 |
 |
|
 |
 |
Nr. 1 SLUT MED SKATTELY PÅ KANAL-ØERNE
Nr. 2 DANMARK HAR OPSAGT DOBBELTBESKATNINGS-AFTALEN MED FRANKRIG (-OG SPANIEN)
Nr. 3 LOVFORSLAG OM SKÆRPET DANSK BESKATNING AF FRAFLYTTERE
Nr. 4 NYE SKATTETILTAG I FRANKRIG
Nr. 5 BESKATNING AF FERIEBOLIG I FRANKRIG
Nr. 6 SKATTESITUATIONEN MELLEM DANMARK OG FRANKRIG FRA 1. JANUAR 2009
Nr. 7 FRANKRIG BØJER SIG I SKATTESTRID
Nr. 8 NYT INDLÆG OM DE DANSK/FRANSKE SKATTE-FORHOLD OG DOBBELTBESKATNINGSAFTALEN - lagt ind 2. februar 2009
Nr. 9 ENDNU ET INDLÆG OM DOBBELTBESKATNINGS- AFTALEN - NYHEDSBREV FRA "DIT FRANKRIG" - lagt ind 18. februar 2009
Nr. 10 NY AFTALE MED SKATTELY-OMRÅDER
Nr. 11 OPHOLD I DANMARK - HVOR LÆNGE ??
Nr. 12 OPHOLDSTIDER I DANMARK FOR UDLANDSDANSKERE
Nr. 13 SKATTEPLIGT TIL DANMARK ELLER FRANKRIG
Nr. 14 DOBBELTBESKATNINGSAFTALE MED GIBRALTAR
Nr. 15 FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK
Nr. 16 SKÆRPET KAMP MOD SKATTESNYD
Nr. 17 OPHOLD I DANMARK - FORVIRRINGEN FORTSÆTTER...
Nr. 18 SVAR FRA SKAT.DK...
Nr. 19 OPHOLD I DANMARK ...FORTSÆTTELSE
Nr. 20 SKAL FAST EJENDOM I DANMARK OPGIVES I FRANKRIG ?
Nr. 21 BINDENDE FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK...
Nr. 22 EJENDOMSVÆRDISKAT TIL DANMARK...
Nr. 23 FRANSK SELVANGIVELSE - PENSIONSORDNINGER
Nr. 24 FØLGER "SKATTEFRITAGELSEN" MED FRA FRANKRIG TIL SPANIEN ?
Nr. 25 "FÆLLESEJE" PÅ EJENDOM I FRANKRIG
Nr. 26 PAL-AFGIFTEN BORTFALDER FRA 1. JANUAR 2010
Nr. 27 PAL-AFGIFT ...
Nr. 28 FRITAGELSE FOR BETALING AF PAL- AFGIFT...
Nr. 29 SVAR FRA SKAT OM PAL-AFGIFTEN...
Nr. 30 OPHOLD I DANMARK...
Nr. 31 FRITAGELSE FOR PAL-AFGIFT...
Nr. 32 OPHÆVELSE AF DOBBELT- BESKATNINGEN MED FRANKRIG PÅ VEJ
Nr. 33 REFUSION AF UDBYTTESKAT...
Nr. 34 BESKATNING AF FAST EJENDOM I FRANKRIG HVIS DU ER FAST BOSIDDENDE I DANMARK...
Nr. 35 BESLUTNINGSFORSLAG I FOLKETINGET OM OVERGANGSORDNING ...
Nr. 36 MIDLERTIDIGE OPHOLD I UDLANDET HVIS DU ER BOSIDDENDE I DANMARK...
Nr. 37 BESKATNING AF FAST EJENDOM I FRANKRIG TILHØRENDE PERSONER BOSAT I DANMARK - tilføjelse fra Poul Balsborg...
Nr. 38 ER KAPITALPENSIONER - ASSURANCE VIE - SKATTEFRIE I FRANKRIG...
Nr. 39 MULIGE KONSEKVENSER FOR UDE- DANSKERE, DER HAR BESTYRELSES- POSTER I DANMARK...
SLUT MED SKATTELY PÅ DE "SKUMLE" SKATTEØER
Fra en af vore læsere - Poul Balsborg - har vi fået sendt denne artikel, der har været vist i Børsen.
Artiklen fortæller, at der nu er indgået en samarbejdsaftale melle Guernsey og Jersey og de danske skattemyndigheder.
Der udveksles nu informationer mellem myndighederne og de danske skattefolk kan rejse til øerne og deltage i konkrete skattesager.
En tilsvarende aftale er indgået mellem de danske myndigheder og Isle of Man.
DANMARK HAR OPSAGT DOBBELTBESKATNINGS-AFTALEN MED FRANKRIG (- OG SPANIEN)...
Den danske skatteminister har 10. juni 2008 opsagt Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler med Frankrig, hvilket betyder, at en række danske indkomster f.x. pensionsudbetalinger og udbytte fra danske selskaber bliver underlagt dansk beskatning.
Opsigelsen af aftalerne får virkning fra 1. januar 2009. Det betyder, at du i 2008 fortsat vil være beskyttet af reglerne i dobbeltbeskatningsaftalerne. Fra 1. januar 2009 vil du, hvis du bor i Frankrig, som udgangspunkt blive skattepligtig til Danmark af blandt andet danske pensionsudbetalinger og udbytte fra danske selskaber. Du kan dog i den danske skat opnå en lempelse for den skat, du allerede har betalt i Frankrig af den samme indkomst.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ OVERGANGSREGLEN
Er du skattemæssigt flyttet til Frankrig før den 28. november 2007 og har du påbegyndt din pensionsudbetaling eller udbetaling af dansk efterløn senest den 31. januar 2008, vil dine pensionsudbetalinger ikke være omfattet af dansk skat fra 1. januar 2009.
Den danske skattefritagelse gælder ikke blot for igangsatte udbetalinger, men også andre tilsvarende pensioner, som du først får udbetalt senere. Er du gift, vil pensionsudbetalinger til din ægtefælle, som igangsættes senere, også være omfattet af overgangsreglen, og dermed være fritaget for danske beskatning.
DANSK EJENDOMSVÆRDISKAT PÅ FRANSKE FERIEBOLIGER
Er du bosat i Danmark og ejer en feriebolig i Frankrig, skal du fra 1. januar 2009 betale dansk ejendomsværdiskat af din feriebolig. En overgangsregel fritager dig dog for denne beskatning, hvis du har købt din feriebolig før 28. november 2007.
NYE DOBBELTBESKATNINGSAFTALER ??
Om opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalerne vil bevirke, at Danmarks forhandlinger med Frankrig om nye aftaler nu bliver mere effektive vil vise sig. Forhandler Danmark og Frankrig sig frem til nye dobbeltbeskatningsaftaler kan det medføre nye overgangsregler og nyt indhold af dobbeltbeskatningsaftalerne.
Opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalerne kan have økonomiske konsekvenser for dig. Vi anbefaler derfor, at du kontakter din egen revisor eller advokat, der kan rådgive dig om netop din situation.
TAK TIL HENRIK LINDE, DANSKE BANK I LUXEMBOURG.
- lagt ind 22. december 2008
LOVFORSLAG OM SKÆRPET DANSK BESKATNING AF FRAFLYTTERE...
Den danske skatteminister har den 30. maj 2008 fremsat et lovforslag, som bl.a. omfatter ændringer af de danske regler om fraflytterbeskatning.
Ved flytning fra Danmark bliver personer, der ejer aktier, omfattet af reglerne om fraflytterskat vedrørende aktier. Det vil sige, at der opgøres en skattepligtig avance på aktier, baseret på handelsværdien af aktierne på fraflytningstidspunktet. Denne avance er grundlaget for beregning af fraflytterskatten. Det har hidtil været muligt at få henstand med skattebetalingen indtil aktierne rent faktisk blev solgt.
DET NYE LOVFORSLAG AFSKAFFER BLANDT ANDET:
- reglen om omberegning af avancen ved efterfølgende afståelse under udlandsophold
- reglen om bortfald af henstand for fraflytterskat ved tilbageflytning til Danmark
- reglen om skattefri rentegodtgørelse på 6% af for meget betalt fraflytterskat
Det betyder, at hvis lovforslaget vedtages, vil fraflytterskatten, som hovedregel, blive den endelige skat. Det vil fortsat være muligt at få henstand med skattebetalingen, men fremover vil fraflytterskatten forfalde i takt med udbytteudlodninger, aktiesalg m.m.
HVEM ER BERØRT AF LOVFORSLAGET ?
Du bliver påvirket af lovforslaget, hvis du som aktionær fraflytter Denmark eller allerede er flyttet og har fået henstand med din fraflytterskat.
Hvis du har betalt din fraflytterskat og flytter tilbage til Danmark, kan du ikke påregne at være berettiget til de 6% skattefri rentegodtgørelse.
HVOR KAN JEG LÆSE MERE OM LOVFORSLAGET ?
Hvis du er interesseret, kan du læse mere om lovforslaget på SKAT's hjemmeside http://www.skm.dk/lovforslag/fremsatte/6602.html
Lovforslagets økonomiske konsekvenser afhænger af dine forhold. Vi vil derfor anbefale, at du kontakter din egen revisor eller advokat, der kan rådgive dig ud fra netop din situation.
Lovforslaet 1. behandles i juni måned og vi vil naturligvis følge udviklingen. TAK TIL HENRIK LINDE, DANSKE BANK I LUXEMBOURG
- lagt ind 22. december 2008
NYE SKATTETILTAG I FRANKRIG...
Den franske præsident Nicolas Sarkozy har nu fået vedtaget en række lovændringer på skatte-og arveafgiftsområdet, som kan få betydning for dig. Lovændringerne omfatter bl.a. følgende tiltag:
- Introduktion af rentefradrag på lån til køb af helårsbolig
- Reducering af formueskatten på din franske helårsbolig, idet grundlaget for beregning af formueskatten reduceres fra 80% til 70% af boligens værdi
- Ophævelse af arveafgiften mellem ægtefæller
- Forhøjelse af det arveafgiftsfrie bundfradrag fra euro 50.000 til euro 150.000 pr. barn
På flere områder vil ændringerne stille dig og din familie bedre end i dag. Bl.a. vil det medføre en lavere arveafgift i forbindelse med generationsskifte af familieformuen. Hvor stor betydning lovændringerne vil få for dig afhænger naturligvis af din situation.
DOBBELTBESKATNINGSAFTALEN MELLEM DANMARK OG FRANKRIG TIL DEBAT:
Regeringen har indgået en rammeaftale om den fremtidige pensionsbeskatning, som reelt betyder, at skatteministeren har fået grønt lys til at opsige dobbeltbeskatningsaftalen.
Hvis aftalen opsiges, er der ligeledes politisk opbakning i Danmark til, at der indledes forhandlinger om en ny aftale med henblik på at sikre dansk beskatning af privattegnede pensioner.
En opsigelse vil umiddelbart medføre, at du vil blive skattepligtig til Danmark af udbetalinger fra alle danske privattegnede pensioner - uanset om du er flyttet inden opsigelsen. En genforhandling af dobbeltbeskatningsaftalen kan modificere dette forhold.
Dobbeltbeskatningsaftalen kan opsiges med seks måneders varsel ved udgangen af et kalenderår, men kan ikke opsiges med tilbagevirkende kraft. Vi vuderer derfor, at en eventuel opsigelse af aftalen tidligst kan få virkning fra 1. januar 2009.
TAK TIL HENRIK LINDE, DANSKE BANK I LUXEMBOURG
- lagt ind 22. december 2008
BESKATNING AF FERIEBOLIG I FRANKRIG...
Fra en af vore læsere i Danmark har vi modtaget følgende mail:
I de sidste dage har Jyllands-Posten kørt en historie om, at den danske opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig medfører en lang række problemer.
Dels for erhvervslivet og dels for danskere, som er flyttet til Frankrig og nu bliver beskattet både i Frankrig og i Danmark af pensioner o.l.
Og endelig, at Frankrig har en særlig paragraf i loven om ejendomsværdiskat, som gør, at man kan opkræve op til 5% i ejendomsskat hos de personer, som ejer huse i Frankrig, men har nationalitet i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig - in casu Danmark.
Eksempelvis vil det betyde, at et hus til f.x. d.kr. 2 mio. kan få en ejendomsbeskatning på d.kr.100.000.
Det sidste om ejendomsværdiskatten interesserer os særligt i forbindelse med, at vi netop har erhvervet hus i Frankrig.
Jeg har prøvet at spørge mig frem og derigennem fundet ud af, at det er korrekt, at bestemmelsen eksisterer, men dem jeg har kontakt til, som har ejendom i Frankrig tror ikke på, at den vil blive tage i brug.
Jeg tillader mig derfor at spørge, om I er stødt på spørgsmålet om den særlige franske ejendomsværdibeskatning på jeres færd.
Er der tale om en "avis-and" - eller er der noget om sagen ???
LES DANOIS bringer hermed spørgsmålet videre til vore læsere og håber, at der er nogen, der kan komme med kvalificerede bud på, hvorledes det "hænger sammen".
Vi ser frem til at høre fra jer.
Vi bringer gerne jeres meninger anonymt - blot redaktionen kender jeres navn.
SKATTESITUATIONEN MELLEM DANMARK OG FRANKRIG FRA 1. JANUAR 2009...
Danmark har, som de fleste bekendt, valgt ensidigt at opsige dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig, således at den gamle udløb 31.12.08.
Der er lige her og nu ingen aftaler imellem de 2 lande, der regulerer, hvem der har beskatningsretten til forskellige indkomster.
Danmark har en særlig bestemmelse (Ligningsloven §33), der sikrer mod dobbeltskat, idet danskere bosiddende i Danmark altid vil få nedsat den danske skat med skat betalt til fremmed stat.
Frankrig har ikke en tilsvarende bestemmelse.
Der er i forbindelse med Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalen i 2007, samtidigt vedtaget en række danske undtagelsesregler, som i princippet undtager danskere bosiddende i Frankrig på lovtidspunktet. Omfattet af disse undtagelsesregler er i princippet kun personer, der allerede var på pension. Danskere som eksempelvis de sidste 10 år har boet i Frankrig, men først er blevet pensioneret nu eller bliver det senere er IKKE omfattet af undtagelsesreglerne, og der er mange eksempler på helt urimelige og helt uholdbare skattesituationer.
Et eksempel:
En dansker flyttede for 10 år siden til Frankrig, hvor han nu har arbejdet indtil han gik på pension den 1.1.09.
Han modtager nu pension fra Danmark opsparet gennem 25 aktive arbejdsår i Danmark. Pensionen skal først beskattes i Danmark med fuld dansk skat. Nettobeløbet efter betaling af dansk skat, som så overføres til den franske bankkonto, skal derefter fuldt ud beskattes i Frankrig, - og så bliver der ikke meget tilbage til pensionisten.
Skatteministeriet i Danmark kender godt til foranstående, men indtager den holdning, at det må pensionisten afklare med de franske lovgivere, - vel vidende, at det er en umulig opgave.
Frankrig anser fortsat sig selv for at være en supermagt, og Frankrig har ikke travlt med noget som helst, - blot fordi en dansk skatteminister opsiger en gammel dobbeltbeskatningsaftale.
Der er også problemer med aktieudbytter, ejendomsbeskatning mv mv mv
Der har også været en pressehistorie om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen er kommet personligt i klemme med sin franske feriejendom på grund af særlige franske regler, der i sin tid blev indført for at beskytte mod kapitalflugt til Monaco.
EU går grundlæggende ud på fri bevægelighed for kapital og mennesker imellem EU-landene.
Reel dobbeltskat imellem 2 EU-lande, må klart anses for at være i strid med EU-retten, og situationen uden dobbeltbeskatningsaftale imellem de 2 lande er uholdbar. Men der kan godt gå lang tid - før der sker en afklaring.
Et GÆT kunne være, at der i efteråret 2009 indgåes en ny dobbeltbeskatningsaftale, der får virkning fra 1.1.2009, men det er kun et gæt.
Venlig hilsen fra en pensioneret revisor i Frankrig.
LES DANOIS siger tak for bidraget.
FRANKRIG BØJER SIG I SKATTESTRID...
Fra en af vore læsere i Danmark - Steen Andersen - har vi modtaget efterfølgende artikel, som er "sakset" fra Jyllands-Posten 27. januar 2009:
Danske statsborgere og danske firmaer slipper efter al sandsynlighed for at blive økonomiske gidsler i den indædte strid mellem Danmark og Frankrig om dobbeltbeskatning.
Med udsigten til en sag for EF-domstolen har det franske finansministerium givet sig. Ifølge et nyt udspil fra ministeriet vil danske firmaer blive friholdt fra at skulle betale skat til begge lande, selv om Danmark ensidigt har opsagt sin dobbeltbeskatningsaftale med landet.
Samtidig vil danske statsborgere med bopæl i Frankrig kunne trække den danske skat fra i den franske.
Ifølge et høringsforslag rundsendt til bl.a. franske erhvervsorganisationer har det franske ministerium lagt op til, at de berørte danske firmaer skal betale skat af deres tjenesteydelser på samme måde, som franske firmaer. Efter den gamle aftale blev de beskattet efter danske regler. Det betyder en merskat fra 25 til 33 pct.
Som en slags modydelse fra Danmark får franskmændene garanti for, at franske statstjenestemænd her i landet slipper for at skulle betale skat til Danmark.
LOVFORSLAG PÅ VEJ
Det kan også komme til at gælde de franskmænd, der i fremtiden bosætter sig her i landet i funktioner som bl.a. lærere på den franske skole i København og som ansatte ved den franske ambassade.
Ifølge kontorchef i Skatteministeriet, Ivar Nordland, er et lovforslag vedrørende franskmænd i Danmark under forberedelse i ministeriet.
Det er ikke ment som et forhandlingsudspil over for franskmændene. Men det kan da ikke udelukkes, at de nye udspil fra Frankrig vil fremme velvilligheden i Folketinget over for vores lovudkast, siger Ivar Nordland.
Skatteminister Kristian Jensen (V) har hele tiden gjort det klart for franskmændene, at en ekstra fransk skatteregning til danskere ifølge hans opfattelse ville være et klart brud med EU's skatteregler.
Dansk Industri har beregnet, at danske firmaer med interesser i Frankrig i år ville stå til et skattemsæk på op imod 200 mio. kr., som følge af opsigelsen af aftalen.
Vel at mærke, hvis Frankrig gjorde alvor af, at opkræve skatterne.
Alene transportkoncernen DSV stod til en ekstraregning til den franske statskasse på op imod 30 mio. kr.
Opsigelsen truede samtidig danskere med sommerhuse i Frankrig på grund af en særlig paragraf i den franske skattelov, som blev lavet for at forhindre skatteflugt til Monaco, men som gælder for alle lande uden dobbeltbeskatningsaftaler med Frankrig.
FOGH SLIPPER OGSÅ
En af dem er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der ejer et hus i bjerglandsbyen Ceps i Haut-Languedoc-området i det sydvestlige Frankrig.
Ifølge paragraffen skal borgere, der bor i et land uden en aftale med Frankrig, betale en særlig skat af tre gange lejeværdien af deres hus. For et hus til to mio. kr vil ekstraskatten typisk løbe op i 100.000.- kr
Men også den gruppe danskere menes friholdt fra dobbeltbeskatningen.
SKATTEKRIGEN IKKE SLUT
Det nye franske skatteudspil er dog ikke ensbetydende med, at skattekrigen med Danmark er slut. Foreløbig er der ikke aftalt nye forhandlingsrunder for at få en ny aftale på plads, som afløser for den gamle aftale fra 1957.
Det franske udspil ventes at ville lægge betydeligt pres på Spanien, som Danmark også har opsagt sin skatteaftale med.
I følge Danmarks Rederiforening indebærer den manglende skatteaftale en risiko for, at Spanien vil beskatte danske rederier med over 300 mio. kr om året i form af en ekstra fragtskat.
FRA ADVOKAT BERTIL JACOBI, ADV.(H), ADV.FIRMAET TOMMY V. CHRISTIANSEN HAR LES DANOIS MODTAGET FØLGENDE ORIENTERING, SOM VI TAKKER FOR:
I anledning af oplysningen i Jyllands-Posten om en særlig fransk skat for lejeværdi i relation til ejere af fransk ejendom, som bor i et land uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, har vi undersøgt sagen.
Det, der står i Jyllands-Posten er ikke helt forkert, og det kan ikke udelukkes, at der er et problem.
Vi gjorde under forarbejdet til loven i december 2007 overfor Skatteministeren opmærksom på den 3% afgift, som påhviler udenlandske selskaber - formentlig også SCI selskaber - der ejes af personer uden dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skatteministeren svarede, at der ikke er dette 3% problem efter en dom, som siger at alle EU-borgere er fritaget. Derimod var der ikke taget stilling til det nu fremkomne franske problem, og det er næppe klaret med henvisning til EU.
Vi har haft den opfattelse, at der ville komme en ny overenskomst i løbet af kort tid, men det ser imidlertid ikke ud til at blive til noget foreløbig.
En fransk skatteretsekspert har oplyst, at bestemmelsen i den nu fremhævede, og problematiske, artikel 164 C i den franske skattelov (Code General des Impots) blev indført, fordi en del personer købte ejendom i Sydfrankrig, men havde bopæl i Monaco for at slippe for at betale fransk skat.
Så ville man påvirke den type skattetænkning ved at sikre sig en fransk skat fra dem, der foretog skattemanipulationer. Bestemmelsen har i praksis kun været anvendt i beskedent omfang, og vist nok kun i ret ekstreme tilfælde overfor nærmest "bandit"-lignende tilstande.
Som det er lige nu, er der ikke umiddelbar udsigt til, at bestemmelsen vil blive anvendt overfor danskere. I øvrigt er der næppe et samlet register over netop danske ejere, så hvorledes det lige skulle praktiseres, ved vi ikke.
Vi overvejer alvorligt, sammen med en række EU-eksperter, at indgive en klage til EU-kommissionen over Danmarks tiltag i skattesager, som hindrer fri bevægelighed af personer og kapital. I klagen vil indgå, at EU-traktaterne pålægger staterne at have overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning, og at det kun er Danmarks skyld, at man nu ikke har det i forhold til Frankrig.
Herudover er vi i færd med at påvirke Skatteministeren til at ændre i den i februar 2008 vedtane lov, som har vist sig at have en lang række utilsigtede virkninger. Det er i anledning heraf dog kommet så langt, at der vil blive fremsat forslag i Folketinget om visse ændringer i loven, men vi ved ikke, hvor mange.
Når forslaget foreligger for Skatteudvalget, vil vi forsøge at påvirke udvalget og dermed lovens revision. Umiddelbart vil dette dog ikke løse selve indholdet af den franske artikel 164 C, så vi vil, udover at beklage teksten i det foreliggende, også forsøge at få Skatteudvalget til at forlange, at der bliver indgået en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst.
En del af problemerne i dag har generelt den virkning, at virksomheder får meget svært ved at udstationere medarbejdere fra hhv. Danmark og Frankrig, og udover at dette må være i strid med EU-reglerne, strider det mod regeringens ønske om udenlandske investeringer og kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Det kommer til at tage nogen tid, før man har et endeligt billede af situationen, men det nu påviste problem kunne løses, hvis der inden udgangen af 2009 kommer en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst på plads..
Skulle der mod forventning opstå en slags jagt på danskejede franske ejendomme, vil det principielt kunne ramme et uhyre stort antal ganske uskyldige danske ejere.
Dette bør forhåbentlig i sig selv være et stærkt argument for, at regeringen må tage sig sammen. Det er imidlertid klart, at vi følger denne sag, - og med stor bekymring.
Med venlig hilsen
Bertil Jacobi Advokat (H)
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen www.tvc.dk
En stor tak skal lyde fra LES DANOIS for denne orientering.
...lagt ind 2. februar 2009
DOBBELTBESKATNINGSAFTALEN - NYHEDSBREV FRA "DIT FRANKRIG"...
Fra en af vore læsere - Jes Andersen - har vi modtaget følgende skriv om dobbeltbeskatningsaftalen:
I begyndelsen af 2008 opsagde den danske skatteminister dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Frankrig. Baggrunden herfor var primært en uenighed mellem de to lande om, hvem der skulle have retten til at beskatte pensionsudbetalinger.
Denne uenighed er startet helt tilbage til 1980'erne. Danmark har længe ønsket pensionsudbetalinger beskattet i kildelandet og Frankrig ønskede pensionsudbetalinger beskattet i Frankrig som bopælsland.
Frankrig ville meget naturligt ikke acceptere, at personer, der bosætter sig i landet ikke skulle betale indkomstskat der. Det ville være konsekvensen, hvis Danmark havde beskattet pensionsudbetalingerne, og Frankrig skulle have givet nedslag for den danske skat i den endelige franske skat.
Frankrig har i alle sine dobbeltbeskatningsaftaler fulgt princippet om beskatning af pensionsudbetalinger i bopælslandet, hvilket i øvrigt også svarer til OECD's anbefalinger.
Vi mener, at opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalen er i strid med EU-traktatens art. 293, der kræver, at der består en dobbeltbeskatningsaftale mellem alle EU's medlemsstater. Argumentet for opsigelsen var, at beskatningsaftalen var blevet for ensidig i Frankrigs interesse og dermed til ulempe for Danmark. Dette var dog ikke korrekt, idet Frankrig har måttet lide store skattetab på bl.a. beskatning af ejendomsavancer på ejendomme beliggende i Frankrig - for ejere bosat i Danmark.
I lovforslaget til opsigelsen blev det fremhævet, at opsigelsen ikke ville få negative økonomiske konsekvenser for andre end pensionsmodtagere.
Den 4. februar 2009 er der blevet fremsat et nyt lovforslag (L. 125), der skal minimere nogle af de negative konsekvenser af opsigelsen, som ministeren hævdede, der ikke var.
Når der fremføres negative virkninger af opsigelsen, afvises de ofte blot med, at hvis Frankrig tillader sig at opkræve visse skattetyper, så vil det være i strid med EU-regler.
Interessant at notere sig den store viden Skatteministeren har om andre landes EU-stridige regler, når en tilsvarende viden om danske reglers uforenelighed med EU-retten fuldstændig mangler.
Der er mange negative konsekvenser af en opsigelse af en beskatningsaftale. Det siger sig selv, for ellers havde der ikke været nogen grund til at indgå den. En af de væsentligste er, at der i Frankrig i dag ikke findes en nedslagsregel i den franske skat for skat betalt i et andet EU-land, - herunder i Danmark.
Dette forhold betyder en beskatning, der ligger i niveauet mellem 76-90% af indkomster fra Danmark, som bosiddende i Frankrig. En sådan beskatning er efter vores opfattelse også i strid med en eller flere af EU's grundlæggende borgerrettigheder, herunder retten til frit at bosætte sig inden for EU. Når sådanne sager kommer frem er der næppe tvivl om, at EU-kommissionen vil reagere. Forudsætningen for EU-borgerrettigheder er, at et skatteniveau ikke må forhindre en flytning over landegrænserne.
Derfor også kravet i art. 293 om, at dobbeltbeskatning skal afbødes.
Frankrig arbejder i øjeblikket på, at ændre intern fransk skattelovgivning for at afbøde nogle af konsekvenserne af den danske opsigelse.
Konsekvensen af denne problemstilling kan meget vel blive, at EU giver personer og virksomheder ret til at søge beskyttelse mod dobbeltbeskatning ved anvendelse af OECD's modelbeskatningsoverenskomst, indtil der igen består en beskatningsaftale mellem de to lande.
En dansk holdning, der reelt forhindrer danskere i at bosætte sig i eller etablere virksomhed i Frankrig forventer vi ikke vil blive tolereret af EU-kommissionen og EF-domstolen.
Efter opfordring fra REDAN (Retired Danes Abroad) i Frankrig har vi påtaget os at indsamle eksempler på personer, der har mødt væsentlige negative konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalen.
Dette gælder uanset, om en person har valgt ikke at flytte fra Danmark eller er flyttet og har mødt væsentlige skatteforhindringer.
Derfor er du velkommen til at kontakte os med urimeligheder, som du er bekendt med.
Du er velkommen til at kontakte Hans Birkholm på e-mail hob@inwema.dk eller på tlf. +45 31 69 31 69
Venlig hilsen
Inwema Kongevejen 53 2840 Holte
web-site: www.inwema.dk
Du kan også tilmelde dig til at modtage øvrige nyhedsbreve.
(lagt ind 18. februar 2009)
NY AFTALE MED SKATTELY-LANDE...
Følgende indlæg er sakset fra Børsen 19. maj 2009:
NORDISK SKATTEAFTALE MED SKATTELY...
Skattesnydere skal ikke længere kunne skjule penge på de caraibiske Britiske Jomfruøer, som har undertegnet en aftale om skatteoplysninger med de fem nordiske lande.
Før er der underskrevet nordiske aftaler med de tre britiske kanaløer Isle of Man, Jersey og Guernsey, - samt Cayman Island og Bermuda.
Fremme venter Aruba og de Hollandske Antiller, som der er fremskredne forhandlinger med.
I 2006 besluttede Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island i Nordisk Ministerråd, at indlede forhandlinger med kendte skattely for at stoppe skatteflugt. Med aftalerne får de nordiske skattemyndigheder adgang til oplysninger om skatteyderes placering af indkomst og kapital.
I år er Island formand for Ministerrådet, og aftalen med de Britiske Jomfruøer blev underskrevet på den islandske ambassade i København.
OPHOLD I DANMARK - HVOR LÆNGE ??
I august 2009 dukkede sagen om en golfspiller op. Hvor længe - eller hvor meget - havde han opholdt sig i Danmark ?
I den forbindelse skrev vi følgende i Nyhedsbrev nr. 38 af 17. august 2009:
Hvis du er tilmeldt i Frankrig - tager på ferie til Danmark - og derfra tager på en 1-2 måneders tur til et andet land - og vender tilbage til Danmark før du returnerer til Frankrig, - så tæller denne tur med som ophold i Danmark. Man skal være ude af Danmark i mindst 3 måneder.
I denne forbindelse er det måske vigtigt at skrive sig bag øret, at det ikke er nok at tage "hjem" til Frankrig og være der i under 3 måneder. Så vil det stadig blive betragtet, som om man har opholdt sig i Danmark. Man skal være ude af Danmark i minimum 3 måneder.
Dvs, at du kan ikke reducere dine "opholdsdage" i Danmark ved blot at tage nogle dage eller uger til f.x. Sverige, Norge eller Frankrig - det hele tæller med !
En af vore læsere har dette på skrift fra sin tidligere danske skattekommune, men reglerne kan tolkes forskelligt fra kommune til kommune - så check med din tidligere skattekommune - og få det på skrift.
Du kan formedelst kr. 300.-- få et bindende skriftlig forhåndstilsagn.
OPHOLDSTIDER I DANMARK FOR UDLANDSDANSKERE...
Vi hører ofte, at der er forskellige meninger om, hvor længe man må opholde sig i Danmark, når man har bopæl i udlandet.
I en artikel i Berlingske 12. august 2009 står følgende:
- uden sommerhus i Danmark må du højest opholde dig i Danmark i tre sammenhængende måneder eller 180 dage indenfor et kalenderår.
- med sommerhus i Danmark må du højst opholde dig i Danmark i seks sammenhængende måneder
Du kan læse hele artiklen på http://www.dinepenge.dk/skat/artikel/sadan-skatten-danskere-udlandet
SKATTEPLIGT TIL DANMARK ELLER FRANKRIG...
I fortsættelse af nyhedsbrev nr 38, hvor vi modtog mange henvendelser, har vi også modtaget dette indlæg fra "en pensioneret revisor" :
Hvis du eksempelvis opholder dig 4 måneder uafbrudt i Danmark, 7 måneder ialt i Frankrig og 1 måned andre steder, - så medfører 4 måneders opholdet i Danmark principielt fuld skattepligt til Danmark.
Samtidig er du også fuld skattepligtig til Frankrig.
Frankrig og Danmark skal så afgøre, hvilket land du skal betale skat til efter nogle kriterier om, hvor du har størst tilknytning.
I eksemplet har Frankrig beskatningsretten, idet du opholder dig mest i Frankrig.
4 måneders opholdet i Danmark medfører reelt ikke nogen skat til Danmark, men skattepligten til Danmark - på grund af ophold i mere end 3 måneder - medfører, at det skal dokumenteres år for år, hvor mange dage du opholder dig hvor.
Venlige hilsener fra en pensioneret revisor.
LES DANOIS siger tak for indlægget, som flere af vore læsere sikkert kan få gavn af.
DOBBELTBESKATNINGSAFTALE MED GIBRALTAR...
I Nyhedsbrev nr. 38 blev der omtalt - fra en artikel i Berlingske - at Tyskland og Gibraltar - havde indgået en aftale om ophævelse af bankhemmeligheder.
LES DANOIS har undersøgt dette på Gibraltar og svaret er - i skrivende stund 19. august 2009 - som følger:
Det er korrekt, at Tyskland og Gibraltar har underskrevet en dobbeltbeskatningsaftale, men i det ligger der intet i at ophæve bankhemmeligheden.
Det forventes, at de nordiske lande - herunder Danmark - i løbet af kort tid underskriver lignende aftaler.
På længere sigt vil rebet blive strammet om off-shore banker, men hvorledes dette vil forløbe er umuligt at spå om.
LES DANOIS følger løbende udviklingen.
FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK
I nyhedsbrev nr. 38 skrev vi om dette, og det gav nogle reaktioner fra flere af vore læsere.
En havde bl.a. oplevet, at en forhåndsgodkendelse fra en kommune var blevet omstødt af skat.dk
LES DANOIS kontaktede skat.dk og spurgte ind til dette forhold og svaret er:
Det er ikke kommunen, men SKAT, der giver bindende svar til borgerne.
Du kan læse mere inde på
http://www.skat.dk/display.aspx?old=357373&vld=202114&indhold=1
Såfremt du ikke kan komme igennem her så prøv:
www.skat.dk og gå videre til > pjecer > bindende svar
her kan du læse meget mere om det.
SKÆRPET KAMP MOD SKATTESNYD...
Af vor læser - Poul Balsborg - er vi blevet gjort opmærksom på følgende artikel, som vi har sakset fra erhvervsbladet.dk :
Dine skatteoplysninger bliver nu tilgængelige for skattemyndighederne i alle EU's medlemslande. Det er en del af et forslag, som Europa-kommissionen har fremført for at dæmme op med grænseoverskridende svindel med moms og skat. Samtidig skal skatteydere dog sikres øget beskyttelse.
Et af de mest fremtrædende tiltag i forslaget er oprettelsen af "Eurofisc". Det er et operationelt organ, hvor medlemsstater samarbejder om at bekæmpe skattesnyd.
- Vi hilser alle den slags fælles initiativer i EU særdeles velkomne, siger Bo Sanberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.
Eurofisc skal sikres let adgang til skatteoplysninger om alle skatteydere i EU-lande. Formålet er, at myndighederne kan reagere hurtigt og på tværs af grænser for at stoppe moms-og skattesvindel og finde frem til bagmændene.
- I et velfungerende indre marked skal det naturligt være muligt at inddrive skattegæld på tværs af landegrænserne - og udenlandske virksomheder skal ikke have mulighed for at stikke af fra en moms - eller skattegæld. Det er såmænd svært nok for lovlydige danske virksomheder at konkurrere, sådan som situationen er i dag, siger Bo Sandberg.
For at undgå at uskyldige virksomheder og borgere ufrivilligt bliver viklet ind i svindelnumre, indføres et forbedret system til validering af modparters identitet og skatteforhold.
En endelig lovgivning skal behandles og vedtages af Europa-parlamentet.
OPHOLD I DANMARK - FORVIRRINGEN FORTSÆTTER...
Vi har tidligere skrevet herom og fået rigtig mange tilkendegivelser fra vore læsere.
I forgårs - 31. august 2009 - sendte LES DANOIS en mail til SKAT i Danmark med nogle spørgsmål, som vi håber at få svar på snart - de vil blive givet videre her, når vi får svar.
For blot at gøre forvirringen total skal vi her nævne nogle oplysninger, som vi har plukket fra SKAT's hjemmeside:
HAR DU EN BOLIG I DANMARK...
Ejer du udelukkende en sommerbolig er du kun begrænset skattepligtig - dvs ejendomsværdiskat og ejendomsskat.
Du må opholde dig i indtil 6 måneder i sammenhæng.
Ejer du en helårsbolig - som du har råderet over - vil du som hovedregel være fuldt skattepligtig i Danmark.
FERIE OG KORTERE OPHOLD I DANMARK, NÅR DU BOR I UDLANDET...
Du må opholde dig i Danmark i op til 6 måneder ad gangen, hvis du ikke har en bolig til rådighed her i landet.
Vær opmærksom på, at hvis du opholder dig her i landet i 6 måneder eller mere - kun afbrudt af kortvarige ferieophold eller lignende - udenfor Danmark, vil du blive fuldt skattepligtig til Danmark.
NÅR DU EJER EN SOMMERBOLIG I DANMARK...
Så er du som hovedregel begrænset skattepligtig til Danmark.
Du må opholde dig i dit sommerhus i indtil 6 måneder i sammenhæng. (Her er ikke nævnt nogen begrænsning om 12 måneder eller kalenderår).
NÅR DU KØBER ELLER LEJER BOLIG I DANMARK TIL KORTERE FERIEOPHOLD...
Som hovedregel må du godt købe eller leje en bolig, som du bor i, mens du er i Danmark for at holde ferie eller lignende.
Opholdene må dog ikke overskride 3 sammenhængende måneder eller være af mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder. (Ovenfor har SKAT nævnt 6 måneder !).
NR DU SÆLGER ALT OG FLYTTER PERMANENT FRA DANMARK VIL DIN SKATTEPLIGT SOM HOVEDREGEL OPHØRE...
Hvis du efterfølgende køber, lejer eller på anden måde får en bolig til rådighed i Danmark, som du bor i i forbindelse med kortvarige ferieophold eller lignende, må du opholde dig i Danmark i op til 3 sammenhængende måneder eller op til 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder.
Opholdene skal overvejende være af feriemæssig karakter.
KOMMENTAR:
Som du kan se er der en masse "elastik" i formuleringerne, ligesom der et sted står 3 måneder og et andet 6 måneder.
LES DANOIS har bedt SKAT forklare de forskellige formuleringer, således at tvivlsspørgsmål kan blive ryddet af vejen.
Du kan også selv besøge
www.skat.dk
og læse om alt dette.
GOD FORNØJELSE !
SVAR FRA SKAT.DK...
Vi skrev i sidste Nyhedsbrev nr 39 at vi havde fået svar fra SKAT.dk.
Her følger svar på nogle af de stillede spørgsmål - og for nogle spørgsmåls vedkommende henvises til et link hos SKAT.dk, som er anført nedenfor.
Her kan du gå ind og læse spørgsmål og afgørelser - og måske blive lidt klogere ad den vej.
1. TÆLLER OPHOLD I DANMARK FOR DEN ENE ÆGTEFÆLLE ELLER FOR BEGGE - SELVOM DEN ENE REJSER ALENE ?
Svar: Jeg kan ikke finde, at der står noget i loven om at ægtefællers ophold tæller sammen. Jeg kan henvise til Ligningsvejledningen, hvor der er gode beskrivelser og eksempler. (Link er nævnt nederst)
2. KORTVARIG AFBRYDELSE AF OPHOLD I DANMARK - HVORLEDES TÆLLER DET MED ?
Svar: Desværre er skattereglerne ikke så sorte og hvide, som man nogen gange kunne ønske de skulle være. Det er en konkret bedømmelse i hvert tilfælde. Se hvad der står i Ligningsvejledningen - under afsnittet "Hvad er kortvarigt ophold". (Link er nævnt nederst)
3. OPHOLD I DANMARK - 3 ELLER 6 MÅNEDER ?
Svar: Her er reglerne heldigvis lidt mere klare (Kildeskatteloven). Hvis man har sommerhus her i Danmark og sommerhuset har status som sommerhus/fritidshus må man opholde sig 6 måneder i Danmark uden at der statueres fuld skattepligt.
Når man bor i udlandet må man højst opholde sig i Danmark i tre sammenhængende måneder eller 180 dage indenfor et kalenderår.
4. HELÅRSBOLIG I DANMARK ?
Hvis man efter den fulde skattepligt til Danmark er ophørt køber ejendom i Danmark vil man være begrænset skattepligtig af denne jfr. Kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr 5. Her gælder bestemmelsen med 3 og 6måneder også.
Hvis man når man fraflytter Danmark fortsat ejer helårsbolig vil den fulde skattepligt ikke kunne ophøre. Skatteyder vil i disse tilfælde få dobbeltdomicil.
5. HVORLEDES TÆLLES DE 3 ELLER 6 MÅNEDER ? KALENDERÅR ELLER LØBENDE 12 MÅNEDER ?
Her er det inden for en 12 måneders periode man tæller.
Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.
I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.
OG HER ER SÅ LINKET, HVOR DU KAN GÅ IND OG LÆSE MEGET MERE. MEN VÆR TÅLMODIG - DER ER MERE END 40 SIDER - GOD FORNØJELSE.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?old=102240&vld=202315&i=2&action=open#i102240
- klik på Rådgiver
- klik på pkt 9 Ligningsvejledning 2009-2
- klik på D.A. 1 - Fuld skattepligt
så skulle det hele komme frem.
SPØRGSMÅL TIL SKAT:
Vedr. 3 mdrs. reglen for ophold i Danmark for danskere, der ikke har sommerhus. Gælder denne regel for den enkelte partner i et ægteskab eller for ægtefællerne sammen ?
Hvis f.x. den ene er på ferie i DK - og den anden 2 mdr senere. Tæller det så fælles ægtefællerne - eller hver for sig - så man ikke bliver ramt af 3 mdrs. reglen ?
SVAR:
Hvis man har forladt Danmark, og ens fulde skattepligt er ophørt, fordi man hverken har en helårsbolig i DK til rådighed, eller et sommerhus i Danmark, der efter planloven må benyttes som helårsbolig til rådighed, kan de fulde skattepligt indtræde igen på fire måder, - heraf er følgende to måder interessante for LES DANOIS's "kundegruppe".
1.
Hvis man igen får bopæl i Danmark og samtidig tager ophold i Danmark:
Under pkt 1 anses "kortvarige ophold" i DK ikke som værende ophold. Ifølge den praksis, der følger Kildeskattelovens §7, stk. 1 anses ophold på under 3 måneder i sammenhæng eller 180 dage indenfor en 12 måneders periode normalt for at være kortvarige ophold. "3-mdrs-reglen" finder altså sin anvendelse, hvis man, efter at ens fulde skattepligt til DK er ophørt, igen anskaffer sig en bopæl i DK.
2.
Hvis man uden at have bopæl i DK, opholder sig i DK i mindst 6 mdr., kun afbrudt af "kortvarige ferieophold" eller lignende i udlandet.
Under pkt 2 defineres de "kortvarige ferieophold" også efter Kildeskattelovens §7, stk. 1 og den praksis, der følger heraf.
3-måneders reglen kan altså ikke isoleret danne grundlag for genindtræden af fuld skattepligt i DK.
Da indtræden af fuld skattepligt sker for den enkelte person, kigges der ikke på ægtefællers rejsemønster, ligesom ophold uden for DK ikke medregnes som ophold i DK, hvad angår "3-måneders-reglen" - modsat af hvad de kan gøre, når man kikker på om fuld skattepligt - efter reglerne nævnt i pkt. 2 indtræder.
Der kan evt. også være hjælp at hente på vores hjemmeside, hvor vi har noget FAQ til at ligge:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?old=1648298&vld=0
LES DANOIS: Er du i tvivl om nogle tolkninger så send os et par ord og vi skal prøve at få det uddybet hos SKAT.DK
Spørgsmålet lyder:
Er det korrekt at i Frankrig bosiddende danskere fremover også skal opgive værdien af fast ejendom i Danmark ?
Kan den i Frankrig bosatte skatteyder modregne dansk ejendomsværdiskat i den franske formueskat - og i givet fald hvordan ?
LES DANOIS spurgte BDO Scanrevision, som venligst har stillet sig til rådighed med svar, - og her er det:
ad spørgsmål 1:
Personer, der er bosiddende (resident) i Frankrig, skal som udgangspunkt beskattes i Frankrig af deres globale indkomst og formue. Med virkning fra 1. januar 2009 er der ikke længere en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, og det er derfor korrekt, at der efter denne dato skal betales fransk formueskat af fast ejendom beliggende i Danmark.
Personer, der først bosætter sig i Frankrig efter 1. januar 2009, og som ikke har været bosiddende i Frankrig i de forudgående 5 år, er ikke formueskattepligtige til Frankrig af fast ejendom beliggende i Danmark.
Personer, der ikke er bosiddende i Frankrig (non-residents), skal ikke betale fransk formueskat af fast ejendom beliggende i Danmark.
ad spørgsmål 2:
Efter interne franske regler er det muligt at få et nedslag (efter creditmetoden) i den franske formueskat med ejendomsværdiskatten, som er betalt i Danmark.
Ovenstående kommentarer er udarbejdet på grundlag af vor viden, som er baseret på bl.a. information fra IBFD, hvorfor der kan være lokale forskelle på den praktiske håndtering.
LES DANOIS siger tak til BDO Scanrevision for denne orientering.
11. november 2009
En af vore læsere satte spørgsmålstegn ved dette og vi spurgte atter BDOScanrevision og har fået dette svar:
Der er tale om en intern fransk regel. Som tidligere oplyst følger det af reglen, at personer, der først bosætter sig (bliver resident i skattemæssig henseende) i Frankrig efter 1. januar 2009, og som ikke har været bosiddende i Frankrig i de forudgående 5 år, ikke er formueskattepligtige til Frankrig af aktiver uden for Frankrig, hvilket omfatter fast ejendom beliggende i Danmark.
LES DANOIS siger tak for denne uddybelse.
BINDENDE FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK...
En af vore læsere har været i kontakt med SKAT.DK for at få et nyt bindende forhåndstilsagn.
Det nugældende svar, der er dateret 1. oktober 2009 forekommer vor læser meget klart. Dog kommer man ikke ind på, om f.x. et ophold uden for Danmark i et døgn er tilstrækkeligt til at afbryde 3 måneders reglen, som angivet nedenfor. Jeg har derfor i dag (5. oktober 2009) tilskrevet underskriveren af det "bindende svar" for at få oplyst, hvor lang tid man skal opholde sig udenfor Danmark - i sit bopælsland eller et tredie land - for at afbryde de 3 måneder.
Det skal udtrykkeligt bemærkes, at det af svaret fremgår, at svaret kun er gældende for mine skattemæssige forhold, at svaret er gældende i 5 år fra modtagelsen og at svaret ikke er bindende hvis der er sket ændringer i de forudsætninger eller regler, der ligger til grund for svaret, eller hvis svaret er givet på grundlag af ukorrekte oplysninger, jfr. Skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.
Dette forbehold er efter vor læsers opfattelse så vidtrækkende, at man kan spørge sig selv om, hvorvidt det bindende svar overhovedet er noget værd.
Citat:
Faktiske forhold:
- Min ægtefælle og jeg flyttede i august 2002 til Frankrig
- Hverken min hustru eller jeg har nogen for for indtægtsgivende erhverv i Danmark
- Vi har sommerhus i Danmark, der ikke benyttes til helårsbolig
- Sommerhuset blev anskaffet den 15. marts 1993
- Vi har begge fast bopæl i Frankrig, og vi er begge anset for fuldt skattepligtige i Frankrig
Der er af SKAT taget stilling til følgende spørgsmål:
Kan jeg opholde mig i min kones og mit fælles sommerhus i Danmark - i en sammenhængende periode på 6 måneder, før der genindtræder fuld skattepligt til Danmark.
Svar fra SKAT: NEJ
SKATs begrundelse for svaret:
(Det bemærkes, at svaret er forkortet)
Fuld skattepligt til Danmark indtræder, hvis man har bopæl i Danmark, jfr Kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr 1, eller uden at have bopæl her i landet opholder sig her i landet i et tidsrum på mindst 6 måneder, jfr. Kildeskattelovens §1, stk. 1 nr 2.
Ved afgørelsen af om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.
I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.
Ifølge det oplyste ejer din ægtefælle et sommerhus i Danmark. Sommerhuset, der ikke kan sidestilles med en helårsbolig, vil som udgangspunkt ikke konstituere bopæl.
Det fremgår af ligningsvejledningen 2009-2, afsnit D.A. 1.1.2.2 at pensionister, der efter planlovens regler har opnået ret til at benytte et sommerhus som helårsbolig, anses for at have bopælsmulighed i sommerhuset uanset, at der er tale om et sommerhus, jfr SKM2005.396.LSR, hvor Landsskatteretten tiltrådte et bindende ligningssvar, hvorefter en pensionist, der efter planlovens bestemmelser havde en personlig ret til at bo i sit sommerhus hele året, ansås for at have bevaret en bopælsmulighed her i landet. Hans fulde skattepligt var derfor bevaret efter flytning til udlandet.
Det er SKATs opfattelse, at du og din ægtefælle er omfattet §41, idet sommerhuset har været ejet i over 8 år, og i begge er pensionister over 60 år. Det betyder, at i henhold til planlovens bestemmelser har I opnået en personlig ret til at bo i ejendommen hele året, uanset ejendommens status som sommerbolig.
Det er derfor SKATs opfattelse, at den fulde skattepligt til Danmark, jfr. Kildeskattelovens §1, stk 1 nr 1 indtræder jfr. Kildeskattelovens §7, stk 1, når I tager ophold i Danmark. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold her i landet grundet ferie eller lignende.
Iflg. ligningsvejledningen 2009-2, afsnit D.A. 1.1.1 anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende" (meddelelse fra Skattedepartementet 1972.21.139).
Det er en forudsætning, at der ikke i forbindelse med opholdet i Danmark udøves erhverv.
De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl er. Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et overvejende feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.
Det skal vejledende bemærkes, at det ikke fremgår af kildeskattelovens §7 stk 1, at ophold udenfor Danmark skal tælle med i det samlede ophold i Danmark.
Citat slut.
Dette var så svaret fra SKAT. Måske en god ide, at læse det grundigt, og hvis der skulle dukke tvivlsspørgsmål op så spørge ind til det hos SKAT.DK.
30. oktober 2009:
Vor læser har igen været i kontakt med skat.dk for at få nogle uklare punkter belyst.
Her er svaret fra skat.dk:
Det fremgår af Kildeskattelovens §7 stk 1:
For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i §1 nr 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jfr. skd. 1972.21.139.
Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.
Det er derfor SKATs opfattelse, at ethvert ophold uden for Danmark, der overstiger et døgn vil afbryde "de 3 sammenhængende måneder".
Det har betydning for besvarelsen, at du har en fritidsbolig til rådighed, der er omfattet af planlovens regler og derved kan sidestilles med en helårsbolig.
Dette svar er ikke bindende for SKAT. Ønsker du svaret skal være bindende kan du anmode om et nyt bindende svar.
sign. SKAT.dk Jeanette Bruun
Vor læser har herefter atter tilskrevet SKAT.dk:
Jeg vil gerne have et nyt bindende svar. Jeg indbetaler naturligvis de kr. 300.- for sagens behandling.
Håber ikke du synes jeg er for besværlig, men vi vil gerne være helt sikre på ikke at gøre noget forkert.
Vi vil nemlig gerne holde sommerferie i Danmark i 3½-4 måneder og det er vigtigt for os bindende at få bekræftet, at "de 3 sammenhængende måneder" kan afbrydes som af dig anført, f.eks. ved at vi kan tage en tur hjem til Frankrig, til England - eller andet fremmed land.
Venlig hilsen
LES DANOIS følger udviklingen - og vil løbende opdatere.
22.november 2009:
Vor læser har nu fået svar fra skat. - efter forskellige meningsudvekslinger - og her kommer så svaret. Det er ret tydeligt, hvad reglerne er - i forhold til, hvad der tidligere er skrevet: Svaret gives her i forkortet form: Bindende svar Spørgsmål: Vil jeg kunne opholde mig i over et døgn uden for Danmark og derved afbryde ”de 3 sammenhængende måneder”, ved f.eks. at rejse hjem til Frankrig, eller et hvilket som helst andet land, hvad enten der er tale om et EU-land eller ej? Svar: Ja, se SKATs begrundelse for svaret. Faktiske forhold: Du har oplyst følgende forhold: Du og din ægtefælle flyttede i august 2002 til Frankrig. I har begge fast bopæl i Frankrig, og I er begge anset for fuldt skattepligtige til Frankrig. Hverken du eller din hustru har nogen form for indtægtsgivende erhverv i Danmark. Du oplyser, at du udelukkende opholder dig i Danmark på ferie, og opholdet er ikke forbundet med nogen form for indtjening eller erhverv. I har sommerhus i Danmark, beliggende xxxxxxx, som ikke anvendes som helårsbolig. Det fremgår af SKATs oplysninger, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte på fraflytningstidspunktet den 30. august 2002. Du modtog den 1. oktober 2009 et bindende svar, hvoraf fremgår, at du kan opholde dig i Danmark i op til 3 sammenhængende måneder eller i indtil 180 dage inden for en 12 måneders periode. SKATs begrundelse for svaret: Din fulde skattepligt til Danmark ophørte da du fraflyttede Danmark den 30. august 2002. Fuld skattepligt til Danmark genindtræder først når der erhverves bopæl og tages ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Som ophold anses ikke kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Det fremgår af ligningsvejledningen 2009-2, afsnit A.D.1.1.1., at ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”, jf. skd. 1972.21.139. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet. Du har oplyst, at du udelukkende opholder dig i Danmark i forbindelse med ferie eller lignende. Det er derfor SKATs opfattelse, at du kan opholde dig i Danmark i op til3 sammenhængende måneder, jf. ligningsvejledningen 2009-2, afsnit D.A.1.1.1. Ophold udenfor Danmark tælles ikke med i de samlede 3 måneders ophold, dog medregnes ethvert påbegyndt døgn i Danmark som et fuldt døgn. SKAT kan derfor besvare dit spørgsmål med ja, du kan afbryde dit ophold i Danmark ved at opholde dig uden for Danmark i et helt ubrudt døgn, således at der fortsat er tale om kortvarige ophold her i landet. Vilkår og betingelser: Svaret er bindende for SKAT i 5 år fra modtagelsen af dette brev, medmindre andet udtrykkeligt er oplyst, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1. Svaret er kun gældende for dine skattemæssige forhold.
EJENDOMSVÆRDISKAT TIL DANMARK AF EJENDOM BELIGGENDE I FRANKRIG...
Flere af vore læsere har været i tvivl om om de kunne komme til at betale ejendomsværdiskat til Danmark af en ejendom i Frankrig, som er købt efter dobbeltbeskatningsaftalens ophør.
LES DANOIS har spurgt skat.dk og fået følgende svar:
Forudsat, at man ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, netop fordi man er bosat i Frankrig, og har været det hele tiden, mens man ejer den nye ejendom, så skal man ikke betale ejendomsværdiskat af ejendommen i Frankrig.
Den eneste måde man skal betale ejendomsværdiskat til Danmark er, hvis man ejer en ejendom, der er beliggende i Danmark, eller hvis man er fuldt skattepligtig, og ejer en ejendom, der er beliggende i udlandet.
sign. Jannie Uldahl Thomsen
LES DANOIS siger tak for svaret.
FRANSK SELVANGIVELSE - PENSIONSORDNINGER..
En af vore læsere spurgte forleden hvad "plafond epargne retraite" - som er et punkt på den franske selvangivelse - stod for.
Vi lod spørgsmålet gå videre til adv.firmaet Brahin-Klinker, som LES DANOIS har indgået en samarbejdsaftale med og her følger svaret:
BIDRAG INDBETALT TIL EN PENSIONSOPSPARINGSORDNING (EN SÅKALDT "PERP"= PLAN D'EPARGNE RETRAITE POPULAIRE) - ELLER EN LIGNENDE ORDNING:
Ethvert medlem af en skattepligtig husstand kan fra sin samlede nettoindkomst til et vist loft fratrække: - indbetalte bidrag foretaget til en pensionsordning, en såkaldt Perp (en forsikringspolice tegnet i forbindelse med oprettelsen af en pensionstillægsopsparing i form af livrenter)
- individuelle og frivillige indbetalte bidrag til en obligatorisk firmatillægspensionsordning under forudsætning af, at denne ordning overholder reglerne for pensionsopsparingsordningen Perp (Perp- Entreprise)
De offentlige administratorer af pensionsopsparingsordningerne Perp og lignende ordninger skal udsende en attest før den 1. marts hvert år til alle bidragydere. Attesten angiver de indbetalte beløb foretaget i det forløbne år, som giver ret til fradrag og, forsåvidt angår ordninger som Prefon (tillægspensionsordning for offentligt ansatte), tilbagekøbsbeløbene. En kopi heraf bliver sendt til skattemyndighederne.
ALDERSPENSION ELLER INVALIDEPENSION:
Alderspension: Hvad enten den er indbetalt af socialforsikringen, tillægspensionsordninger eller virksomheden, er alderspensioner skattepligtige. De skattepligtige beløb omfatter pensionen i sig selv, samt naturalindtægter i pengeform eller naturalier overdraget til pensionsindehaveren eller til en ydelsesberettiget pårørende.
Tilsvarende skattepligtige som alderspensioner er:
- De faste individuelle indbetalinger fra lønmodtagernes pensionsordninger
- Efterladte - ydelse
- Udredte alderspensioner i form af pensionsopsparings- ordninger (Perp) forvaltet i henhold til paragraf L 144- 2-s i Forsikringsloven (CGI art. 158, 5b quater) inklusive når disse er indbetalt i form af en kapital til erhvervelse af den første faste bopæl.
PENSIONSORDNINGER, SOM UNDSLIPPER FORMUEBESKATNING:
Udredte alderspensioner efter ophør af erhvervsbeskæftigelse, kan som følge af denne beskæftigelse ikke omsættes eller overføres, - dette gælder dog ikke for efterladte-pension.
I denne form har de ikke nogen formueværdi og undgår derved formuebeskatning (ISF).
Men den brøkdel af de indbetalte beløb, der pr. 1.januar i skatteåret er uudnyttet, bliver beskattet.
Paragraf 885 J af Skattelovsamlingen giver skattefritagelse for værdien af kapitaldannelsen af de livrenter, der er oprettet i forbindelse med erhvervsbeskæftigelse eller en pensionsopsparingsordning (Perp) i form af regelmæssige bonusudbetalinger aftrappet i deres beløb og varighed over et forløb på mindst femten år og som giver ret til udbytte tidligst ved afviklingen af alderspensionen til den skattepligtige eller ved det tredsenstyvende år.
Artiklen er lagt ind 22. oktober 2009.
LES DANOIS siger en stor tak til adv.kontoret for denne grundige information...
Du finder adv.firmaet inde under ADVOKATER - eller på adressen: Cabinet Brahin & Klinker 455, Promenade des Anglais Immeuble Air France 06299 Nice Cedex 3 Tel: +33 (0)4 93 83 08 76 Fax: +33 (0) 4 93 18 14 37
E-mail: info@brahin-klinker.com Web-site: www.brahin-klinker.com
FØLGER "SKATTEFRITAGELSEN" MED FRA FRANKRIG TIL SPANIEN ?
En af vore læsere stillede forleden følgende spørgsmål:
Min kone og jeg fraflyttede Danmark til Frankrig 1. juni 2006.
Vi overvejer nu at flytte til Spanien.
Spørgsmål: Vil vi være frit stillede i forhold til Dansk Skattelovgivning med hensyn til dansk beskatning af vore pensioner, hvis vi flytter til Spanien ?
Eller sagt på en anden måde - er vi fri af dansk skattelovgivning således, at vi kan flytte hvorhen vi har lyst - uden at det ændrer på vores skattepligt (eller mangel på samme) til Danmark ?
LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til SKAT.DK og derfra har vi fået følgende svar:
Hvis de pågældende forlader Frankrig er de ikke længere omfattet af den fritagelse de evt. har fået, da den kun gælder så længe de er i Frankrig.
De vil derfor skulle søge om en evt. ny fritagelse. Da Danmark i langt de fleste overenskomster har beskatningsretten til pensioner vil dette sikkert ikke kunne bevilliges.
Hvis de, som du nævner, vælger at tage til Spanien, vil de blive ramt af, at Danmark pt ingen aftale har med Spanien. De vil ikke kunne benytte sig af overgangsreglen, da de jo ikke opholdt sig i Spanien før 28.11-2007.
sign. Søren Julius Drengsgaard - lagt ind 29. oktober 2009
LES DANOIS siger tak for informationen fra skat.dk
"FÆLLESEJE" PÅ EJENDOM I FRANKRIG...
Fra en af vore læsere fik vi følgende spørgsmål:
En fuldt skattepligtig og bosiddende i Danmark, samt en begrænset skattepligtig (med sommerhus) i Danmark køber i fællesskab en ejendom i Frankrig, og gør det som et selskab (SCI).
Skal der betales ejendomsværdiskat heraf til Danmark ??
LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til SKAT.DK i Danmark og har fået følgende svar:
Hvis det pågældende selskab er et selvstændigt juridisk subjekt, som f.x. et dansk A/S eller ApS, er selskabet skattepligtigt i Frankrig, forudsat, at selskabets ledelse har hjemsted der.
At det så er danske personer, der ejer selskabet er i denne forbindelse uden betydning for selskabet.
- lagt ind 3. november 2009
sign. Allan Immerkær
LES DANOIS siger tak for det hurtige svar fra Skat.dk
BORTFALD AF PAL-AFGIFTEN FRA 2010...
Fra en af vore læsere - Nis Buchwaldt-Nissen - har vi modtaget information herom, som vi hermed viderebringer til vore læsere så de også kan få glæde af det:
PAL-afgiften bortfalder fra 2010 - således beregner Staten IKKE mere 15% af evt. afkast i et pensionsdepot.
Sådan gør du for at slippe for afgiften:
- Du skal selv gøre SKAT.dk opmærksom på, at du vil fritages for afgiften
- Find blanketten på SKAT.dk/Borger/Blanketter/07. Blanket nr. 07.058
- I feltet "Dansk SE-nummer" skriver du SE-nr. på din pensionskasse (spørg dem om nummeret)
- I feltet "Med ordningsnummer" skriver du dit eget cpr-nummer
- Udskriv og send blanketten til SKAT
- Send fritagelsesattesten til den/de pensionskasser, hvorfra du modtager pensioner, - altså når du har fået blanket retur fra SKAT.
Der er mange penge at spare for den enkelte pensionist, hvis denne er i stand til at skabe tilvækst i sit depot.
LES DANOIS siger tak til Nis for denne gode information.
November 2009
Fra nytår kan man blive fritaget for betaling af PAL-skat af sine pensionsordninger
Det politiske forlig, som i sommeren 2007 åbnede op for, at regeringen kunne opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, har også ført noget godt med sig. I samme forbindelse blev skatten af pensionsafkast i Danmark (PAL – skat) nemlig overført fra institutniveau til individniveau. Det betyder, at afkastskatten med virkning fra den 1. januar 2010 ikke længere betales før afkastet tilskrives pensionsordningen men overflyttes til den enkelte pensionsberettigede. Det er dog normalt fortsat pensionsinstituttet, som indbetaler PAL – skatten.
Men det bevirker også, at man har mulighed for med virkning fra den 1. januar 2010 at blive fritaget for betaling af PAL – skatten, såfremt man bor i udlandet og ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. Derved undgår man, at pensionsinstituttet tilbageholder 15 % af det årlige afkast af ens pensionsordninger og betaler det til Skat.
For at opnå dette, skal man ansøge Skat i Danmark om skattefritagelse, og man skal ansøge om skattefritagelse for hvert enkelt pensionsinstitut, hvor man har pensionsopsparing. Man skal ansøge om skattefritagelse for PAL – skatten selvom man allerede har skattefritagelse vedrørende andet fra Skat.
Man skal ansøge om skattefritagelse på en særlig blanket ved navn ”Pensionsafkast – Ansøgning om, at mit penge- og/eller pensionsinstitut fritages for at indeholde og indbetale pensionsafkastskat”. Den har nummer 07.058 og kan rekvireres på Skats websted
www.skat.dk
.
Blanketten skal udfyldes med oplysninger om de danske penge- og pensionsinstitutter, hvor man har pensionsordninger, og skal sendes til Skattecenter Maribo, Postboks 129, 4930 Maribo, som står for udstedelse af skattefritagelseserklæringerne.
Ofte vil skattecenteret anmode om også at få tilsendt en attestation af bopæls- og skatteforhold. Den har nummer 02.036 og kan rekvireres på
www.skat.dk
. Erklæringen skal afgives af det skattecenter i Frankrig, som man er tilknyttet.
Når man har modtaget skattefritagelseserklæringen, skal den sendes til hvert af de danske penge- og pensionsinstitutter, hvor man har pensionsordninger.
Fejl vedrørende pensionerne i de danske forskudsopgørelser
Desværre er det kommet frem, at der også i år ligesom i fjor i en del tilfælde er konstateret fejl i de forskudsopgørelser, som Skat har udsendt, vedrørende udbetaling af pensioner. På denne baggrund opfordres de af læserne, som modtager dansk pension, til at efterkontrollere deres forskudsopgørelser og få dem rettet, hvis der er fejl i dem.
Har man fået udstedt skattefritagelseserklæring, skal der naturligvis ikke betales skat til Danmark af beløbet.
Men alligevel er det forekommet i en del tilfælde, at Skat i forskudsopgørelsen har opført beløbet som skattepligtigt til Danmark, og det har også betydet, at de pågældende har fået et skattekort med en trækprocent.
Dette er naturligvis forkert.
I Skat har man – ligesom i fjor – undskyldt sig med, at Skats edb-system ikke er udviklet til også at indføje det modsvarende fradrag, som ophæver pensionsudbetalingen, og dette er årsagen til, at pensionen optræder på forskudsopgørelsen. På den anden side synes der ikke at være vanskeligheder med at få selve pensionsbeløbet opført på forskudsopgørelsen.
I andre tilfælde er hverken pensionen eller det modsvarende fradrag kommet med på forskudsopgørelsen, og så bliver slutfacit, at der ikke skal trækkes skat.
Problemet med de forkerte forskudsopgørelser er opstået ved, at Skat har besluttet, at når der udbetales pension fra Danmark, så skal det opføres på selvangivelsen, og hvis der er givet skattefritagelse, så skal det modsvarende beløb også opføres på selvangivelsen. Og det er systemet åbenbart ikke udviklet til at kunne klare. Havde man valgt at holde det skattefritagne pensionsbeløb ude fra selvangivelsen, var problemet ikke opstået.
Er pensionsudbetalingen opført på ens forskudsopgørelse, kan man selv gå ind på internettet og foretage en rettelse. Man skal gå ind på siden med ændringer til opgørelsen og der finde rubrik 475. Der skal man så anføre den skattefrie del af pensionerne svarende til de pensionsudbetalinger, som man har skattefritagelse for.
Det er ikke helt enkelt at finde rubrik 475, og man kan derfor også vælge skriftligt at gøre Skat opmærksom på fejlen og sikre sig, at den bliver rettet i en ny forskudsopgørelse.
Gør man ikke det, kan man komme ud for, at der bliver trukket dansk kildeskat af pensionerne, i hvert fald af de pensioner, som udbetales fra staten eller kommunerne.
Den franske avancebeskatningsordning ved salg af værdipapirer
Det har været et turbulent år på børserne rund omkring i verden, og på denne baggrund kan der være behov for at få beskrevet, hvorledes beskatningen er i Frankrig af realisationsgevinster ved salg af værdipapirer.
Frankrig har en avancebeskatning ved salg af værdipapirer, og den gælder ved fortjeneste ved salg af både obligationer og aktier, ligesom den gælder ved salg af såvel franske som udenlandske værdipapirer. Der er dog et årligt grundbeløb, som man skal passere, før det bliver aktuelt med avancebeskatning (taxation de plus-values boursières).
Er man ikke fuldt skattepligtig til Danmark, er fortjenesten ikke skattepligtig i Danmark, men det kan eventuelt komme på tale, at salget påvirker den fraflytningsbeskatning vedrørende danske aktier, som blev indført for godt et års tid siden.
Er det samlede salg af værdipapirer i et kalenderår på EUR 25.730 (i kalenderåret 2009) eller derunder, er fortjenesten ved salget, det vil sige realisationsgevinsten, skattefri, og denne fortjeneste skal derfor slet ikke opføres på den franske selvangivelse.
Er det samlede salg af værdipapirer i et kalenderår på over EUR 25.730, beskattes hele fortjenesten med en sats på 18 %, hvortil kommer prélèvements sociaux på 12,1 % (i 2009), således at den samlede beskatning kommer op på 30,1 % af fortjenesten.
Den nævnte grænse på EUR 25.730 er for kalenderåret 2009, og beløbsgrænsen hæves lidt hvert år. I 2008 var den EUR 25.000.
Er fortjenesten skattepligtig, skal den indberettes i rubrik DA på den franske selvangivelse.
Fra og med den 1. januar 2012 indføres der en aftrapningsordning for avancebeskatningen ved realisation af værdipapirer fra den nuværende sats på 18 %, forudsat at man har ejet værdipapirerne tilstrækkeligt længe.
Fra og med den 1. januar 2012 nedsættes avanceskatten med en tredjedel til 12 %, forudsat at man har ejet værdipapirerne i mindst 6 år, fra og med den 1. januar 2013 nedsættes avanceskatten med to tredjedele til 6 %, forudsat at man har ejet værdipapirerne i mindst 7 år, og fra og med den 1. januar 2014 bortfalder avanceskatten helt, såfremt man har ejet værdipapirerne i mindst 8 år. Hertil kommer så prélèvements sociaux, som fortsat skal betales af fortjenesten.
Har man tab ved realisation af værdipapirer, er der visse begrænsede muligheder for at fratrække dette tab. Man kan nemlig fratrække tabet i den gevinst, som man har ved realisation af værdipapirer i det samme kalenderår eller i de følgende 10 kalenderår. På denne måde kan man reducere den skattepligtige fortjeneste, som man opnår ved realisation af andre værdipapirer i den pågældende periode, men man kan ikke anvende beløbet til nedbringelse af anden skattepligtig indkomst, og man kan derfor ikke fremføre et direkte tab i et kalenderår ved realisation af værdipapirer på selvangivelsen.
Det bemærkes, at renter og udbytter af værdipapirer også er indkomstskattepligtige i Frankrig, men efter andre regler
.
Refusion af udbytteskat af danske aktier og investeringsbeviser
Får man udbetalt udbytte af danske aktier eller investeringsbeviser vedrørende aktier, vil det udbetalende pengeinstitut tilbageholde 28 % af udbyttet som udbytteskat, som indbetales til det danske skattevæsen.
Man har imidlertid mulighed for at få en del af dette udbytte refunderet efter ansøgning til Skat.
Mens dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig endnu var gældende, kunne man få hele den tilbageholdte udbytteskat refunderet, og dette kan have betydning, såfremt man ikke har ansøgt om at få udbytteskat for tidligere år refunderet, idet man også kan få udbytteskat for tidligere år refunderet. (Fra og med den 1. januar 2011 kan man dog kun få udbytter fra de seneste tre år refunderet).
Men efter den 1. januar 2009 er der ikke længere nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig, og det har den virkning, at man af udbytte, som er udbetalt efter denne dato kun kan få de 13 % af de 28 % refunderet, medens de resterende 15 % betragtes som en endelig dansk skat.
Ønsker man at få den indeholdte danske udbytteskat tilbage, skal man anvende en blanket, som hedder ”Andragende om fritagelse for dansk udbytteskat – Demande d’exonération de l’impôt danois sur les dividendes”. Den har nummer 06.007 og kan rekvireres på Skats hjemmeside
www.skat.dk
.
Erklæringen skal udarbejdes i tre eksemplarer, et for det franske skattecenter, et for det danske skattevæsen og et for aktionæren selv.
På formularen skal det udbetalende pengeinstitut attestere, at udbyttet er udbetalt, desuden skal det franske skattecenter attestere, at modtageren er skattepligtig i Frankrig og at det har noteret sig, at udbyttet er udbetalt. I stedet for attestationen fra det udbetalende pengeinstitut kan man vedlægge fotokopier af udbetalingsnotaerne. Endelig skal erklæringen sendes til Skattecenter Ballerup, Postboks 59, 2750 Ballerup, der står for udbetalingerne.
Erklæringen nummer 06.007 er for nyligt omformuleret, og dette har ikke været helt vellykket. Nu skal den udenlandske skattemyndighed attestere, at aktionæren er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land, og denne ændring er måske ikke helt velbegrundet, når det drejer sig om den fransksprogede og spansksprogede version af erklæringen. Det kan måske derfor være vanskeligt at få de franske og spanske skattemyndigheder til at attestere erklæringen. Man bør derfor ændre den kompetente myndigheds erklæring til følgende: ”Il est attesté, que le bénéficiaire est contribuable en France à la date de mise en paiement des dividendes” Desuden fremgår det, at udbyttekuponerne skal vedlægges erklæringen. Dette er naturligvis forkert. Man skal vedlægge fotokopi af udbyttenotaerne. Jeg har i dag taget dette forhold op med Skat, der kunne oplyse, at de franske og spanske erklæringer var tilblevet ved en oversættelse af den danske version, og at man i den forbindelse ikke havde været opmærksom på, at Danmark ikke længere har dobbeltbeskatningsoverenskomster Frankrig og Spanien. Hvis det er muligt skal man derfor prøve at fremskaffe den tidligere formulering af erklæringen, der fortsat kan anvendes, og som bærer nummeret 06.007 - 99.06. Kan man ikke skaffe sig erklæringen ad anden vej, er man velkommen til at anmode mig per mail om at få den tilsendt. Så kan jeg sende den per mail.
Året efter at udbyttet er udbetalt, skal man opføre dette på sin franske selvangivelse med det fulde beløb. I Frankrig forbereder man i øjeblikket indførelse af en midlertidig ordning, der skal gælde fra og med den 1. januar 2009 og så længe der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig. Ifølge denne ordning får man som skattepligtig i Frankrig crédit d’impôt for betalte danske skatter, og dette bevirker, at man på sin franske selvangivelse får et fradrag for den betalte endelige danske skat på 15 % af aktieudbyttet. Denne ordning bevirker, at man ikke bliver dobbeltbeskattet af sine danske aktieudbytter men samlet set kommet til at blive beskattet af indtægten efter fransk skatteniveau. Indtægten skal specificeres på den røde franske selvangivelse nummer 2047, og beløbet skal dernæst fremføres til punkt TS på den almindelige franske selvangivelse nummer 2042. Formentlig vil den røde selvangivelse til næste år blive rettet til, så det kommer til at fremgå af sig selv, hvordan man skal opføre danske indtægter og fradrag.
Andre nyhedsbreve
Der findes andre nyhedsbreve, der på dansk orienterer om spørgsmål af interesse for danskere i Frankrig.
Nyhedsbrevet ”Les Danois” udsendes som e-mail til over 1.850 abonnenter i Frankrig og i Danmark og orienterer om en mangfoldighed af spørgsmål, herunder om arrangementer i de danske foreninger i Frankrig, om praktiske spørgsmål, om ting, der er til salg o. s. v. Det er gratis og udkommer ca. hver tredje til fjerde uge. Man kan læse mere om nyhedsbrevet Les Danois på dets hjemmeside
www.lesdanois.dk
. Ønsker man at komme på nyhedsbrevets forsendelsesliste, skal man sende en mail til
peter.fabricius@wanadoo.fr
og anmode om at få nyhedsbrevet tilsendt.
Foreningen Redan udgiver også et nyhedsbrev ved navn Redan – Nyt. Foreningen har eksisteret i næsten 12 år og havde oprindeligt til formål at sikre, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig fra 1957 ikke ændredes til ugunst for danskere, der var bosat i Frankrig. Efter at denne dobbeltbeskatningsoverenskomst nu er bortfaldet, arbejder foreningen med skattemæssige og dermed beslægtede spørgsmål for personer med tilknytning til Danmark, som bor i Frankrig eller har ejendomme i Frankrig. Foreningen har et indmeldelsesgebyr på EUR 90,00, der også dækker kontingentet i det første år, og et årskontingent på EUR 50,00. Man kan læse mere om foreningen på dens hjemmeside
www.foreningenredan.org
.
Med venlig hilsen
Klaus Vilner
Orientering om franske forhold er et uafhængigt informationsbrev, som udsendes efter behov. Jeg vil deri forsøge at belyse emner, som kan have generel interesse for danskere, der bor i Frankrig. Informationsbrevet sendes gratis som e-mail til enhver, der fremsætter anmodning derom på
Klaus.Vilner@wanadoo.fr
. Desuden offentliggøres det på Danskere i Toulouse’s hjemmeside ”http://danskereitoulouse.wordpress.com”. Ønsker man at afmelde informationsbrevet, bedes dette meddelt på samme e-mailadresse.
Indholdet må ikke betragtes som individuel rådgivning, og selvom det tilstræbes at oplysningerne er rigtige, påtager jeg mig intet ansvar for urigtige, ufuldstændige eller manglende oplysninger.
Enhver, der modtager orienteringen, er velkommen til at komme med supplerende oplysninger, med synspunkter eller med kommentarer til de emner, der behandles i informationsbrevet, eller med ønsker om emner, som ønskes belyst.
Fra Jens Ørsted har vi modtaget denne information om PAL-afgiften: Jeg vil gerne kommentere på de betragtninger NBN kommer med omkring PAL-skatten: " Fra en af vore læsere - NBN - har vi modtaget info om, at PAL-afgiften bortfalder fra 1. januar 2010 - således beregner Staten IKKE mere 15% af evt. afkast i et pensionsdepot"idet PAL-skatten fortsat lever i bedste velgående, også efter 2010. Af "Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)" fremgår det af §2 stk. 1: § 2. Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i § 2, stk. 1: "betales en skat til staten på 15 pct. af alle former for formueafkast...................." At man som bosiddende uden for Danmarks grænser har mulighed for at tilbagesøge opkrævet PAL-skat på sine pensionsordninger i pengeinstitutter er ikke noget nyt, dog fra 2010 også i forsikringsselskaber som følge af den dom EU-domstolen afsagde den 30. januar 2007, og det er alene heri det nye består. Efterfølgende vedtog det danske Folketing en ændring af reglerne for beskatning af pensionsafkast således, at skattepligten omlægges fra institutniveau til individniveau for samtlige typer af pensionsordninger. Skattepligten er således fremover placeret hos de enkelte pensionsopsparere. Herefter er sammensætningen af PAL-skatten identificerbar på individniveau og derfor også mulig at tilbagesøge. På grund af store administrative byrder i institutterne kunne lovændringen herom i praksis først igangsættes fra 2010.Håber ovennævnte skaber klarhed. Med venlig hilsen Jens Ørsted
LES DANOIS siger tak for informationen.
14. november 2009
LES DANOIS SPURGTE SKAT.DK OM PAL-AFGIFTEN GJALDT BÅDE PENSIONSSELSKABER OG BANK-PENSIONER OG HAR FÅET FØLGENDE SVAR:
Til Peter Fabricius
Det er rigtigt at PAL-skatten ophører i forbindelse med indkomståret 2010, hvil man ikke længere er fuldt skattepligtig ti Danmark.
Du skal udfylde blanket 07.058. Den findes på www.skat.dk - borger - blanketter - 07 Gaveafgift og pensioner.
Du kan skrive både bank og forsikringsselskab på. Du skal sende ansøgningen til Skattecenter Maribo.
Du vil fra os modtage en fritagelsesattest, som du skal sende til dine bank- og pensionsinstitutter.
Du kan ansøge om at få en del af palskatten retur på dine bankordninger indtil 30.november 2008. Dette er i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig, der blev opsagt for indkomståret 2009.
Med venlig hilsen
Kirsten E Olsen
SCMaribo
Dette har der været skrevet meget om indenfor de sidste par måneder - og her i slutningen af december 2009 er der et helt friskt indlæg skrevet af Klaus Vilner.
LES DANOIS siger tak:
Hvor længe må man opholde sig i Danmark, når man bor i Frankrig? Der har i den seneste tid været en del skriverier om, hvor længe man må opholde sig i Danmark, når man bor i Frankrig, uden at man også bliver skattepligtig i Danmark. Og de oplysninger, der er kommet frem, har ikke alle været lige rigtige. I Danmark havde Skat i 2008 på sin indsatsplan at finde frem til personer, som reelt boede i Danmark, men som ikke var skattepligtige der, og det er antagelig dette forhold, som har affødt den forøgede interesse for reglerne. Jeg har anmodet Skat om et bindende svar om reglerne og har i denne forbindelse stillet nogle tillægsspørgsmål, og på denne baggrund kan jeg hermed give en oversigt over reglerne. Denne beskrivelse af reglerne forudsætter overalt, at der er tale om en person, som er fast bosiddende i Frankrig, og for hvem en eventuel tidligere fuld skattepligt til Danmark er ophørt. Det forudsættes endvidere, at opholdet i Danmark ikke sker til varetagelse af indtægtsgivende erhverv eller lignende. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at der gælder andre og væsentligt strengere regler for ophold i Danmark, såfremt det sker til varetagelse af indtægtsgivende erhverv eller lignende, og at selv betydeligt kortere ophold i Danmark i denne situation vil kunne begrunde skattepligt til Danmark, samt at skattepligten til Danmark vil kunne indtræde allerede ved opholdets begyndelse. Påtænkes et ophold i Danmark i forbindelse med udøvelse af erhverv tilrådes det at tage spørgsmålet konkret op med Skat eller at anmode om bindende svar for at undgå at man kommer ud for overraskelser. Jeg skal endelig gøre opmærksom på, at der er tale om fortolkning af reglerne i kildeskatteloven, og det tilrådes at administrere reglerne med omtanke og ikke gå ud til den yderste kant af reglerne. Gør man dette, eventuelt gentagne gange, vil det kunne betyde, at Skat konstaterer omgåelse af reglerne og statuerer skattepligt til Danmark til trods for at man formelt har holdt sig lige indenfor rammerne af reglerne, idet der er tale om en konkret vurdering i hvert tilfælde af den enkelte persons forhold og tilknytning til Danmark. Reglerne om skattepligt til Danmark fremgår af kildeskattelovens § 1 og § 7, og den praksis, som knytter sig dertil, fremgår af ligningsvejledningerne. Man skal i den forbindelse gøre sig klart, at de to bestemmelser beskriver to forskellige situationer, og at der gælder væsentligt forskellige regler, såfremt man disponerer over en helårsbolig i Danmark (§7) i forhold til den situation, hvor man ikke disponerer over en helårsbolig i Danmark (§1). Hovedreglen fremgår af kildeskattelovens § 1. Ifølge denne bestemmelse bliver man skattepligtig til Danmark, når man ikke har bopæl i Danmark (se nærmere herom nedenfor), såfremt man opholder sig i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Man har altså ret til at opholde sig i Danmark i en uafbrudt periode på lige under 6 måneder, og disponerer man over et sommerhus i Danmark, der ikke har helårsstatus, har man altså ret til at opholde sig i dette i en uafbrudt periode på lige under 6 måneder. Rejser man fra Danmark til udlandet på et kortvarigt ophold på ferie eller lignende, skal dette ophold regnes med til opholdet i Danmark, såfremt både udrejsen og indrejsen sker i Danmark. Som kortvarigt ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende anses ophold på indtil tre måneder. Sker opholdet i udlandet til andet end ferieformål og lignende, f. eks. til varetagelse af erhverv, skal dette ophold ikke regnes med til opholdet i Danmark, og et sådant ophold i udlandet vil afbryde opholdet i Danmark selv hvis det er af en varighed af nogle få dage. Det samme gælder, såfremt man rejser fra et ophold i Danmark tilbage til sin faste bolig i Frankrig, selvom der er tale om et ophold der af nogle få dages varighed, og man kan dernæst indlede et nyt ophold i Danmark. Det tilrådes dog, at man er varsom med meget lange ophold i Danmark og især med ophold på samlet over 6 måneder, idet konkrete omstændigheder kan føre til, at man anses for at have tage bopæl i Danmark, selvom man bebor et sommerhus uden helårsstatus, og derved bliver fuldt skattepligtig til Danmark allerede fra opholdets/opholdenes start. Ved afgørelsen heraf lægges der vægt på, om man ved at etablere husstand, erhverve sig bolig eller ved andre foranstaltninger viser, at man har til hensigt at have hjemsted i Danmark. Grænsen for hvornår disse betingelser er opfyldt, ligger ikke helt fast. Som en undtagelse hertil gælder reglen i kildeskattelovens § 7. Den omhandler de situationer, hvor man disponerer over en helårsbolig i Danmark, og i denne situation gælder der noget strengere regler. Det gælder dels, når man har en helårsbolig (hus, ejerlejlighed eller lejet lejlighed) i Danmark, men også når man som efterlønsmodtager eller pensionist ejer et sommerhus i Danmark, som man har haft i 8 år, idet man så efter planloven har en personlig ret til sammen med sin familie at bebo huset hele året, således at dette får karakter af helårsbolig (helårsstatus). Tager man ophold i en sådan bolig, bliver man fuldt skattepligtig til Danmark, med mindre der er tale om kortvarigt ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende. Ophold i Danmark af en varighed på mere end tre måneder, eller ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, anses ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Der er her tale om et maksimum, men dette maksimum accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold har et (overvejende) feriemæssigt præg. Disponerer man over en helårsbolig, må et uafbrudt ophold i Danmark altså være på højst 3 måneder mod ellers lige under 6 måneder. På den anden side skal ferierejser og lignende i udlandet ikke regnes med, og man har derfor mulighed for at afbryde tre måneders opholdet ved et ophold af nogle ganske få dages varighed udenfor Danmark, selv i Sverige eller Tyskland. Derefter kan man indlede et nyt ophold i Danmark forudsat at de samlede ophold indenfor løbende 12 måneders perioder ikke overstiger 180 dage. Overskrider man imidlertid reglerne, skal man være opmærksom på, at man bliver fuldt skattepligtig til Danmark, og det vil kunne komme til at betyde, at man bliver nødsaget til at sælge sin bolig i Danmark for at det skal blive muligt at få skattepligten ophævet på ny. Skyldes overskridelsen ukendskab til reglerne, f. eks. at man ikke er opmærksom på, at man som efterlønsmodtager eller pensionist efter 8 års ejerskab af et sommerhus nu ikke længere må bebo dette i en uafbrudt periode på lige under 6 måneder, men nu kun i en uafbrudt periode på længst 3 måneder, er det muligt, at man kan nå frem til en mindelig ordning med Skat, men man kan ikke være sikker på at opnå noget sådant. Er man som bosiddende i Frankrig omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven, vil man også miste de særlige fordele med hensyn til beskatning af sin pension, som disse overgangsordninger indebærer.
Fra nytår kan man blive fritaget for betaling af PAL-skat af sine kollektive pensionsordninger.
Det politiske forlig, som i sommeren 2007 åbnede op for, at regeringen kunne opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, har også ført noget godt med sig. I samme forbindelse blev skatten af pensionsafkast i Danmark (PAL-skat) nemlig overført fra institutniveau til individniveau. Det betyder, at afkastskatten med virkning fra den 1. januar 2010 ikke længere betales før afkastet tilskrives pensionsordningen men overflyttes til den enkelte pensionsberettigede.
Og det bevirker, at man har mulighed for med virkning fra den 1. januar 2010 at blive fritaget for betaling af PAL-skatten, såfremt man bor i udlandet og ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. Det er dog en forudsætning, at man har sin pensionsopsparing som en KOLLEKTIV ordning, det vil sige i en pensionskasse, i et pensionsforsikringsselskab eller som en puljeordning i et pengeinstitut. Derved undgår man, at pensionsinstituttet tilbageholder 15 % af det årlige afkast af ens pensionsordninger og betaler det til Skat. Fritagelsen får tidligst virkning for den PAL-skat for året 2010, som skal indbetales i januar 2011, men det anbefales at ansøge om fritagelse allerede nu.
For at opnå dette skal man ansøge Skat i Danmark om skattefritagelse, og man skal ansøge om skattefritagelse for hvert enkelt pensionsinstitut, hvor man har pensionsopsparing. Man skal ansøge om skattefritagelse for PAL-skatten selvom man allerede har skattefritagelse vedrørende andet fra Skat.
Man skal ansøge om skattefritagelse på en særlig blanket ved navn ”Pensionsberettiget – Ansøgning om, at mit penge- og/eller pensionsinstitut fritages for at indeholde og indbetale pensionsskat”. Den har nummer 07.058 og kan rekvireres på Skats hjemmeside
www.skat..dk
, søg under borger/formularer.
Blanketten skal udfyldes med oplysninger om de danske penge- og pensionsinstitutter, hvor man har pensionsordninger, og skal sendes til Skattecenter Maribo, Postboks 129, 4930 Maribo, som står for udstedelse af skattefritagelseserklæringerne.
Ofte vil skattecenteret anmode om også at få tilsendt en attestation af bopæls- og skatteforhold. Den har nummer 02.036, og den kan ligeledes rekvireres på
www.skat.dk
. Erklæringen skal afgives af det skattecenter i Frankrig, som man er tilknyttet.
Når man har modtaget skattefritagelseserklæringen, skal den sendes til hvert af de danske penge- og pensionsinstitutter, hvor man har pensionsordninger.
Har man sin pensionsopsparing som en INDIVIDUEL ordning i et pengeinstitut, har man hidtil kunnet få en del af den indbetalte PAL-skat tilbage fra Skat. Men det kan man ikke længere fra og med den 1. januar 2009, såfremt man bor i Frankrig, idet dette forudsætter, at Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land.
Hvis man søger inden den 1. maj 2010, kan man dog få PAL-skatten af renter og udbytter, men ikke af kapitalgevinster tilbagebetalt for de seneste 3 år fra Skat, det vil sige for tidsrummene 1/12 2005 til 30/11 2006, 1/12 2006 til 30/11 2007 og 1/12 2007 til 30/11 2008. Man skal anvende formularen 07.046, Ansøgning om tilbagebetaling af pensionsafkastskat, som kan rekvireres på Skats hjemmeside
www.skat.dk
, og denne ansøgning skal også sendes til Skattecenter Maribo.
Flere danske pengeinstitutter er begyndt at orientere deres udenlandske kunder om, at der vil blive opkrævet udbytteskat af aktierne i et individuelt pensionsdepot, såfremt man fritages for betaling af PAL-skat. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Der har været uenighed mellem Skat (skattevæsenet) og Skatteministeriet om fortolkning af reglerne, men Skatteministeriet har nu resolveret, at der ikke er hjemmel til at opkræve udbytteskatten. Derfor skulle pengeinstitutterne ikke opkræve udbytteskat af aktier i pensionsdepoter. Skulle det alligevel ske, bør man reagere og kræve den tilbagebetalt.
Tak til Klaus Vilner
22.12.2009
Nye regler på vej i Frankrig om ophævelse af dobbeltbeskatning af indtægter fra Danmark.
I oktobernummeret af ORIENTERING oplyste jeg om, at man i Finansministeriet i Paris forbereder indførelse af midlertidige regler i Frankrig, så længe som der ikke eksisterer en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark, således at man som skattepligtig i Frankrig undgår at blive dobbeltbeskattet af sine indtægter fra Danmark. Det væsentligste område, hvor der ellers ville ske dobbeltbeskatning, er danske pensioner, såfremt man ikke er omfattet af overgangsbestemmelserne i opsigelsesloven.
Jeg har tidligere fået stillet i udsigt, at disse nye regler ville blive offentliggjort i midten af november måned 2009, men denne forudsigelse holdt ikke stik. Efter de seneste oplysninger vil de nye regler først blive offentliggjort efter nytår. Jeg er dog blevet forsikret om, at reglerne vil komme, og at de vil få virkning fra den 1. januar 2009, den dato hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten ophørte med at være gældende.
Jeg har personligt i nogle breve til Finansministeriet henledt opmærksomheden på nogle fortolkningsproblemer, som kan opstå ved fortolkningen af de nye regler, og man overvejer i øjeblikket i ministeriet hvilken løsning man skal finde på disse spørgsmål. Blandt de spørgsmål, som jeg har rejst overfor ministeriet kan nævnes beskatningen i Frankrig af udbetalinger fra SP-ordningen og fra LD-ordningen, samt hvorvidt man som formueskattepligtig i Frankrig kan fratrække den danske ejendomsværdiskat i den franske formueskat, da den første betragtes som en partiel formueskat. Endvidere har jeg i ministeriet fået oplyst, at udbetaling af kapitalpension ikke er skattepligtig i Frankrig, hvilket jeg har anmodet om at få bekræftet skriftligt. Udover et antal mere tekniske spørgsmål har jeg endelig henledt ministeriets opmærksomhed på særlige grupper, som er blevet særligt alvorligt ramt af, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig, henholdsvis Spanien er bortfaldet. Det drejer sig eksempelvist om ansatte indenfor dansk luftfart, som er bosatte i Frankrig og Spanien. Disse var under dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Danmark kun skattepligtige i Frankrig, henholdsvis Spanien, men er nu tillige skattepligtige af deres indkomst i Danmark. I Finansministeriet undersøger man nu, hvilke muligheder man har for at kunne komme de pågældende til hjælp.
Jeg regner med, når de nye regler bliver offentliggjort, at fremkomme med en orientering om, hvilken betydning dette vil have for skattepligtige i Frankrig, der har indtægter fra Danmark.
Tak til Klaus Vilner.
22.12.2009
Refusion af udbytteskat af danske aktier og investeringsbeviser
I November-nummeret af ORIENTERING gav jeg en redegørelse for, hvorledes man skal bære sig ad med at få den danske udbytteskat på 28 % af udbytter af danske aktier og investeringsbeviser delvist tilbagebetalt.
I den forbindelse gjorde jeg opmærksom på, at Skat havde omarbejdet den formular, som skal anvendes, og at teksten i den nye formular ikke er særlig hensigtsmæssig, og i særdeleshed ikke, når man er bosat i Frankrig eller i Spanien.
Jeg har henstillet til Skat at omredigere denne formular på ny og har foreløbigt modtaget en tilkendegivelse om, at man vil se på spørgsmålet. Jeg er dog ikke overbevist om, at det er tilstrækkeligt blot at se på spørgsmålet.
Det er fortsat muligt at anvende den tidligere formular. Den kan ikke længere findes på Skats hjemmeside, men den kan hentes på dette link:
http://www.skat.dk/blanketter/06007.pdf
. I stedet for det udbetalende pengeinstituts erklæring på forsiden om, at udbyttet er betalt er det tilstrækkeligt, at man vedlægger en fotokopi af udbetalingsnotaen vedrørende udbyttet.
Beskatning af fast ejendom i Frankrig tilhørende personer bosat i Danmark
Fra og med den 1. januar 2009 skal man betale dansk ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Frankrig, hvis man er bosat i Danmark. Dog er man undtaget fra betaling af ejendomsværdiskat, såfremt ejendommen er erhvervet senest den 28. november 2007 - så længe man fortsat er bosat i Danmark og ejer den pågældende ejendom.
(Yderligere info i forbindelse med evt. tilbage-flytning til Danmark følger snarest)
Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 12 er det dog muligt at fradrage skatter betalt i udlandet, som er beregnet med henvisning til værdien af ejendommen, i den danske ejendomsværdiskat. Der skal dog være tale om periodiske skatter. Grundskatter, betaling for tjenesteydelser som f. eks. renovationsafgifter samt tinglysningsafgifter og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning eller anden disposition over fast ejendom kan ikke fradrages.
Årsagen til at man har muligheden for fradrag for udenlandske skatter er, at der findes nogle regler indenfor EU, som begrænser muligheden for at flere EU-lande kan beskatte den samme indtægt og pålægger medlemslandene at søge at undgå dobbeltbeskatning, og det er årsagen til at man giver fradrag for betalte udenlandske skatter, således at dobbeltbeskatning undgås. Ejendomsværdiskatten omfatter dog ikke grundskatter, betaling for tjenesteydelser og skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning og anden disposition over ejendommen, og dette er årsagen til, at disse poster ikke kan fradrages, da der ikke vil ske dobbeltbeskatning.
Spørgsmålet er her, om de franske skatter taxe foncière og taxe d’habitation opfylder kriterierne i ejendomsværdiskattelovens § 12, således at det berettiger til fradrag i den danske ejendomsværdiskat.
På nuværende tidspunkt har Skat alene godkendt, at den svenske ejendomsskat ”fastighetsavgiften” kan fradrages i ejendomsværdiskatten, og retter man henvendelse til Skat med forespørgsel, om skatter i andre lande kan fratrækkes, vil man få det svar, at Skat ikke har taget stilling til eller godkendt fradrag af skatter i andre lande, og så længe dette ikke er tilfældet, kan de ikke fradrages.
Det er dog ikke nogen særligt tilfredsstillende begrundelse for ikke at tillade fradrag for udenlandske skatter, at Skat ikke har taget stilling til spørgsmålet, når der trods alt findes en hjemmel til at fradrage skatter betalt i udlandet, og jeg har på denne baggrund rettet henvendelse til Skat og anmodet om en principiel stillingtagen til, om de franske skatter taxe foncière og taxe d’habitation kan fradrages i den danske ejendomsværdiskat.
Denne henvendelse har resulteret i, at Skat har taget spørgsmålet principielt op og nu foretager en undersøgelse af, om man kan fratrække de lokale ejendomsskatter i landene Frankrig, Spanien og Tyrkiet, som er de lande, hvor der udover Sverige er flest danskere, som har fast ejendom.
Om man vil komme frem til, at de franske ejendomsskatter opfylder kravet for at kunne fradrages i de danske ejendomsskatter, er tvivlsomt. Væsentlige dele af skatterne går til dækning af tjenesteydelser, og det er ikke sikkert, at man kan tale om at skatterne er fastsat med henvisning til værdien af ejendommen. Man har i Frankrig noget, som hedder ”valeur cadastrale” og ”valeur locative", men om nogen ejendomsvurdering i traditionel dansk forstand er der ikke tale. Og for at man skal kunne tale om dobbeltbeskatning, skal der være tale om to identiske skatter, og dette er næppe tilfældet. Men så opnår man i hvert fald i stedet, at Skat har taget stilling til spørgsmålet, og det er en mere tilfredsstillende situation end den nuværende, hvor der gives afslag med den begrundelse at Skat ikke har taget stilling til spørgsmålet.
Tak til Klaus Vilner 22.12.2009
Beslutningsforslag i Folketinget om en overgangsordning, der fritager visse personer i Frankrig og Spanien for dansk beskatning
Niels Helveg Petersen, der er formand for Folketingets Skatteudvalg, har den 11. december 2009 har som repræsentant for Det radikale Venstre i Folketinget fremsat et forslag til folketingsbeslutning, hvorefter Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag om en overgangsordning, der forhindrer dansk beskatning af personer, der var bosiddende i Frankrig og Spanien forud for skatteministerens opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de to lande, og som i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de to lande havde fritagelse for betaling af skat til Danmark af løn og andet vederlag for personligt arbejde.
Beslutningsforslaget skal afhjælpe situationen for ansatte indenfor dansk luftfart, som er bosiddende i Frankrig, henholdsvis Spanien. I den forbindelse henvises til debatten under første behandlingen af lovforslaget til bemyndigelsesloven, hvor de politiske ordførere gav tilsagn om at ville arbejde for, at personer, som allerede var bosiddende i Frankrig og Spanien, ikke skulle kunne komme i klemme som følge af opsigelsen.
Beslutningsforslaget kan ses på Folketingets hjemmeside
www.folketinget.dk
under beslutningsforslag B 91 af indeværende samling.
LES DANOIS har spurgt forskellige steder i Danmark, hvorledes reglerne er for ophold i udlandet - hvis du er tilmeldt i Danmark og modtager pension.
Helsingør Kommune har været så venlige at sende os dette skriv:
Hej Peter
Jeg sender dig hermed reglerne om ophold i udlandet når man modtager pension fra Danmark.
Ad 3. Midlertidige ophold i udlandet :
Kravet om fast bopæl her i landet kan anses for opfyldt ved personens midlertidige ophold i udlandet, hvis pgl.
|
-
|
har bevaret en reel og faktisk bopæl her
|
|
-
|
og opholdet i udlandet ikke strækker sig ud over 1 år
|
Gentagne ophold i udlandet kan anses for midlertidige hvis
|
-
|
udlandsopholdene ikke strækker sig ud over 3-4 mdr. pr. gang.
|
|
-
|
og at de samlede udlandsophold ikke udgør mere end 6 mdr. i løbet af 1. år.
|
Begrebet 'gentagne ophold' skal vurderes konkret udfra ovennævnte formål, jf. i denne sammenhæng principafgørelse P-21-97, hvor
|
-
|
det i almindelighed måtte anses for tilstrækkelig dokumentation, at pgl. er tilmeldt folkeregisteret.
|
|
-
|
Kommunen på trods heraf ikke er afskåret fra i særlige tilfælde at forlange personligt fremmøde som dokumentation.
|
|
-
|
et sådant fremmøde konkret kunne kræves 2 gange årligt for en pensionist, der flere gange havde haft ophold i udlandet af næsten 1 års varighed uden at meddele dette til kommunen.
|
|
-
|
det ikke konkret var tilstrækkeligt som dokumentation, at pgl.s søn fremmødte.
|
Henvisning:
Love:
Med venlig hilsen Karina Thelin Helsingør Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Borgerservice Servicebutikken Team 1 Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf.: 2256 /3101 E-mail: kth41@helsingor.dk Web: www.helsingor.dk
BESKATNING AF FAST EJENDOM I FRANKRIG TILHØRENDE PERSONER BOSAT I DANMARK...
Der har tidligere været skrevet meget om dette emne, og fra Poul Balsborg har vi modtaget følgende korte formulering, som måske tydeliggør dette spørgsmål:
Fra og med den 1. januar 2009 skal man betale dansk ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Frankrig, hvis man er bosat i Danmark. Dog er man undtaget fra betaling af ejendomsværdiskat, såfremt ejendommen er erhvervet senest den 28. november 2007og man på dette tidspunkt var bosat i Danmark. Var man bosat i Frankrig den 28. november 2007 og efterfølgende flytter til Danmark uden at have afhændet den franske ejendom, slipper man ikke for at betale dansk ejendomsværdiskat af den franske ejendom.
Tak til Poul Balsborg for dette indlæg.
En af vore læsere - Grethe I. - har spurgt om, hvor på den franske selvangivelse i ndeks-kontrakter skulle skrives ind.
LES DANOIS spurgte Klaus Vilner - og her er svaret:
Spørgsmål:
Hvorledes beskattes udbetaling af indeks-kontrakter i Frankrig ?
Svar:
Indeks-kontrakter var en skattebegunstiget opsparingsform, som kunne oprettes i Danmark i 1950-erne og 1960-erne med fradragsret for de årlige indbetalinger. Desuden indeholdt kontrakterne et indeks-tillæg, som betales af den danske stat.
Udbetalingerne sker over en årrække fra det tidspunkt, hvor man går på pension.
Ved de fleste indekskontrakter sker udbetalingerne over en periode på 10 eller 15 år på samme måde som ved ratepensioner, men der findes også indekskontrakter, som udbetales så længe man lever på samme måde som en livrente.
Såfremt man er bosiddende i Frankrig, når udbetalingerne finder sted, må der sondres mellem, om kontrakterne er oprettet med en fastsat udbetalingsperiode på et bestemt antal år eller med udbetaling så længe man lever, idet den skattemæssige behandling afhænger heraf.
Er kontrakterne oprettet med en fastsat udbetalingsperiode på et bestemt antal år, må de i Frankrig betragtes som "contrats de capitalisation", og udbetalingen af disse er skattefri i sin helhed, såfremt kontrakterne er oprettet inden den 1. januar 1983. Udbetalingerne behøver derfor ikke i det hele taget figurere på den franske selvangivelse.
Er kontrakterne oprettet med udbetaling så længe man lever, må de i Frankrig betragtes som "rente viagère à titre onéreux", og udbetalingerne heraf er skattepligtige i Frankrig. Det er dog ikke hele det udbetalte beløb, som er skattepligtigt, og den skattefri del af udbetalingen vokser, jo senere man påbegynder udbetalingen.
Er man mellem 60 år og 69 år, når udbetalingen påbegyndes, er det kun 40% af det årligt udbetalte beløb, der er skattepligtigt, og det franske skattevæsen beregner automatisk et ligningsmæssigt fradrag på 60% af udbetalingen.
Det er derfor vigtigt, at man anfører beløbet korrekt på den franske selvabngivelse, da beregningen af det ligningsmæssige fradrag sker automatisk ud fra placeringen på selvangivelsen.
Da beløbet modtages fra udlandet, skal det opføres på de røde selvangivelse nummer 2047 (Déclaration des revenus encaissés à l'étranger en xxxx) på side 1 under rubrikken "Rentes viagères à titre onéreux" med hele det udbetalte beløb, og beløbet skal dernæst fremføres til side 3 punkt CW på den almindelige blå selvangivelse no. 2042.
For en god ordens skyld kan det oplyses, at det kun er det årligt udbetalte beløb af livsvarige indekskontrakter, som skal deklareres. Den årlige værditilvækst skal således ikke oplyses. Er man formueskattepligtig i Frankrig, skal værdien af indekskontrakten dog medregnes ved beregning af det formueskattepligtige beløb.
LES DANOIS siger tak til Klaus Vilner.
En af vore læsere har spurgt om dette, da der syntes at herske nogen tvivl herom.
Vi spurgte Klaus Vilner - som tidligere har hjulpet LES DANOIS med mange udmærkede redegørelser - og hans svar finder du herunder:
Kære Peter Fabricius, Hermed sender jeg dig min besvarelse af en henvendelse fra en af dine læsere, som har opponeret sig mod, at kapitalpensioner skulle være skattefrie i Frankrig. Kære læser, Peter Fabricius har videresendt mig din mail, hvori du med henvisning til oplysninger i bladet Le Particulier har gjort indsigelse mod, at udbetaling af kapitalpensioner skulle være skattefrie i Frankrig. Jeg kan oplyse, at jeg hidtil selv har været af den opfattelse, at kapitalpensioner måtte betragtes som "contrats de capitalisation", og at udbetalingen heraf er skattepligtig efter reglerne for contrats de capitalisation, det vil sige at de er skattefrie, såfremt de er tegnet før den 1. januar 1983, og at skatten af afkastet af kontrakterne gradvist er øget jo senere de er tegnet. Den samme opfattelse deles af Frankrigs førende advokatfirma på skatteområdet, nemlig Bureau Francis Lefebvre. Frankrig er imidlertid i færd med at udarbejde nye regler, som skal ophæve dobbeltbeskatningen for indtægter, som skattepligtige i Frankrig modtager fra Danmark, og i efteråret 2009 havde jeg et antal telefonsamtaler med Finansministeriet i Paris, som har skatter under sig, og som står for udformningen af de nye regler, som efter de seneste oplysninger at dømme skulle blive offentliggjort i denne måned. Mit sigte med disse telefonsamtaler var at søge at få afklaret, hvilken indvirkning de nye regler ville få på forskellige indtægtsformer fra Danmark. Under disse telefonsamtaler oplyste man i Finansministeriet, at man havde truffet beslutning om, at udbetaling af kapitalpensioner for øjeblikket ikke er skattepligtige i Frankrig med henvisning til, at der savnedes hjemmel til at beskatte udbetaling af kapitalpensioner. Under samtalerne anvendte både repræsentanten fra ministeriet og jeg selv det danske udtryk "kapitalpension". Jeg har dernæst i et brev til Finansministeriet bla. a. anmodet om at få disse oplysninger bekræftet, og jeg har i samme forbindelse givet en beskrivelse af, hvad kapitalpensioner er for at sikre mig, at vi taler om den samme ting. Jeg har ikke fået svar endnu, og jeg forventer først at få svar samtidig med at de nye regler offentliggøres. Mit indlæg om spørgsmålet er refereret fra mit nyhedsblad "ORIENTERING om franske forhold", som udsendes gratis og uden forpligtelser af nogen art per e-mail til alle, som anmoder derom og oplyser deres e-mail adresse. Med venlig hilsen Klaus Vilner
LES DANOIS siger tak til Klaus Vilner.
|
|
 |
|
|
|