuldt ejerskab | Hvis én af forældrene er i live Samtlige formuegoder (undtagen hjemfaldsret, §738-2 i Civillovbogen) | Hvis der er søskende i live Alle formuegoder (undtagen hjemfaldsret vedr. halvdelen af familiens formuegoder) | Hvis der er søskende i live Alle formuegoder | Hvis der er nevøer og niecer i live Alle formuegoder | Hvis der er nevøer og niecer i live Alle formuegoder |
SKATTESATSER FOR ARVEAFGIFTER OG
GAVEAFGIFTER På den skattepligtige nettoandel efter fratrækning af skattefradrag I - I mellem ægtefæller eller personer, der har indgået partnerskab (kun gaver) | 2009 | sats | I tilfælde af omstødelse | 2010 | sats | I tilfælde af omstødelse | < 7.922 € Mellem 7.922 € og 15.636 € Mellem 15.636 € og 31.272 € Mellem 31.272 € og 542.043 € Mellem 542.043 € og 886.032 € Mellem 886.032 € og 1.772.064 € > 1.772.064 € | 5% 10% 15% 20% 30% 35% 40% | 0 396 € 1.177 € 2.740 € 56.944 € 101.245 € 189.849 € | < 7.953 € Mellem 7.953 € og 15.697 € Mellem 15.697 € og 31.395 € Mellem 31.395 € og 544.173 € Mellem 544.173 € og 889.514 € Mellem 889.514 € og 1.779.029 € > 1.779.029 € | 5% 10% 15% 20% 30% 35% 40% | 0 397 € 1.182 € 2.752 € 57.169 € 101.645 € 190.597 € |
II - I direkte linje | 2009 | sats | I tilfælde af omstødelse | 2010 | sats | I tilfælde af omstødelse | < 7.922 € Mellem 7.922 € og 11.883 € Mellem 11.883 € og 15.636 € Mellem 15.636 € og 542.043 € Mellem 542.043 € og 886.032 € Mellem 886.032 € og 1.772.064 € > 1.772.064 € | 5% 10% 15% 20% 30% 35% 40% | 0 396 € 990 € 1.772 € 55.976 € 100.277 € 188.881 € | < 7.953 € Mellem 7.953 € og 11.930 € Mellem 11.930 € og 15.697 € Mellem 15.697 € og 544.173 € Mellem 544.173 € og 889.514 € Mellem 889.514 € og 1.779.029 € > 1.779.029 € | 5% 10% 15% 20% 30% 35% 40% | 0 397 € 993 € 1.777 € 56.194 € 100.670 € 189.622 € |
III – Mellem søskende i live eller deres repræsentanter | 2009 | Sats | I tilfælde af omstødelse | 2010 | Sats | I tilfælde af omstødelse | < 23.975 € >23.975 € | 35% 45 % | 0 2.398 € | < 24.069 € > 24.069 € | 35% 45% | 0 2.407 € |
IV mellem beslægtede i sidelinje indtil 4. grad | 2009 | Sats | I tilfælde af omstødelse | 2010 | Sats | I tilfælde af omstødelse | På den skattepligtige nettoandel | 55% | 0 | På den skattepligtige nettoandel | 55% | 0 |
V-Mellem slægtninge ud over 4. grad og ikke-beslægtede | 2009 | Sats | I tilfælde af omstødelse | 2010 | Sats | I tilfælde af omstødelse | På den skattepligtige nettoandel | 60% | 0 | På den skattepligtige nettoandel | 60 % | 0 |
|
|
|
|
|
|