ARTIKLER OM DANSKE OG FRANSKE SKATTEFORHOLD
Pas på - du ikke kommer i gabestokken...

De nyeste artikler og indlæg finder du nu øverst.

Vi har valgt at lade tidligere indlæg blive stående, således at man har mulighed for at gå tilbage og følge den lidt historiske udvikling.

Det kan altid have interesse for nogen at følge med i, hvorledes de forskellige emner/områder har udviklet sig...

Nr.   173 INDKOMSTSKAT VED KILDEN 

Nr.   172 FORMUESKAT...

Nr.   171 READ MY LIPS...   

Nr.   170 BEKÆMPELSE AF  

         SKATTEUNDDRAGELSE   

Nr.   169 GEVINST VED SALG AF FERIEBOLIG   

Nr.   168 SKATTEKONTROL PÅ STJÅLNE DOK....   

Nr.   167 SOCIALE AFGIFTER...   

Nr.   166 SKATTEREPRÆSENTANT AFSKAFFES... 

Nr.   165 SKATTEMÆSSIGT DOMICIL

Nr.   164 SKAT AF KAPITALGEVINST

Nr.   163 FRANSK FORMUESKAT 

Nr.   162 INDKOMSTSKAT OG SKATTEKONTROL 

Nr.   161 FRANSK FORMUESKAT...

Nr.   160 SALG AF KUNSTGENSTANDE

Nr.   159 DYRERE AT SÆLGE SIN FRANSKE EJD. 

Nr.   158 SKATTEMYNDIGHEDERS SVAR ? ...

Nr.   157 ABSURDE SKATTEFORHOLD...

Nr.   156 BESKATNING FOR MONEGASKERE...

Nr.   155 LIVSFORSIKRING-AFGIFT...

Nr.   154  AVANCESKAT...

Nr.   153  FRANSK SKAT

Nr.   152   SKÆRPELSE VED SKATTESVIG...

Nr.   151   FRANSKE SCI SKATTEFORHOLD...

Nr.   150   FRANSKE VIRKSOMHEDSSKATTER...

Nr.   149   FRANSKE SKATTEFORHOLD 2014...

Nr.   148   ASSURANCE VIE...

Nr.   147   KONTI I UDLANDET... 

Nr.   146  UDENLANDSK KILDESKAT...

Nr.   145   BESKATNING AF ASSURANCE VIE...

Nr. 144   NYE SKATTEREGLER VEDR. FAST
               EJENDOM...
 

Nr. 143    NEDSLAG I SKAT VED               
                EJENDOMSSALG...

Nr. 142    AVANCESKAT PÅ FAST EJENDOM...

Nr. 141    ÆNDRET DBO MELLEM DANMARK OG
                LUXEMBOURG...

Nr. 140    BESKATNING AF DANSKE PENSIONER...

Nr. 139    SKATTEDOM GØR SVENSKERE I 
                FRANKRIG SKATTEFRIE...

Nr. 138    UNDGÅ BESKATNING AF GRUNDE...

Nr. 136    LOVFORSLAG OM FRADRAG PÅ
                SOMMERHUSE ...

Nr. 135    PLUS-VALUE-SKAT...

Nr. 133    SKATTEFORHOLD-FRANKRIG 2013...

Nr. 132    FRAFLYTTERSKAT SKAL ÆNDRES...

Nr. 129    SKATTEBEREGNING
                I FRANKRIG PÅ NETTET

Nr. 128    SOCIALE AFGIFTER PÅ VALUTA-
                UDLÆNDINGES INDTÆGTER AF FAST
                EJENDOM...

Nr. 127    INFORMATION OM ASSURANCE VIE... 

Nr. 125    FORHANDLINGER MED SKATTEMYNDIG-
                HEDERNE I LUXEMBOURG...

Nr. 124   UDLEJNING AF MØBLEREDE BOLIGER...

Nr. 123   INDKOMSTSKAT AF RENTER, MERVÆRDI,
               OG UDBYTTER...

Nr. 122   SKAT - NEDSÆTTELSE...

Nr. 121   REFUSION AF MOMS... 

Nr. 120   HVORNÅR TILBAGE I BØRNEHAVEN ?

Nr. 119   SKATTEOPLYSNINGER FRA ADVOKAT
                NICOLAS BRAHIN...

Nr. 117  SMÅ-ANSKAFFELSER ER
               FRADRAGSBERETTTIGEDE ...

Nr. 116  KAPITALVINDINGSSKAT...

Nr. 115  VIRKSOMHEDSLEDER - OPTIMER DIN
              INDTJENING ...

Nr. 114  SVAR FRA SKATTEMINISTERIET OM
              DOBBELTBESKATNING...

Nr. 113  FORMUEBESKATNING I FRANKRIG...

Nr. 111  BESKATNING VED ARBEJDE I DANMARK...

Nr. 110  BESKATNING AF KONSULENTARBEJDE
              I DANMARK...

Nr. 108  OPHOLD I DANMARK...

Nr. 105  OPHOLD I DANMARK...

Nr. 96  EN LÆSERS DIALOG MED SKAT.DK...

Nr. 91  ÆNDREDE FORTOLKNINGER HOS DET
            DANSKE SKATTEVÆSEN...

Nr. 88   BOPÆLSPLIGT I DANMARK...

Nr. 87   SLUTOPGØRELSER FRA SKAT I
             DANMARK...  
 
Nr. 84   SKATTEFRADRAG-OG NEDSÆTTELSER
             PÅ LØN-OG PENSIONSINDKOMSTER 

Nr. 83   INDFØRES DER FRANSK LEJEVÆRDI PÅ
             BOLIG ??

Nr. 81    KAN MAN FRATRÆKKE RENTER PÅ
              BOLIGLÅN I FRANKRIG ?

Nr. 79     NYHEDSBREV FRA INWEMA... 

Nr. 76     EJENDOMSVÆRDIBESKATNING HVIS MAN
               BYGGER PÅ EN BYGGEGRUND...

Nr. 75     DOBBELTBESKATNINGSTALER MED
               FRANKRIG OG SPANIEN...

Nr. 69    FEJL I DANSKE FORSKUDSOPGØRELSER...

Nr. 68    FRADRAG FOR FRANSKE OG SPANSKE
              EJENDOMSSKATTER I DANSKE
              SKATTER...

Nr. 64    KAN MAN FRATRÆKKE FRANSKE
              EJENDOMSSKATTER I
              EJENDOMSVÆRDISKATTEN AF SIN
              FRANSKE EJENDOM, NÅR MAN BOR I
              DANMARK ?
 

Nr. 61    DOBBELTBESKATNINGSREGLERNE
              MELLEM FRANKRIG OG DANMARK -
              FRANSK (OVERSAT) INSTRUKTION... 
  
Nr. 57   DOMMEN I SAGEN OM
             DEN PROFESSIONELLE
             GOLFSPILLER SØREN HANSEN...

Nr. 56   SELVANGIVELSE TIL DANMARK...

Nr. 55   RENTEUDGIFTER FOR DANSK
             EJENDOM HVIS BOSAT I FRANKRIG

Nr. 52   BESKATNING AF LEJEINDTÆGTER FRA
             FAST EJENDOM I DANMARK...

Nr. 49   SÅLEDES UDFYLDES DEN FRANSKE
             SELVANGIVELSE...

Nr. 48   DOBBELTBESKATNINGS-FORHANDLINGER
             ENDNU EN GANG UDSAT...


Nr. 46   DOBBELTBESKATNINGSAFTALE DANMARK/
             FRANKRIG IGEN FORSINKET...

Nr. 24  "FÆLLESEJE" PÅ EJENDOM I FRANKRIG

Nr. 23  FØLGER "SKATTEFRITAGELSEN" MED FRA
            FRANKRIG TIL SPANIEN ?

Nr. 22  FRANSK SELVANGIVELSE -
            PENSIONSORDNINGER

Nr. 21  EJENDOMSVÆRDISKAT TIL DANMARK...

Nr. 20  BINDENDE FORHÅNDSTILSAGN FRA
            SKAT.DK...   

Nr. 19  SKAL FAST EJENDOM I DANMARK OPGIVES
            I FRANKRIG ?

Nr. 18  OPHOLD I DANMARK ...FORTSÆTTELSE

Nr. 17  SVAR FRA SKAT.DK... 

Nr. 16  OPHOLD I DANMARK - FORVIRRINGEN
            FORTSÆTTER...

Nr. 14  FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK

Nr. 13  DOBBELTBESKATNINGSAFTALE MED
            GIBRALTAR 

Nr. 12  SKATTEPLIGT TIL DANMARK ELLER
            FRANKRIG

Nr. 11  OPHOLDSTIDER I DANMARK FOR
            UDLANDSDANSKERE  
             I DANMARK...

Nr. 10  OPHOLD I DANMARK - HVOR LÆNGE ??

Nr. 1    SLUT MED SKATTELY PÅ KANAL-ØERNE
       
           


Velkommen til vores hjemmeside

18. september 2017

Fra INWEMA har vi modtaget følgende orientering:

Har du udenlandske pensioner som bosiddende i udlandet? 

Har du af den ene eller anden grund opbygget pensionsrettigheder i udlandet findes der et hav af forskellige beskatningssituationer. Disse afhænger af din skattemæssige status i Danmark og andre lande samt den skattemæssige behandling af indbetalingerne på indbetalingstidspunktet.

Myndighederne i Danmark har ingen viden om din pensionsordnings natur, hvilket betyder, at du på en forespørgsel typisk vil få et automatisk pilotsvar, der siger, at udbetalinger fra ordningen som bosiddende i Danmark er almindelig personlig indkomst.

Det vil derfor være din opgave at redegøre for, hvorfor udbetalinger fra din pensionsordning ikke skal beskattes som en typisk dansk pensionsordning.

Ofte kan du have mange valgmuligheder, der kan påvirke din beskatningssituation. Det gælder derfor om at forberede sig på, hvilke valgmulighedsknapper du har at bruge. Her kan fx nævnes udbetalingstidspunktet (fx før eller efter en evt flytning til Danmark, udbetalingsformen (fx løbende udbetaling eller engangsudbetaling).

Du gør klogt i at kunne redegøre for, hvordan pensionsordningen skattemæssigt er behandlet under indbetalingen. Har du fx ikke haft skattemæssige fordele af ordningen på indbetalingstidspunktet, vil dette næsten altid kunne påvirke den skattemæssige behandling på udbetalingstidspunktet.

Inwema hjælper dig gerne med at sikre den optimale behandling af dine pensionsordninger. Skriv en mail til os på  info@inwema.dk


 





Velkommen til vores hjemmeside

17. oktober 2016

LES DANOIS har modtaget følgende orientering fra advokat Nicolas Brahin i Nice:

Indkomstskat trukket ved kilden: et år uden skatteindtægter…. Et lærkespejl

Indførelsen af kildeskat medfører for skatteborgerne, at de allerede den 1. januar 2018 bliver trukket i skat, for så vidt angår deres indtægter i 2018. I 2017 betaler de skat af indtægterne fra 2016. Ifølge de, der har udtænkt reformen, vil det være sådan, at indtægterne fra 2017 ikke bliver beskattet, medmindre skatteyderne pålægges dobbelt beskatning samme år.

Visse skatteydere overvejer allerede nu at forhøje deres indtægter i 2017 og således nyde godt af denne illusoriske dødvægtseffekt. De planlægger således uddeling af udbytte eller store afhændelser og valfarter til skatterådigere med dette formål.

De burde dog hellere meditere over denne læresætning.

”Snydere, jeg henvender mig til Jer: I kan forvente at få igen af samme skuffe.”

I skal ikke gøre Jer falske forhåbninger. Der bliver nemlig ikke givet ved dørene.

For det første bliver den skat, der opkræves i 2018, baseret på indtægterne fra 2017. Det er skattevæsenet, der sender oplysningerne til arbejdsgiverne. Skatteyderne bliver ikke fritaget for at opgive deres indtægter fra 2017 i løbet af 2018. De udgifter, der giver anledning til skattenedslag, skal bevares med henblik på deres øjeblikkelige virkning på skattetaksterne.

For det andet forholder det sig sådan, at indtægterne fra 2017 bliver pålagt de sociale skatter (som allerede er trukket ved kilden bortset fra et par stykker). De slipper heller ikke uden om forskudsskat på placeringsprodukter med fast indtægt eller dividende. Allerede nu kumulerer vi i løbet af ét og samme år skat på indkomst fra året før.

For det tredje har Finans- og Økonomiministeriet til hensigt at få skatteyderne ”ned på jorden”. Der vil blive gjort ihærdige tiltage med henblik på at rette op på unormale situationer. Det overvejes at mindske mulighederne for skattefritagelse, således at det kun er indtægterne fra 2017, der kan nyde godt heraf.

En sidste advarsel skal gå til dem, der tror, at Finans- og Økonomiministeriet ikke når at være klar med reformen til 1. januar 2018! Mange tvivler herpå fordi loven endnu ikke har været til afstemning i Nationalforsamlingen. Et godt råd er ikke at undervurdere hvor hurtigt denne reform kan komme i kraft!







4. oktober 2016

Artikel fra advokat Nicolas Brahin i Nice:

Fransk formueskat : snart et afsluttet kapitel ?

Det franske skattelandskab risikerer at ændre sig i 2017, idet mange kandidater til præsidentposten har lovet at afskaffe denne skat, i fald de bliver valgt.

Det var en politisk skat, som ingen i starten kvalificerede som loto-vinderes skat og ej heller som skat på fast ejendom, eftersom mange boligejere slipper uden om denne skat.

Det er en politisk skat, der grundet sin art, altid har været svær at ophæve.

Med indførelsen af skatteskjoldet og TEPA-loven (skattenedsættelse i tilfælde af tegning af kapital i små- og mellemstore virksomheder) er formueskatten ikke længere særligt indbringende, og man havde derfor planlagt at ophæve den.

Der skete dog det, at skatteskjoldet blev ophævet, og formueskatten blev pålagt en lang række udenlandske ”glemte” konti, hvilket gjorde formueskatten rentabel igen.

Men hvorfor dog afskaffe den så?

Fordi formueskatten ikke opkræves i andre lande, og fordi Frankrig har været vidne til, at et større antal skatteydere bortlokaliserer, hvilket medfører, at den franske stat går glip af indtægter.

Eftersom det er svært at få ret til skattekredit for formueskat ved tegning af kapital i små-og mellemstore virksomheder, og fordi det i princippet er umuligt at tegne kapital i eget firma, bliver virksomhedsledere pålagt en skat, som de ikke tidligere betalte i særlig stor grad, hvilket medfører stigende utilfredshed med denne skat.

Man må så bare håbe, at der i månederne, der går forud for og som følger ophævelsen af denne skat, bliver givet instrukser og gjort tiltag med henblik på at undgå en sidste bølge af forsøg på opkrævning af formueskatten.



28. november 2015

Hvilke faktorer kan udløse fransk skattekontrol?

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering, som vi takker for:

Udbyttet fra skattekontroller har de sidste ti år været stigende som følge af en mere effektiv udvælgelse af de virksomheder, der kontrolleres. Hvilke faktorer er det, som alarmerer de franske skattemyndigheder?

Nedenfor er vores råd til, hvordan du undgår, at din virksomhed figurerer på ”den sorte liste”…

Skattekontrol!

Ikke så ofte  … Hvert år er det kun 50.000 franske virksomheder ud af tre millioner, der får foretaget en gennemgribende skattekontrol.

 men økonomisk belastende ! Selv om antallet af kontroller er stagnerende, fremgår det at værdien er steget i løbet af de sidste ti år, hvilket afspejler en mere effektiv udvælgelse af sager, samt at udvælgelsen af virksomheder, der kontrolleres, sjældent er tilfældig.

Da de franske skattemyndigheder ikke materielt kan kontrollere alle skatteydere, udvælges sagerne i forhold til de oplysninger, skatteyderne (diverse indberetninger) eller andre (banker, forsikringsselskaber, arbejdsgivere, myndigheder, etc.) spontant har opgivet, eller som er indhentet via en tidligere skattekontrol. Disse oplysninger behandles derefter ved hjælp af et software, der har til formål at øge effektiviteten og udbyttet af skattekontrollen.

De udløsende faktorer

En statistisk analyse  … De IT-understøttede metoder sigter for virksomhederne mod at få fremkaldt visse forhold eller uregelmæssigheder, der kan generere værdistigninger. For eksempel ændring i størrelsen af frigjorte likvide midler, omsætningshastighed for varelager (en varighed, der er for kort, kan give anledning til at antage, at der ved regnskabsårets afslutning er sket en undervurdering af lageret for at mindske resultatet), nøgletal for personalets ydelser (et højt nøgletal tyder på udeladelse af indtægter eller en politik med høje lønninger hos virksomhedslederne), nøgletal for afkast på anlægsaktiver (et højt nøgletal kan tyde på undervurderede indtægter), højt underskud, misforhold mellem den omsætning, der fremgår af momsindberetning og de tal, der er indberettet under resultat og sammenligning med alle data i forhold til isolerede virksomheder i branchen eller sektoren.

Kontroller dine nøgletal!

Hvis din virksomheds nøgletal varierer meget i forhold til tidligere år eller i forhold til dine konkurrenters, risikerer du nemmere at blive udvalgt. Visse faglige organisationer skaffer vigtige regnskabsmæssige og skattemæssige oplysninger (rentabilitetsgrad, nøgletal for omsætning /driftsudgifter, nøgletal for antal ansatte /omsætning, etc.), der alle er brugbare redskaber, og som kan fortælle, hvor du står i forhold til konkurrenterne.

Hold øje med dine forretningsforbindelser!

Omstruktureringsoperationer (fusion, delindskud af aktiver, spaltning), der sker med afgiftsfritagelse eller transaktioner mellem overskuds- og underskudsgivende virksomheder i koncernen, usammenhængende økonomiske forhold mellem virksomheder (ikke rentebærende kontokuranter mellem virksomheder), handelsmæssig eller økonomisk forbindelse til underskudsgivende selskaber på det skattemæssige plan kan ligeledes foranledige kontrol.

Overhold indberetningsfristen!

De franske skattemyndigheder er også meget følsomme over for de indberetningsmæssige forpligtelser, så det er yderst vigtigt frivilligt og omhyggeligt at udfylde de nødvendige regnskabsmæssige og skattemæssige erklæringer, eventuelt ved hjælp fra en revisor, der behandler sager for en kundegruppe inden for samme sektor, hvilket giver et nyttigt sammenligningsgrundlag.



18. november 2015

Skattekontrol: Hvordan kontrollerer fransk skat franskmændenes selvangivelse

Advokat Nicolas Brahin i Nice har sendt os denne orientering:

Den franske regering er for at inddrive flere penge i statskassen fast besluttet på at opspore skattesvindel. Indkomstskat og formueskat er de mest overvågede områder.

Regeringen forventer et stort antal skattekontroller. Kontrollen med selvangivelsen har således gjort det muligt i 2013 at indbringe 1,3 mia euro, det vil sige 6,5% mere end i 2012.

For en privatperson er den mest synlige del af skattekontrollen den kontradiktoriske behandling (hvor begge parter er til stede) af skatteyderens personlige skattemæssige situation. Skatteinspektøren sender en meddelelse ud om undersøgelse af de samlede skattemæssige forhold, inden skatteyderen bliver indkaldt. Alle husstandens bankkonti undersøges. Sagen er belastende og undersøgelserne kan vare i et år og endda mere, hvis der er flere krav.

Kontrollen med private sker også uden, at disse er informerede. Fysiske personers selvangivelse kontrolleres via skattekontorernes bilag. Kontrol med sager, hvor der står meget spil, og hvor både indkomst og formue undersøges, foretages hvert tredje år.

Metoden består i en undersøgelse, der hænger sammen med de oplysninger, som en tredje part har givet: Løn, pension, finansielle indtægter, som den specifikke institution sender meddelelse om til fransk skat.

Når det drejer sig om kontrol med bilag ved overdragelse af værdipapirer, udspørger skattekontrollanten skatteyderen om kapitalgevinst og berigtiger dennes selvangivelse. Hvis der er udgifter, der er trukket fra, beder han om detaljerne. Men kontrollen kan begrænse sig til en anmodning om dokumentation. Skatteyderen skal ikke vedlægge flere bilag, og han kan ikke gøre det, når han selvangiver elektronisk. Dette forhindrer dog ikke myndigheder i at kræve dem senere. Det er derfor bedre at beholde alle bilag.

Skattevæsenet kan også forlange dokumentation for vurderinger og fradragsberettiget gæld. I tilfælde af uenighed, skal der ske en berigtigelse. Ved berigtigelser vedrørende utilstrækkelig vurdering pålægges kontrollanten dog en detaljeret argumentation.

Den samme inspektør behandler sager vedrørende både gaver og formueskat. Hvis en gave er blevet givet på samme grundlag, skal der betales afgift ved ejendomsoverdragelse. Berigtigelse af formueskat kan også vedrøre aktiver i forbindelse med erhverv, og visse skatteydere har fået afvist reduktion i formueskatten for investering i små og mellemstore virksomheder med den begrundelse, at selskaberne, som de havde investeret i, ikke opfyldte de krævede betingelser.





Chateau St.Gaultier

Ligger i byen St.Gaultier i Indre, Centre, 300 km syd for Paris.    
Tæt på    A20 / E9 , en times kørsel nord for Limoges. Vi har et dejligt dobbeltværelse og en familiesuite med plads til 5 personer. Alle rum er i et anneks med udsigt til chateau´et.

Dobbeltværelset koster 78 euro pr.nat og familiesuiten 88. Morgenmad 6 euro pr.person. Reservation på:

kb@karinborupcopenhagen.eu        eller på mobil    +45 28110712

Der er masser af billeder på Facebook:   Bed & Breakfast Chateau St.Gaultier

Og på Instagram:   chateausaintgaultier

Venlig    
Jesper Moeller & Karin Borup

 

                        


22. oktober 2015

BOLIG SØGES...

Lejlighed i området Nice til Cannes søges.

Maximum pris ca. 2 millioner kroner

Henvendelse til:

Hans Hagdrup
Læge

Strandparksvej 10 
2900 Hellerup

Tlf: 20642099

Mail:  hagdrup@dadlnet.dk  


Nr. 170
4. april 2015

Bekæmpelse af skatteunddragelse...

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

En yderligere bestemmelse i fransk skattelovs § 44 (art. 44 du CGI)., der er vedtaget med regeringens billigelse, forhøjer straffen i tilfælde af skattekontrol ved manglende fremsendelse til skattemyndigheden af dokumentation vedrørende transferpris, som virksomheder, der hører under større virksomhedsgrupper, er forpligtet til at udarbejde.

Manglende svar eller delvis svar på påkrav om at udlevere eller fuldstændiggøre disse oplysninger vil blive straffet for hvert efterprøvet skatteår med en bøde på 0,5 % af de transaktioner, som påkravet omhandler, eller hvis transferprisen er højere end sidstnævnte beløb, 5 % af den overførte fortjeneste i henhold til fransk skattelovs § 57 (art. 57 du CGI). Bøden er takseret til minimum 10.000 euro.

Desuden er der ved en ny bestemmelse i fransk skattelovs § 44 (art. 44 du CGI ) indført en særlig straf for tredjemand, der muliggør en skatteunddragelse og skattesvig. Denne tredjemand er defineret som ”enhver person, der har til hensigt at hjælpe sin næste med at unddrage sig skat, og som har medvirket til eller bevidst har indladt sig på adfærd, handlinger eller tilsløring, der direkte har ført til en berigtigelse begrundet i misbrug af rettigheder.   Bestemmelsen er især møntet på advokatkontoer, der har spillet en afgørende rolle i misbrug af rettigheder. Pågældende tredjemand skal idømmes en bøde svarende til 5 % af den omsætning, der er opstået som følge af de sanktionerede handlinger med minimum 10.000 euro. Bøden gælder fra 1. januar 2015 for adfærd karakteriseret som misbrug af rettigheder.



Nr. 169
31. marts 2015

Krav på tilbagebetaling af skat på gevinsten ved salg af feriebolig i Frankrig?

Ny EU-dom underkender fransk plus value-beskatning

Af advokat(L) og avocat Anne Mie Lund

Den 26. februar i år afsagde EU-domstolen en længe ventet afgørelse vedrørende den franske stats opkrævning af plus value-skat i forhold til EU-borgere, der ikke er bosat i Frankrig.

Siden 2012 er EU-borgere, bosat uden for Frankrigs grænser, blevet opkrævet henholdsvis skat på 19% og sociale afgifter på 15,5, dvs. i alt 34,5% i skat af gevinsten på salg af ferieboliger i Frankrig.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at personer, der ikke er bosat i Frankrig og dermed ikke belaster det sociale system, skal betale sociale afgifter ved salg af deres feriebolig har været livligt diskuteret, og i februar faldt afgørelsen så over Frankrig på EU-plan.

Det fremgår af afgørelsen, at den franske stat ikke er eller har været berettiget til at opkræve sociale afgifter ved udenlandsk bosattes salg af ferieejendom i Frankrig. Begrundelsen herfor er, at personer bosat uden for Frankrig allerede er omfattet af deres domicillands regler om betaling af sociale afgifter, hvorfor Frankrig ikke også kan kræve sociale afgifter betalt i henhold til interne franske lovbestemmelser.

Det betyder, at beskatningsprocenten ved fremtidige salg af sekundærboliger ”kun” ligger på 19%, som det også tidligere har været tilfældet.

For de personer, der har solgt sekundærbolig i Frankrig mellem 2012 og 2015, er det derfor oplagt at søge de franske skattemyndigheder om tilbagebetaling af 15,5% af det beløb, som man er blevet opkrævet i plus value-beskatning i forbindelse med salget. Afgørelsen gælder i øvrigt både for EU- og EØS-borgere.

OBS! Fristen for genoptagelse af skattesagerne er to år. Fristen udløber den 31. december i det andet år efter det år, hvor plus value-skatten er blevet opkrævet. Det betyder, at fristen udløber den 31. december 2015 for sociale afgifter, der måtte være opkrævet i 2013.

Ret henvendelse til os:        

Hvis du har spørgsmål eller ønsker bistand til tilbagesøgning af for meget betalt plus value-skat i Frankrig, er du velkommen til at rette henvendelse til Anne Mie Lund, der er både dansk og fransk advokat for en juridisk vurdering og behandling af din sag i forhold til de franske skattemyndigheder.

Du kan kontakte Anne Mie Lund på denne mail-adresse:

aml@dklaw.dk

Læs mere:

http://www.dklaw.dk/fransk-danske-forhold/


 


Nr. 168
28. marts 2015

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende interessante artikel:

Skattekontrol baseret på stjålne dokumenter

Forestil dig, at en medarbejder i din virksomhed stjæler interne dokumenter og sender dem til skattevæsenet for at spænde ben for dig. Kan din virksomhed blive udsat for en skatteberigtigelse på basis af disse uheldige dokumenter?

Oplysningsret

Oplysningsret udgør en efterforskningsprocedure, der gør det muligt for de franske skattemyndigheder at indsamle oplysninger uden om enhver kontradiktorisk procedure. Skattemyndighederne kan derfor danne sig et overblik ud fra oplysninger, du ikke har kendskab til, og som kan vise sig at være fejlagtige.

Både private og offentlige personer har oplysningsret.

Oplysninger fra ulovlige kilder, som skattevæsenet kan bruge!   

Paragraf L 10-0-AA i loven om skatteprocedurer (LPF, Livre des procédures fiscales), som blev vedtaget i forbindelse med de franske skattemyndigheders undersøgelse af bankoplysninger, der blev stjålet af en IT-mand i HSBC-bank i Geneve, og fastlagt i lov nr. 2013-1117 af 06.12.2013 i forbindelse med ”bekæmpelse af skattesvig og økonomisk kriminalitet”. Denne paragraf bemyndiger udtrykkeligt det franske skattevæsen til at anvende beviser fra en ulovlig kilde (dokumenter, bilag eller informationer) på den betingelse, at de lovligt er kommet skattevæsenet i hænde i henhold til regler om intern oplysningsret elle i medfør af bestemmelser vedrørende administrativ assistance fra kompetente myndigheder i udlandet. 

Det eneste forbehold, der er udstedt af Forfatningsrådet ved godkendelsen af den nye paragraf L 10-0-AA i loven om skatteprocedurer (LPF) (afgørelse 4.12.2003 nr. 2013-679 DC) er, at skattemyndighederne ikke må benytte sig af bilag eller dokumenter, der er opnået fra en administrativ eller retslig myndighed under forhold, der senere bliver erklæret for ulovlige (afgørelse cons. 33-34). I det nævnte eksempel har de franske skattemyndigheder i medfør af paragraf L 101 LPF i en husundersøgelse fået adgang til dokumenter, der er opbevaret af retsmyndigheden, og hvor dommeren i straffesagen senere har annulleret husundersøgelsen og erklæret dokumenterne for ugyldige. Derfor kan skattemyndighederne på grundlag af forfatningsrådets forbehold ikke fortsætte med at anvende disse bilag i sin skattemæssige beregning, inddrivelse og tvist.

Den ny paragraf L 10-0-AA i loven om skatteprocedurer (LPF) udelukker til gengæld implicit skattemyndighedernes brug af ulovlige bilag, som de har fået tilsendt direkte uden for enhver oplysningsret.  Det sker, hvis dokumenterne bliver fremsendt direkte til myndigheden af tyven selv eller ved anonym fremsendelse. I disse to tilfælde er den ulovlige besiddelse åbenbar, da det ikke er dokumenternes ejer, der har fremsendt dem til myndigheden.

Et dokument, der er stjålet af en medarbejder…

Et dokument, der er stjålet af en (tidligere eller nuværende) medarbejder krænker arbejdsgiverens ejendomsret og tavshedspligt og kan ikke danne grundlag for berigtigelse. Til trods for denne nye lov og i henhold til vedvarende retspraksis, udgør beviset, der er opnået ulovlig fra en medarbejder og sendt til skattemyndighederne, en uregelmæssig angivelse, der stadig ikke kan anvendes som begrundelse for en skatteberigtigelse eller ransagningskendelse.

Efter at loven om bekæmpelse af skattesvig er trådt i kraft, kan skattevæsenet udnytte oplysninger af ulovlig oprindelse, men på den betingelse, at myndigheder er blevet oplyst herom på lovlig vis. Men de kan ikke anvende et dokument, der er stjålet af en medarbejder og overbragt til myndigheden!



6. marts 2015

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

EU-Domstolen har truffet en afgørelse vedroerende sociale afgifter for personer, der er medlem af en udenlandsk sygesikring...

Personer, der er medlem af en udenlandsk sygesikring, skal ikke betale sociale afgifter i Frankrig af deres personlige indkomst (livrente og indtaegter paa fast ejendom)...

Vi er i gang med at undersoege i hvilke af vore sager, vi kan indgive klage, da en del af vore klienter oejensynligt har maattet betale sociale afgifter i Frankrig, til trods for, at de i virkeligheden ikke skulle, idet vi nu ved, at disse sociale afgifter betalt til Frankrig, strider mod EU-lov.

Faktisk er vi ved at indgive klager for visse engelske klienter, der har betalt sociale afgifter af deres indtaegter paa fast ejendom, og vi er i faerd med at ivaerksaette en intern procedure for disse klager vedroerende tilbagebetaling af de sociale afgifter.

”EU-domstolen har den 26. februar 2015 afsagt dom i det præjudicielle spørgsmål, som Rådet havde forelagt i juli 2014 for at undersøge, om betaling af de sociale afgifter på formueindkomst er i overensstemmelse med forordning 1408/71 vedrørende koordinering af sygesikringssystemer.

En præjudiciel sag giver en national domsmyndighed mulighed for at bede EU-domstolen om en fortolkning af EU-ret i forbindelse med en tvist, som den har fået indbragt, med henblik på, at EU-lovgivningen læses ens.

Domstolen vurderer i sin dom, at personer, der er medlem af en sygesikring i en medlemsstat, ikke kan pålægges sociale afgifter i Frankrig af deres formueindkomst fra en udenlandsk kilde, da disse afgifter benyttes til at finansiere fransk socialsikring.”

Vi staar naturligvis til raadighed for spoergsmaal om tilbagebetaling af sociale afgifter, som du uberrettiget er blevet paalagt.



9. januar 2015


KRAV OM SKATTEREPRÆSENTANT AFSKAFFES...

Fra advokat Max Ulrich Klinker i Nice har vi modtaget følgende orientering:

Nice, 7. januar 2015

Der er godt nyt til sælgere af fast ejendom i Frankrig. Den franske stat har per 29. december 2014 ophævet obligatorisk krav til skatterepræsentant (fr. répresentant fiscal ), som ellers har været gældende for ejendomshandler til en handelspris mere end 150.000 €, når der er tale om en fritidsbolig (fr. résidence secondaire ). At benytte et skatterepræsentationsfirma koster rask væk op til 0,90% af handelsprisen, og det skal til gengæld stå inde for korrekt beregning af kapitalvindingsskat, sociale afgifter (fr. charges sociales ) samt den særlige 6%-skat.

Fremover skal man som sælger bosat i EU-landene samt Island og Norge ikke nødvendigvis anvende en skatterepræsentant selvom, det ofte er en god idé, at få et professionelt firma til at forestå skatteberegning og være ansvarlig over for de franske skattemyndigheder. For derved undgår man som sælger at skulle til torskegilde såfremt, det franske skattevæsen måtte være uenig i opgørelsen; har man antaget en skatterepræsentant, er det denne der skal redegøre og selv stå op for konsekvenser. 

Har man som sælger fast bopæl i Monaco, Schweitz, Lichtenstein, Jersey, Guernsey, Andorra, Rusland eller USA er skatterepræsentant dog fortsat obligatorisk.

Med lovændringen af 29. december 2014 er kapitalvindingsskat (fr. la plus value ) samtidig fastsat ens til 19% uanset, hvor man bor, i det sælger af fast ejendom i lande uden for EU hidtil har skullet betale 33,33% i kapitalvindingsskat. Det indebar, at bosatte fx i Schweitz og USA har måtte betale hele 14,33% mere i skat, når deres fritidsejendom i Frankrig blev solgt. Eftersom denne ændring er sket med henvisning til diskriminationsbetragtninger er det temmelig sandsynligt, man kan opnå tilbagesøgning for meget betalt kapitalvindingsskat.


De sociale afgifter på 15,5% er fortsat gældende for alle (undtagen salg af helårsbolig), men der ventes med spænding afgørelse i år fra EU-domstolen, der skal tage stilling til om bosatte uden for Frankrig kan forpligtes af sociale afgifter. For det var ikke tilfældet indtil for få år tilbage. Også her gøres argumenteres udfra diskrimination og afhængig af dommens resultat, må man kunne forvente adgang til at tilbagesøge for meget betalte sociale afgifter. Der vil dog være tale om korte frister (indeværende år samt yderligere 12 måneder), jvnf. franske regler om forældelse på dette område.


For en helheds skyld erindres det, at et notarkontor ikke beregner skat og afgifter, men i skøde udelukkende indsætter de oplysninger, som det modtager fra skatterepræsentanten eller fra sælger


Max Ulrich Klinker, advokat og avocat

20, Rue du Congres

06000 Nice

www.maxus-nice.fr



16. december 2014

Begrebet skattemæssigt domicil

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget denne orientering:

Hvorfor er det vigtigt at bestemme sit skattemæssige domicil? Hvordan defineres det i Frankrig? Og hvordan kan internationale konventioner tilpasse begrebet?

Det skattemæssige domicil er et begreb, der er forskelligt fra en persons nationalitet. Rent skattemæssigt er det ofte svært at afgøre, hvor man har domicil. Faktisk kan en person have boliger i flere lande eller betale skat til flere stater. Men begrebet skattemæssigt domicil er vigtigt, idet det gør det muligt for skatteborgeren at bestemme til hvilket land, han skal betale skat. Hvert land definerer begrebet domicil. Ikke desto mindre er denne definition ikke ens alle steder. Derfor kan internationale konventioner for at undgå, at man har skattemæssigt domicil i to forskellige lande, fravige den nationale definition.

Hvorfor skal man bestemme sit skattemæssige domicil?

Det er vigtigt at bestemme en persons skattemæssige domicil for at vide, hvilken skatteordningen vedkommende hører under, både med hensyn til direkte skatter (indkomstskat) og afgifter ved ejerskifte (boafgift og gaveafgift). Faktisk har en persons domicil stor indflydelse på gældende skatteordninger og somme tider med vidt forskellige konsekvenser.

Hvordan defineres skattemæssigt domicil i Frankrig?

I fransk skattelovs (Code général des impôts) § 4 B defineres begrebet domicil. Det hedder i loven, at en person anses for at have sit skattemæssige domicil i Frankrig, i følgende tre tilfælde:

  • Hvis hans hjem eller faste opholdssted er i Frankrig

  • Hvis han er beskæftiget i Frankrig som lønmodtager eller andet, medmindre det kan bevises, at denne aktivitet er en bibeskæftigelse

  • Hvis centrum for hans økonomiske interesser er i Frankrig

Det er tilstrækkeligt, at et kriterium er opfyldt.

Hjem forstås som det sted, hvor skatteborgeren normalt bor og har sit familiemæssige centrum. Der tages ikke højde for midlertidige erhvervsmæssige ophold i udlandet eller ophold forårsaget af særlige omstændigheder. Det er kun, når han ikke har noget hjem, at hans faste opholdssted bestemmer hans skattemæssige domicil.

Centrum for skatteborgerens økonomiske interesser svarer til det sted, hvor han har foretaget sine væsentligste investeringer, hvor han har hjemsted for sine forretninger, og hvorfra han administrerer sine aktiver. Det kan ligeledes være det sted, hvor skatteborgeren har centrum for sine erhvervsmæssige aktiviteter, hvorfra han modtager størstedelen af sin indkomst.



Nr. 164 - SKAT AF KAPITALGEVINST
22. august 2014

Skat af kapitalgevinst: ingen skattefritagelse uden bevis for benyttelse af ejendommen som primær bolig.   

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi fået denne orientering:

Den 31. marts 2006 sælger ejeren af en hytte i nærheden af Courchevel sin ejendom. Samme dag betaler han den skat samt de sociale afgifter, der er forbundet med den realiserede kapitalgevinst, i alt 806.298 Euros. Herefter gør han indsigelse mod beskatningen med den begrundelse, at denne ejendom udgjorde hans primære bolig på salgsdatoen. Skattemyndighederne forkaster klagen. Den Administrative Domstol i Grenoble bekræfter beskatningen, men sænker den dog til 645.915 euros.

Ejeren af hytten anker sagen.   Under appelsagen fremlægger han som bevis på, at hytten udgjorde hans primære bolig på datoen for salget, kendelse om manglende opnåelse af mægling afsagt af dommeren i familieretssager af 22. februar 2005, hvoraf fremgår, at hans primære bolig er den omstridte hytte.

Skattemyndighederne modargumenterer med, at der i skødet samt i erklæringen om kapitalgevinst er angivet en adresse i Neuilly-sur-Seine som primær adresse. Det var parrets adresse, da de levede sammen, og som var kendt af skattemyndighederne indtil 2004 og på ny fra 2007, da parret genotog deres samliv. Skattemyndighederne gør endvidere gældende, at el- og vandregningerne ikke gør det muligt at fastslå effektiv beboelse i hytten i den omtvistede periode.

Skattemyndighederne gør endvidere opmærksom på, at sælgeren af hytten, der arbejder som konsulent i Paris, ikke fremlægger nogen dokumentation for transport mellem Paris og Courchevel i den omtvistede periode – hverken for ham selv eller hans børn, der på daværende tidspunkt gik i skole i Neuilly-sur-Seine. Han har samværsret med børnene.

Endelig påpeges, at sælgeren ikke havde krævet nedsat boligskat i 2006, hvilket man kan, når det drejer sig om éns primære bolig.

Ud fra disse betragtninger har appelretsdommeren afgjort, at sælgeren ikke fremlagde bevis for, at hytten var hans primære bolig på salgsdagen. Beskatningen er derfor begrundet

Følgende tilføjelse er modtaget fra advokatkontoret:

 

I följe till din frågeställning den 7 september 2014 gällande fastighetsskatten (taxe foncière),

 

Det är sant, att +75 åringar kan begära undantag gällande betalning av fastighetsskatt.

 

Men för att få detta undantag krävs bl.a. att inkomsterna för skatteår 2013 inte överstiger 10 633 EUR för en person som bor ensam eller 16 311 EUR för ett par.

 

Gränsen för att få detta undantag är alltså inkomstmässigt väldigt hög (eller snarare låg).

 

Hoppas detta ger svar på din fråga.

 

Vänliga hälsningar,

 

Med venlig hilsen / Kind regards

 

Cabinet Nicolas BRAHIN

Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE

P/o Matias AHLGREN



Nr. 163 - FORMUESKAT
5. august 2014

Formueskat

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget denne orientering:

Ingen skattelettelser på formueskatten for et holdingselskab, som kun yder økonomisk støtte til sit datterselskab

En skatteyder ejer 99,99% af et selskab A, som han også er bestyrer af. Selskabet A ejer 99,60% af datterselskabet B, som driver et supermarked. I forbindelse med en skattekontrol stiller myndighederne spørgsmål ved anvendelsen af betegnelsen erhvervsmæssige formuegoder for selskabet A’s anparter, eftersom selskabet A ikke opfører sig som et aktivt holdingselskab for sit datterselskab B, og selskabet skal derfor betale formueskat af sine anparter.

Dommerne giver myndighederne ret. Selskabet A havde accepteret at kautionere for datterselskabets lån og havde derfor indgået en likviditetsaftale med det, ifølge hvilken selskabet A stillede sit overskud til rådighed mod betaling. Men årsberetningen viste ingen indgriben i datterselskabets strategiske eller operationelle beslutninger. Den økonomiske støtte til datterselskabet i kraft af sin status som aktionær er ikke nok til at bevise koncernens aktive deltagelse i datterselskabet.

 

Dom af Kassationsrettens afdeling for kommercielle sager, 6. maj 2014 nr. 13-11.420 (nr. 428 F-PB): RJF 8-9/14 nr. 853.

 

Bemærkning

Holdingselskabers anparter kan fritages for skat som erhvervsmæssige formuegoder på betingelse af, at disse selskaber har en aktiv rolle, at de medvirker aktivt i datterselskabernes politik og kontroller disse og i påkommende tilfælde yder administrativ, juridisk, regnskabsmæssig, økonomisk og ejendomsmæssig støtte. Betegnelsen aktivt holdingselskab skal anerkendes konkret. Afvisningen af økonomisk støtte som bevis for et aktivt holdingselskab er ny.




Nr. 162 - INDKOMSTSKAT OG SKATTEKONTROL
5. august 2014

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget denne information:

 

Indkomstskat og skattekontrol

Udeblivende svar på skatteyders bemærkninger medfører ikke altid skattefritagelse

En skatteyder, som modtager et ændringsforslag med ekstraskat fra skattemyndighederne, har ret til at komme med sine bemærkninger hertil. Hvis skattemyndighederne afviser argumenterne, bestemmer loven, at skatteyderen skal have et begrundet svar.

Indtil nu kunne den skatteyder, som fremlagde bevis på ikke at have modtaget noget svar fra skattemyndighederne, automatisk opnå fritagelse for den varslede ekstraskat. Men Statsrådet har nu afvist denne retspraksis.

Skatteyderen vil fremover kun kunne opnå skattefritagelse for den ekstraskat, som han bestrider i sine bemærkninger, eller som hører under departementskommissionen for direkte skatters kompetenceområde.

Den ekstraskat, som skatteyderen ikke har fremsat bemærkninger til, eller som kun er blevet bestridt, hvad angår skatteproceduren, og som således ligger uden for kommissionens kompetenceområde, skal fremover betales.

 

Statsrådet, 11. april 2014 nr. 349719: RJF 7/14 nr. 707.

 

Bemærkning

Skattemyndighedernes svar til skatteyderen har til formål at forklare begrundelsen for ekstraskatten for skatteyderen, således at denne i påkommende tilfælde efterfølgende er i stand til at klage til departementskommissionen for direkte skatter af omsætning.

Man må altså vurdere, hvorvidt skatteyderen er blevet frataget en garanti som følge af skattemyndighedernes udeblivende svar. Hvis dette er tilfældet, må ekstraskatten annulleres. Men hvis skatteyderen derimod ikke har fremsendt bemærkninger til visse ekstraskatter eller har gjort indvending mod skatteproceduren eller ekstraskatterne uden at angive en begrundelse for sin afvisning, er skattemyndighederne ikke forpligtet til at svare (med undtagelse af tilfælde hvor departementskommissionen for direkte skatter af omsætning er kompetent).


Nr. 161 - FRANSK FORMUESKAT...
8. juli 2014

Fransk formueskat, ISF, 2014

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi fået følgende oversigt:

 

Det er kun husstande med en formue på mindst 1,3 mio. euro, der skal betale formueskat. Skatten beregnes af den del af formuen, der overstiger 800.000 euro.

 

For de husstande, der opgiver en formue på mellem 1,3 og 1,4 mio. euro, er der et nedslag til mindskelse af skatten. Nedslaget beregnes på følgende måde: 17.500 euro - 1,25 % af formuens skattepligtige nettoværdi.

Eksempel: Ved en bruttoformue på 1,35 mio. er bruttoskatten på 2.850 euro. Der er anvendt følgende fremgangsmåde: 17.500 euro – (1,35 mio. x 1,25 %) = 625 euro. Skyldig skat er derfor på 2.850 euro - 625 euro, altså 2.225 euro.

 

Skattepligtig formue

Skattesats

Indtil 800.000 euro

0 %

Fra 800.000 euro til 1,3 mio. euro

0,5 %

Fra 1,3 mio. euro til 2,57 mio. euro

0,70 %

Fra 2,57 mio. euro til 5 mio. euro

1 %

Fra 5 mio. euro til 10 mio. euro

1,25 %

Over 10 mio. euro

1,5 %

 



25. juni 2014

Subtile franske skatteregler ved salg af kunstgenstande...

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget denne orientering:

Private, der sælger deres kunstgenstande, kan, hvis skatteskruen er blevet strammet i den seneste finanslov, drage fordel af en gunstig skatteordning.

Da der er to skatteordninger, kræver det, at man inden et eventuelt salg ser nærmere på en fornuftig anvendelse af de eksisterende regler.

Personer, der er bosiddende i Frankrig, og som sælger en kunstgenstand, en antikvitet, et samlerobjekt, smykker eller ædelmetaller, kan vælge mellem to ordninger for beskatning af genvist. Gevinsten beskattes med en fast procent og ikke med den progressive indkomstskat, der kan komme helt op på 45 %, som det nu er tilfældet for salg af værdipapirer. Beskatningsprincippet er en fast afgift på salgsprisen, som træder i stedet for beskatning af gevinsten. Finansloven for 2014 har hævet procenten fra 4,5 % til 6 % for kunstgenstande, antikviteter, samlerobjekter samt smykker. For ædelmetaller (guld, sølv og platin) er procenten hævet fra 7,5 % til 10 %. Dertil kommer en social afgift (CRDS) på 0,5 %, når sælger bor i Frankrig. Imidlertid er der ifølge loven visse tilfælde, hvor sælger ikke betaler denne skat. Salg til museer, offentlige biblioteker og offentlige arkiver samt kunstneres salg af egne værker, der hele tiden har været i pågældendes eje, er fritaget for skat.

Guld- og sølvmønter betragtes som samlerobjekter, når de er fra før 1800, og beskattes derfor kun med 6,5 % inkl. social afgift (CRDS). Når de derimod er af nyere dato, sidestilles de med ædelmetaller, og skatten ryger derfor op på 10,5 % af salgsprisen. Salg af genstande, hvis salgspris ikke overstiger 5.000 euro, er fritaget for skat. Denne grænse gælder enkeltvis, undtagen når de solgte genstande udgør en helhed.

Man kan også vælge den almindelige ordning for gevinst på løsøre, der efter to år, giver et fradrag for hvert år, man har ejet genstanden. Finansloven for 2014 har reduceret fradraget til 5 % pr. år (i stedet for tidligere 10 %) efter to år, hvorved opnås skattefritagelse efter 20 år (i stedet for tidligere 12 år).

Afgiftsgrundlaget, der svarer til nettogevinsten efter fradrag, beskattes med 34,50 % (19 % + 15,5 % i sociale afgifter) samt det ekstraordinære bidrag på de høje indkomster, op til maksimum 4 % yderligere (over 1 mio. euro for par, uanset type indtægt).

Købsomkostninger og restaureringsudgifter, der giver mulighed for at øge kostprisen, anvendes med deres faktiske beløb og ikke et fast beløb. Denne option er forbeholdt fysiske personer, der bor i Frankrig. For at benytte ordningen skal man gyldigt kunne dokumentere købsdato og -pris eller den dato, hvor genstanden er tilført ens formue, og at den stadig er en del heraf.

 


Nr. 159 - DYRERE AT SÆLGE SIN FRANSKE EJENDOM...
20. juni 2014

Efter 31. august er det dyrere at sælge sin franske ejendom…

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

Lad os tage et eksempel. Paul og Marie har købt en lejlighed i Paris for ti år siden til 250.000 euro. Da deres lejer er rejst, ønsker de at sælge.

De har modtaget et bud på 400.000 euro. Hvis de accepterer tilbuddet og underskriver købsaftalen inden 31. august, vil bruttoavancen inden fradrag beløbe sig til 150.000 euro fratrukket købsudgifter på 18.750 euro, renoveringsomkostninger på 37.500 euro, altså 93.750 euro. Da Paul og Marie har ejet lejligheden i 10 år, er der et skattemæssigt fradrag på 30 %, hvilket bringer den skattepligtige avance ned på 65.625 euro. Hertil kommer et yderligere fradrag på 25 % ved salg inden den 31. august, hvorved avancen reduceres til 49.219 euro. Skatten er herefter på 19 % af dette beløb, nemlig 9.352 euro.

Hvad angår de sociale afgifter, er fradraget, når man har ejet en ejendom i 10 år, på 8,25 %, hvilket giver et skattepligtigt beløb på 86.016 euro (93.750 x 8,25 %). De sociale afgifter beløber sig derfor til 86.016 x 15,5 %, nemlig 13.332 euro. Da den skattepligtige avance (49.219 euro) er lavere end 50.000 euro, er der ingen merafgift. Paul og Marie skal altså betale 22.684 euro (9.352 + 13.332) til det franske skattevæsen, nemlig 24 % af bruttoavancen.

Hvis nu de beslutter at vente med at sælge til efter 31. august, men til samme pris, er deres skattepligtige avance på 65.625 euro. De skal betale en skat på 12.469 euro (65.625 x 19 %), og stadig 13.332 euro i sociale afgifter, men denne gang en merafgift på 1.313 euro (2 % af den skattepligtige avance), hvilket bringer regningen op på 27.114, altså 29 % af bruttoavancen.


.


Nr. 158 - SKATTEMYNDIGHEDERS PLIGT TIL AT SVARE...
5. juni 2014

Begrænsning i franske skattemyndigheders pligt til at svare på skatteyderens spørgsmål ...


Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:
 

Det franske forvaltningsråd, ”Conseil d’État”, forlader den retspraksis, hvor skattemyndighedernes manglende svar på spørgsmål, der er stillet af en skatteyder, vedrørende en skatteændring, automatisk medfører fritagelse for skat. Det bør derfor vurderes, om manglende overholdelse af denne pligt har berøvet skatteyderen den garanti, et sådant pålæg medfører.

 

Når myndighederne undlader at svare på spørgsmål fra en skatteyder, der har modtaget forslag til en skatteændring, er der tale om en uregelmæssighed, der medfører fritagelse for yderligere skat, da skatteyderen berøves muligheden for at få en begrundelse for skattestigningen. Det samme gælder, når manglende svar i tilfælde af vedvarende uenighed fratager en skatteyder muligheden for at indbringe sagen for den ”departementale kommission for direkte skatter og afgifter på omsætning”.

Således er fremgangsmåden regelstridig, når skattemyndighederne undlader at svare på spørgsmål, hvorved en skatteyder udtrykkeligt gør indsigelse fx mod en forhøjelse af skat på honorar til en direktør, der har aktiemajoriteten i et anpartsselskab for liberalt erhverv, og når der drages tvivl om oversøiske investeringer i fast ejendom.

 

Til gengæld kan skatteyderen ikke blive fritaget fra øvrige forhøjelser, når det drejer sig om kapitalindkomst, som han ikke har stillet spørgsmål til, eller når han har begrænset sig til at gøre indsigelse mod beskatningsproceduren vedrørende indtægter af fast ejendom.

EF 11. april 2014 nr. 349719, 10. og 9. s.s.



.


Nr. 157 - ABSURDE SKATTEFORHOLD...
4. juni 2014

Absurde franske skatteregler!

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget denne orientering:

Man kan vinde i Lotto og hverken blive beskattet af sin indkomst eller sin formue!

Ved at organisere sin genvist med omtanke! Se nedenstående eksempel.

Michel har været svineheldig, idet han har vundet stort i Lotto. Ved at bruge datoerne for sin bryllupsdag og børnenes fødselsdage har han vundet 10 millioner euro. Færdig med at arbejde!  Michel har med denne uventede fortjeneste besluttet sig for at købe en luksusejendom for to millioner euro i Sydfrankrig, hvor han vil tilbringe tiden med sin hustru. Han tegner desuden 80 pensionsaftaler, der skal sikre ham ud i tiden, uden at have beløb stående i euro, hvorved han forventer en større værdiforøgelse. Han vurderer, at hans årlige behov er 100.000 euro. Michel vil gerne leve godt samtidig med, at han grundlægger en formue til sine mindreårige børn ved til hver fødselsdag at give dem brugsret i gave.

Hvorfor 80 pensionsaftaler? Fordi han hvert år kan hæve én aftale, hvis provenu giver ham mulighed for at klare sine udgifter, svarer Philippe Baillot. Da der næsten ingen værdistigning har været, beskattes det hævede beløb ikke de første par år. Det er dog ikke hele hemmeligheden. Michel betaler heller ikke fransk formueskat på grund af reglen om skatteloft.

Forklaringen er, at en skatteyder ikke kan betale mere i skat (indkomstskat + formueskat + sociale bidrag) end 75 % af sin indkomst. Men Michel har ingen indkomst, da han er holdt op med at arbejde. Altså er 75 % af 0 = 0. Han skal udelukkende betale de lokale ejendomsskatter.

Moralen er, at det bedre kan betale sig at vinde i Lotto end at etablere en virksomhed eller slide sig op på arbejde!


Nr. 157 - INDBERETNING LEJEINDTÆGTER...
15. maj 2014

Optimering af indberetning af lejeindtægter på fast ejendom i Frankrig

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

Hvis dine fradragsberettigede udgifter for året overstiger 30 % af lejeindtægterne, anbefales det at vælge den ordning, der bygger på de faktiske tal.
 

Den husleje, som du får, når du lejer din umøblerede bolig ud, beskattes som lejeindtægt på fast ejendom.

Den forenklede ordning ”micro-foncier”

Den forenklede ordning gælder automatisk, hvis huslejen ekskl. afgifter, der er modtaget i 2013, ikke overstiger € 15.000. Med denne ordning er indberetning og beskatning af lejen forenklet. Skattevæsenet anvender et fast fradrag på 30 % af de opgivne lejeindtægter, der anses at dække de udgifter, man har haft i årets løb. Det er ikke muligt at trække mere fra.

Når du skal indberette dine lejeindtægter, skal du blot anføre bruttobeløbet i rubrik 4BE, side 3, på blanket 2042 for de samlede indtægter. De boliger, der er omfattet af en særlig skatteordning (”Robien”, ”Borloo” etc.), er i princippet udelukket. Dog er ”micro-foncier”–ordningen forenelig med skattelempelserne i ordningerne ”Scellier”, ”Duflot” og ”Malraux”.

Hvis dine fradragsberettigede udgifter for året overstiger 30 % af lejeindtægterne, især fordi der er fradragsberettigede renteudgifter eller renoveringsomkostninger, er det bedre at vælge den ”faktiske ordning”, der gør det muligt at medregne alle udgifter på ejendommen. Valg af ordning gælder i tre år og træder i kraft blot ved indberetning af lejeindtægter.

Den ”faktiske” ordning

Den ”faktiske” ordning gør det muligt at trække alle udgifter fra. Med denne ordning fastsættes lejeindtægten ved at trække de betalte omkostninger fra de modtagne indtægter. Indberetningen sker på skatteblanket nr. 2044 (eller 2044 S, hvis et af lejemålene hører under særlige ordninger som ”Robien”, ”ny Borloo” eller ”overgangsordning Scellier” etc.). Hvis du har indberettet lejeindtægter i 2013, har du automatisk modtaget den blanket, der skal anvendes i år. Når nettolejeindtægten er beregnet, skal den overføres til blanket nr. 2042, linje 4BA (ved overskud) eller linje 4BB og 4BC (ved underskud).

Den ”faktiske” ordning gør det muligt udover renter på lån at fratrække alle udgifter på ejendommen, såsom løn til vagt eller administrator, et fast beløb på € 20 til mindre kontorudgifter (telefon, software …), ejendomsforsikring, ejendomsskat (men ikke renovationsafgift, der påhviler lejeren), udgifter til vedligeholdelse, reparationer og forbedring af boligen.

Til gengæld er omkostninger til bygningsarbejder, ombygning samt udbygning ikke fradragsberettiget. Ligeledes er afgifter, der påhviler lejeren, ikke fradragsberettiget, med undtagelse af dem, der ikke refunderes, når han fraflytter. For en ejerlejlighed registreres forskud på betaling af fællesudgifter i to etaper. Forskud på fællesudgifter, der er betalt i 2013, fratrækkes og forskuddet, der er trukket fra i 2012, berigtiges ved i den skattepligtige indkomst for 2013 at genindsætte den del af forskuddet på fællesudgifter, der er trukket fra sidste år, svarende til de ikke fradragsberettigede udgifter og udgifter, der påhviler lejeren.

Underskud på fast ejendom

Når modregningen mellem alle modtagne lejeindtægter og afholdte udgifter på ejendommen udviser et negativt resultat, kan den del af underskuddet, der ikke stammer fra renteudgifter, trækkes fra i den samlede indkomst indtil en grænse på € 10.700.

Man skal dog være opmærksom på, at boligen skal være lejet ud i tre år eller indtil 31. december 2016, for at fradraget for 2013 kan anvendes. Den del af underskuddet på ejendommen, der overstiger € 10.700, eller som stammer fra modregning af renteudgifter, kan trækkes fra lejeindtægterne på fast ejendom de følgende 10 år.

 

 



Nr. 156 - BESKATNING FOR MONEGASKERE...
20. april 2014

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

En person, der er skattemæssigt hjemhørende i Monaco, kan ikke beskattes af lejeværdien af den franske feriebolig...  

Et tysk ægtepar, der bor i Monaco, ejer en feriebolig Frankrig. De er i henhold til fransk skattelovs (”CGI”) artikel 164 C samt artikel 7, § 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Frankrig og Monaco af 18. maj 1963 skattepligtige af deres indkomst i Frankrig baseret på et standardbeløb, der svarer til tre gange lejeværdien.

De klager over beskatningen, idet de begrunder klagen i, at franske statsborgere i samme situation ikke beskattes på lignende måde.

Den franske forvaltningsdomstol ”Conseil d’État” giver dem ret heri. Denne forskelsbehandlinger til skade for de fri kapitalbevægelser og i strid med Rom-traktatens artikel 56 EF (nu artikel 63 TEUF). Frankrig kan ikke benytte sig af den mulighed, som traktatens artikel 57 EF (nu artikel 64 TEUF) giver, til at fastholde den restriktion, der eksisterer pr. 31. december 1993, for de frie kapitalbevægelser mellem medlemsstater og tredjelande, og som omfatter direkte investeringer, inklusive investeringer i fast ejendom (bestemmelse om fastfrysning), når pågældende investeringer i henhold til EU-Domstolen omfatter investering i fast ejendom af privat karakter. CE 26. december 2013 nr. 360488: RJF 4/14 nr. 419.

BEMÆRKNINGER: 1. Conseil d’État drager i sin afgørelse konsekvenser af EU-domstolens udvikling i retspraksis, der nu fritager investeringer i fast ejendom til privat formål uden forbindelse til en finansiel transaktion (CJUE 17-10-2013 sag 181/12: RJF 1/14 nr. 106) , hvilket er en kovending i forhold til tidligere retspraksis.

Eftersom princippet om de frie kapitalbevægelser finder anvendelse uanset nationalitet, gælder Conseil d’États afgørelse alle, der bor i Monaco, uanset hvilket land de kommer fra.

Conseil d’États begrundelse i denne dom burde medføre ensartet skat i fransk skattelovs artikel 244 bis A, der gælder for valutaudlændinges - uanset nationalitet - fortjeneste på salg af fast ejendom i Frankrig.

 


Nr. 155 - LIVSFORSIKRING - AFGIFTER...
11. april 2014

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering om Assurance Vie:
 

Livsforsikring  

Højere afgifter på udbetalinger ved død.

De beløb, kapitalindtægter eller andre værdier, som forsikringsselskabet skal betale ved forsikredes død, og som svarer til præmier indbetalt efter 13. oktober 1998, beskattes med en særlig afgift (fransk skattelov CGI’s § 990 l). Disse beløb beskattes aktuelt af den del, der overstiger 152.500 euro pr. begunstiget, med 20 % indtil 902.838 euro og med 25 % over dette beløb.

Fra 1. juli 2014, det vil sige for dødsfald, der er indtruffet efter denne dato, sænkes 25 % -tærsklen fra 902. 838 euro til 700.000 euro og satsen på 25 % hæves til 31,25 %.

Følgende tabel viser en oversigt over tærskelværdier og afgifter, der gælder fra 1. juli 2014.

Udbetalt til begunstigede (alle aftaler)

Afgift i %

Fra 0 til 152.500 €

0 %

Fra 152.501 € til 852.500 €

20 %

Over 852.500 €

31,25 %

 

Eksempel: en aftale (anden end ”vie-génération”) med en værdi på 3.000.000 euro, der tilfalder forsikredes to børn med halvdelen til hver.

Hver begunstigede modtager: 1.500.000 euro

Afgiftspligtigt beløb: 1.500.000 euro – 152.500 euro = 1.347.500 euro

Afgift pr. barn: (700.000 euro x 20 %) + (647.500 euro x 31,25 %) = 342.344 euro


Nr. 154 - FRANSK AVANCESKAT...
11.april 2014

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende:
 

Fransk avanceskat

Ændring i valutaudlændinges skattefritagelse.

Indtil videre har der været fritagelse for betaling af avanceskat, når valutaudlændinge, der er borgere i EU, Island, Norge eller Liechtenstein, sælger fast ejendom i Frankrig, på betingelse af, at sælger har haft skattedomicil i Frankrig i mindst to år på et hvilket som helst tidspunkt forud for salget, og at sælger har haft fri rådighed over aktivet siden 1. januar året før salget. (§ 150 U, II-20 i franske skattelov, CGI).

Fritagelsen er ændret på to punkter for salg efter 1. januar 2014 (§ 28 i lov 2013-1278 af 29.12.2013). Fritagelsen for at betale netto avanceskat (evt. efter fradrag for antal år, man har ejet ejendommen, og fradrag på 25 %) har fået et loft på 150.000 euro, og der kræves ikke længere fri rådighed over aktivet, hvis salget sker senest 31. december inden for fem år efter, at sælger har flyttet adresse til udlandet.

Den del af avancen, der overstiger 150.000 euro, beskattes i henhold til § 244 bis A i fransk skattelov, CGI, i henhold til sædvanlige betingelser (idet det bemærkes, at anvendelse af afgiften på 33,1/3 % er i søgelyset). I dette tilfælde skal der udfyldes en erklæring om avance for den skattepligtige del (blanket nr. 2048-IMM), og salgsaftalen skal angive arten og grundlaget for fritagelsen for den del, der ikke overstiger 150.000 euro.

Udeladelsen af betingelsen om fri rådighed over aktivet for salg, der sker inden for fem år fra adresseændring, gør det muligt at fritage udlejede boliger.  Imidlertid risikerer denne udvidelse af anvendelsesområdet for skattefritagelse at få et begrænset omfang, idet fritagelsen efter 1. januar 2006 kun gælder én bolig pr. skatteborger. For eksempel, kan en valutaudlænding, der ejer to boliger, en, der udgjorde hans faste bolig, indtil han flyttede, og en, som han udlejer, kun fritages ved det første ejendomssalg.

Hvis valutaudlændingen allerede har gjort brug af sin ret til skattefritagelse inden 1. januar 2014 ved salg af en bolig i Frankrig (som han havde fri rådighed over), kan han ikke på ny drage fordel af skattefritagelse, selvom han sælger en bolig, han ikke har fri rådighed over.




26. marts 2014 

Fransk indkomstskat

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende oversigt:

Skatteskala

Skattetrinene for progressiv indkomstskat hæves med 0,8 % for beskatning af indkomst i 2013 (§ 2,1-10 i fransk lov 2013-1278 af 29.12.2013).

Nedenstående skala gælder for indkomståret 2013 for familiekvotient med delingstal 1, inden anvendelse af loftet for familiekvotientens virkninger.

Fraktion af skattepligtig indkomst (fordelingstal 1)

Sats

Mindre eller lig med € 6.011

0 %

Fra € 6.012 til € 11.991

5,5 %

Fra € 11.992 til € 26.631

14 %

Fra € 26.632 til € 71.397

30 %

Fra 71.398 til € 151.200

41 %

Over € 151.200

45 %

 


Nr. 152 -. SKÆRPELSE VED SKATTESVIG...

10. marts 2014

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering: 

Skærpelse af retsforfølgning ved skattesvig  

Skattesvig straffes generelt med en bøde på 500.000 euro og fængsel i fem år. I visse tilfælde skærpes straffen, især ved falske regninger.

Listen over de skærpede forhold er udvidet. For lovovertrædelser, der er begået efter 8. december 2013 skærpes straffen ved:

-        Organiseret svig

-        Anvendelse af konti eller kontrakter, der er
tegnet hos udenlandske organismer

-        Optræden under en andens navn eller under
udenlandske organismers navn

-        Anvendelse af falske dokumenter

-        Fiktivt skattedomicil i udlandet

-        Fiktivt aktiv eller optræden for en fiktiv instans

Strafferammen er en bøde på 2.000.000 Euro og syv års fængsel.

Den fængselsstraf, som gerningsmanden eller den medskyldige ifalder ved skattesvig, halveres, hvis han ved at underrette myndighederne, giver mulighed for at identificere øvrige gerningsmænd eller medskyldige (bødens størrelse reduceres ikke).

Forældelsesfristen for forseelsen er hævet fra tre til seks år. Den nye frist gælder alle igangværende forhold.

Forlængelse af forældelsesfristen ved retslig inkasso for visse valutaudlændinge

Forældelsesfristen for retslig inkasso er hævet fra fire til seks år for skattepligtige personer bosat i ikke- EU-lande, med hvilke Frankrig ikke har nogen aftale, der svarer til den, der foreligger med de øvrige EU-lande, med hensyn til gensidig assistance ved retslig inkasso inden for EU.

Fristen på seks år gælder for inddrivelse af skat efter 8. december 2013 samt for inddrivelse inden denne dato, hvor forældelsesfristen på fire år endnu ikke er nået.  



.


26. januar 2014

I advokat Ann-Sofie Kold Christensen netop udsendte nyhedsbrev er også følgende informationer:

Selvangivelse for SCI-selskaber (blanket 2072-S)

Fristen for indsendelse af selvangivelsen for 2013 (blanket 2072-S) for franske SCI-selskaber er den 5. maj 2014. Blanketten kan findes 2-3 uger før fristen på det franske skattevæsens hjemmeside www.impots.gouv.fr Ønsker De hjælp til udfyldelse og indsendelse af blanketten bistår jeg gerne.

 

Fritagelse for fransk 3 % skat (blanket 2746)

Hvis man ejer en ejendom i Frankrig via et ikke-fransk selskab, fx et dansk K/S, ApS eller A/S, så skal man hvert år indsende fritagelsesblanket nr. 2746 til de franske skattemyndigheder – ellers skal man betale en årlig fransk skat på 3 % af ejendommens værdi. På blanketten oplyser man bl.a. ejendommens handelsværdi pr. 1. januar samt navn og adresse på de personer, der er kommanditister/anpartshavere/aktionærer i det danske selskab.

Fristen for indsendelse af blanketten er den 15. maj hvert år. Indsender man ikke blanketten, kan man blive pålagt at betale skatten, selvom man ville have været fritaget, hvis man havde indsendt blanketten. Bemærk, at når man ejer fast ejendom i Frankrig via et fransk SCI-selskab, som udelukkende har fysiske personer som andelshavere, og der hvert år indsendes en SCI-selvangivelse (blanket 2072-S) og man heri oplyser navn og adresse på andelshaverne, behøver man ikke at indsendte blanket 2746 vedr. 3 % skat. Men er en af andelshaverne i SCI’et fx et dansk selskab, så skal blanketten indsendes for dette danske selskab.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på denne adresse:

akc@akc.dk





11. januar 2014

Skatteændringer for de franske virksomheder i 2014

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende:   

 

De franske virksomheder kommer til at nyde godt af en skattelettelse på ca. 11 milliarder i 2014 takket være en skattegodtgørelse, der skal være med til at fremme konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Til gengæld hæves selskabsskatten kraftigt.

 

Tillægsbidraget på selskabsskatten mere end fordobles

 

Det var et af regeringens største kovendinger. Efter at have annonceret indførelsen af betaling af bidrag på bruttodriftsoverskud valgte regeringen i stedet at lade tillægsbidraget på selskabsskatten stige fra 5% til 10,7%. Denne ekstra skat kommer kun til at vedrøre virksomheder med en omsætning på mere end 250 millioner. Dette tiltag medfører en statsindtægt på nærved 2,5 milliarder euros.  Sideløbende hermed vil de franske virksomheder blive pålagt en lang række ydeligere skatter i det nye år. Den franske selskabsskat, der indtil nu har ligget på 36,1%, hvilket er Europarekord, kommer nu op på 40% for visse virksomheders vedkommende.

 

Skatten på 75% skal betales af virksomhederne

 

Denne skat blev i første ombæring censureret i 2012 af Det Franske Forfatningsråd. Men nu er den blevet indført igen. Den opkræves på indtægter på over 1 million euros. Det er ikke de franske husholdninger, der er i denne situation, der kommer til at betale denne skat, men arbejdsgiverne. Skatten betales over en periode på 2 år (af indtægterne i 2013 og 2014). Det særlige solidaritetsbidrag på høje indkomster på 50%, hvortil skal føjes de eksisterende sociale afgifter på 15,5% for at komme op på de symbolske 75%, bliver pålagt samtlige bruttoindtægter, som lønmodtagere og virksomhedsledere er modtagere af. Loftet bliver sat til 5% af omsætningen. Denne skat kommer til at vedrøre 470 virksomheder og 1.000 virksomhedsledere.

 

Denne skat medfører en statsindtægt på 260 millioner det første år og 160 millioner det andet år.

 

 

 

 

 

 


11. januar 2014

Hvad bringer 2014 for de franske husholdninger på skattefronten?

 
Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget denne information:

 

 

For de franske skatteborgere bliver der ingen pause på skatteområdet i det nye år. Nedenfor gennemgåes de vigtigste tiltag, der kommer til at ramme de franske husholdninger i 2014.

 

Momsstigning

 

Momsstigningen, der blev vedtaget i slutningen af 2012, men som blev kraftigt bestridt, træder i kraft 1. januar 2014. Den normale sats på 19,6% stiger til 20%. Mellemsatsen (på restauranter, hoteller og transport) bliver hævet fra 7% til 10%. Den lave sats på 5,5% (på fødevarer) fastholdes og bliver således ikke sænket til 5%. Disse momsstigninger medfører en yderligere indtægt på ca. 6 milliarder til statskassen.

 

Formueskat på nye indtægtskilder

 

Socialisterne har valgt at lade livsforsikringsaftaler (renter, udbytte, merværdi) indgå i formuebeskatningsgrundlaget. Der skal således fra nu også betales formueskat af indtægter fra lisvforsikringsaftaler.

 

Indeksering af indkomstskatten

 

Efter to års fastfrysning af indkomstskatten har den franske regering nu besluttet at valorisere skattenedsættelsen på 5%, hvilket gør, at den stiger fra 480 til 508 Euros. Sideløbende hermed har regeringen besluttet at hæve skattegrænserne i forhold til inflationen i 2013. Disse to foranstaltninger kommer til at koste den franske stat 900 millioner. Tanken bag er at øge husholdningernes købekraft.

 

Loftet for familiekvotienten sænkes

 

I sine bestræbelser på at rette op på den franske sygekasses underskud har regeringen sænket loftet for familiekvotienten for andet år i træk. Loftet sænkes fra 2.000 til 1.500 Euros. Dette tiltag kommer til at røre 13% af de franske familier. Tiltaget medfører yderligere indtægt til statskassen på lidt over en milliard euros.

 

Slut med fritagelse for skat på supplerende sygesikringer

 

Den del af de supplerende sygesikringer, der betales af arbejdsgiverne, har indtil nu været fritaget for skat. Det vil den ikke længere være. Dette tiltag betyder en indtægt på nærved 1 milliard euros.

 

Kapitalgevinst ved salg af værdipapirer

 

Her drejer det sig om at tilskynde langfristede investeringer og risikotagning ved at generalisere den progressive beskatning på privatpersoners kapitalgevinster ved salg af værdipapirer. Der er således blevet indført et skattefradrag på 50% efter 1 års besiddelse af et værdipapir. Dette fradrag kommer op på 65% efter 8 års besiddelse. Hvis man investerer i aktier i nye Små- og Mellemstore Virksomheder, nyder man godt af et skattefradrag på 50% efter blot et års ejerskab. Skattefradraget kommer op på 65% efter 4 år og 85% efter 8 år.

 

 

 

Moms på 5,5% på energiforbedrende arbejder

 

Regeringen har besluttet at pålægge en moms på 5,5%, det vil sige den lave sats, på energiforbedrende arbejder i mere end to år gamle ejendomme. Denne momssats finder også anvendelse på de arbejder, der nødvendigvis må udføres i forbindelse hermed, såsom flytning af radiatorer, fjernelse af gammelt gulv mv. For så vidt angår andre renovationsarbejder, bliver momsen herpå ikke hævet til 10%, såfremt der foreligger et underskrevet tilbud, og såfremt der er betalt forskud på minimum 30% inden 31. december. Sidste betingelse er, at arbejdet skal være færdiggjort senest 1. marts 2014.

 

Skattenedsættelse i forbindelse med skoleudgifter reddet

 

Det er lykkedes socialisterne at bibeholde skattenedsættelsen i forbindelse med visse af de franske familiers skoleudgifter. Franskmændene kan således fortsat trække 61 euros fra i skat pr. barn fra 6. til og med 10. klasse. For en gymnasieelev kan man trække 153 euros fra i skat, og for en studerende lyder skattelettelsen på183 euros. Dette tiltag vil bidrage med 440 millioner til finansieringen af familiereformen.

 

 

 

 

 

 


Nr. 148 - ASSURANCE VIE...
3. januar 2014

ASSURANCE VIE / LIVSFORSIKRING...

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering om den franske Assurance Vie:

Garanti i tilfælde af konkurs

I tilfælde af at forsikringsselskabet går konkurs dækkes investeringen i livsforsikring af en garantifond med € 70.000 pr. person og pr. forsikringsselskab, uanset aftale. Hvis der for en aftale er flere forsikringstagere, gælder garantien hver enkelt forsikringstager.

Ministerielt svar nr. 33936, JOAN (fransk nationalforsamlings tidende (Journal officiel de l’Assemblée Nationale)) 22. oktober 2013

Et ægtepar, der tegner en fælles livsforsikring, har derfor et garantiloft på det dobbelte, altså € 140.000.

 

Ændring i bestemmelse om begunstigede

En privatperson tegner en livsforsikring, hvori han begunstiger sine tre døtre. Da han dør i 2006 udbetaler forsikringsselskabet, der havde modtaget et brev af 25. marts 2006 med ændring i bestemmelsen om begunstigede, kun kapitalforsikringen til to af de tre døtre.

De to søstre blev pålagt at betale 1/3 af den tegnede kapital til deres søster.

Retten fandt, at ændringen i bestemmelsen om begunstigede ikke var klar og utvetydig.

 

Kassationsretten, 1. civile afdeling, 25. september 2013.

På den ene side var tillægget til aftalen skrevet af en af de to arvinger. På den anden side havde forsikringstager skrevet under på hospice.




15. februar 2014

INDBERETNING AF KONTI I UDLANDET...

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

I medfør af et fransk ministerielt circulære af 21. juni 2013 bliver skatteborgerne pålagt lavere bøder end førhen, hvis de spontant inden den 31. maj indberetter indeståender i udlandet, der ikke tidligere er blevet opgivet til skattevæsenet.

 

Efter denne frist forhøjes bøderne.

 

Nedenfor angives de tillæg og bøder, som idømmes af skattemyndighederne i forskellige situationer:

 

-    ekstra skat på indkomst, hvis bankkontoen i udlandet har affødt indtægter;

-    i givet fald pligt om indsendelse af formueskatselvangivelser for årene 2007 til 2013.

-    morarenter på ekstraskatten og formueskatten beregnet ud fra en sats på 4,80% pr. år.

-    tillæg for overlagt undladen af indlevering af formueskatselvangivelse: 15% eller 30% (i tilfælde af erhvervsaktiv bedrager) i stedet for de normale 40%.

-    bøder i den ikke forældede periode i forhold til fejlretningsfristen, der anvendes på udenlandske bankkonti, der ikke er opgivet til skattevæsenet, nemlig:

 

  • For år 2006 og 2007 : 750 Euros pr. år
  • For år 2008 og 2009 : 10.000 Euros pr. år
  • For år 2010 og 2011 : 1.500 Euros pr. år
  • For år 2012 og 2013: 1.500 Euros pr. år, hvis kontoens kreditsaldo er lavere end 50.000 Euros pr. 31. december i det pågældende år eller 1,5% eller 3% (erhversaktiv bedrager) af kreditsaldoen, hvis den er over eller lig med 50.000 Euros.

 

Regulariseringen af denne konto i udlandet sker på følgende måde:

 

-    rektificerende selvangivelser vedr. indkomst samt konto i udlandet for år 2006 til 2013.

-    formueskatselvangivelser (i påkommende tilfælde)

-    fremsendelse af nævnte selvangivelser ledsaget af det i medfør af formueskatten skyldte beløb til Service de Traitement des Déclarations Rectificatives (Afdeling for rektificerende selvangivelser) i Paris.

 

Ekstra skat på indkomst, tillæg samt bøder beregnes og inddrives herefter af ovennævnte skatteinstans. Det bemærkes, at morarenterne holder op med at løbe i det øjeblik instansen har modtaget al fornødent materiale.

 

For at nyde godt af ovennævnte lavere tillæg og bøder i forbindelse med sen indberetning af din konto i udlandet er det vigtigt at undersøge, om du er underlagt formueskat fra år 2007 af. Det præciseres her, at skattegrænsen fra 2007 til 2011 var på mellem 760.000 og 800.000 Euros.

 

Det, man konkret skal gøre, er, at fremsende en oversigt over ens formue i form af fast ejendom og løsøre pr. 1. januar for år 2007 til 2013. De ønskede oplysninger er følgende:

 

-    Beskrivelse og værdiansættelse af faste ejendomme,

-    Saldi pr. 31.12.2006 til 2012 samt bankkontooplysninger (franske og danske), finansielle investeringsaktiver, livsforsikringsaftaler,

-    Beskrivelse af køretøj(er), købsår og –pris,

-    Ejendomsskatter og boligskatter for år 2006 til 2013,

-    I givet fald regnskaber pr. 31.12.2009 til 2012 for selskaber, du har kapitalandele i, oplysninger om aktiebeholdning, evt. oplysning om stilling/funktion, saldi på kontokuranter,

-    Amortiseringsplaner over banklån,

-    Dokumentation på forfalden, ikke-bestridt, gæld pr. 1. januar 2012 (diverse gældsposter).

 


.


Nr. 146 - Udenlandsk kildeskat...
4. november 2013

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

Udenlandsk kildeskat:

Fremskridt inden for retspraksis
 

Franske administrative domstole har modtaget en del klager over diskrimination af franske underskudsgivende selskaber, der har en indkomst fra udlandet i form af vederlag i almindelig forstand.

Når disse vederlag er omfattet af bilaterale beskatningsaftaler, som Frankrig har tiltrådt, udgør den kildeskat, som den udenlandske stat har trukket (i henhold til de sædvanlige bestemmelser), en skattemæssig kredit for det franske selskab. Den skattemæssige kredit modregnes i selskabsskatten, der betales af de vederlag, der er pålagt kildeskat og dobbelt beskatning i udlandet og i Frankrig, hvorved dobbeltbeskatning undgås.

Men i henhold til nuværende franske regler kan en aftalemæssig skattekredit ikke overføres og ikke udnyttes, hvis selskabet ikke kan trække den fra i samme regnskabsår, som kildeskatten betales.

Deraf følger at fransk lovgivning simpelthen diskriminerer indtægtsgivende og underskudsgivende selskaber, idet sidstnævnte berøves den beskyttelse mod dobbeltbeskatning, som de bilaterale beskatningsaftaler søger at råde bod på.

En gennemgang af de hovedaftaler, som Frankrig har underskrevet, gør det muligt at konstatere, at flere tidligere bilaterale beskatningsaftaler ikke udtrykkeligt udelukker aftalemæssigt fradrag for den kildeskat, der betales af vederlag.

Nedenfor ses en liste over nogle af disse aftaler:

Aftale

Dato

§ om vederlag

§ om betingelser, der hindrer dobbeltbeskatning

 

Brasilien

10. september 1971

12

22-2.c

Indonesien

14. september 1979

12

24-2.b

Filippinerne

9. januar 1976

12

23-2.b

Polen

20. juni 1975

12

23-2.b

Portugal

14. januar 1971

13

24-1.e

Thailand

27. december 1974

12

23-1.b

Tyrkiet

18. februar 1987

12

23-2.a

Libanon

24. juli 1962

17

26-3

 


Nr. 145 - BESKATNING AF ASSURANCE VIE...

BESKATNING AF DEN FRANSKE ASSURANCE VIE...

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering om beskatning den franske Assurance Vie (kapitalpension): 

 

Beskatning af kapital ved død (andre begunstigede end ægtefælle, partner med samlivskontrakt (PACS), søskende i visse tilfælde)

 

 

 

Livsforsikring tegnet før 20. november 1991

 

Livsforsikring tegnet efter 20. november 1991

 

 

Uafhængig af forsikredes alder ved indbetaling af præmier

 

Forsikrede er under 70 år ved indbetaling af præmier

 

Forsikrede er over 70 år ved indbetaling af præmier

Præmier indbetalt frem til 12. oktober 1998

 

 

Ingen beskatning

 

Ingen beskatning

 

Boafgift på den del af præmien, der overstiger EUR 30.500

 

Præmier indbetalt efter 13. oktober 1998

 

20% afgift på udbetalte beløb, der overstiger EUR 152.500 (25% på den del, der overstiger EUR 902.838 pr. begunstiget)


Nr. 144 - NYE SKATTEREGLER VEDR. FAST EJENDOM...

Nye skatteregler vedrørende fast ejendom:  du bør sælge nu!

  De nye franske regler om avanceskat finder anvendelse på salg af fast ejendom med undtagelse af byggegrunde, for hvilke de nuværende beskatningsregler stadig gælder. P.t. skal man have ejet en byggegrund i mindst 30 år for helt og holdent at undgå avanceskat, hvilket gælder frem til 31. december 2013. Efter 1. januar 2014 er der ikke længere fradrag på avanceskat ved salg af byggegrunde.

Ifølge regeringen vil de nye regler tilskynde ejere af byggegrunde til at sælge frem for at beholde dem for at opnå den aktuelle skattelempelse.

Fra den 1. september 2013 vil der for al anden fast ejendom være fuld skattefritagelse ved salg, når man har ejet ejendommen i 22 år, mod tidligere 30 år. Fritagelsen vedrører dog kun den del af skatten, der er indkomstskat på avance, og ikke de sociale afgifter! Den samlede avanceskat, der p.t. er på 34,5% består af:

·         19% i indkomstskat

·         15,5% i sociale afgifter (CSG, CRDS og sociale bidrag).

Efter 22 år betales der ikke længere 19% i indkomstskat ved salg af fast ejendom, men der skal dog stadig betales sociale afgifter. Det er først efter 30 år, at man kan sælge sin faste ejendom helt uden avanceskat.

De første fem år, man ejer ejendommen, er der ingen fradrag, som det også tidligere var tilfældet.

Men fra 1. september 2013 er fradragsprocenten, når man har ejet ejendommen i seks år, tredoblet (med undtagelse af byggegrunde). Beregningen er som følger: Efter det 6. år stiger fradraget fra 2% til 6% og forbliver konstant i 16 år, hvilket giver et samlet fradrag på 96%, når man har ejet ejendommen i 21 år.

Med et fradrag på 4% for det 22. år kommer man op på et fradrag på 100% efter 22 års ejerskab.

Der er et ekstraordinært fradrag på det skattepligtige provenu på boliger, der sælges mellem den 1. september 2013 og den 31. august 2014. Det beregnes afhængig af hvor mange år, man har ejet boligen, og gælder både indkomstskat og sociale afgifter. For provenuet, der er skattepligtigt efter de nye regler, gælder der således et fradrag på 25%.

Denne nye beskatningsordning er således meget gunstig for personer, der sælger deres fritidsbolig.

Eksempel:

En enlig eller et gift par med formuefællesskab køber den 1. februar 2003 en fritidsejendom i Frankrig for EUR 190.000. De sælger den igen den 3. september 2013 for EUR 420.000.

Da ejendommen sælges efter 10 år, foretages beregningen på følgende måde:

-         Købspris på EUR 190.000 hvortil kommer EUR 14.250 i notarudgifter (7,5% af købsprisen, hvis ikke andet er opgivet) og EUR 28.500 til renovering (15% af købsprisen, hvis ikke andet er opgivet), i alt 232.750 EUR

-         Den skattepligtige avance er altså EUR 420.000 – EUR 232.750 = EUR 187.250

 

Perioden frem til den 1. september 2013:

 

Avanceskat

 

 

Sociale afgifter

 

Fradrag afhængig af hvor længe man har ejet ejendommen er på 2% mellem det 6. og det 13. år, nemlig 10% (5 x 2%)

 

Altså 187.250 – 10% = EUR 168.525

Reduktion EUR 18.725

 

 

 

Fradrag afhængig af hvor længe man har ejet ejendommen er på 2% mellem det 6. og det 13. år, nemlig 10% (5 x 2%)

 

Altså 187.250 – 10% = EUR 168.525

Reduktion EUR 18.725

 

Skyldig skat

 

EUR 168.525 x 19% = EUR 32.020

 

Skyldig skat

 

EUR 168.525 x 15,5% = EUR 26.121

I alt EUR 58.141

 

Hvortil kommer en yderligere skat, når man sælger en fast ejendom med en avance, der er større end EUR 50.000, på EUR 6.741, altså i alt en skat på EUR 64.882

 

 

Overgangsperioden fra den 1. september 2013 til den 31. august 2014:

 

Avanceskat

 

 

Sociale afgifter

 

Fradrag afhængig af hvor længe man har ejet ejendommen er på 30%

 

Altså 187.250 – 30% = EUR 131.075

 

Reduktion EUR 56.175

 

 

Fradrag afhængig af hvor længe man har ejet ejendommen er 8,25%

 

Altså 187.250 – 8.25% = EUR 171.802

 

Reduktion EUR 15.448

 

Ekstraordinært fradrag på 25%:

 

EUR 131.075 – 25% = EUR 98.306

 

Reduktion EUR 32.769

 

Ekstraordinært fradrag på 25%:

 

EUR 171.802 – 25% = EUR 128.851

 

Reduktion EUR 42.950

 

Skyldig skat

 

EUR 98.306 x 19% = EUR 18.678

 

Skyldig skat

 

EUR 128.851 x 15,5% = EUR 19.972

I alt EUR 38.650

 

Hvortil kommer en yderligere skat, når man sælger en fast ejendom med en avance, der er større end EUR 50.000, på EUR 1.966, altså i alt en skat på EUR 40.616.

 

 

Perioden efter 1. september 2014:

 

Avanceskat

 

 

Sociale afgifter

 

Fradrag afhængig af hvor længe man har ejet ejendommen er på 36%

 

Altså 187.250 – 36% = EUR 119.840

Reduktion EUR 67.410

 

 

 

Fradrag afhængig af hvor længe man har ejet ejendommen er 9,9%

 

Altså 187.250 – 9,9% = EUR 168.712

Reduktion EUR 18.538

 

Skyldig skat

 

EUR 119.840 x 19% = EUR 22.770

 

Skyldig skat

 

EUR 168.712 x 15,5% = EUR 26.150

I alt EUR 52.515

 

Hvortil kommer en yderligere skat, når man sælger en fast ejendom med en avance, der er større end EUR 50.000, på EUR 3.595, altså i alt en skat på EUR 52.515

 

Dette giver en skattemæssig merudgift på i alt 13.865 € efter 1. september 2014.




.


Nr. 143 - NEDSLAG I SKAT VED EJENDOMSSALG...

Nedslag i skat ved ejendomssalg

Fra advokat Max Ulrich Klinker i Nice har vi modtaget følgende orientering:

 

Regeringen i Paris har bestemt en midlertidig skattelettelse for provenu ved salg af fritidsboliger i Frankrig. Foreløbig for perioden 1. september 2013 og eet år frem. Hovedtrækkene er et gradvis nedslag af kapitalvindingsskat (la plus value) således, at der tilstedes fuld skattefrihed efter 22 års ejerskab i stedet for nuværende 30 år. Gradvis nedsættelse af sociale afgifter (charges sociales) er dog uændret, dvs. 30 år.

 

Ændringen er en lettelse i forhold til den markante skattestigning på området, der fandt sted i august 2012. Den gang øgede regeringen kapitalvindingsskat til 19% på fortjeneste og introducerede sociale afgifter på 15,5% på fortjeneste for også sælgere, der ikke er bosat i Frankrig. Først efter 30 års ejerskab skulle der ikke beregnes skat.

 

Som hidtil begynder gradvis nedslag fra det 6. ejerår. Der er ingen nedsættelse i afgifterne i de fem første ejerår.

 

Salg af fransk primærbolig er fortsat fritaget for beskatning

 

 

Nedslag i skat ved ejendomssalg fra 1. september 2013:

 

 

 

Antal år som ferieboligen har været i ejerskab inden salg

 

 

Nedslag i kapital-vindings-skat (la plus value)

 

Nedslag i sociale afgifter (charges sociales)

0 til 5

0%

0%

6

6%

1,65%

7

12%

3,30%

8

18%

4,95%

9

24%

6,60%

10

30%

8,25%

11

36%

9,90%

12

42%

11,55%

13

48%

13,20%

14

54%

14,85%

15

60%

16,50%

16

66%

18,15%

17

72%

19,80%

18

78%

21,45%

19

84%

23,10%

20

90%

24,75%

21

96%

26,40%

22

100%

28%

23

37%

24

46%

25

55%

26

64%

27

73%

28

82%

29

91%

30

100%

   

Max Ulrich Klinker

Avocat / Advokat

 

www.maxus-nice.fr

 


Nr. 142 - avanceskat på fast ejendom...
1. juli 2013

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende indlæg:

Avanceskat på fast ejendom: forhøjet beskatning af schweiziske anpartshavere i et fransk SCI-selskab er blevet dømt diskriminerende

Avanceskat på fast ejendom pålagt udenlandske anpartshavere af et fransk interessentskab er underlagt beskatning i henhold til fransk skattelovs artikel 244 bis A, hvor skattesatsen afhænger af, hvor anpartshaveren har sin faste bopæl: 19 %, hvis han er skatteborger inden for det europæiske økonomiske samarbejdsområde, EØS-landene, og ellers 33,1/3 %, hvortil der i begge tilfælde kommer sociale afgifter for anpartshavere, der er fysiske personer (15,5 %) og eventuelt en ekstra skat på den avance(skat), der overstiger 50 000 € (indtil 6 %). Den samlede procentsats kan således nå op på 54,83 %.

Er denne forskelsbehandling afhængig af, hvor anpartshaveren bor, er den berettiget efter EU-lov?

Dette var spørgsmålet, der blev stillet den administrative appelret i Lyon, som sagen blev forelagt for.

Et SCI-selskab, hvis eneste anpartshavere er et ægtepar, der har fast bopæl i Schweiz – der ikke er medlem af EØS – sælger en ejendom i Frankrig. Den opnåede avance blev beskattet med 33,1/3 %. Da ægtefællerne mente, at den gældende sats var den nedsatte sats, beder ægtefællerne og SCI-selskabet om en tilbagebetaling af differencen. Skat afviser deres krav, hvilket godkendes af den administrative domstol i Lyon (afgørelse af 23. november 2011: RJF 6/12 NO 606).

Den administrative appeldomstol i Lyon annullerer afgørelsen, idet den mener, at beskatningsforskellen er til skade for det europæiske princip om kapitalens fri bevægelighed, eftersom et fransk SCI-selskab med anpartshavere, der bor uden for EØS-landene befinder sig i en situation, der er objektivt sammenlignelig med et fransk SCI-selskab med anpartshavere, der bor inden for EØS-landene. Retten tilføjer, at behandlingsforskellen ikke kan begrundes med hensyn til almenvellet.

Det bemærkes, at denne afgørelse ikke er endelig, idet der er indgivet kassationsanke.

Mens man afventer Statsrådets stillingtagen, anbefales det at råde notarer og banker, der indgiver selvangivelse for anpartshavere med fast bopæl uden for EØS-landene at fortsætte med at anvende satsen på 33,1/3 % , idet de informeres om, at man afventer Appelrettens afgørelse.

 

 

 


10. juli 2013

Fra advokat Ann-Sofie Kold Christensen har vi modtaget denne information:

 

Ændret DBO mellem Danmark og Luxembourg pr. 9. juli 2013

 

Den 9. juli 2013 underskrev Luxembourg og Danmark en protokol, der ændrer art. 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de to lande.  

 

Som konsekvens heraf kan man nu ikke længere som dansk skatteborger flytte til Luxembourg og nøjes med at betale skat i Luxembourg, når man får udbetalt den danske pension, som man har fået fradrag for ved indbetaling til i Danmark.

 

Af protokollen fremgår det, at man skal være bosiddende i Luxembourg på tidspunktet for ændring af art. 18 – dvs . den 9. juli 2013 – og på denne dag allerede modtage pensioner, som kun beskattes i Luxembourg efter stk. 1 i art. 18 i DBO’en.

 

Efter den tidligere art. 18 var det bopælslandet, der havde beskatningsretten til de private pensioner. Derfor kunne man før opnå en skattemæssig fordel ved at flytte til Luxembourg og få sin pension udbetalt dér – ligesom man kunne ved at flytte til Frankrig inden DBO’en mellem Danmark og Frankrig blev opsagt.

 

På trods af at ændringen af DBO’en først træder i kraft, når den sidste af de to lande overfor det andet land har  bekræftet, at de forfatningsmæssige betingelser for protokollens ikrafttrædelse er opfyldt, så vil skæringsdagen være den 9. juli 2013. Man kan således ikke efter denne dato flytte til Luxembourg  og være omfattet af de gamle regler.

 

Hvis De vil vide mere, kan De læse den gamle DBO her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=131241.

 

Den nye protokol af 9. juli 2013 kan De finde her: http://www.skm.dk/skatteomraadet/love/kommendedboer/luxembourg.html

   

Med venlig hilsen

 

Ann-Sofie Kold Christensen

Advokat

Avocat-conseil auprès de l’Ambassade de France au Danemark

 

OBS: Jeg holder sommerferie fra fredag den 19. juli til mandag den 12. august 2013 og vil kun have begrænset adgang til mail og telefon i den periode.

 


Nr. 139 - SKATTEDOM GØR SVENSKERE I FRANKRIG SKATTEFRIE...
24. marts 2013

Fra en af vore læsere - Per Ytting - har vi modtaget denne artikel, som uden tvivl kan have interesse for mange af vore læsere.

LES DANOIS har bedt en af vore "tilknyttede" advokater kommentere artiklen, og vi vender tilbage herom:

Skattedom ger svenskar bosatta i  Frankrike skattefrihet.

 

En färsk fransk skattedom öppnar för skattefria pensionsuttag för svenskar som flyttar ut. Skattefriheten gäller pensionsförsäkringar som inte tas ut som en livsvarig pension.

 

Det är den franska appellationsdomstolen i Marseille som i förra veckan meddelade att en svensk pensionsförsäkring inte får beskattas i Frankrike om den är temporär, vilket innebär uttag under ett visst antal år. En sådan inkomst är inte skattepliktig enligt artikel 79 i den franska inkomstskattelagen. "I Frankrike är det livsvariga utbetalningar som är det förhärskande, utbetalningar under till exempel fem år som är vanligt i Sverige är helt främmande där", säger Göran Andersson, skatteexpert på Sparsam Skatt. "Mycket glädjande" "Domen är mycket glädjande för svenskar som är bosatta i Frankrike, det är många champagnekorkar som flyger i luften nu. Vi hade snarare trott att domstolen skulle gå på det negativa resultat som förvaltningsdomstolen i Nice kom fram till 2009", säger han.

 

Det svenska dubbelbeskattningsavtalet från i början av 1990-talet säger att Sverige enbart får beskatta tjänstepensioner från offentlig sektor när det gäller svenskar bosatta i Frankrike. Övriga inkomster, som allmän pension, privat pensionssparande och tjänstepension från privat sektor, beskattas av franska myndigheter. När nu den franska domstolen säger att utbetalningar från privat svensk pensionsförsäkring i vissa fall är skattefri kan följaktligen inte Sverige i stället beskatta utbetalningarna. Trots att försäkringstagaren en gång i tiden har gjort avdrag på inkomstskatten för inbetalda premier.

 

"Domstolen befinner sig på en mellannivå, men det finns inget som tyder på att domen ska överklagas till högsta domstolen. Svenskar är sannolikt en för liten och obetydlig grupp i Frankrike för att det ska göra skillnad", säger Göran Andersson.

 

De senaste sju åren har runt 1 000 personer årligen utvandrat från Sverige till Frankrike. Sparsam Skatt uppskattar att cirka 50 000 svenskar idag äger ett boende i Frankrike. "Tvärtom vad många tror efter debatten om höga franska marginalskatter är skatten för normalinkomsttagare betydligt lägre i Frankrike jämfört med Sverige. Uppskattningsvis betalar man hälften av inkomstskatten, även om den högsta marginalskatten kan uppgå till 50 procent", säger Göran. Andersson och ger ett räkneexempel.

Ett par med en gemensam årlig pension på 744 000 kronor skulle i Sverige betala cirka 240 000 kronor i årlig skatt. Vid bosättning i Frankrike blir den årliga skatten bara 118 000 kronor. Andra fördelar är fri fransk sjukvård och möjligheter att kunna skjuta upp reavinstskatten vid försäljning av en bostad i Sverige. "En speciell form av sambeskattning innebär fördelar, liksom generösa avdrag", säger Göran Andersson.

hans.bolander@di.se

08-573 651 19




.


Nr. 138 - UNDGÅ BESKATNING AF BYGGEGRUNDE...
14. juni 2013

Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende artikel:

Fiduser for at undgå den nye skat på kapitalgevinst af byggegrunde

Regeringen har meddelt, at det fra 1. januar 2014 ikke længere er muligt at få skattefradrag på kapitalgevinster ved salg af byggegrunde (præsidentens tale den 21. marts 2013). Denne reform forventes at indgå i finansloven for 2014.


Indtil denne dato undgår privatpersoner, som sælger en byggegrund, som har været i deres besiddelse i mindst 30 år, at betale skat af kapitalgevinsten. Hvis man har ejet grunden i for eksempel 25 år, nedsættes kapitalgevinsten med 60 %. I det tilfælde pålægges der skat på 34,5 % (19 % + 15,5 % i sociale afgifter) på den skattepligtige andel svarende til 40 % af kapitalgevinsten. Skatten udgør således 13,8 % af kapitalgevinsten.


Regeringens formål med at ændre reglerne er at få ejerne til at sælge meget hurtigt. Men ikke alle vil kunne finde en køber inden årets afslutning, og andre ønsker ikke at sælge.

Tre fiduser

I det tilfælde findes der et par fiduser for ikke at undgå beskatning af kapitalgevinsten ved salg af byggegrunde.


Hvis man har børn, som kan arve, er det lejligheden til at give dem grunden i gave. Til gengæld for afgiften i forbindelse med modtagelsen af gaven bliver børnene ejere af en ejendom, hvis fremtidige kapitalgevinst bestemmes ud fra dens værdi på overtagelsesdagen. I tilfælde af salg inden for f.eks. to, fem eller ti år bliver referencebeløbet til udregning af kapitalgevinsten den værdi, som grunden havde ved overdragelsen i 2013 og ikke den oprindelige salgspris.


En anden løsning er at ”sælge” grunden til sig selv ved at overføre den til et civilt selskab, som ikke betaler selskabsskat.

Denne transaktion gør det muligt at benytte sig af skattefradraget og således undgå at betale skat, hvis man har ejet grunden i mindst 30 år. Selskabet bliver så indehaver af en grund ”fri” for sin aktuelle kapitalgevinst.


Såfremt grunden allerede tilhører et civilt selskab, kan man enten opløse selskabet eller tildele sine medindehavere grunden i fællesskab.





25. MAJ 2013

    Håndværkerfradrag til sommerhusejere(Skat og moms)

    22-05-2013 06:00

    Af Jesper Larsen, jmu@bdo.dk

    Skatteministeren har fremlagt et udkast til det lovforslag, der genindfører håndværkerfradraget. Ordningen udvides samtidig til også at omfatte sommerhuse. Dog kun sommerhuse, der helt eller delvist bruges privat.

    Forliget omkring den såkaldte vækstplan rummer en aftale om at forlænge ordningen med fradrag for udgifter til håndværkerbistand og til hjælp i hjemmet frem til udgangen af 2014, men således at ordningen udvides til også at omfatte sommerhuse.

    Skatteministeren har nu fremlagt et udkast til det lovforslag, hvormed aftalen skal gennemføres i praksis. For sommerhuse lægges der op til, at reglerne skal have følgende indhold:

    • Ordningen kommer for sommerhuse til at gælde for arbejder, der udføres i perioden 22. april 2013 til 31. december 2014. Det er uden betydning, om arbejdet er bestilt inden den 22. april, hvis blot det er udført efter denne dato. Det er kun udgifter til arbejdsløn, som kan fratrækkes.
    • Muligheden for fradrag gælder også for sommerhuse i udlandet. Dog kun for dem, hvoraf der betales ejendomsværdiskat til Danmark. Det betyder eksempelvis, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter vedrørende en fritidsbolig i Frankrig, hvis denne er købt før den 29. november 2007.
    • Også fleksboliger, det vil sige helårsboliger, som ejeren midlertidigt har fået lov til at anvende som fritidsbolig, er omfattet.
    • Hvis sommerhuset i årets løb har været delvist udlejet, kan der opnås fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse af selve sommerhuset, men ikke for udgifter til rengøring, vinduespudsning og havearbejde m.v. Har sommerhuset været anvendt 100 % til udlejning, kan reglerne ikke bruges.
    • Det maksimale årlige fradrag på 15.000 kr. pr. person gælder for sommerhuse og helårsboliger under ét. Fradraget har en skatteværdi på knap 5.000 kr. Ægtefæller kan fradrage op til 30.000 kr. pr. år, uanset hvem af dem, der står som ejer af huset/husene.
    • Fradraget henføres som udgangspunkt til det år, hvori det udførte arbejde betales. Hvis betalingen sker inden udgangen af februar måned i året efter, kan fradraget dog henføres til det år, hvori arbejdet er udført.


    .


    29. april 2013

    EN LÆSER SPØRGER:

    Jeg har et spørgsmål til plus-value skat, som er blevet beskrevet af advokaterne Lund & Marteu.

    De skriver, at hvis man er statsborger i et EU land, har været fast i Fr. min. 2 år (betalt skat), huset har været maison primaire, og

    man så flytter til et andet EU land, men beholder huset som maison secondaire, og har fuld rådighed over huset, dvs. ikke lejer det ud, så skal man kun betale

    den lille tillægsskat på 2-6% hvis man sælger.

    Gælder det også for danskere?, Danmark har jo ikke nogen skatteaftale med FR.


    LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til advokat Anne Mie Lund i Nice, som svarer:




    Som beskrevet i artiklen vedrørende de seneste tiltag i den franske finanslov, gælder der helt særligt en fuldstændig lempelse af kapitalvindingsskatten for fysiske ejere af en feriebolig i Frankrig, når følgende betingelser er opfyldt :

    -Den pågældende ejer er ikke bosat i Frankrig

    -Den pågældende ejer er statsborger i et EU-land

    -Den pågældende ejer kan dokumentere at have været fast bosat, dvs. at have betalt indkomstskat, i Frankrig i en periode på mindst to år på et givent tidspunkt forud for salg af ejendommen.

    -Boligen har tjent som fast bolig for den pågældende ejer, dvs. ikke kun som feriebolig, og har været til fri disposition for ejeren siden 1. januar i året forud for salget. (Eks. hvis ejendommen sælges i april 2013, må ejendommen ikke have været udlejet siden 1. januar 2012.)

    Denne bestemmelse er ikke ny og er som sådan ikke en del af de nye finanslovstiltag, og den har været udsat for kritik i den franske parlament.

    Det er imidlertid vigtigt holde sig for øje, at der ud over ovennævnte gælder mere specifikke begrænsninger i forhold til omfanget af denne fritagelse, herunder for så vidt angår flere selskabsformer etc.

    I det omfang at fritagelsesbestemmelsen finder anvendelse i den specifikke situation, gælder denne også for danskere. Fritagelsen for betaling af skat på den optjente fortjeneste er således for europæiske statsborgere ikke betinget af en skattemæssig overenskomst landene imellem.

    Med venlig hilsen

    Anne Mie Lund

    Advokat (L)

    10 Rue Tonduti de l’Escarène

    06000 NICE

    France

    Tél. +33 (0) 4 22 13 53 80




    .



    2. maj 2013

    Beskatning af danske pensioner og kapitalindtægter i Frankrig

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget denne orientering:

    Hermed et par bemærkninger angående beskatning i Frankrig af dansk pension og kapitalindtægter for personer, som ønsker at bosætte sig i Frankrig inden for den nærmeste fremtid.

    1. Angående pensioner (folkepension, pensionsopsparinger fra en tidligere aktivitet, beløb udbetalt til en tidligere ansat af en pensionskasse):

    Siden ophævelsen af den dansk-franske aftale beskattes disse pensioner i Frankrig under samme vilkår som franske pensioner udbetalt til en fransk statsborger, og de giver ikke ret til nogen skattenedsættelse overhovedet. Det er desuden bruttobeløbet, som skal opgives til skattevæsenet (det vil sige uden fratrækning af den betalte danske skat).

    1. Angående gensidigt bebyrdende livrenter:

    Gensidigt bebyrdende livrenter opstår normalt i forbindelse med en tvangsfri indgået kontrakt mellem rentenyderen, som frivilligt har accepteret at give afkald på en del af sin ejendom (fast ejendom eller løsøre, pengebeløb osv.) mod indtægter i kontanter på fast aftalte tidspunkter i fremtiden.

    Der er f.eks. tale om livrenter fra et forsikringsselskab, som udbetaler en kapital kontant over en aftalt periode.

    Livrenter beskattes i Frankrig i henhold til bestemmelserne i den almindelige skattelovs artikel 158 – 6, det vil sige:

    -Kun en del af renterne indgår i indkomsten afhængigt af rentenyderens alder på det tidspunkt, hvor renterne begynder at falde, samt renternes størrelse.

    -Det er vigtigt at understrege, at disse livrenter ligeledes pålægges sociale afgifter (på 15,5 %) i kategorien for formueindkomster.

    Den del af renten, der beskattes, udregnes som følger:

    -70 % hvis rentenyderen er under 50 år,

    -50 % hvis rentenyderen er mellem 50 og 59 år,

    -40 % hvis rentenyderen er mellem 60 og 69 år,

    -30 % hvis rentenyderen er over 69 år.

    Datoen for rentenydelsens begyndelse fastsættes derefter forskelligt afhængigt af, om rentenydelsen er øjeblikkelig eller forskudt.

    -Ved øjeblikkelig rentenydelse anses datoen for aftalens indgåelse også som værende datoen for rentenydelsens begyndelse, f.eks. når der er tale om afståelse af en ejendom eller udbetaling af kapital.

    -Ved forskudt rentenydelse gælder den dato, hvor rentenydelsen virkelig begynder. Denne dato kan være end anden end den teoretiske begyndelse, som angives i kontrakten, og fra hvilken debitoren forpligter sig til at udbetale renten. Datoen for rentenydelsens begyndelse er ikke nødvendigvis automatisk og afhænger særlig af de interesserede, som skal opfylde visse forpligtelser for at få livrenten udbetalt af debitoren. Den gældende dato fremgår i princippet på det oprettede rentecertifikat.

    Endelig minder jeg om, at visse livrenter er skattefrie i Frankrig. Det drejer sig om renter modtaget som følge af retsmæssige forpligtelser til ofre for arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, erstatninger til ofre for fuldstændig uarbejdsdygtighed, retsbeslutninger eller transaktioner med forsikringsselskaber (trafikulykke) eller udtræden af aktieopsparinger (PEA) eller aktiespareplaner (PEP).

    1. Angående kapitalbeviser, kapitalkontrakter og investeringer af samme art (livsforsikringer) tegnet hos udenlandske selskaber i et af landene inden for Det Europæiske Økonomiske Rum:

    Udbytte og fortjeneste ved afståelse af disse investeringer beskattes i Frankrig som en indtægt i kategorien kapitalindkomster og pålægges ligeledes sociale afgifter (på 15,5 %).

    De franske skattemyndigheder anerkender dog skattefritagelse for udbytte af kapitalbeviser, kapitalkontrakter og livsforsikringer, som er tegnet hos et forsikringsselskab inden for Det Europæiske Økonomiske Rum:

    -før den 1. januar 1983,

    -efter den 1. januar 1983 og for en varighed på mindst otte år (seks år for kontrakter indgået mellem den 1. januar 1983 og den 31. december 1989) for den del af udbyttet, som er erhvervet eller konstateret den 31. december 1997 og for den del af udbyttet som er erhvervet eller konstateret at regne fra den 1. januar 1988, og som vedrører udbetalinger, som har fundet sted før den 28. september 1997.



    .


    Skat ved køb af feriebolig i udlandet(Skat og moms)

    10-04-2013 06:20

    Af Henning Boye Hansen, hbh@bdo.dk

    Flere og flere danskere har – eller drømmer om – en feriebolig i udlandet. Alene i Sverige har næsten 12.000 danske familier et fritidshus. Vi har netop opdateret vores Værd-at-Vide om skat ved køb af feriebolig i udlandet.

    I artiklen – som du kan læse her – omtaler vi reglerne om dansk ejendomsværdiskat og de særlige risici ved at købe en ejendom i et selskab. Risici som kun få kender til.


    4. april 2013

    Panorama over nye skattemæssige tiltag i den franske finanslov 2013

     

    Af advokat(L) Anne Mie Lund og avocat Thierry Marteu

    Cabinet LUND & MARTEU, Nice

     

    Den franske finanslov 2013, som blev vedtaget af det franske parlament den 29. december 2012 har ikke sparet hverken personer bosiddende i Frankrig eller personer, der alene ejer feriebolig i landet. Den franske stat søger efter milliarder af euros til at forbedre et skrantende budget, og det vil kunne mærkes i alle husholdninger.

     

    Tiltagene til inddrivelse af disse milliarder er omfattende, og ejerne af fast ejendom, den almindelige forbruger og de mere formuende slipper heller ikke uden om.

     

    I nærværende artikel behandles tre nye skattemæssige tiltag i form af tillægsskat på fortjeneste ved salg af fast ejendom, forhøjelse af den franske moms samt ændringer af den franske formuebeskatning.

     

    I)                Indførelse af « tillægsskat » på fortjeneste ved salg af fast ejendom

     

    Kort om skat på fortjeneste ved salg af fast ejendom :

     

    Som de fleste sikkert allerede er bekendt med, opkræves der i Frankrig skat af fortjenesten ved salg af fast ejendom, der tjener som feriebolig (impôt sur la plus-value). I grove træk beregnes fortjenesten ved salg som forskellen på købs- og salgspris med fradrag for udgifter til notar, ejendomsmægler og udførte forbedringer samt et standardfradrag i forhold til ejertid.

     

    For personer, der er bosiddende i Frankrig, er skatteprocenten 19% med tillæg af sociale afgifter på 15,5%, dvs. en samlet skat på 34,5% af fortjenesten ved salg af feriebolig. Pr. august 2012 gør det samme sig gældende for personer, der ikke er bosiddende i Frankrig men i et andet EU-land (inkl. Lichtenstein, Island og Norge).

     

    Fransk lov indeholder dog flere muligheder for hel eller delvis lempelse af skatten på plus-value.

     

    I en salgssituation pålægges ejere af feriebolig i Frankrig eksempelvis ikke kapitalvindingsskat ved salg af ejendommen efter mere end 30 års ejerskab, og samme ejer kan forvente en progresiv lempelse af kapitalvindingsskatten efter 5 års og op til 30 års ejerskab.

     

    Endelig gælder der helt særligt en fuldstændig lempelse af kapitalvindingsskatten for fysiske ejere af en feriebolig i Frankrig, når følgende betingelser er opfyldt :

     

    -        Den pågældende ejer er ikke bosat i Frankrig

    -        Den pågældende ejer er statsborger i et EU-land

    -        Den pågældende ejer kan dokumentere at have været fast bosat, dvs. at have betalt indkomstskat, i Frankrig i en periode på mindst to år på et givent tidspunkt forud for salg af ejendommen.

    -        Boligen har tjent som fast bolig for den pågældende ejer, dvs. ikke kun som feriebolig, og have været til fri disposition for ejeren siden 1. januar i året forud for salget. (Eks. hvis ejendommen sælges i april 2013, må ejendommen ikke have været udlejet siden 1. januar 2012.)

     

    Bortset fra disse ovennævnte tilfælde, vil en almindelig sælger af feriebolig i Frankrig som udgangspunkt blive opkrævet en skat på 34,5% af fortjenesten.

     

    Nyhed i den franske finanslov for så vidt angår « plus-value » :

     

    Fra den 1. januar 2013 rammes sælgere af fast ejendom af en tillægsskat for så vidt angår fortjenester ved salg af fast ejendom i form af feriebolig på mere end 50.000 euros. Dette gælder uanset, om sælger er bosat i eller uden for Frankrig.

     

    Tillægsskatten gælder for salg af fritidsbolig uanset om sælger er en fysisk person eller et ejendomsinteressentselskab, dvs. et SCI.

     

    Skatteprocenten er variabel i forhold til størrelsen af fortjenesten. Uden at gå i detaljer herom, udgør tillægsskatten mellem 2% og 6% af fortjenester over 50.000 euros.

     

    Eksempel :

    -        2% for fortjenester mellem 60.000 og 100.000 euros

    -        3% for fortjenester mellem 110.000 og 150.000 euros

    -        4% for fortjenester mellem 160.000 og 200.000 euros

    -        5% for fortjenester mellem 210.000 og 250.000 euros

    -        6% for fortjenester over 260.000 euros

     

    Som konsekvens heraf, og afhængig af størrelsen af fortjenesten ved salg af fast ejendom i form af feriebolig, løber ejendomsavanceskatten (impôt sur la plus-value) op på mellem 34,5% og 40,5% af fortjenesten ved et salg.

     

    II)             Ændringer af den franske moms (TVA)

     

    Med finansloven 2013 er ligeledes vedtaget en ændring af de hidtidige satser for momsopkrævning. De fleste ændringer træder i kraft pr. 1. januar 2014, hvilket betyder, at der på flere områder med fordel kan handles i 2013. Dette gælder eks. udførelse af renovationsarbejde i ens bolig.

     

    Den generelle moms på langt de fleste varer og tjenesteydelser ligger på 19,6%. Pr. 1. januar 2014 stiger denne momssats til 20%

     

    Den mellemste momssats i Frankrig, der gælder for eks. renovationsarbejde i langt de fleste boliger, steg i 2012 fra 5,5% til 7%. I 2014 forhøjes denne moms til 10%. Står man og overvejer renovation af sin bolig, kan det derfor godt betale sig at skride til handling allerede i indeværende år.

     

    Den laveste momssats, der gælder for « basale » varer og tjenesteydelser, så som fødevarer, vand, udgifter til skolekantiner, hjælp til ældre eller handikappede) ligger i øjeblikket på 5,5%. Denne momsssats falder som den eneste til 5% i 2014.

     

    Som noget særligt gælder det, at momsen på eks. mindre arbejder i haven samt vedligeholdelse i form af rengøring etc. af fast bolig eller feriebolig stiger fra 7% til 19,6% allerede fra 1. juli 2013.

     

    III)           Reform af beregning af formueskatten

     

    Finansloven af 2013 indfører ligeledes en række ændringer af den hidtidige formuebeskatning, der samlet set betyder en generel forhøjelse af beskatningen af de mest formuende personer.

     

    En af ændringerne er genindførelsen af den tidligere benyttede progressive beskatning afhængig af formuens størrelse. Beskatningen gælder både personer, der er bosat i Frankrig og personer, der ikke er bosat i Frankrig, når den del af deres samlede formue, der beskattes i Frankrig, overstiger en vis beløbsgrænse.

     

    I 2013 er beløbsgrænsen fastsat til 1.300.000 euros.

     

    Den hidtidige beregning af formueskatten har fundet sted med baggrund i to satser, og gjaldt formuen fra første euro, såfremt den samlede skattepligtige formue oversteg 1.300.000 euros (0,25% af den samlede formue, såfremt den skattepligtige formue var mellem 1.300.000 og 3.000.000 euros og 0,5% såfremt den samlede formue var over 3 mio). 

     

    Fremover beregnes formueskatten på baggrund af en progressiv skatteberegning i forhold til formuens størrelse :

     

    -        0% af formuen under 800 000 euros ;

    -        0,5% af formuen mellem 800 000 euros og 1 300 000 euros ;

    -        0,7 % af formuen mellem 1 300 000 euros og 2 570 000 euros ;

    -        1% af formuen mellem 2 570 000 euros og 5 000 000 euros ;

    -        1,25 % af formuen mellem 5 000 000 euros og 10 000 000 euros ;

    -        1,5 % af formuen over 10 000 000 euros.

     

    Eks.

     

    En i Frankrig bosat person besidder en skattepligtig formue på 2.300.000 euros. Af denne formue skal der betales formueskat i 2013 på et beløb svarende til 9.500 euros, beregnet på følgende måde :

    -        Ingen skat på de første 800.000 euros

    -        2.500 euros af formuen mellem 800.000 euros og 1.300.000 euros

    -        7.000 euros af formuen mellem 1.300.000 euros og 2.570.000 euros

     

    Tilsvarende ville beregningen af formueskatten i 2012 have set således ud :

     

    -        0,25% af 2.300.000 euros, svarende til en skat på 5.750 euros.

     

    Der eksisterer dog en række metoder til reduktion af formuebeskatningen, herunder

     

    -        Investering i små- og mellemstore virksomheder. Metoden er ikke begrænset til franske virksomheder, men kan også anvendes ved investering i eks. danske virksomheder.

    -        Donationer til velgørende organisationer. Heller ikke denne metode er begrænset til kun af gælde franske organisationer, men kan ligeledes anvendes ved donation til danske organisationer.

     

    For nærmere oplysninger og vejledning vedrørende ovenstående, er De naturligvis meget velkommen til at kontakte vores kontor direkte :

     

    Cabinet LUND & MARTEU

    10 Rue Tonduti de l’Escarène

    06000 Nice

     

    Mail : aml@lmlaw.fr

     

    Tél :    +33 (0) 4 22 13 53 80 el.

                + 33 (0) 9 72 41 10 70

    Mobil  + 33 (0) 6 59 13 14 47

     

     

     

     

     

     

     .


    Nr. 132 - FRAFLYTTERSKAT SKAL ÆNDRES...
    1. februar 2013

    Seneste nyt fra Inwema 

    EU-Kommissionen siger, at den danske fraflytterskat skal ændres senest den 24.marts 2013!

     

     

    EU-Kommissionen har den 24.januar 2013 igen formelt anmodet Danmark om at ændre reglerne for exitbeskatning af aktiebeholdninger, idet reglerne strider mod princippet om fri bevægelig for personer og kapital inden for EU.

     

    EU-Kommissionen har i en længere årrække gjort Danmark opmærksom på, at de danske exitbeskatningsregler er i strid med de rettigheder, man har som EU-borger.

     

    For at vinde tid i en formentlig uundgåelig tabersag har Folketinget tidligere ændret disse regler på ubetydelige punkter og hente flest mulige penge fra de personer der flytter til udlandet.

     

    I 25 år har Danmark haft disse efter manges, herunder EU-Kommissionens opfattelse, ulovlige regler. EU-Kommissionen har vægt bag sin opfattelse, idet EU-Kommissionen tidligere har overbevist Frankrig om, at de franske exitbeskatningsregler var i strid med EU’s borgerrettigheder, hvorfor Frankrig ophævede disse regler. Det yderligere interessante i denne sammenhæng er, at Danmark i sin tid kopierede de danske exitbeskatningsregler fra Frankrig, så den gode tro hos Skat er til at overskue. Sverige har også måttet opgive exitbeskatningsregler a la de danske, idet de også blev anset for at være i strid med EU’s borgerrettigheder. Det er endvidere Sveriges opfattelse, at de danske exitbeskatningsregler strider med indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette fastholder de svenske skattemyndigheder (Skatteverket) , hvorfor Skatteverket har udarbejdet en større skattejuridisk redegørelse, der konkluderer, at Sverige ikke skal godkende den danske exitbeskatning. Personer der flytter til Sverige vil således risikere at opleve en meget ubehagelig dobbeltbeskatning på 72 % beskatning af aktieavancer. Skat og Skatteverket sidder her i hver deres skyttegrav og kan ikke blive enige om indholdet af Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst til stor personlig og økonomisk gene for danske fraflyttere.

     

    Ingen tvivl om at de sædvanlige to håndfulde højtstående skatteembedsmænd, der i væsentligt omfang styrer indholdet af danske skatteregler, nu sidder og forsøger at finde nogle skattehuller så de ulovlige danske skatteregler kan fortsætte et stykke tid endnu til skade for fraflyttende danske borgere. Jo længere tid de lovstridige regler kan fortsætte, jo flere penge kan Skat hente hos danske fraflyttere. Når der vedtages stramninger i danske skatteregler, accepteres det, at de kan opfattes at have tilbagevirkende kraft. Ved lempelser i danske skatteregler, så gælder de pudsigt nok kun fremadrettet.

     

    Skat har udtalt, at man ikke vil risikere at tabe en sag om exitbeskatningsreglerne ved Den Europæiske Unions Domstol, da man så vil skulle imødekomme klager fra rigtig mange fraflyttere der vil have exitskat tilbage for tidligere år.

     

    Skat har formentlig allerede for et par siden set i øjnene, at exitbeskatningen på sigt er en tabersag og derfor introduceret lagerbeskatning på fx aktieavancer fra salg af noterede aktier ejet af selskaber. Man kunne derfor frygte, at Skat vil forsøge at indføre en øget lagerbeskatning af aktieavancer. Lykkes til at få lokket et flertal i Folketinget på den limpind, vil man kunne fjerne Statskassens interesse i exitbeskatning på aktier. Udvidet lagerbeskatning på aktier vil være en katastrofal beslutning generelt til skade for dansk erhvervslivs evne til at drive erhvervsmæssig virksomhed og specielt til skade i disse tider med stort behov for at skaffe kapital til investeringer.
     

    Du er velkommen til at kontakte os på info@inwema.dk, hvis du har brug for rådgivning eller assistance.

     

     



    SKATTEBEREGNING I FRANKRIG...

    Vi skrev herom den 25. december 2012 og en af vore læsere - Torben Raae - har nu sendt os dette link, som kan bruges til beregning af den franske skat:

    Hej Peter,

    Jeg bruger foelgende side:

    http://www.impots.gouv.fr/portal/dgi/public/particuliers?pageId=particuliers&espId=1&sfid=10

    Her kan jeg faa en naesten 100% rigtig udregning, og har altsaa ikke brug for en statsautoriseret revisor!

    En stor tak til Torben.


    .


    Nr. 128......
    29. januar 2013

    Sociale afgifter på valutaudlændiges indtægter af fast ejendom...

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget artikel herom:

    Er bestemmelsen enslydende?

    Det hedder i § 29 i anden reviderede franske finanslov for 2012, at personer, der i henhold til fransk skattelovs (CGI) § 4 B ikke er skattemæssigt hjemhørende i Frankrig, efter 1. januar 2012 skal svare sociale bidrag og afgifter af indtægter af fast ejendom samt af avance på ejendomme, der er solgt efter 18. august 2012.

    Tidligere skulle der svares indkomstskat af indtægter af fast ejendom i Frankrig i henhold til fransk skattelovs (CGI) § 164, I-a samt avanceskat i henhold til samme lovs §164 B og 244 bis A afhængig af situationen med 19% (EU-borgere eller EØS-borgere, der har indgået aftale med Frankrig om administrativ bistand til bekæmpelse af skattesvig), 50% (borgere fra lande eller områder, der i henhold til fransk skattelovs § 238-0 A ikke har indgået aftale med Frankrig) eller med 33,33% (borgere fra øvrige lande).

    Denne bestemmelse blev ændret med den anden reviderede finanslov i 2012.

    Fysiske personer, der i henhold til fransk skattelovs (CGI) § 4 B ikke er skattepligtige til Frankrig, skal herefter ligeledes betale sociale afgifter af deres indtægter og avance på fast ejendom i Frankrig (CSG (generelt socialt bidrag), CRDS (bidrag til tilbagebetaling af social gæld), socialafgift og yderligere bidrag af denne afgift, i alt 15,5 %). Herved er der indført en afvigelse af princippet om ikke at pålægge valutaudlændinge sociale afgifter.

    Denne paragraf er ikke blot blevet kritiseret for ikke at høre hjemme i en ændret finanslov, men også på grund af indholdet, der strider imod de supranationale aftaler, som Frankrig har indgået.

    Med hensyn til krænkelse af EU-retsnormer eller internationale retsnormer undgår forfatningsrådet spørgsmålets kerne (3). Svaret fra forfatningsrådet udgør samtidig en opfordring til at gøre brug af andre indsigelsesmåder.

    I praksis: Et præjudicielt spørgsmål i forbindelse med en klassisk skattesag

    Valutaudlændige, der i henhold til de ændrede bestemmelser i § L.136-6 og følgende i lovgivningen om socialsikringer omfattet af betaling af de sociale afgifter, har en klageadgang inden for rammerne af den klassiske skattesag, der består i et søgsmål om skattefritagelse. Til støtte herfor kan skatteborgeren gøre gældende, at beskatningen ikke stemmer overens med europæiske eller internationale retsnormer.

    Således kan der gøres indsigelse om den ny bestemmelses forenelighed med princippet om frie kapitalbevægelser i Traktatens artikel 63 i henhold til hvilken, ”enhver restriktion for kapitalbevægelser mellem EU-landene og mellem medlemslandene og tredjelande” er forbudt. Til støtte for denne påstand kunne man fremsætte følgende begrundelser.

    Det bemærkes at, ikke blot EU-borgere, men også enhver borger i tredjelande kan påberåbe sig dette princips hindring..

    Ubalance mellem valutaindlændinges og -udlændinges mulighed for at kunne fratrække det generelle sociale bidrag (CSG).

    I henhold til fransk skattelovs (CGI) II § 154 quinquies kan det generelle sociale bidrag (CSG) fratrækkes med 5,8% af den samlede indtægt det år, hvor bidraget betales.

    Det vil således sige, at personer der er skattemæssigt hjemhørende i Frankrig, har mulighed for delvist at fratrække det generelle sociale bidrag (CSG), der betales i forbindelse med fastsættelse af indkomstskatten.

    Personer, der ikke er skattemæssigt hjemhørende i Frankrig, har ikke denne mulighed, fordi de pr. definition ikke skal svare fransk indkomstskat.

    Valutaudlændinges pligt til at betale det generelle sociale bidrag (CSG) udgør således en større byrde, når personen ikke er skattemæssigt hjemhørende i Frankrig.

    Risiko for dobbeltbeskatning   

    Afhængig af definitionen på de sociale afgifter og formuleringen af gældende dobbeltbeskatningsaftale, kan en valutaudlænding være pålagt at skulle betale sociale afgifter i Frankrig samtidig med at være pligtig til at betale en lignende afgift i sit hjemland, uden at beskatningsaftalen tager højde for denne dobbeltbeskatning.

    De skattemæssige aftaler, der er indgået mellem Frankrig og andre lande, henviser i alt fald ikke fra fransk side udtrykkeligt til de socialeafgifter.

    Det drejer sig altså om at få klarhed over, om selve de sociale afgifter omfattes af beskatningsaftalen, eller de betegnes som sociale bidrag, som beskatningsaftalerne ikke tager højde for, hvilket således medfører en potentiel risiko for dobbeltbeskatning.

    Forfatningsrådet karakteriserer sædvanligvis det generelle sociale bidrag (CSG) som ”bidrag af enhver art”. Det samme gælder den øverste forfatningsdomstol (8), der lægger til grund, at ”der ikke er nogen forbindelse mellem lovens bestemmelse om betaling af de sociale bidrag CSG og CRDS og retten til en socialsikringsydelse, og disse afgifter derfor har karakter af beskatning af enhver art og ikke af bidrag til socialsikring i henhold til forfatningsbestemmelserne og loven”.

    Den franske kassationsret og EU-domstolen er uenig heri (9).

    På baggrund af argumentationen er det altså ikke udelukket, at en valutaudlænding (afhængig af hjemlandets gældende bestemmelser) kan pålægges at skulle betale sociale afgifter to steder, uden at en beskatningsaftale kan afhjælpe denne ulempe.

    Disse forhold skal altså stadig undersøges og behandles for domstolene…  

     

    (3) Forfatningsrådet 3. februar 2012

    (8) EF, 7. januar 2004

    (9) Kassationsretten, 2. civile afd. 8. marts 2005

     

     

     


    Nr. 127 - INFORMATION OM ASSURANCE VIE...
    7. januar 2013


    INFORMATION OM ASSURANCE VIE...

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende information om den franske Assurance Vie...

    Livsforsikring

    Skattelettelse i forsikringens løbetid

    I aftalens løbetid er renteindtægter fritaget for indkomstskat. Der betales først skat ved død eller ved delvis tilbagekøb. Til gengæld udgør de sociale afgifter en større del af skatten på livsforsikring, idet de fra 1. juli 2012 beløber sig til 15,5% af de samlede indtægter.

    De sociale afgifter beregnes hvert år, når der tilskrives renter på kontoen for enkeltproduktaftaler i euro eller på den del af flerproduktaftalerne, der er investeret i euro. Til gengæld for den del af flerproduktsaftalerne, der er investeret i investeringsforeninger (Sicav eller FCP) betales der først afgifter af gevinsten ved indløsning. Hvis der ikke sker noget tilbagekøb, beskattes midlerne først ved forsikringstagers død i henhold til gældende sats.

    Skat på tilbagekøb

    Efter anmodning fra forsikringstager udbetaler forsikringsselskabet hele (fuldstændigt tilbagekøb, der medfører forsikringens ophør) eller en del af (delvist tilbagekøb, der medfører, at forsikringen fortsætter) aftalens opsparing. Det er kun indtægten (forskellen mellem det tilbagebetalte beløb og de indbetalte beløb), der beskattes, idet den tilbagekøbte kapital ikke beskattes.

    Efter 1998 afhænger beskatningen af forsikringens alder (det vil sige tiden fra første indbetaling til tilbagekøbet) på tidspunktet for tilbagekøb.

    Beskatning ved død

    Ved arv efter 22. august 2007 er der ingen skat på udbetalinger til ægtefællen eller partneren med en samlivskontrakt (og under visse forhold forsikringstagers søskende), og der betales heller ikke boafgift, uanset forsikringens alder og tidspunkt for indbetalingerne (før eller efter 70 år).

    Dette princip gælder uden forbehold ved forsikrede ægtefælles død.

    Når forsikringen er blevet tegnet af en ægtefælle med fælleseje til fordel for den anden ægtefælle og formuefællesskabets opløses ved sidstnævntes død, udgør tilbagekøbsværdien for forsikringen, der er tegnet af fællesejets midler, et aktiv i boet og pålægges boafgifter efter almindeligt gældende retsregler (ministeriets svar Bacquet, AN 29. juni 2010). Efter august 2007 betaler den efterlevende ægtefælle ikke længere boafgift, men de øvrige arvinger skal derimod betale boafgift af halvdelen af forsikringens værdi, der indgår i boets aktiver.

    Til gengæld er der ved udbetaling til andre begunstigede personer ikke længere skattefritagelse for ydelsen ved død. De investerede beløb tilhører boets aktiver, hvoraf der betales boafgift (fransk skattelovgivning, § 757 B og 990 I).Hvis der ikke er nogen begunstigede, beskattes ydelsen ved død sammen med aktiverne i forsikringstagers bo uden særordning.



    8. oktober 2012

    Fra Michael Nielsen, CARE i Danmark, har vi modtaget følgende orientering, som hermed videregives til vore læsere:

    De Luxembourgske skattemyndigheder har bekræftet, at der p.t. foregår forhandlinger mellem Danmark og Luxembourg om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

    Fra dansk side ønsker man kildelandsbeskatning af pensionsudbetalingerne.

    Hvorvidt Luxembourg går med til en ændring er jo svær at vurdere. Men efter vore informationer ønsker Luxembourg ikke en ændring med virkning fra før 01.01.2014.

    Såfremt forhandlingerne ikke fører til en løsning, som tilfredsstiller Danmark, så kan man jo ikke udelukke, at Danmark gentager seancen ved måden, man håndterede situationen overfor Spanien og Frankrig.

    Der blev fremsat og vedtaget et lovforslag, som bemyndigede den danske skatteminister til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de 2 lande. Og vi kender alle resultat. Efter kort tid opsagde Danmark aftalerne. I forbindelse med lovforslaget blev der lavet en overgangsordning, som betød, at hvis man var flyttet til Frankrig eller Spanien inden den 28.11.2007, så var man omfattet af de gamle regler, hvor Danmark altså ikke beskattede løbende pensionsudbetalinger. Dog var det et krav, at man havde en pension, der havde startet udbetaling inden 01.01.2009. (det var nok at blot den ene ægtefælle havde startet udbetaling).

    Var man ikke flyttet inden 28.11.2007, så beskatter Danmark udbetalingerne.

    Hvis man går i overvejelser om at flytte til Luxembourg og har muligheden for det, så er det min anbefaling at handle hurtigt.

    Og netop en flytning til Luxembourg kan ske meget hurtigt, og skatten af pensionsudbetalinger kan blive særdeles lempelig.

    Såfremt det har interesse, har vi en færdig pakke. Kontakt os på tlf. 0045 70 23 90 90.

    Til sidst kan jeg nævne, at vi vel har hjulpet 25-30 med en flytning til Luxembourg, og alle er særdeles glade for at bo der. Det er jo vigtigt, at man også trives i dagligdagen, selvom det jo nok er de færreste, der opholder sig dernede hele året.

    Bedste hilsner

    Michael Nielsen

    Care Udland

    Vedbæk Strandvej 350

    2950 Vedbæk

    Tlf. (+45) 70 23 90 90

    Mobil (+45) 30 59 83 01

    Emial: mn@skatiudlandet.dk

    www.careudland.dk


    Nr. 124 - UDLEJNING AF MØBLEREDE BOLIGER...
    10. oktober 2012

    Udlejning af møblerede boliger: Hvilken skatteordning?


    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget artikel herom:

    Mens den såkaldte Censi-Bouvard-ordning synger på sidste vers, er investorerne mere og mere fristet til at gå over til ordningen for udlejning af møblerede lokaler (LMNP).


    Investoren køber møblerede lokaler i en administreret ejendom, som han lejer ud til en bestyrer inden for rammerne af en erhvervslejekontrakt. Lejeren (bestyreren), som ofte er et datterselskab til bygherren, garanterer ham en leje i en periode på minimum ni år.

    Investoren kan nu vælge mellem to skatteordninger: Censi-Bouvard-ordningen og LMNP-ordningen (ikke-professionel udlejer af møblerede lokaler).


    Ligesom det er tilfældet med den såkaldte Scellier-ordning, bliver Censi-Bouvard-ordningen afskaffet pr. 1. januar 2013. Den giver et skattefradrag på 11 % inden
    for et loft på 300.000 euro. Dette svarer til en skattelettelse på maksimum 33.000 euro fordelt over ni år med 3.666 euro pr. år. Det er desuden muligt at få momsen på 19,6 % refunderet. Når bygherren refunderer momsen til kunden, køber denne ejendommen eksklusive moms.


    Selv om man underskriver købet hos notaren inden den 31. december 2012, må man pænt vente, indtil ejendommen bliver leveret for at kunne anvende skattefradraget inden for loftet for skattenicher.

    Administrerede ejendomme, som er under levering, gør det muligt at drage fordel af skattenedsættelsen hurtigt, og det er ofte muligt at forhandle med bygherren om prisen.

    Status som ikke-professionel udlejer af møblerede lokaler (LMNP), brugsanvisning

    Modsat Censi-Bouvard-ordningen er statussen som ikke-professionel udlejer af møblerede lokaler (LMNP) ikke berørt af loftet for skattenicher.


    Hvis bygherren refunderer momsen, køber kunden en nyopført ejendom ekskl. moms. Indtægterne af udlejning af møblerede lokaler beskattes som indtægter fra industri og handel (BIC – bénéfices industriels et commerciaux). Alle udgifter i forbindelse med ejendommen kan således trækkes fra lejeindtægten.

    Ligesom en erhvervsdrivende skal udlejeren opstille et driftsregnskab hvert år. Under indtægterne skal lejeindtægten fremgå. Udgifterne skal opdeles i reelle udgifter og regnskabsmæssige udgifter. Hvis udgifterne overstiger indtægterne kan udlejerens underskud overføres, dog
    kun til indtægter af samme art, det vil sige indtægter fra industri og handel i forbindelse med udlejning.

    Censi-Bouvard eller LMNP?

    Når man investerer i en administreret ejendom, kan man vælge mellem de to skatteordninger. Censi-Bouvard-ordningen kan fremstå som værende attraktiv med sin skattenedsættelse på maksimum 33.000 euro over ni år. Denne ordning er især interessant for private investorer, som foretager en førstegangsinvestering.

    Når disse endnu ikke har nået den årlige grænse for skattenicher, betaler disse førstegangsinvestorer som regel mellem 2.000 og 5.000 euro i skat om året.

    Men de gentagne nedsættelser af loftet for skattenicher og Censi-Bouvard-ordningens bortfald får stadig flere investorer til at vælge LMNP-ordningen.


    Ved at afskrive sin ejendom kan man slippe for at betale skat af lejeindtægterne i omkring 15 år alt efter lånets størrelse. Ved en investering over tyve år giver denne skatteordning større fordele.


     28. oktober 2012

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering, som hermed videregives til vore læsere:

    Der skal nu betales indkomstskat af renteindtægter, merværdi og udbytter. De største skatteydere straffes.

    INVESTERING

    Opsparerne vil sent glemme finansloven 2013. For en stor del af dem betyder den nemlig en ekstra beskatning af deres formue. Kapitalindtægter (renter, merværdi og udbytter), som i forvejen har været berørt af lave renter og kaotiske aktiemarkeder de sidste par år, vil blive beskattet efter skalaen for indkomstskat (plus sociale bidrag). De største skatteydere (30 %, 41 % og 45 %) mister derved fordelen ved den frigørende faste kildeskat (19 % af merværdi, 21 % af udbytter og 24 % af renteindtægter), som gav dem mulighed for at nedsætte skatten. Kun de opsparere, som har en renteindtægt på under 2.000 euro om året, kan fortsat benytte sig af den faste kildeskat på 24 % (plus 15,5 % i sociale bidrag). De investorer, som ejer aktier direkte, bliver straffet to gange, eftersom de ikke længere kan benytte sig af fradraget på 3.050 euro pr. par (selvom fradraget på 40 % bibeholdes). Dette betyder for en stor del af dem en forhøjelse af deres indkomstskat. Ifølge Finansministeriets udregninger bliver 4 millioner skatteydere berørt af den nye skat på renteindtægter og udbytter, og deres skat vil stige i 2013 på basis af deres indtægter i 2012. Året efter bliver de en million flere. Til gengæld vil de skatteborgere, som ligger i den nederste del af skalaen (5,5 % og 14 %), ikke blive berørt af reformen. Deres skat vil derimod falde, hvis de tidligere havde gjort brug af den faste kildeskat.

    De eftertragtede livsforsikringer og opsparingskonti (PEA)

    De højt beskattede opsparere vil desuden miste en del af deres fradrag i 2013, eftersom loftet for de såkaldte skattenicher bliver sat ned til 10.000 euro. ”Ved at øge beskatningen på opsparing prøver regeringen at få franskmændene til at forbruge mere, men der er stor sandsynlighed for, at dette blot vil føre til en overførsel mellem opsparingsprodukterne til fordel for opsparingskontoen Livret A og livsforsikringerne, som ikke er berørte af dette finanslovsforslag”, mener generalsekretær i foreningen for opsparere Cercle des épargnants Philippe Crevel. Opsparingskontoen Livret A, hvis loft er blevet hævet til 19.125 euro, og opsparingskontoen Livret de développement durable (loft hævet til 12.000 euro) er fuldstændige skattefrie og udgør et skattely for de forsigtige opsparere. Det samme gælder livsforsikringerne og opsparingskontiene PEA (for aktier), som i dag fremstår mere tiltrækkende. Og det så meget desto mere eftersom salg af værdipapirer og investeringsforeningsbeviser inden for disse strukturer ikke beskattes.

    Dog indgår denne opsparing i formueskatten, som bliver sat op næste år. Bundgrænsen for formueskatten forbliver på 1,31 million euro, men hele den formue, som overstiger 800.000 euro beskattes. Og den skala, der var gældende inden 2011, med skatteprocenter på mellem 0,55 % og 1,8 % genindsættes. Dog kommer der et loft på, således at sammenlægningen af formueskatten, indkomstskatten, de sociale bidrag og 75%-skatten ikke overstiger 75 % af en skatteyders indkomst! Når alt kommer til alt, vil skatten for mange franskmænd være på niveau med det, de betalte i 2012, plus den ekstra skat, som skal betales inden den 15. november.


    28. oktober 2012

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget orientering om mulighederne for at nedsætte skatten:

    At gøre inden årets udgang

    SKAT

    Skatteyderne kan stadig nå at handle, hvis de vil nedsætte deres skat for 2012. De kan f.eks. investere i små og mellemstore virksomheder eller i fast ejendom og dermed drage fordel af loftet på 18.000 euro, forhøjet med 4 % af nettoindkomsterne for skattenicherne, en sidste gang. Loftet bliver sænket til 10.000 euro næste år. Men loftet på 18.000 euro er stadig gældende for investeringer foretaget i år. Visse skatteydere kan altså være fristet til at drage fordel af dette en sidste gang. Men vær forsigtig.

     

    Risikovillige investorer kan altid investere i små og mellemstore virksomheder, som ikke er børsnoterede. Ved tegning af andele i de såkaldte FCPI fonde (investering i forskning) eller FIP fonde (investering i lokalmiljø) kan investoren få en skattelettelse svarende til 18 % af det investerede beløb, dog højest 24.000 euro for et par. Samlet kan skattelettelsen ikke overstige 4.320 euro.

    Betingelsen er, at investeringen bibeholdes i minimum fem eller otte år. Den såkaldte ISF PME ordning, som giver et fradrag i formueskatten ved investering i en mindre eller mellemstor virksomhed, er også blevet bibeholdt. Ved at investere i en lille eller mellemstor virksomhed kan skatteyderen få et fradrag af sin formueskat svarende til 50 % af det investerede beløb (inden for et loft på 45.000 euro og 18.000 euro gennem en FCPI eller en FIP fond).

    De, der ønsker at investere i fast ejendom, har nu kun et par uger til at vælge et program, som giver dem mulighed for at reducere skatten. De, som ikke selv ønsker at stå for udlejningen, kan købe en ejendom i en såkaldt serviceresidens. Scellier-ordningen lever også på lånt tid (den bliver erstattet af en ny ordning pr. 1. januar 2013).

    Hvis man ønsker at drage fordel af en skattelettelse på 13 % inden for Scellier-ordningen, findes der stadig nogle programmer. Hvis man til gengæld ønsker at sælge en feriebolig eller en ejendom til udlejning, kan det være en god idé at vente til 2013. For at tilskynde ejere, som har haft ejendomme i mindst 30 år, til at sælge har regeringen fastholdt skatteprocenten på 18 % af merværdien i forbindelse med salg af sådanne ejendomme. Og næste år får sælgerne et ekstra fradrag på 20 %!

     

    Andre lader sig nok lokke af den såkaldte Malraux-ordning, som giver skattefordele ved investering i restaurering af historiske monumenter (skattenedsættelse på 35 % af udgifterne, dog maksimum 100.000 euro). Men der findes kun få programmer. I 2013 bliver denne ordning ikke berørt af det nye loft på skattenicher. Denne fordel vedrører også investeringer i franske oversøiske departementer og områder (ofte meget risikofyldte).

     

     

     

     


    22. september 2012

    REFUSION AF MOMS...

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget indlæg herom:


    MOMS

    Hvordan får man refunderet et momstilgodehavende?

    I år har din virksomhed større indgående moms end udgående moms. Virksomheden har derfor et momstilgodehavende. Hvordan får man det retur? Og er det en fordel?

    Momstilgodehavende

    Momsangivelse. Udgående moms skal tilbagebetales til skattevæsenet efter fradrag af indgående moms. Til dette formål skal der angives moms. Moms angives normalt årligt, hvis omsætningen ekskl. moms ikke overstiger 766.000 € (salgsaktiviteter) eller 231.000 € (serviceydelser). Dette er den forenklede almindelige ordning. Derudover kan virksomheden høre under den almindelige momsordning og skal angive moms månedligt (momsangivelse kan ske kvartalsvis, hvis den skyldige moms pr. år er lavere end 4.000 €).

    Negativ momssaldo. For nystartede virksomheder er momssaldoen ofte negativ, hvilket skyldes større investeringer i opstartsperioden og en endnu forholdsvis lav omsætning. Snarere end at trække momstilgodehavende fra i de fremtidige momserklæringer, er det muligt at få den refunderet.

    Anmodning om refusion

    Hvis din virksomhed hører under den forenklede momsordning (årlig angivelse på blanket CA12), kan momstilgodehavendet kun refunderes, hvis det er på mindst 150 €. Anmodning om refusion kan ske på blanket CA12 i rubrikken, der er beregnet hertil. Hvis dit anpartsselskab « SARL » foretager en større investering, hvor momsen udgør mindst 760 €, kan du anmode om at få refunderet momsen kvartalsvis. Kopi af faktura med angivelse af moms skal vedlægges anmodningen.

    Hvis din virksomhed hører under den almindelige momsordning, og moms angives (blanket CA3) hver måned, kan hyppigheden variere afhængig af beløbet, der skal refunderes.

    Årlig refusion. Hvis momstilgodehavendet fra december (angivet i januar) er lig med eller højere end 150 €, kan det refunderes. Anmodningen skal ske samtidig med momsangivelse for december.

    Eller kvartalsvis. Hvis der i de månedlige momsangivelser inden for et kvartal er tilgodehavender, kan refusion af det momstilgodehavende, der fremgår af sidste erklæring, refunderes, hvis tilgodehavendet er højere end 760 €. Anmodningen skal ske ved den sidste momsangivelse i kvartalet, april for første kvartal, juli for andet kvartal, oktober for tredje kvartal og januar for fjerde kvartal.

    Eller månedligt. Fra 2009 kan man uden at vente til næste kvartal anmode om tilbagebetaling af momstilgodehavendet, hvis det er højere end 760 €.

    Men er det hensigtsmæssigt?

    Momsrefusion. Når anmodningen er sket og inden refusion (to – tre måneder), kan momstilgodehavendet ikke længere trækkes fra i de følgende momsangivelser. Hvis virksomheden skal tilbagebetale et større momsbeløb den efterfølgende måned, kan det angivne momstilgodehavende ikke trækkes fra. I dette tilfælde er en sådan fremgangsmåde ikke hensigtsmæssig.

    Risiko for skattekontrol. Skattevæsenet kontrollerer nøje de indsendte anmodninger. Visse virksomheder har haft den kedelige overraskelse at få besøg af skattevæsenet allerede inden refusion.

    Inden anmodning om refusion af momstilgodehavende skal man vurdere, om det er hensigtsmæssigt. Skattevæsenet undersøger anmodningerne grundigt. Risiker ikke besøg af skattevæsenet, hvis det blot drejer sig om et mindre momstilgodehavende!


    14. juli 2012

    Fra en af vore læsere i Danmark - revisor Ib Kristensen - har vi modtaget denne artikel, som vi hermed viderebringer.

    Hvornår bliver de sendt tilbage i børnehaven?

    I mange lande bruges børnesoldater af de skruppelløse diktatorer; især i afrikanske og fjernøstlige stater. Forbud herimod er der ikke lovgivning om i Danmark, men jeg vil gerne slå et slag for, at alle danske ministre under 40 år sendes tilbage til børnehaven for at starte en naturlig skolegang og få noget menneskelig erfaring efter deres fyldte 20. år. Ikke underligt, er de fleste helt unge ministre i dagens regering fra SF understøttet af Enhedslistens forskellige samlinger fra kommunistiske fraktioner står for sådanne tanker. De er ganske enkelt ikke kommet ud over stadiet, at man skal yde, før man kan nyde.

    Seneste tiltag præsenteres her i agurketiden midt i juli måned af vores skatteminister Thor Möger Pedersen fra SF. Han har nu set sig gal på en bestemmelse om, at danske lønmodtagere, der udstationeres til udlandet i mindst 6 måneder skal have frataget muligheden for at blive fritaget for dansk beskatning af deres løn; det drejer sig om lempelse efter Ligningslovens (LL) § 33A. Disse udstationeringer drejer sig oftest om ledere og mellemledere, der udstationeres i en fler-årig periode med familie, hund og kat osv. Det giver en del menneskelige omkostninger med f.eks. børnenes skolegang o.lign. samt beskæftigelse til ægtefællen.

    "Jeg har tidligere sagt, at alle skattepligtige i Danmark bør bidrage til velfærdssamfundet, og at der ikke bør være personer, "som bor i Danmark" [min fremhævning], og som har adgang til de offentlige ydelser, der ikke betaler skat i hverken Danmark eller udlandet på grund af gunstige og uforholdsmæssigt lukrative skatteregler", siger skatteministeren. Familien bor bare ikke i Danmark og bruger velfærdsydelserne, når de bor i et andet land!

    Reglen i LL § 33A blev indført i midten af 1970'erne af de to nye protestpartier, som tilsammen sad på ca. en tredjedel af folketingstaburetterne, dels Fremskridtspartiet (Glistrup), men især Centrumdemokraterne (Erhardt Jakobsen). Glistrup var aldrig minister, men altid god for en NUL-skattepolitik, mens Erhard Jakobsen satte sig på skattepolitikken; og efter nogle mislykkede forhandlinger om en ny skatteaftale med Iran, fik han indført lempelsen i LL § 33A. Den har altid været en stor succes og anvendes netop nu i udstrakt grad af eksportvirksomhederne og især af rådgiverfirmaer som arkitekter og ingeniører, der med al deres specialistviden gør danske rådgivere til en efterspurgt eksportvare i disse krisetider.

    Hvorledes kan en minister i en alder af 25-26 år vide noget som helst fornuftigt om disse ting; han har kun sin erfaring fra kravlegården og børnehaven. Han har ikke den menneskelige ballast og erfaring, som man udelukkende får med alderen. Han kunne i stedet blive udnævnt til minister for Janteloven, for misundelse er det eneste argument for hans udtalelser.

    Det er påvist, at for hver udstationeret medarbejder, skaffer det 3-5 medarbejdere hjemme i Danmark. Hvis reglerne ændres, mister de danske virksomheder konkurrenceevne og kan ikke vinde de store rådgivningsopgaver i udlandet; så ikke blot mister virksomhederne ordrer i fremtiden, de mister også medarbejdere, fordi man i stedet er nødt til at bruge svenske og norske medarbejdere i stedet for danske.

    Fortæl mig lige, hvordan det skulle give flere penge i den danske statskasse? Med den indstilling kører de ekstremt "røde" regeringsmedlemmer sammen med Enhedslisten Danmark i sænk!



    19. juli 2012

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende informationer:
     

     Finanslovforslag juli 2012

    Betydelige ændringer i skat for virksomhedskoncerner med regnskabsår, der slutter efter 4. juli 2012.

    • Omvendt bevisbyrde vedrørende overskud i datterselskaber uden for EU, der er omfattet af en fordelagtig skatteordning: For regnskabsår, der afsluttes 31. december 2012, er det den franske virksomhed, der skal bevise, at dets udenlandske datterselskab har et formål, der er væsentlig forskellig fra skattemæssige operationer.
    • ”Anti-investerings”-bestemmelser

    1.      Ingen fradrag i selskabsskat for tab konstateret af moderselskabet vedrørende uddelt dividende, der tidligere var afgiftsfri (værdipapirer i finansieringsselskaber)

    2.      Udelukkelse af værdipapirer bogført på lager i moder-datterselskabsordningen i selskaber, der hører under ejendomshandlerordningen

    3.      Ingen fradrag for kortfristet tab, der konstateres af det overtagende selskab vedrørende det overtagede selskabs afgiftsfri udlodning af overskud efter det blev købt

    • Eftergivelse af fordring: ingen fradragsret for økonomisk hjælp til franske og udenlandske datterselskaber
    • Overførsel af underskud: stramning i betingelserne vedrørende godkendelse i tilfælde af omstruktureringer og fastsættelse af strenge kriterier for overførelse af underskud i virksomheder, der ændrer forretningsområde
    • Kapitalindskud i et datterselskab: beskatning af kapitalindskud med værdipapirer som modydelse, hvis realværdi er mindre end værdien af indskuddet.


    Andre bestemmelser om virksomhedsbeskatning

    • MOMS: bibeholdelse af den normale momssats på 19,6% (afskaffelse af den såkaldte ”sociale moms” på 21,2%); genindførelse af reduceret moms på 5,5% på salg af bøger (uanset medie) fra 1. januar 2013
    • Afskaffelse af kildeskat for udenlandske kollektive investeringsinstitutters (OPCVM) indkomst
    • Udbytte: indførelse af en yderligere selskabsskat i form af et 3% bidrag på dividende, med undtagelse af selvstændige små og mellemstore virksomheder og beløb, uddelt til selskaber under moder-datterselskabsordningen, der har en kapitalandel på mere end 10% af selskabskapitalen.
    • Lønmodtager opsparing: Stigning i den arbejdsgiverbetalte "sociale afgift" til 20% (i stedet for 8%) på udbyttedeling, kapitaldeltagelse, virksomhedsopsparing (Plan d’épargne entreprise (PPE)) og kollektiv pensionsopsparing (Plan d’épargne pour la retraite collectif (PERCO)), supplerende virksomhedspension, bonus.
    • Henlæggelse til investering: Afskaffelse af fradrag for årsregnskab efter 4. juli 2012
    • Aktieoptioner og friaktier: Forhøjelse af afgiften, der betales af virksomheder ved tildeling: 30% i stedet for 14%
    • Ekstraordinært bidrag på 5% af selskabsskat for virksomheder, der omsætter for mere end 250 mio. Euro: forskudsbetaling på dato for sidste indbetaling af selskabsskat
    • Afgift på finansielle transaktioner: forhøjelse på 0,2% (i stedet for 0,1%) fra 1. august 2012

    Diverse

    • Afskaffelse af fritagelse for sociale bidrag på overarbejde (udover 35 timer/uge) i virksomheder med mere end 20 ansatte fra 1. september 2012


    Beskatning af privatpersoner

    • Aktieoptioner og friaktier: Forhøjelse af afgiften, der betales af modtageren: 10% i stedet for 8%.
    • Formueskat: Indførelse af en særlig formueafgift i 2012 for personer med en skattepligtig nettoformue på over 1,3 mio. Euro pr. 1. januar 2012 efter den progressive skatteskala gældende for 2011 uden loft.

      < à 1 300 000 € 0 %
      Mellem 800.000 € og 1.310.000 € 0.55 %
      Mellem 1.310.000 € og 2.570.000 € 0.75 %
      Mellem 2.570.000 € og 4.040.000 € 1 %
      Mellem 4.040.000 € og 7.710.000 € 1.30 %
      Mellem 7.710.000 € et 16.790.000 € 1.65 %
      Over 16.790.000 € 1.80 %

      I praksis:

    1.      For personer med en formue på under 3 mio. Euro skal afgiften betales senest 15. november 2012 uden nogen form for indberetning til det franske skattevæsen;

    2.      For personer med formue over 3 mio. Euro, skal der udfyldes en særlig erklæring i begyndelsen af oktober, der skal indgives sammen med indbetalingen til det franske skattevæsen senest 15. november 2012.

    • Valutaudlændinge: Indførelse af sociale bidrag, det vil sige 15,5% fra 1. januar 2012 for indtægter på fast ejendom, og ikrafttrædelse af lov om beskatning af kapitalgevinst for fysiske personer, der er valutaudlændinge til Frankrig
    • Ejerskifteafgift på arv og gave: reduktion i det personlige bundfradrag ved gaver og arv for forældre og børn til 100.000 Euro (i stedet for 159.325 Euro) og forlængelse af gaveintervallet til 15 år (i stedet for 10 år)


    Finansloven 2012 og ændringer i finansloven 2011

    Væsentlige afgifter:

    Virksomhedsbeskatning

    • Forhøjelse af registreringsafgift ved aktieoverdragelse (berører ikke anparter) fra 1. januar 2011:
      (a) indførelse af en faldende skala i stedet for enhedssatsen på 3% med et loft på 5.000 Euro: 3% for trinet under 200.000 Euro, 0,5% for trinet mellem 200.000 Euro og 500.000 Euro, 0,25% for trinet over 500.000 Euro
      (b) indførelse af registreringsafgift ved salg af aktier i udlandet, som vedrører aktiebeviser i virksomheder med hjemsted i Frankrig
    • Forhøjelse af registreringsafgift ved overdragelse af kapitalandele i selskaber, der overvejende er ejendomsselskaber fra 1. januar 2012: Det er udelukkende gæld i forbindelse med erhvervelse af ejendommen eller ejendomsretten, der er fradragsberettiget.
    • Indførelse af yderligere 7% moms fra 1. januar 2012:
      (a) 5,5% på varer og tjenesteydelser, der nyligt er indført i den franske skattelovs § 278-0 bis: vand, ikke alkoholiske drikke, andre fødevarer end dem, der fortæres umiddelbart, apparater og specialudstyr til handicappede, energiforsyning, boligydelser og levering af madvarer til plejehjem og handicapboliger, ydelser i forbindelse med pasningsbehov fra private organisationer med gevinst for øje, levering af ydelser i hjemmet udelukkende i forbindelse med plejekrævende handicappede eller ældres dagligdag, levering af måltider fra offentlige eller private leverandører  
      (b) 7% : varer og tjenesteydelser, der hidtil var beskattet med 5,5%, og som ikke figurerer på ovennævnte liste.
    • Højere grad af elektronisk indberetning og indbetaling af skatter for alle virksomheder.
    • Indførelse af et ekstraordinært bidrag på 5% af selskabsskatten for virksomheder, der har en omsætning over 250 mio. Euro og regnskabsafslutning mellem 31. december 2011 og 31. december 2013.
    • Begrænsning i fradrag af renteudgifter i forbindelse med lån til køb af kapitalandele: effektiv kontrol med værdipapirer, hvis værdi er over 1 mio. Euro (gældende for regnskabsår åbnet pr. 1. januar 2012).
    • Nærmere angivelse af perioden for ansættelse af tærskelværdier med henblik på fritagelse for skat på erhvervsmæssig kapitalgevinst i forhold til omsætning: fra dato for afslutning af årsregnskab vedrørende kapitalgevinst.
    • Begrænsning i ordningen med overførsel, der gælder for overdragelse af kapitalandele i associerede virksomheder. - De nye regler mindsker betydeligt fordelen ved visse skattelempelser og –godtgørelser (f.eks. sænkelse af skatteloft ved oversøiske investeringer) og/eller indfører flere formaliteter (f.eks. virksomheder, der gør brug af skattely.)
    • Indførelse af nye afgifter: afgifter på drikkevarer med tilsat sukker, afgifter på drikkevarer med syntetisk sødestof, afgift på virksomheder pålagt emissionskvoter for drivhusgasser (udelukkende for 2012), afgift på førstegangssalg, -indskud eller -ombytning af værdipairer i selskaber med audiovisuelle kommunikationsydelser.
    • Afskaffelse af 2% afgiften på hoteller med tilbagevirkende kraft fra 1. november 2011.


    Beskatning af privatpersoner

    • Ekstraordinær afgift på høje indkomster (der nu inkluderer kapitalgevinst på ejendomme i den skattemæssige referenceindkomst) gældende fra den skattemæssige referenceindkomst 2011:
      (a) 3 % på referenceindkomsten mellem 250.000 Euro og 500.000 Euro (enlige, enkemænd, enker, separerede eller fraskilte) eller mellem 500.000 Euro og 1.000.000 Euro (gifte eller sambeskattede);
      (b) 4% ved en referenceindkomst, der er højere end ovenfor nævnt.
    • Forhøjet opkrævning af procentvis afgift på udbytte fra 1. januar 2012: 21% i stedet for 19%.
    • Forhøjet opkrævning af procentvis afgift på investeringsprodukter med fast afkast fra 1. januar 2012: 24% i stedet for 19%.
    • Forhøjet kildeskat på valutaudlændinges indkomster fra 1. januar 2012, med forbehold for internationale konventioner:
      (a) almindelig sats: 30% (i stedet for 25%)
      (b) reduceret sats: 21% (i stedet for 19%)
      (c) forhøjet sats: 55% (i stedet for 50%)
    • Ny afgift på høje lejeindtægter på boliger med lille areal (gældende for fysiske og juridiske personer) fra 1. januar 2012: 10 - 40% for lejeindtægter, der er opkrævet i kalenderåret afhængig af forskellen mellem den månedlige lejeindtægt og referencelejen.
    • Fritagelse for kapitalvindingsafgift på den forhenværende bolig for pensionister eller handicappede, der bor på plejehjem eller i beskyttet bolig.
    • Yderligere stramning på 15% på visse skattelempelser eller –godtgørelser fra selvangivelsen 2012.
    • Samlet loft på visse skattemæssige fordele nedsat til 18.000 Euro forhøjet med 4% (tidligere 6%) af den skattepligtige indkomst for 2012.
    • Indførelse af udskudt skat under betingelse af, at kapitalgevinsten fra salg af værdipapirer og selskabsrettigheder genanvendes (afskaffelse af det almindelige nedslag i forhold til ejerskabsperioden).
    • International mobilitet: udvidelse af exit tax: kapitalandele over 1,3 mio. Euro.
    • Udenlandske tilgodehavender: 10 års frist for tilbageførsel.


    Skattestigninger, som premierministeren bebudede den 7. november 2011

    Selskabsskat

    • 5% forhøjelse på selskabsskat for virksomheder, der har en omsætning på mere end 250 mio. Euro i 2012 og 2013.

    MOMS

    • Indførelse af en overgangssats på 7%: den ny sats på 7% skal gælde alle varer og serviceydelser, der i dag er pålagt 5,5%, med undtagelse af nødvendighedsvarer. Derfor skal 5,5% forsat gælde for madvarer, gas- og el-forsyninger.

    Indkomstskat

    • Ophævelse af indeksregulering for indkomstskatten i 2012 og 2013: husstande med samme indkomst fra år til år er ikke berørt, til forskel for husstande med indkomststigning
    • Tilpasning af udbytteskat til skat på arbejde for personer på det sidste indkomsttrin (forhøjelse af engangsopkrævning af skat på udbytte og renter i form af fast procentdel: fra 18% til 24%): Det er ikke længere muligt for disse personer at vælge engangsopkrævning af skat i form af fast procentdel, og engangsopkrævningen på renter stiger fra 19% til 24%.
    • Forhøjelse af « tværgående stramning » af skatteprivilegier: General reduktion i skattefordele for tyve (eller flere) anordninger. Den procentvise stramning og de anordninger, der er forskånet, kendes ikke i dag.
    • Afskaffelse i 2013 af Scellier-loven
    • Reformering af rentefrit lån på nybyggeri
    • Reduktion af skattegodtgørelse for bæredygtig udvikling

    Det ser ud til, at andre  skatteprivilegier vil bliver berørt, men ikke er blevet beskrevet.

    Formueskat og arv/gave

    • ophævelse af indeksregulering for 2012 og 2013

     


    11. juni 2012

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

     

    Småanskaffelser er fradragsberettigede under visse betingelser.

     

    Udgifter til småanskaffelser (under 500 Euro) er direkte fradragsberettigede i anskaffelsesåret uden at skulle afskrives. Men visse betingelser skal dog overholdes.

     

    Grundregel.

     

    En afskrivning. En udgift til et nyt stykke inventar, der indgår som en del af virksomhedens aktiver, er ikke fradragsberettiget, men skal afskrives.

     

    Fradragsberettiget over flere år.  Værdien af dette nye aktiv forringes med tiden, dets brug og den teknologiske udvikling. Det afskrives i forhold til den påregnede anvendelsestid. Helt konkret er det afskrivningen, der fratrækkes virksomhedens skattepligtige overskud.

     

    Skattevæsenets lempelse!

    For småanskaffelser er der tilladt et direkte fradrag for udgifter på goder, hvis enhedsprisen ikke overstiger 500 Euro ekskl. moms. Det drejer sig om forskelligt udstyr, såsom software, hardware, værktøj, og kontorinventar.

    Det bemærkes, at det er den samlede pris, der gælder, og ikke hver komponents pris! Hvis man for eksempel køber en computer til en værdi af 750 euro, ekskl. moms, kan skærmen, tastaturet og harddisken ikke trækkes fra med den begrundelse, at hver komponent har en værdi på under 500 Euro, ekskl. moms.

     

    Vær opmærksom på, at det for kontorinventar kun er udgifter til den løbende udskiftning af inventar, der allerede er installeret, som kan trækkes fra!

     

    Under visse betingelser bør anvendelse af godet ikke udgøre selve virksomhedens formål. Derfor er for eksempel udlejnings-DVD’er, der sælges af en specialforretning, udelukkede. I øvrigt bør udgiften være relevant for virksomhedens drift.

     

    Ikke fradragsberettigede udgifter!

     

    Kontorinventar: Oprindeligt udstyr og fuldstændig udskiftning.

    For kontorinventar, er det ulovligt at trække udgifterne fra til det oprindelige kontorinventar.

    Det samme gælder for fuldstændig udskiftning, selv når enhedsprisen for hvert stykke inventar ikke overstiger beløbsgrænsen.

    For eksempel, hvis derudskiftes en stol i mødelokalet, er udgiften hertil fradragsberettiget. Men hvis al mødelokalets inventar udskiftes, skal det afskrives, med mindre denne udskiftning ikke overstiger 500 Euro, ekskl. moms.

    Transportmidler. Småanskaffelser som for eks. en cykel er heller ikke fradragsberettigede.

     

    De skattemæssige konsekvenser

    I tilfælde af afståelse af et gode til en ringe værdi, udgør salgsprisen en indtægt for virksomheden. Omvendt, når anlægsaktiver sælges, gælder en ordning med gevinst og tab.

     

    I tilfælde af fejl. Vær opmærksom på sondringen mellem anlægsaktiver og udgifter! Fejlagtigt at bogføre et anlægsaktiv på en udgiftspost (og således trække det fuldt ud fra i anskaffelsesåret) kan vise sig at have alvorlige konsekvenser ved en skattekontrol. Hele den fejlagtigt fratrukne udgift skal føres tilbage til aktivsiden. Desuden kan man miste afskrivningsfordelen, hvorved tabes enhver mulighed for at trække investeringen fra.



    11. april 2012

    KAPITALVINDINGSSKAT ??

    En læser sendte denne forespørgsel til LES DANOIS:

    Jeg har spørgsmål om den nye kapitalvindingsskat.. Vi købte lejlighed 20. august 2010 og har endnu ikke fået skøde på lejligheden. Vi ved godt at man får kun kopiet af skødet og at notaren beholder originalen. Skal vi også rykke for kopi af skødet?

    Vi har skrevet under og har også et kopi at underskriften. Mit spørgsmål er så er vi under den gammel regl 15 år ? eller er vi under de 30 år nu
    med skattefrit provenu.

    Der står købsaftale 1. dec. 2011 (Købsaftale) og den har vi lavet i juli 2010 og skøde underskrev vi 20. august 2010, og ny regl siger 1. feb 2012 (skøde), men vi har ikke fået kopiet.

    Det er en ferielejlighed og vi er der kun 2 gange om året.

    LES DANOIS sendte forespørgslen videre til advokat Ann-Sofie Kold Christensen, som skriver:

    De nye franske regler om beregning af kapitalvindingsskat ved salg af feriebolig, der trådte i kraft den 1. februar 2012, og som først giver skattefrihed for salg efter 30 års ejerskab mod tidligere 15 års ejerskab, gælder for alle salg, hvor skødet underskrives efter den 1. februar 2012. De vil således først kunne sælge Deres franske ferieejendom fri for fransk kapitalvindingsskat, hvis salgsskødet underskrives 30 år efter Deres oprindelige købsdato, som ifølge det oplyste var den 20. august 2010.

    Som en sidebemærkning kan jeg oplyse at det desværre ofte sker at køberen ikke får tilsendt den retsgyldige kopi (”Copie Authentique”) af skødet førend man rykker notaren for den, især når køber er bosiddende udenfor Frankrig. Notaren er dog naturligvis forpligtet til at sende en sådan kopi.

    Med venlig hilsen

    Ann-Sofie Kold Christensen
    Advokat

    En stor tak til Ann-Sofie for dette hurtige svar, som også er lagt ind under SKATTEFORHOLD og EJENDOMSHANDEL.


    .


    11. APRIL 2012

     

    Virksomhedsleder: Optimer din indtjening!

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget denne orientering:

     

    Regnskabsårets afslutning nærmer sig, og du skal beslutte dig for den rigtige strategi. Med det formål at opnå en skattemæssig gevinst i din virksomhed gennem et fornuftigt valg mellem gratiale og dividende. Vores råd …

     

    En nødvendig forudsætning. Udbetaling af en ekstra indtægt til sig selv forudsætter naturligvis, at virksomhedens likviditet tillader det og med den risiko, at du drages til ansvar.

     

    Gratiale eller dividende?

    Dividender er skattepligtige. Dividender skal opgives som indkomstskat under ”kapitalindkomst”.

    dog ikke hele beløbet! Faktisk giver dividender mulighed for et bundfradrag på 40 %, hvortil kommer et yderligere bundfradrag på 1.525 Euro for enlige og 3.050 Euro for par.

     

    Valgmulighed. Du kan vælge at betale en fast procentdel. Afgiftssatsen beløber sig herefter til 21 % (efter 01.01.12, tidligere 19 %). Den beregnes af bruttoindtægten uden anvendelse af bundfradragene.

     

    Vigtigt at vide. Valget skal foretages for hver opkrævning og kan gælde hele beløbet eller blot en del af din indkomst. I sidstnævnte tilfælde kan du ikke for den øvrige skattepligtige indkomst drage fordel af bundfradrag eller skattebegunstigelse, hvilket i praksis gør valget af en delvis benyttelse uinteressant.

     

    De sociale afgifter med en samlet fordelagtig sats på 13,50 %! Faktisk er dividender ikke pålagt alle de sociale bidrag, der gælder for løn og honorarer!

     

    Gratiale beskattes som løn. Afgifter på gratiale, følger de regler, der gælder for løn og honorarer. Det samme gælder for de sociale og skattemæssige afgifter.

     

    Vær opmærksom på, at skattevæsenet kan vurdere, at din samlede aflønning (månedsløn og gratiale) er for høj. Det, der er ”modtaget for meget", ville kunne blive beskattet som dividende, uden dog at give mulighed for skattemæssige fordele.

     

    For at foretage det rigtige valg.

     

    Med hensyn til din sociale sikring.  Den er knyttet til niveauet for de sociale bidrag, idet disse som beregningsgrundlag har løn, honorarer og gratialer. Bemærk, at op til en vis grænse, forbedrer de sociale bidrag ikke din sociale dækning, men er kun egentlige sociale afgifter!

     

    Råd. Inden du beslutter dig, bør du i detaljer gøre dig bekendt med de regler, der gælder for din sociale sikring. 

     

    Det skal ligeledes oplyses, at hvis du ikke er eneejer af selskabskapitalen, stiger omkostningen ved fordeling af dividende, idet du går glip af indtægter til fordel for de øvrige parthavere. Derudover skal såvel fordeling af dividende som udbetaling af et ekstraordinært gratiale først godkendes på generalforsamlingen.

     

    Fransk formueskat (ISF). Sørg for at dine samlede honorarer og gratialer udgør mindst 50 % af dine erhvervsindtægter. De værdipapirer, du har i virksomheden, der betragtes som dit ”professionelle værktøj”, er således fritaget for formueskat.

     

    Andre løsninger. Overvej også den mulighed, der er i yderligere forsikring af typen kaldet ”Madelin”. Indbetalingerne er fradragsberettigede op til en vis grænse.

     
    Har du spørgsmål kan du kontakte:

     camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com).


     

     


    Nr. 114 - SVAR FRA SKATTEMINISTERIET OM DOBBELTBESKATNING...
    17. marts 2012

    DOBBELTBESKATNING DANMARK/FRANKRIG...

    Fra advokat Ann-Sofie Kold Christensen har vi modtaget følgende skriv, som er et svar fra det danske Skatteministerium:

    Spørgsmål:

    Ministeren bedes kommentere den anonymiserede henvendelse af 27. februar

    2012, jf. SAU alm.del – bilag 156.

    Svar:

    Ægteparret, som har rettet henvendelsen, redegør for, at de i 2006 købte et hus i Provence.

    De ønsker nu at flytte til Frankrig. De havde planlagt deres tilbagetrækning i forventning om, at pensionsopsparingen kunne sikre en uafhængig pensionisttilværelse. Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalen har ændret retten til at beskatte bl.a. arbejdsmarkedspensioner.

    Ægteparret skriver, at de ønsker at kunne bevæge sig frit i EU, men nu er stavnsbundne til Danmark. Ægteparret mener, at Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalen er i strid med EU-retten og henviser til EF-traktatens artikel 220).

    Ægteparret spørger, om der foregår forhandlinger med Frankrig om en ny dobbeltbeskatningsaftale, og hvornår den træder i kraft.

    Jeg vil hertil henvise til mit svar af 14. oktober 2011 på spørgsmål S 130, hvor jeg oplyste, at jeg også ønsker, at der bliver indgået nye dobbeltbeskatningsaftaler med Frankrig (og Spanien), men at det afhænger af, hvad eventuelle nye aftaler går ud på. Jeg oplyste også, at der har været kontakter med Frankrig (og Spanien) for at sondere, om der var grundlag for at indlede forhandlinger om ny dobbeltbeskatningsaftaler efter den danske opsigelse af de gamle aftaler med de to lande.

    Fra dansk side lægger man nemlig afgørende vægt på, at nye aftaler skal have regler om beskatning af pension, der er mere afbalancerede end de opsagte aftaler. Den danske position er, at Danmark skal kunne beskatte udbetalinger fra private pensionsordninger, når Danmark har givet skattefradrag for indbetalingerne til disse ordninger. Danmark skal også kunne beskatte danske sociale pensioner, som er finansieret af den danske stat.

    Frankrig (og Spanien) har på forhånd tilkendegivet, at de ikke accepterer dette synspunkt.

    Status er derfor, at der ikke foregår egentlige forhandlinger med de to lande om indgåelse af nye dobbeltbeskatningsaftaler.

    Jeg vil tilføje, at jeg er opmærksom på, at hvis ægteparret flytter til Frankrig, vil de blive udsat for dobbeltbeskatning, idet både Danmark og Frankrig vil beskatte deres pension.

    Det er international praksis, at international dobbeltbeskatning skal lempes af det land, hvor den skattepligtige bor.

    Frankrig har imidlertid truffet beslutning om, at danske pensionister i dette land ikke kan få den franske skat af dansk pension nedsat med det beløb, som pensionisterne har betalt i dansk skat af pensionen. De franske myndigheder havde udarbejdet udkast til en regel om, at Frankrig ville give personer i dette land dobbeltbeskatningslempelse for alle typer indkomst fra Danmark. Udkastet var på offentlig høring. Men da reglen blev gennemført, var der indsat den undtagelse, at den gælder for alle typer indkomst undtagen pension.

    Som bekendt er der i loven om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien en overgangsregel om, at personer, som den 28. november 2007 var blevet hjemmehørende i de to lande og som den 31. januar 2008 var begyndt at modtage pension (bortset fra tjenestemandspension), bevarer den skattefritagelse, som de havde efter de opsagte overenskomster.

    Man kunne overveje, om denne regel burde udvides, så personer, som i fremtiden flytter til Frankrig, også blev fritaget for dansk beskatning eller fik nedsættelse af dansk beskatning.

    Jeg ønsker imidlertid ikke en sådan udvidelse, så overgangsreglen blev af permanent karakter.

    Jeg lægger bl.a. vægt på, at i den nuværende økonomiske situation, hvor der er underskud på de offentlige finanser og udsigt til øget pres på de offentlige udgifter, ville det været et forkert signal at fritage eller nedsætte beskatningen af pensioner for personer, som vælger at flytte til Frankrig.

    Jeg er i øvrigt ikke enig i, at ægteparret er stavnsbundet til Danmark. Hvis de flyttede til et hvilket som helst andet land i EU, ville de ikke blive udsat for dobbeltbeskatning.

    Som eksempel kan jeg nævne, at Danmark også opsagde dobbeltbeskatningsaftalen med Spanien. Men hvis ægteparret flyttede til Spanien, ville Spanien nedsætte den spanske skat af ægteparrets danske pension med det beløb, som de har betalt i dansk skat af pensionen.

    Til påstanden om, at den danske opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalerne var i strid med EU-retten og specielt EF-traktatens artikel 220, vil jeg svare, at Danmark ikke har en højere beskatning af danske pensioner, når pensionisten bor i Frankrig eller andre lande, end hvis pensionisten boede her i landet. Der er altså ikke tale om forskelsbehandling.

    EF-traktatens artikel 220, som ved opsigelsen af de to dobbeltbeskatningsaftaler var artikel 293, gik alene ud på en opfordring til EU-landene om at indgå dobbeltbeskatningsaftaler i det omfang, det var nødvendigt. Reglen er nu ophævet ved Lissabon-traktaten.

    Der er indgivet klager til Europa Kommissionen over den danske opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalerne.

    Skatteudvalget modtog i april 2011 kopi af en klage, jf. SAU alm. del – bilag 205 (Folketingsåret 2010-11), men de pågældende klagere har ikke oplyst, hvad der siden er sket i sagen og om hvad Kommissionen eventuelt svarede.

    Jeg vil endeligt gøre opmærksom på, at ægteparret, som har rettet henvendelse til udvalget, fortsat er fritaget for dansk ejendomsværdibeskatning af deres franske ejendom, jf. overgangsreglen i § 4 i lov nr. 85 af 20. februar 2008 om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.

    Ægteparret har altså bevaret den fritagelse for dansk ejendomsværdibeskatning, som de havde efter den gamle dansk-franske dobbeltbeskatningsaftale fra 1957, uanset at Danmark har opsagt denne regel.



    .

    Nr. 113 - FORMUEBESKATNING I FRANKRIG...

    Nye skatteberegningsregler for fransk formueskat 2011 og 2012

    Fra advokat Nicolas Brahin i Nice har vi modtaget følgende orientering:

    Den første tilføjelse til finansloven 2011 blev definitivt vedtaget af den franske nationalforsamling den 6. juli 2011. Beregningsreglerne for den franske formueskat Impôt de solidarité sur la fortune (ISF) ændredes derved betydeligt.

    Formueskat 2011: opsummering

    Der skal skelnes mellem beregningsreglerne for 2011 og for 2012. Jeg minder her om, at formueskatten (ISF) for året 2011 baseres på opgørelsen af ens formue pr. den 1. januar 2011, mens formueskatten 2012 naturligvis baseres på den beregnede formue pr. den 1. januar 2012.

    Hvad angår formueskatten 2011, er fristen for indsendelse af den franske formueskatteselvangivelse, som normalt er den 15. juni, undtagelsesvis udsat til den 30. september 2011 grundet de politiske frister. Det nye for 2011 er, at hvis den beregnede formue er mindre end 1.300.000

    , betales der ingen formueskat.

    Overstiger formuen derimod 1.300.000

    , pålægges der formueskat med en sats på 0,25 %, men denne udregnes udelukkende på grundlag af en grænse på 800.000 afhængig af den tidligere gældende skatteskala.

    Formueskat 2012

    I 2012 betales der ikke formueskat af formuer på under 1.300.000

    . Er den beregnede formue på 1.300.000 € eller derover men under 3.000.000 € betales der 0,25 % i formueskat af hele formuen.

    Hvis formuen overstiger 3.000.000 €, skal der betales formueskat med en sats på 0,5 % af hele formuen.

    For at undgå at skatteyderne fristes til at snyde, er der indført en række formuegrænser (nedslag og reduktioner under visse vilkår).

    Følgende hovedforanstaltninger ændrer formueskatteselvangivelsen:

    Personer, som betragtes som forsørgede, hvad angår indkomstskatten, betragtes ligeledes som forsørgede, hvad angår formueskatten.

    Skattefradraget pr. forsørgede person er 300

    €.

    Maksimalgrænsen, som ikke er identisk med det såkaldte skatteskjold (bouclier fiscal), afskaffes helt.

    Hvis den beregnede nettoformue er på mellem 1.300.000

    og 3.000.000 fritages den skattepligtige for at indsende den franske formueskatteselvangivelse. Beløbet angives i stedet på den almindelige selvangivelse for husstandens indkomster.

    Dette vedrører formueskatten for 2012. Hvis skatteyderen opgiver en formue på mellem 1.300.000

    og 3.000.000 , skal beløbet anføres på indkomstselvangivelsen for 2011.

    Hvad angår erhvervsmæssige formuer (anparter i handelsselskaber), har reglen hidtil været, at anparter i handelsselskaber ikke blev pålagt formueskat, såfremt disse udgjorde mindre end 25 % af selskabskapitalen, og under forudsætning af at de andre betingelser var opfyldt.

    Fra 2012 begrænses selskabskapitalen, når der er tale om kapitalforøgelser og under visse andre vilkår, til 12,5 %, under forudsætning af at skatteyderen har ejet denne procentdel i mindst 5 år, og at andelen er en del af en helhed, der repræsenterer i alt mindst 25 % af stemmerettighederne.

    For de erhvervsmæssige formuer er princippet om ensartethed, forbindelse og sammenhæng ikke længere gældende for andele og aktier, som der betales formueskat af.

    Alle selskabsandele skal med andre ord overholde betingelserne i artikel 885 0b bis i den franske skattelov code général des Impôts CGI (ledelsesfunktion, almindeligt afkast og procentdel af beholdningen).

    Valutaudlændinge, som ellers ikke er skattepligtige i Frankrig, skal alligevel betale formueskat af faste ejendomme samt andele i civile ejendomsselskaber (selskaber med hovedaktivitet inden for ejendomssektoren).

    Valutaudlændige er derfor fritaget for at betale skat af bankkonti og finansielle kontokuranter i Frankrig.

    En valutaudlænding, som ejer andele i et civilt ejendomsselskab, som er finansieret gennem et massivt indskud af kontokuranter, skal således ikke betale formueskat af disse andele, eftersom selskabet har en stor gæld til en af parthaverne.

    Tilføjelserne til finansloven 2011 har ændret denne måde at anskue tingene på, og valutaudlændiges kontokuranter, som er indskudt i civile ejendomsselskaber med henblik på at finansiere en fast ejendom, beskattes nu.

    Små og mellemstore selskaber

    Det har nu i flere år været muligt at reducere formueskatten særlig gennem tegning af selskabskapital i små og mellemstore selskaber.

    Disse skattenedsættelser blev allerede begrænset i finansloven 2011.

    Jeg minder om, at skattenedsættelserne for tegning af kapital i handelsselskaber er gældende for tegninger, som har fundet sted mellem den 16. juni 2010 og den 30. september 2011.

    Skattenedsættelsen i forbindelse med tegninger, som har fundet sted efter den 13. oktober 2010, er dog begrænset til 50 % af indskuddet (i stedet for 75 %), og maksimumgrænsen er på 45.000

    (i stedet for 50.000 tidligere).

    En anden nyhed i finansloven 2011 vedrører små og mellemstore selskaber med finansiel eller ejendomsmæssig aktivitet, eller selskaber som forvalter formuer i form af værdipapirer eller fast ejendom.

    Tegning af kapital i små og mellemstore selskaber, som har en aktivitet inden for finansiel eller ejendomsmæssige forvaltning, kan således ikke nyde godt af en nedsættelse af ejendomskatten.

    Finansloven 2011 præciserer desuden, at tegninger i små og mellemstore selskaber efter den 1. januar 2011 kun kan få skattenedsættelse, såfremt det pågældende selskab har mindst 2 ansatte.

    Tilføjelserne til finansloven 2011 præciserer, at selskaberne har inden til udgangen af det regnskabsår, der følger tegningerne, til at opfylde betingelsen ang. antal medarbejdere.

    Vi opsummerer kort de to vigtigste punkter:

    Meget forskellige beregningsregler for formueskatten i 2011 og 2012 og efterfølgende år.

    Stadig mulighed for skattenedsættelse i forbindelse med tegning af kapital i små og mellemstore selskaber, om end meget mere begrænset end hidtil.





    10. januar 2012

    SPØRGMÅL TIL BREVKASSEN OM SKATTEFORHOLD ...

    En læser sendte LES DANOIS dette spørgsmål:

    Spørgsmål :

    Jeg ville høre om I kunne hjælpe med følgende spørgsmål vedrørende arbejde for et dansk eller engelsk firma som dansker bosiddende i Frankrig.

    • Hvis man som dansker, bosiddende i Frankrig og uden nær familie i Danmark bliver ansat af et dansk firma, skal der så afregnes sociale afgifter i Frankrig og i så fald af virksomheden eller den ansatte? Eller skal disse afregnes i det land, hvor virksomheden hører til?

    Arbejdet vil som hovedregel udføres i Frankrig, men der må påregnes forretningsrejser til udlandet inkl Danmark.

    • Og hvorledes med skat for den ansatte? Jeg går ud fra at man som udgangspunkt er skattepligtig i Frankrig, men skal man så betale skat i DK pro rata i fht. forretningsrejserne?
    • Endelig, ville det ændre noget for udenlandsdanskeren, hvis denne blev ansat i selskabets engelske afdeling?

    LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til advokat Max Ulrich Klinker som svarer:


    SVAR FRA ADVOKAT MAX ULRICH KLINKER...

    Svar :

    Nice, 9 januar 2012

    Er man ansat i en virksomhed med hjemsted i Danmark, er man som udgangspunkt underlagt almindelig dansk indkomstskat. Udføres arbejdsopgaverne – såvel selvstændig som arbejdstager i Frankrig eller måtte der være tale om en dansk filial, vil virksomheden skulle betale franske sociale afgifter (charges sociales). Det blotte forhold, at virksomheden er hjemmehørende uden for Frankrig fritager ikke, når arbejde udføres i Frankrig.

    Forretningsrejsende med Frankrig som base vil ikke ændre skattehjemhør. Dansk indkomstskat i den sammenhæng kan kommer på tale såfremt, der udføres egentligt arbejde i Danmark.

    Luftfartsselskabet Easy Jet blev i april 2010 idømt at skulle betale erstatning 1.4 mio Euros samt skattebøde 150.000 Euros for at have undladt at betale sociale afgifter for ca. 70 medarbejdere ansat i Paris d´Orly-lufthavnen. Herudover også bøde 100.000 Euros til berørte fagforeningers pensions- og arbejdsløshedskasser. De Easy Jet-ansatte var flyvende personale med ansættelse i England, men udførte arbejdsopgaverne fra Frankrig. Myndigheden for franske sociale afgifter (URSSAF) havde påstået erstatningskrav på 8.0 mio Euro for tabte bidrag.

    SIGN.-
    Max Ulrich Klinker


    Nr. 110 - BESKATNING AF KONSULENTARBEJDE I DANMARK...
    12. marts 2012

    BESKATNING AF KONSULENTARBEJDE I DANMARK...

    SPØRGMÅL TIL BREVKASSEN OM SKATTEFORHOLD ...

    Vi er et ægtepar, bosiddende i Frankrig uden bopæl i Danmark.

    Har begge været fritaget for at betale skat i Danmark de sidste 5 år.

    Hustruen har selvstændig virksomhedregistreret i Frankrig, men er blevet tilbudt konsulentarbejde i Danmark i en periode.

    Hvor længe må hun opholde sig og arbejde i Danmark, uden at blive skattepligtig der? Og hvilke regler gælder, såfremt arbejdet udføresi Frankrig via internet for en dansk virksomhed.

    Manden får efterløn fra Danmark. Hvor længe må han opholde sig i Danmark, før han bliver skattepligtig der?

    Kræves det, at han tager tilbage til Frankrig efter en bestemt periode og hvor længe skal han blive der, før han må opholde sig i Danmark igen? Hvor længe på et år må han være i Danmark og er det kalenderår, der gælder?

    Hvor længe må vi køre i vores fransk indregistrede bil og skal man ansøge om det? Hvis ja, hvor?

    Svaret fra revisor Claus Fetterlein i Danmark lyder således:
     
    Der må gerne køres i den fransk indregistrerede bil i Danmark forudsat at personen ikke har bopæl i Danmark. Det tilrådes at der ansøges om tilladelse hertil. Vedledning hertil findes inde på skat.dk

    Der indtræder som udgangspunkt begrænset skattepligt ved arbejde udført i tjenesteforhold i Danmark. Som selvstændig virksomhed indtræder der som udgangspunkt ikke beskatning til Danmark med mindre aktiviteten medfører fast driftssted i Danmark, så vil den del af overskuddet , som kan henføres til det faste driftsted beskattes i Danmark. Fast driftssted kræver normalt en mere regelmæssig/tilbagevendende aktivitet, som skal udøves fra et fast sted (kontor, værelse eller lignende).

    Der kan indtræde begrænset skattepligt af konsulenthonorarer, hvis der er/har været et ejerskab af den pågældende virksomhed i Danmark. Jeg vedlægger en beskrivelse af disse forhold.

    Jeg håber at mit svar har givet svar på spørgsmålet. For at kunne givet et mere fyldestgørende svar må jeg kende de faktiske forhold mere detaljeret og så vil der ligge lidt mere arbejde i det fra min side.

    Med venlig hilsen

    Claus Fetterlein



    19. november 2011

    OPHOLD I DANMARK...

    Et spørgsmål på Union-Danoise' hjemmeside:

    Hvad er 3 måneders fristen ifm. ophold i DK?

    Af Ole Ring Nielsen

    I " Nyhedsbrev nr. 74 " fra les Danois findes et indlæg om ophold i Danmark.
    I indlægget nævnes "3 måneders fristen". Hvad er det ? Det har jeg aldrig hørt om.

    Jeg er kørt til Danmark og kun taget hensyn til " 183 dages reglen ", som jeg har kunnet finde på internettet. Hvis jeg kører til Danmark i min bil og bliver der i mere end tre måneder, bliver jeg så skatte- og afgiftspligtig til Danmark, eller er det efter 183 dage?
    Det er i øvrigt en tom trusel, da jeg i forvejen betaler fuld skat til Danmark, så det kan vel være ligegyldigt, hvor længe jeg opholder mig, det ene eller det andet sted.
    Jeg er mest i Frankrig, men har i lange perioder opholdt mig i Danmark.

    Er der nogen, som kan forklare reglerne for mig, for når jeg betaler skat begge steder kan jeg vel se stort på sanktioner?

    vh.
    Ole Ring Nielsen
    Port vendres

    Poul Balsborg svarer hertil:

    Som utvivlsomt bekendt har Danmark opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig og indført en overgangsregel med fritagelse for dansk beskatning af personer, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig. De nedennævnte regler har derfor relevans for de personer, der er omfattet.

    Når man er bosiddende i Frankrig og ens eventuelle tidligere skattepligt til Danmark (som fuldt skattepligtig) er ophørt, har man som hovedregel ret til at opholde sig i Danmark i en uafbrudt periode på 180 dage uden at blive skattepligtig. Det forudsættes, at opholdet i Danmark ikke sker til varetagelse af indtægtsgivende erhverv. Det forudsættes endvidere, at man ikke disponerer over en helårsbolig i Danmark. Som helårsbolig medregnes også et sommerhus, som man i henhold til Planloven er berettiget til at anvende som helårsbolig. Dette er tilfældet, når man som efterlønsmodtager, pensionist eller er fyldt 65 har ejet sommerhuset i mindst 8 år. Det bemærkes at kortvarige ophold på rejser fra Danmark til udlandet på grund af ferie eller lignende tæller med til opholdet i Danmark. Som kortvarige ophold i udlandet grundet ferie eller lignende anses ophold på indtil 3 måneder.

    Disponerer man over en helårsbolig (se tolkningen ovenfor) og som ejer tager ophold i Danmark, bliver man fuldt skattepligtig med mindre der er tale om kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

    Ophold i Danmark af en varighed på mere end tre måneder, eller ophold på i alt mere end 180 dage indenfor en løbende 12 måneders periode, anses ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Ferierejser og lignende i udlandet skal dog ikke regnes med, og man har derfor mulighed for at afbryde et tre måneders ophold ved et ophold af blot et fuldt døgns varighed udenfor Danmark, hvad enten der er tale om ophold i et land indenfor eller udenfor EU. Man kan således påbegynde et nyt ophold i Danmark under forudsætning af, at de samlede ophold indenfor løbende tolv måneders perioder ikke overstiger 180 dage.

    Dit spørgsmål om 3 måneders fristen refererer sig således til de tre måneder nævnt i sidste afsnit.

    Med venlig hilsen

    Poul Balsborg



    PRIMÆR-SEKUNDÆR BOLIG I FRANKRIG - BESKATNING...
    21. oktober 2011

    HVORLEDES ER REGLERNE FOR PRIMÆR OG SEKUNDÆR BOLIG I FRANKRIG ?

    En læser har sendt os følgende:

    Spørgsmålet drejer sig om kapitalvindingsskatten!
    Secundær eller primær bolig?
    Min lejlighed, (no1.) købt i 2002, efter et 6½ års lejemål blev sat til salg 1. juli 2010, den dag jeg købte min nuværende lejlighed( no.2).
    (((Lejligheden (No 1.) blev solgt på 14 dage, men køber 'sprang' 15. okt. dvs. 3 uger for sent, hvilket gav anledning til retsforfølgelse. Denne står for at afsluttes en af de nærmete dage!!)))

    Denne lejlighed (no.1) har været til salg igen siden oktober 2010,
    står tom, men er stadig ikke solgt!!
    Den 12. maj flyttede jeg ind i min nye lejlighed (no. 2).
    Spørgsmål: Min lejlighed no.1 var den primære, men nu, hvor jeg er flyttet, er det no. 2 som er den primære. Skal jeg betale plus value, hvis jeg ikke sælger inden 1. febr.? Der er ikke tale om fritidsbolig!!!

    Jeg har ladet mig fortælle, at da jeg kan bevise (vente de mandat), at lejligheden har været til salg over 1. år, at skattevæsenet måske vil se med mildere øjne på 'denne sag'!!!
    Var det muligt jeg kunne få en vurdering af en advokat?
    På forhånd tak!


    LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til advokatkontoret v/Max Ulrich Klinker og svaret følger her:

    Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en bolig, som har tjent som résidence principale kan beholde denne status, når boligen er fraflyttet og ikke længere tjener som résidence principale.

    Reglerne herom fremgår af CGI (Code Général des Impôts).

    Udgangspunktet for vurderingen er, at boligen bevarer sin status som résidence principale i en periode svarende til ”sædvanlig liggetid”, dvs. den periode, der skønnes rimelig i forhold til forventet salg af fast ejendom. Dette forudsat, at ejendommen ikke har været udlejet i denne periode eller i øvrigt optaget.

    Udgangspunktet for ”sædvanlig liggetid” er skønsmæssigt fastsat til et år, men kan under særlige betingelser forlænges. I 2009 og 2010 er der således set eksempler på, at en liggetid på to år er blevet accepteret.

    To år kan dog ikke på den baggrund anses for at have erstattet det tidligere udgangspunkt for vurderingen på et år. Der vil skulle foretagesen konkret argumentation baseret på sagens faktuelle og juridiske omstændigheder, forud for de franske myndigheders vurdering af ejendommens status som résidence principaleeller secondaire.

    Med venlig hilsen
    Anne Mie LUND
    Advokat (L)

    13, Boulevard Gambetta
    06000 Nice
    FRANCE

    Tel. +33 (0) 4 92 15 05 05
    Tel. +33 (0) 6 59 13 14 47 (Cell)
    Fax. +33 (0) 4 93 96 22 50

    E-post: aml@klinker.fr
    Website : www.klinker.fr


    LES DANOIS siger tak for det udførlige svar.



    Nr. 91

    7. juli 2011
    ÆNDREDE FORTOLKNINGER HOS DET DANSKE SKATTEVÆSEN...

    Fra en af vore læsere - U.B. - har vi modtaget følgende:

    Det er med interesse, jeg læser dine nyhedsbreve.

    Her en artikel, jeg har fået sendt fra min revisor, og især det sidste afsnit er af interesse for danskere, som har et sommerhus, og har ejet det i mere end 8 år, når de fylder 65.

    Det er en lidt ”besynderlig” fødselsdagsgave at få.

    Jeg er blevet tilrådet til at føre nøje regnskab (brug kreditkort og telefon gem kvitteringerne) om hvor jeg er, hvornår, og nu fylder også jeg 65, og vi må nu ikke længere regne med at kunne være mere end 3 måneder i Danmark om året.

    Ydermere siges det, at man skal påregne, at det er mindre profilerede personer, som nu tages ud – typisk med mellemindkomster, hvor man – skattevæsenet - ikke regner med at pensionisten orker (har råd til eller kan?) at føre sagen til højesteret, men sagen så kan bruges til at skabe præcedens.

    Demokrati?

    Der er nok mange, som ikke helt er klar over denne stramningm, der lige også stille er sket i 2010/11.



    Skattepligt ved ophold i DK (International personskat )

    29-06-2011 21:37

    Af Finn Madsen

    Både SKAT, Skatterådet og Landsskatteretten har inden for det seneste års tid taget stilling til konkrete sager om, hvorvidt ophold i Danmark medfører, at der indtræder fuld skattepligt for personer.

    Med den seneste afgørelse fra Skatterådet kan det konstateres, at der for en person, som er bosat uden for Danmark, men som har eller får en helårsbolig til rådighed i Danmark, ikke skal ret meget erhvervsmæssig aktivitet til under ophold i Danmark, før der indtræder fuld skattepligt.

    Situationen var den, at personens ægtefælle ville flytte til Danmark og etablere sig i ægteparrets helårsbolig i Danmark. Personen ville fra tid til anden opholde sig i Danmark hos ægtefællen. Det vil sige, at der foreligger en situation, hvor personen har helårsbolig til rådighed, hvorfor det blot skal fastlægges, hvorvidt personen tager ophold i Danmark. I den vurdering indgår både omfanget, men ikke mindst karakteren af opholdet i Danmark.

    Ved vurderingen af skattepligt ved tilflytning til Danmark er det fast praksis, at en person, der har helårsbolig til rådighed, men som ikke har taget ophold i Danmark, kan være i Danmark i 3 måneder i sammenhæng eller 180 dage inden for en 12 måneders periode, uden at der indtræder fuld skattepligt. Dette gælder dog kun, hvis opholdet i Danmark er i forbindelse med ferie el.lign. Der vil indtræde skattepligt, hvis personen arbejder under sit ophold i Danmark.

    I den seneste afgørelse fra Skatterådet blev det testet, hvor meget arbejde der skal til, før der indtræder fuld skattepligt. I den konkrete sag blev det oplyst, at det ikke kunne afvises, at personen under sit ferieophold i Danmark kunne blive nødt til at besvare e-mails og telefoner – altså arbejde der blev karakteriseret som lettere arbejde af sporadisk og ikke planlagt karakter. På trods af at dette kan synes som ganske lidt arbejde, fandt skatteministeriet, at det var for meget arbejde og anså personen for fuldt skattepligtig.

    Skatteministeriet kommenterede i afgørelsen, at en vis - men begrænset – erhvervsmæssig aktivitet efter omstændighederne vil foreligge i forbindelse med besvarelse af sporadiske telefonopkald, e-mails og sms, der vedrører arbejde, og deltagelse i enkeltstående møder vil kunne lade sig gøre, uden at der indtræder fuld skattepligt. Det kræver dog, at formålet med opholdet er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn, samt at opholdet er kortvarigt.

    Om skattemyndighederne med den seneste afgørelse har strammet praksis på dette område er ikke entydigt.

    Man kan godt få den opfattelse, da personen i en næsten identisk sag, som desværre ikke er offentliggjort, ikke blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark.

    Man kan anlægge den betragtning, at den ikke-offentliggjorte afgørelse er en så konkret sag med så særlige omstændigheder, at den ikke egner sig til offentliggørelse og dermed ikke skal indgå i analysen af, om skattemyndighederne har strammet praksis.

    Såfremt en person ikke har helårsbolig til rådighed i Danmark, skal den fulde skattepligt vurderes ud fra, om opholdet i Danmark overstiger 6 måneder.

    Afslutningsvist skal bemærkes, at et sommerhus normalt ikke anses for en helårsbolig. Det er dog vores vurdering, at de lokale skattemyndigheder i højere og højere grad forsøger at inddrage sommerhuse i vurderingen af begrebet bopæl.

    Vi skal også gøre opmærksom på, at planlovens regel om et sommerhus, som en pensionist har ejet i mindst 8 år, og derfor har ret til at opholde sig i hele året, af skattemyndighederne anses for en helårsbolig. Det kan medføre, at når denne ret til helårsbrug indtræder, så ændrer forudsætningerne for ophold i Danmark sig fra at være 6 måneder til at være 3 måneder i sammenhæng eller 180 dage inden for 12 måneder. Dette overrasker mange.




    Nr. 88 - BOPÆLSPLIGT I DANMARK...
    Nr. 88

    4. maj 2011
    BOPÆLSPLIGT I DANMARK...

    En af vore læsere har spurgt ind til dette hos Gentofte Kommune og herunder finder du svaret:

    Jeg kan i den anledning generelt oplyse, at der er knyttet bopælspligt til langt de fleste boliger i Gentofte Kommune.

    En bolig i kommunen skal derfor som hovedregel anvendes til helårsbeboelse. For at benyttelsen kan anses som helårsbeboelse, skal der samlet overnattes i boligen i mindst halvdelen af årets dage (ca. 180 dage). Hvis De opholder Dem mest i Frankrig, opfylder De således ikke kravet om helårsbeboelse. En bolig til helårsbeboelse må ikke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse uden kommunalbestyrelsens samtykke, jf. boligreguleringslovens § 50, stk. 1.

    Af hensyn til de boligsøgende i kommunen meddeler kommunalbestyrelsen kun dispensation fra kravet om helårsbeboelse i medfør af boligreguleringslovens § 50, såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder. Det bemærkes, at dispensation ikke meddeles generelt men i forhold til en konkret bolig og efter en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår ansøgerens personlige forhold og antallet af dage, hvori boligen benyttes.

    Hvis De ønsker at ansøge dispensation fra bopælspligten i forhold til en konkret bolig eller om forhåndstilsagn om dispensation, bedes De indsende en nærmere begrundet ansøgning herom. Ansøgningen skal i givet fald forelægges for kommunens Byplanudvalg. Som ovenfor anført er kommunens praksis imidlertid meget restriktiv.

    Enkelte boliger i kommunen kan være undtaget fra kravet om bopælspligt i medfør af dispensationer eller lignende. Kommunen har ikke et samlet overblik over, hvilke boliger det drejer sig om, eller om de er til salg.

    Dette kan måske være en lille vejledning, hvis man påtænker at købe en bolig i Danmark.

     



    Nr. 87

    19. maj 2011
    SLUTOPGØRELSER FRA SKAT.DK...

    LES DANOIS har tidligere skrevet til skat.dk og "beklaget" sig over, at der bruges omkostninger på, at sende slutopgørelser ud til personer, der har skattefritagelses-attester.

    SKAT.DK skriver som svar på LES DANOIS's henvendelse:

    Tak for dit besparelsesforslag.

    Vi får mange lignende forslag. Ofte strander det på, at det er dyrere, at indrette systemet så man undgår at sende ud til dem der ikke skal bruge oplysningerne end det koster at sende ud til alle.


    Det er et forhold der bliver set på. Jeg kan dog ikke love, at det bliver ændret. Det vil betyde enten en manuel frasortering eller en edb ændring. Begge dele er et fordyrende led.

    Med venlig hilsen
    Erik Brixen
    SKAT
    Kundeservice MJ

    Tlf. 7222 1818



    Nr. 84

    Fra advokatfirmaet CABINET BRAHIN i Nice har vi modtaget følgende orientering:


    1) Skattefradrag og -nedsættelser på løn- og pensionsindkomster

    Opgivelse af lønindkomst

    Lønindkomsten, som fremgår af den tilsendte selvangivelse, skal rettes, hvis ukorrekt. Medmindre indkomsten hører ind under ordningen ”reelle udgifter” (frais réels), fratrækkes 10% ved beregning af skatten: Minimumsfradraget er 421 € og 924 € for personer, der har været arbejdsløse i over et år.

    Erstatning i forbindelse med frivillig afgang og førtidspension er ikke længere fritaget for skat og skal opgives som en lønindtægt. Beløbet kan fordeles på dette års selvangivelse og de tre kommende år (en anmærkning skal vedlægges selvangivelsen). Hvis afgangen derimod sker på arbejdsgiverens initiativ, er erstatninger udbetalt i 2010 fritaget for skat inden for visse grænser.


    Unges lønindtægter

    Hvis man har sine børn tilknyttet husstanden skattemæssigt, vil lønindtægter udbetalt til studerende, der den 1. januar 2010 var fyldt mindst 25 år, ikke blive beskattet i sin helhed. Der kan dog maksimum fratrækkes 4.031 €. Vær opmærksom på at for at kunne drage fordel af den såkaldte ”lønpræmie” (prime pour l’emploi), kan det eventuelt være en for del for den unge ikke at benytte sig af dette skattefradrag. I det tilfælde skal den unge lave sin egen selvangivelse med opgivelse af børnebidrag fra forældrene. Kun den del af lærlingeindtægter, der overstiger 16.125 €, skal opgives. Indtægter i forbindelse med praktikophold er ikke skattepligtige, når der er tale om obligatorisk praktik, som ikke overstiger tre måneders varighed.


    Skattefradrag på understøttelse, pensioner og renter

    Understøttelse pålægges skat efter et fradrag på 10%: Minimumsfradraget er på 374 € per modtager, men kan ikke overstige 3.660 € for alle medlemmerne af husstanden. Dette skattefradrag er dog ikke gældende for livrenter mod vederlag (rentes viagères à titre onéreux), som skal opgives på selvangivelsens linje AW, BW, CW eller DW.


    Lønpræmie

    Den såkaldte ”lønpræmie” afhænger af ”husstandens reference skatteindkomst” (revenu fiscal de référence du foyer fiscal), som hvert år fremgår af skatteopgørelsen. Der er tale om den skattepligtige nettoindkomst, hvortil lægges bl.a. indkomster underlagt engangsopkrævning af skat, skattefrie arbejdstimer, visse fratrukne udgifter... Husstandens reference skatteindkomst kan ikke overstige 16.251 € (for personer som bor alene) og 32.498 € (for par) alt efter familiesammensætningen.

    Dette beløb hæves med 4.490 € for hver ekstra halve andel (per barn) og med forbehold for indtægter i forbindelse med en professionel aktivitet.



    2) Optimere selvangivelsen for indkomst af fast ejendom

    Fradragsberettigede udgifter og valg mellem de forskellige skatteordninger.

    ”Mikro-ordning” eller ”reel-ordning”

    Fordelen ved den såkaldte ”mikro-ordning” (microfoncier) er, at den er enkel: Lejeindtægter, der ikke overstiger 15.000 €, angives på selvangivelsens linje BE, og skatten beregnes efter et fradag på 30%.


    Fradragsberettigede udgifter

    Hvis udgifterne til ejendommen er høje, kan det betale sig at vælge den såkaldte ”reel-ordning” (régime réel). Ordningen er bindende for en 3-årig periode. Den skattepligtige indkomst af fast ejendom svarer således til forskellen mellem de inkasserede indtægter og de afholdte fradragsberettigede udgifter. De fællesudgifter, som påhviler lejer, kan ikke fratrækkes. Hvert år skal det samlede beløb til henlæggelse til fællesudgifter anføres på selvangivelsens linje 229 uden fradrag. Når regnskabet gøres op året efter, bliver ejer underrettet om fordelingen af fællesudgifterne, og hvor meget denne kan opkræve af lejer.

    Ikke fradragsberettigede udgifter skal efterfølgende genindsættes i selvangivelsens linje 230. Resultatet af regnskabet for ejendommens fællesudgifter skal ligeledes indkalkuleres. Hvis der er underskud, var henlæggelserne fratrukket i 2009 utilstrækkelige, og det ekstra beløb skal anføres i selvangivelsens linje 229.

    Hvis der derimod var overskud, var henlæggelserne i 2009 for høje, og beløbet skal rettes (linje 230). Ejendomsskatten anført i linje 227 skal ligeledes fratrækkes afgifter for affald, som påhviler lejer.


    Overførelse af underskud til den samlede indkomst

    I tilfælde af underskud skal dette anføres på selvangivelse 2042 på linje BC. Underskuddet kan fratrækkes den samlede indkomst i 2010 inden for en grænse på 10.700 € (15.300 € i Périssol). Hvis ejendommen udlejes indtil den 31. december 2013, vil der ikke kunne stilles tvivl om fradraget i de kommende år. Den andel, der ikke kan fratrækkes, skal anføres i selvangivelsens linje BB og overføres til indkomsterne af fast ejendom for de følgende ti år.


    Møbleret udlejning

    Indkomster i forbindelse med møbleret udlejning skal ikke opgives i kategorien for indkomster af fast ejendom, eftersom der er tale om en handelsaktivitet. Udlejning af en del af den faste bopæl fritages for skat, såfremt den årlige leje ikke overstiger 173 € per m2 i Ile-de-France og 126 € i resten af Frankrig.

    Indtægter i forbindelse med udlejning af en del af den faste bopæl som bed & breakfast er ligeledes skattefrie, såfremt lejen ikke overstiger 760 € per år.


    Cabinet Nicolas BRAHIN

    Advokatfirma i NICE, Lawyers in NICE


    Nicolas Brahin:  nicolas.brahin@brahin-avocats.com


    Barbara Castanie: barbara.castanie@brahin-avocats.com


    Fie Bruun: fie.bruun@brahin-avocats.com


    Camilla Nissen  Michelis: camilla.nissen.michelis@brahin-avocats.com




    Nr. 81

    2. april 2011
    KAN MAN FRATRÆKKE RENTER I FRANKRIG PÅ SIT BOLIGLÅN ?

    Brevkassen har modtaget dette spørgsmål fra vor læser - EV - og sendt det videre til Morten Andersen, HMJ, Antibes, som svarer:
     

    Efter 1. januar 2011 er det IKKE mere  muligt at fratrække sine renteudgifter i forbindelse med køb af sin primære bolig i Frankrig.

    Fra 6. maj 2007 har det ellers været muligt for dem som købte deres primære bolig, at fratrække sine renteudgifter som følger:

    Første års fradrag var på 40% af renteudgifterne (maxgrænsen for renteudgifterne var 3.750 € for enlige og 7.500 € for par (og altså heraf 40% )), som kunne fradrages direkte i den beregnede skat

    År 2 – 5 fradrag på 20% af renteudgifterne (-)



    Nr. 79

    30. marts 2011
    NYHEDSBREV FRA INWEMA...
    - MED INTERESSANTE EMNER...

    Danske pensionsmodtagere bosiddende i udlandet kender ikke deres rettigheder.


     Danske pensionsmodtagere bosat uden for Danmark, kender ikke de komplicerede danske regler og risikerer bliver derved at gå glip af at udnytte de rettigheder de har.

    Vore undersøgelser viser, at mange danskere bosiddende i udlandet mister penge, fordi de ikke kender deres rettigheder. Fejlene er mangeartede og af forskellig natur. De væsentligste fejl vi har konstateret opsummeres her:

    1.      Retten til at modtage social pension er langt mere omfattende end mange tror, når man er bosiddende i udlandet.

     

    2.      Som oftest kan Danmark beskatte både danske private og offentlige pensioner, men de berettigede får ikke de fradrag ved skatteberegningen, som de har ret til.

     

    3.      Har en person boet i Danmark i mere end 20-25 år, vil han/hun typisk være berettiget til at få en E121 fra Danmark og dermed typisk ikke skulle betale sociale bidrag i de lande vi har sociale sikringsaftaler med som bosat i et af disse.. Samtidig opnås social sikringsdækning på samme måde som landets egne statsborgere har. 

     

    4.      Hvis Danmark kan beskatte min. 75 % af ens indkomst, vil man typisk være grænsegænger i kildeskattelovens forstand, hvilket ofte berettiger til fradrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, f.eks. rentefradrag for udenlandske renteudgifter. Disse typer af fradrag opnås oftest ikke.

     

    5.      Som bosiddende i udlandet er en person ofte berettiget til nedsættelse af danske skatter på udbytter, royalties mv.

     

    6.      Danskere i udlandet glemmer jævnligt at blive fritaget for betaling af PAL-skat. 

     

    7.      Ved flytning fra Danmark eller som bosiddende uden for Danmark har man ofte valg ved opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst, hvis skatteåret er mindre end 365 dage, hvilket øger skattebyrden. 

     

    8.      Danmark kan ikke beskatte danske renteindtægter og aktieavancer, når man er bosat uden for Danmark. 

     

    9.      Beskatningen af private pensionsordninger ses jævnligt at være for høj som følge af, at der ikke er opgjort en friholdelsesbrøk for den del af pensionsudbetalingen, som ikke har været skattebegunstiget i Danmark på indbetalingstidspunktet. 

     

    10.  Jævnligt glemmes anmodning om udbetaling af opbyggede udenlandske pensions- rettigheder opstået som følge af tidligere arbejde i et andet land.

     

    Hvis du har behov for hjælp til at undersøge, om du har rettigheder m.v. som du har overset eller ikke har fået afklaret korrekt, er du velkommen til at kontakte os på info@inwema.dk 

     


    Nr. 75

    Fra advokat Max Ulrich Klinker i Nice og advokat Bertil Jacobi i Danmark har vi modtaget tip om følgende artikel, - fra Berlingske Tidende:
    Kronik:

    Skat på dansk og skat på fransk


    Claus Kaare Pedersen: Trods den fhv. og den nuværende skatteministers udenomssnak er realiteten, at det er den danske stat, der ensidigt har opsagt aftalerne, og at opsigelsen har skabt kæmpe problemer for en række danske statsborgere.


    Torsdag 3. marts vedtager Folketinget efter alt at dømme et lovforslag fra skatteministeren, der går ud på ændring af noget så kedsommeligt som loven om opsigelse af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien. Ingen af Folketingets politikere interesserer sig synderligt for denne lov, selvom der bagved det kedsommelige indhold gemmer sig levende mennesker, hvis tilværelse er blevet meget alvorligt ramt på grund af loven.

    Den pågældende lov banede i sin tid vejen for, at den daværende skatteminister Kristian Jensen i 2008 kunne opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de to lande.

    Det var en torn i øjet på skatteministeren, at visse typer af pensioner blev beskattet mere lempeligt i Frankrig end i Danmark, og det kan man jo ikke have. Den danske skatteminister ønskede derfor, at beskatningen skulle overgå til Danmark, men det ville Frankrig ikke være med til. I utilfredshed med den franske afvisning opsagde skatteministeren altså aftalen med det resultat, at begge lande stillede krav om skat af de samme indkomster.

    De fleste af de opståede problemer er blevet løst, men det gælder ikke pensionisternes forhold. Der blev i den danske lovgivning indført nogle overgangsregler, men tilbage står, at en række danske statsborgere, der ikke er omfattet af overgangsreglerne, og som bor i Frankrig, skal betale fuld indkomstskat både i Frankrig og Danmark af deres pension. I Danmark cirkulerer det rygte, at pensioner i Frankrig er meget lempeligt beskattet, men det gælder kun visse specielle typer af ratepensioner. For andre pensioner, f.eks. pensioner der er opsparet som led i et arbejdsforhold, gælder det absolut ikke. Sådanne pensioner beskattes med ganske almindelig indkomstskat i Frankrig, og den er ikke specielt lav.

    Der bor altså i dag i Frankrig ganske almindelige danske pensionister, som gennem et langt liv har arbejdet f.eks. som politimand, sygeplejerske, lærer etc., og som i deres arbejdsliv har sparet op til pensionen, der i dag pålægges fuld indkomstskat i to lande samtidig. Det er der ikke mange økonomier, der kan holde til, og flere af dem er da også trykket helt i bund. Nogle har følt sig tvunget til at flytte tilbage til Danmark, men andre har ikke den mulighed, fordi det vil påføre dem store tab ved realisation af navnlig deres franske bolig, som de har købt for at kunne bo i Frankrig.

    Ligesom der er mange myter om den franske pensionsbeskatning, gælder det også de pensionister, der er flyttet ud af Danmark. De har generelt fået det stempel, at de er flyttet for at spare skat (kaldet »skatteflugt«), selvom det i en række tilfælde er løgn. Det siger sig selv, at personer, der kun har deres folkepension og pension fra et arbejdsforhold, ikke flytter til Frankrig for at spare skat, når der i Frankrig betales fuld indkomstskat af disse pensioner. En række mennesker er derimod flyttet til Frankrig simpelthen for at prøve at leve en del af deres liv i et andet land.

    Hvad er baggrunden for, at danske politikere tilsyneladende er ligeglade med disse menneskers skæbne, selvom der er tale om danske statsborgere?

    For at gennemtvinge politiske ønsker og krav bruger man pensionisterne som et redskab og blæser på, at deres hverdag slås i stykker.

    For Kristian Jensen er sagen temmelig klar. Han troede, at han ved at opsige aftalen og derefter pålægge pensionisterne dansk skat kunne tvinge Frankrig i knæ. Udover at det naturligvis er himmelråbende naivt, er det utrolig kynisk. Det naive består selvfølgelig i, at man kan tro, at den franske stat lader sig påtvinge en ændring af dets eget system blot fordi Danmark påfører sine egne statsborgere urimelige vanskeligheder. Gennemførelse af de danske krav ville forudsætte store ændringer i den måde, franskmændene har valgt at indrette deres samfund på, et samfund med knap 65 mio. indbyggere.

    For at gennemtvinge politiske ønsker og krav bruger man pensionisterne som et redskab og blæser på, at deres hverdag slås i stykker. Realiteten er jo, at den danske regering har gjort nogle danske pensionister til gidsler for at tvinge Frankrig med til en ordning, som Frankrig absolut ikke ønsker. Hvad skal man mene om politikere, som for at opnå nogle politiske mål behandler landets egne statsborgere på den måde?

    For Kristian Jensens vedkommende er sagen endda særlig grel. Under de politiske drøftelser i 2007 forud for vedtagelsen af loven, som han havde foreslået, havde han dengang brug for at berolige Folketingets øvrige politikere og de mennesker, der var urolige for konsekvenserne.

    Han lovede derfor ved flere lejligheder, at der ikke ville blive tale om, at der skulle betales mere i skat.

    I et interview i Berlingske Tidende 10. oktober 2007 udtalte han: »Men der er en ting, der er vigtig at slå fast, og det er, at der ikke er nogen danske pensionister, der bliver beskattet hårdere i Frankrig, end hvis de var blevet i Fredericia.«

    Forud herfor havde han ifølge en artikel i Dagbladet Børsen 29. juni 2007 udtalt: »Han garanterer dog, at hvis konflikten går i hårdknude, så Danmark og Frankrig pludselig står uden en aftale, så kommer danskerne ikke til at betale dobbelt skat, selv om begge lande kræver skat. Der vil så ske det, at pensionisterne kan trække den franske skat fra i den danske skat.«

    Så snart han havde fået sit flertal i hus, forsvandt løfterne og garantierne som dug for Solen, og han afviste herefter konsekvent enhver form for lempelse, selvom han havde lovet og garanteret det modsatte.

    Selvom der næppe er mange mennesker, der ikke finder situationen vanvittig, når de bliver bekendt med, hvordan den danske stat behandler nogle af sine statsborgere, har den nuværende skatteminister, Troels Lund Poulsen, tilsyneladende overtaget den afvisende holdning fra sin forgænger.

    Således tillader Troels Lund Poulsen sig i sine svar i forbindelse med behandlingen af det nu foreliggende lovforslag at udtale, at de personer, der flyttede efter skæringsdagen, har været fuldt vidende om, at de skulle betale dobbelt skat. Det er noget af en kamel at sluge, når man sammenholder med forgængerens løfter og garantier.

    Kristian Jensen og hans efterfølger har et par automatsvar, de gentager, hver gang de bliver konfronteret med nødråbene og bliver bedt om at overveje en lempelse af reglerne for at hjælpe de mennesker, der uforskyldt er kommet i klemme.

    Det første går ud på, at når en person i Danmark opnår et fradrag og dermed sparer i skat, f.eks. ved pensionsopsparing, så skal den pågældende betale det samme i skat, som i sin tid blev sparet i skat, når beløbet udbetales. Altså at der i Danmark gælder en sammenhæng mellem skattebesparelsen og skattebyrden.

    Der kan være megen fornuft i et sådant synspunkt, men den forudsatte sammenhæng mellem fordelen ved et fradrag og ulempen ved en beskatning er på ingen måde et generelt gældende princip i dansk skattelovgivning, og fremføres altid kun, når det er til statens fordel. Synspunktet gælder således åbenbart ikke, når talen falder på, at disse pensionister faktisk betaler to gange indkomstskat af deres egen pensionsopsparing, som de kun har haft et enkelt fradrag på.

    Det andet automatsvar går i korthed ud på, at det hele er Frankrigs skyld.

    Men for det første har Frankrig en anden opfattelse af spørgsmålet, og man kan så overveje, hvem man tror mest på. For det andet er svaret interessant, fordi det jo fuldstændig svarer til situationen i en sædvanlig gidseltagning, hvis gidseltageren undskylder den manglende frigivelse af gidslerne med, at det skyldes, at den afpressede ikke vil gøre eller betale, hvad gidseltageren forlanger.

    Trods den forhenværende og den nuværende skatteministers udenomssnak er realiteten, at det er den danske stat, der ensidigt har opsagt de aftaler, der løste problemet, og at det alene er denne opsigelse, der har skabt et kæmpe problem for en række danske statsborgere, der blot har ønsket at leve en del af deres sidste år i en anden kultur.



    NR. 71

    28. januar 2011
    EJENDOMSVÆRDISKAT VED TILBAGEFLYTNING TIL DANMARK...

    Fra Michael Nielsen hos CARE har vi modtaget følgende:

    Som bekendt trådte Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og hhv Frankrig og Spanien i kraft pr. 1. marts 2008.

    I loven blev reglerne for overgangsordningerne ligeledes vedtaget.

    I mine øjne er her opstået en utilsigtet fejl, som rammer dem, der bor i Frankrig og ejer fast ejendom, idet de skal betale dansk ejendomsværdiskat af den franske ejendom, når de flytter tilbage til Danmark, selvom de havde erhvervet den inden den 28.11.2007.

    Det er sket, fordi der står i lovens §4, at fritagelsen for at betale ejendomsværdiskat vedrører personer, som den 28.11.2007 var omfattet af kildeskattelovens §1, og som på det tidspunkt ejede fast ejendom i Frankrig.

    For de fleste, der boede i Frankrig og som ejede ejendom der på det pågældende tidspunkt, medfører formuleringen i loven altså, at de skal betale ejendomsværdiskat af den franske ejendom, når de flytter tilbage til Danmark. Med andre ord bliver de direkte straffet for ikke at have boet i Danmark dengang.

    Det er ganske urimeligt, og jeg arbejder i skrivende stund på en klage til Skatteministeren.

    For god ordens skyld viser jeg lige Kildeskattelovens §1, så man kan se, om man var omfattet eller ej:

    Kildeskattelovens § 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

    1. personer, der har bopæl her i landet,

    2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

    3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

    4. danske statsborgere, som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

    Hvis der er eventuelle spørgsmål, er I velkommen til at kontakte mig.

    Michael Nielsen

    Care Udland

    Rundforbivej 2

    DK-2950 Vedbæk

    Tlf. (+45) 70 23 90 90

    Mobil (+45) 30 59 83 01

    http://www.careudland.dk/

    E-mail: mn@skatiudlandet.dk




    Nr. 64 - FRADRAGSRET FOR FRANSKE EJENDOMSSKATTER...

    Nr. 64

    Kan man fratrække de franske ejendomsskatter i ejendomsværdiskatten af sin franske ejendom, når man bor i Danmark?

    Fra og med den 1. januar 2009 skal man betale dansk ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Frankrig, når man er bosat i Danmark og fuldt skattepligtig der Man bliver derved underkastet de samme regler, som gælder ved erhvervelse af fast ejendom i andre lande. Dog er man undtaget fra betaling af dansk ejendomsværdiskat, såfremt ejendommen i Frankrig er erhvervet senest den 28. november 2007, og dette er gældende så længe man er bosat i Danmark og fuldt skattepligtig der og ejer den pågældende ejendom. Undtagelsen gælder kun for personer, som den 28. november var fuldt skattepligtige i Danmark og har været det uafbrudt siden. Flytter man til Danmark efter den 28. november 2007, skal man betale ejendomsværdiskat af ejendommen selvom man ejede den den 28. november 2007. Sælger man ejendommen og erhverver en anden ejendom i Frankrig, gælder undtagelsen heller ikke.

    Som ejer af en fast ejendom i Frankrig skal man desuden betale de franske skatter "taxe foncière" og "taxe d’habitation" af ejendommen, og dette gælder uanset om man er fast bosiddende i Frankrig eller ikke. Man skal altså også betale disse skatter, hvis man bor i Danmark.

    Ifølge den danske ejendomsværdiskattelov kan man imidlertid ved beregningen af den danske ejendomsværdiskat fratrække skatter betalt i udlandet, som er beregnet med henvisning til værdien af den udenlandske ejendom. Der skal dog være tale om periodiske skatter, og grundskatter, betaling af tjenesteydelser som f. eks. renovationsafgifter samt tinglysningsafgifter og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning eller anden disposition over fast ejendom kan ikke fratrækkes.

    På denne baggrund er det spørgsmålet, om de franske skatter "taxe foncière" og "taxe d’habitation" opfylder disse kriterier, således at det er muligt at fratrække dem ved beregningen af den danske ejendomsværdiskat.

    På nuværende tidspunkt har Skat alene godkendt, at den svenske ejendomsskat "fastighetsavgiften" kan fratrækkes ved beregningen af den danske ejendomsværdiskat for så vidt angår ejendomme beliggende i Sverige, som tilhører personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, og retter man i dag henvendelse til Skat og forespørger, om ejendomsskatter i andre lande kan fratrækkes, vil man få det svar, at det har Skat ikke godkendt, og så længe dette er tilfældet, kan de ikke fratrækkes.

    Det er dog ikke nogen særligt tilfredsstillende situation, at Skat ikke har taget stilling til, om man kan fratrække ejendomsskatten vedrørende ejendomme i andre lande, til trods for at man har en klar hjemmel i ejendomsværdiskatteloven, hvis betingelserne er opfyldt, og at man ikke kan få et fradrag alene som følge af at Skat ikke har taget stilling. Jeg har derfor rettet henvendelse til Skat om anmodet om en principiel stilling til, om de franske skatter taxe foncière og taxe d’habitation kan fratrækkes i den danske ejendomsværdiskat. På baggrund af henvendelse fra danskere, som ejer fast ejendom i Spanien har jeg desuden udvidet anmodningen med en principiel stillingtagen til, om de tilsvarende spanske ejendomsskatter kan fratrækkes i ejendomsværdiskatten vedrørende fast ejendom i Spanien. 11

    Disse henvendelser har ført til, at Skat på min foranledning nu har indledt en undersøgelse af, om man kan fratrække de lokale ejendomsskatter i landene Frankrig, Spanien og Tyrkiet, som er de lande udover Sverige, hvor flest danskere har fast ejendom.

    Efter de regler, der fremgår af den danske ejendomsværdiskattelov, skal de udenlandske ejendomsskatter i princippet svare til den danske ejendomsværdiskat for at de skal kunne fratrækkes. Væsentlige dele af skatterne går til dækning af tjenesteydelser, og det er ikke sikkert, at man kan tale om, at skatterne er beregnet ud fra ejendommens værdi. Det er derfor usikkert om man kommer frem til at de udenlandske skatter svarer til den danske ejendomsværdiskat.

    I første omgang har Skat via den fiskale agent ved den danske repræsentation i Bruxelles anmodet om at få fremskaffet lovgivningen på dette område i de tre lande, at få den oversat til dansk og at få svar på en række spørgsmål.

    Når man har skaffet sig dette materiale, vil man i Skat begynde at vurdere, om de lokale skatter i de tre lande kan fratrækkes. Undersøgelsen har hidtil stået på i over et år, og det må påregnes, at det vil vare en rum tid endnu, før man kommer til et resultat. Men uanset udfaldet vil man i hvert fald komme frem til, at Skat kan komme med en noget mere meningsfuld motivering for i givet fald at afvise et fradrag i den danske ejendomsværdiskat end at det har man ikke taget stilling til.

    Jeg skal orientere om denne undersøgelse i ORIENTERING efterhånden som den skrider frem.

    Er der personer, som efter de skitserede regler skal betale ejendomsværdiskat og samtidig skal betale lokale ejendomsskatter, vil jeg anbefale, at disse i alle tilfælde fratrækker hele den udenlandske ejendomsskat på deres danske selvangivelse. Dette vil nok blive underkendt af de danske skattemyndigheder, men denne afgørelse vil man så kunne påklage til skatteankenævnet og i givet fald til Landsskatteretten eller indbringe for de almindelige domstole, således at man ad denne vej får fremprovokeret en afgørelse fra Skat hurtigere end den undersøgelse, som i øjeblikket er iværksat.

    Er der læsere, som har sådanne overvejelser, ville jeg være meget interesseret i at blive kontaktet af dem, så jeg kan vejlede dem om hvordan de skal bære sig ad.

    Tak til Klaus Vilner for denne orientering.





    Nr. 57 - DOM I SAG OM PROFESSIONEL GOLFSPILLERS SKATTEUNDDRAGELSE...
    Nr. 57 - 

    Dom i sag om professionel dansk golfspillers skatteunddragelse
    Lagt ind 7. juli 2010 

    København, 19-05-2010
     

    Københavns Byret har i dag idømt en professionel dansk golfspiller en bøde på 8 millioner kroner.
    Golfspilleren var tiltalt for forsætlig skattesvig af grov karakter, men blev alene dømt for en grov uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven.

    Af dommens præmisser (anonymiseret i fornødent omfang) fremgår blandt andet følgende: 

    ”På det foreliggende grundlag finder retten ikke, at anklagemyndigheden har godtgjort, at tiltalte den 30. december 1999 og 10. februar 2000 med forsæt til skatteunddragelse fremkom med oplysninger om fraflytningen fra Danmark til Monaco, som han vidste eller burde have vidst var urigtige eller vildledende. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at der skete afgørende ændringer med hensyn til tiltaltes bopælsforhold og øvrige tilknytning til Danmark før de tidspunkter i 2001, da tiltalte erhvervede huset i Nordsjælland og genoptog det egentlige parforhold til A. Det kan herefter ikke anses for fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte for så vidt angår indkomstårene 2000 og 2001 er fremkommet med urigtige eller vildledende oplysninger med forsæt til skatteunddragelse. Det er således ikke bevist, at tiltalte må have vidst eller anset det for overvejende sandsynligt, at han for de nævnte år, på trods af adresseændringen til Monaco, havde bevaret skattepligten til Danmark. Tiltalte kan derfor ikke ifalde strafansvar for årene 2000 og 2001. Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om tiltalte, var fuldt skattepligtig i Danmark for indkomstårene 2000 og 2001.  

    For så vidt angår indkomstårene 2002 til 2006 finder retten, at anklagemyndigheden på baggrund af ovennævnte oplysninger på en tilstrækkelig sikker måde har godtgjort, at tiltalte i disse indkomstår havde bopæl i Danmark og derfor efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuldt skattepligtig i Danmark. Ved vurderingen tillægges det afgørende betydning, at tiltalte i hvert fald fra 1. januar 2002 havde rådighed over en bolig i Nordsjælland af en standard og med en indretning, som han på alle tider af året, frem for lejligheden i Monaco, benyttede til ophold, når han ikke deltog i golfturneringer i udlandet. Det tillægges også betydning, at tiltalte benyttede boligen i Nordsjælland til overnatninger i forbindelse med sit erhverv som professionel golfspiller både i forbindelse med den egentlige golftræning, der ifølge tiltalte, var en nødvendighed for, at han kunne fortsætte som professionel golfspiller, og i forbindelse med betalte sponsorarrangementer. Det tillægges endelig betydning, at tiltalte som følge af parforholdet med A havde mulighed for at benytte lejligheden i København på samme måde, som han benyttede denne lejlighed inden parforholdets midlertidige opløsning i 1999.  

    Vedrørende spørgsmålet om tiltaltes tilregnelse lægges det efter tiltaltes egen forklaring og revisor K1 håndskrevne notater, til grund, at tiltalte på et møde i november 1999 med revisor K1, i hvilket møde O også deltog, modtog rådgivning vedrørende skattereglerne, herunder rådgivning om, hvad der skal til for at skattepligten i Danmark i forbindelse med fraflytning fra Danmark ophører. Efter erhvervelsen af boligen i Nordsjælland modtog tiltalte endvidere på et møde den 11. januar 2003 rådgivning fra revisor K1. Det lægges til grund, at K1 inden mødet havde indhentet udtalelsen af 7. januar 2003 fra firmaet R.  

    I lyset af bemærkningerne om tiltaltes tilregnelse med hensyn til indkomstårene 2000 og 2001 sammenholdt med, at det ikke kan afvises, at tiltalte var af den opfattelse, at det alene var reglen om ophold i Danmark under 180 dage, der var afgørende for hans skattepligt, finder retten det ikke fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte med hensyn til indkomstårene 2002 til 2006 vidste eller må have anset det for overvejende sandsynligt, at han af de grunde, der er nævnt overfor, var fuldt skattepligtig til Danmark. Det findes således betænkeligt at fastslå, at tiltalte med hensyn til hele gerningsperioden har handlet med forsæt til skattesvig. 

    Med det kendskab tiltalte havde til skattereglerne, finder retten imidlertid, at tiltalte under de foreliggende omstændigheder, hvor han i alle årene opholdt sig betydeligt mere i Danmark end i Monaco, efter erhvervelse af huset i Nordsjælland og efter, at parforholdet til A var blevet genetableret, på en mere autoritativ måde end kontakten til firmaet R og drøftelserne med revisor K1, burde have sikret sig, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Ved ikke at have sikret sig denne afklaring finder retten, at tiltalte har udvist en adfærd, der på en tilstrækkelig grov måde har afveget fra den adfærd, som man under de givne omstændigheder kunne vente og kræve af ham. Indholdet af de aflyttede telefonsamtaler mellem tiltalte og O og samtalerne mellem A og henholdsvis O, tiltalte og advokat K2 bestyrker, at tiltaltes tilregnelse har været grov uagtsomhed.

    Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, med et unddraget skattebeløb på 7.869.151 kr.”



    Nr. 56 - SELVANGIVELSE TIL DANMARK...

    Nr. 56
    SELVANGIVELSE TIL DANMARK...

    31. maj 2010

    LES DANOIS har været i en længere dialog med skat.dk omkring indsendelse af dansk selvangivelse.

    Man fastholder fra skat's side, at der hvert år skal indsendes en dansk selvangivelse, selvom man har

    - en skatte-fritagelsesattest, som varer indtil man flytter tilbage til Danmark

    - skat får indberetninger fra Sikringsstyrelsen, pensionsselskaber mv om indbetalte pensioner

    - Skat har bopælsadresserne i Frankrig

    - og man ikke har ejendom i Danmark.

    Dette må nok siges, at være topmålet af bureaukrati og spild af penge - specielt i disse tider, hvor staten gerne vil spare.

    Måske en ide at indsende en "henstilling" eller lignende til skat@skat.dk og foreslå, at man ændrer på disse forhold. Hvis de får mange henvendelser fra udlandsdanskere kan det være det har en vis effekt !

    Du kan også skrive direkte til peter.arnfeldt@skat.dk
    og give dit besyv med !


    Nr. 55 - RENTEUDGIFTER FOR PERSONER BOSAT I FRANKRIG...


    Nr. 55
    Renteudgifter for personer, der er bosatte i Frankrig og ejer fast ejendom i Danmark
    17. juni 2010

    Er man fast bosiddende i Frankrig og ejer fast ejendom i Danmark, bliver man begrænset skattepligtig til Danmark af sin faste ejendom i Danmark og skal som sådan aflevere en selvangivelse for begrænset skattepligtige til det danske skattevæsen.

    Man skal også normalt betale dansk ejendomsværdiskat til Danmark af ejendommen.

    Som begrænset skattepligtig i Danmark kan man fratrække renter af prioritetsgæld i ejendommen, men ikke andre renter, på sin danske selvangivelse.

    Har man ikke andre indtægter, som er skattepligtige i Danmark, vil dette medføre, at man får et underskud i sin skattepligtige indkomst i Danmark, og dette underskud forældes nu ikke mere (tidligere var der en regel om, at et underskud forældedes efter 5 år), men vil kunne anvendes som fradrag i et eventuelt senere overskud i sin skattepligtige indkomst.

    Et sådant underskud vil altså uden tidsbegrænsning kunne anvendes til modregning i kommende positiv indkomst, f. eks. såfremt man på et senere tidspunkt skulle flytte tilbage til Danmark og blive skattepligtig der af sine indtægter.

    Man vil kunne se underskuddet på de opgørelser, som man får tilsendt fra Skat i Danmark.





    Nr. 49 - INDBERETNING AF DANSKE INDTGTER TIL FRANKRIG...
    NR. 49

    Således skal danske indtægter indberettes på den franske selvangivelse
    16. maj 2010

    Den franske selvangivelse er nu udsendt til skatteyderne, og den skal afleveres på papir i udfyldt stand til skattecentrene inden udløbet af maj måned. Indberetter man over internettet, skal dette ske på et tidspunkt i løbet af juni måned, som afhænger af, hvilket département man bor i.

    Den franske selvangivelse er meget forskellig fra den danske, og mange står sikkert derfor uforstående overfor hvordan man skal udfylde den. Jeg har derfor modtaget talrige opfordringer om at komme med en beskrivelse af, hvorledes man skal udfylde den franske selvangivelse, når det drejer sig om indtægter, som man modtager fra Danmark.

    Jeg skal hermed komme med en vejledning om, hvorledes man skal udfylde selvangivelsen, når det drejer sig om de almindeligste former for indtægter, som man modtager fra Danmark. For at begrænse nyhedsbrevets omfang er jeg nødsaget til at udelade mere specifikke former for indtægter, ligesom jeg ikke kommer ind på indtægter fra Frankrig. Derom må man indhente oplysninger ad anden vej.

    Den franske selvangivelse er så kompliceret, at også mange franskmænd må søge vejledning om, hvorledes den skal udfyldes. Derfor er de franske skattecentre indstillet på at give råd derom til borgerne, og man kan der normalt få den hjælp, som man har behov for til at kunne udfylde selvangivelsen. Men drejer det sig om mere komplicerede transaktioner eller om skatteforhold for selskaber, er det normalt tilrådeligt at søge professionel vejledning hos revisor eller lignende.

    Selvangivelsen er opbygget på grundlag af reglerne i det franske skattesystem, og det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken rubrik man anvender, idet indberetning i nogen rubrikker giver et automatisk fradrag og andre ikke. Man skal på selvangivelsen kun oplyse beløb, der er skattepligtige. Mener man, at der er behov for en uddybende forklaring, kan man vedlægge et supplerende notat til selvangivelsen på almindeligt brevpapir.

    I modsætning til i Danmark omfatter selvangivelsen husstandens samlede indtægter, og der skal derfor kun afgives en selvangivelse for hver husstand omfattende ægtefællerne og de hjemmeværende børn, og denne skal underskrives af husfaderen. Andre medlemmer af husstanden må dog også gerne underskrive selvangivelsen.

    2

    Når man skal udfylde selvangivelsen vedrørende indtægter fra Danmark, har man normalt behov for tre formularer, nemlig a) den almindelige selvangivelse (déclaration des revenus 2009, cerfa no. 2042 K) der normalt allerede er udfyldt med de oplysninger, som skattevæsenet sidder inde med, b) en selvangivelse til specifikationer (déclaration des revenus 2009 complémentaire, cerfa 2042 CK) og c) en "rød" selvangivelse vedrørende indtægter fra udlandet (déclaration des revenus encaissés à l’étranger, cerfa 2047). Har man ikke fået disse formularer tilsendt, kan man rekvirere dem hos sit skattecenter.

    Indledende bemærkninger

    . Side 1 og 2 på den almindelige selvangivelse indeholder oplysninger om husstandens medlemmer, deres adresser samt civilstand. I Frankrig får man skatterabat efter hvor stor husstanden er, og det er derfor vigtigt, at man kontrollerer, at disse oplysninger er rigtige, og at alle husstandsmedlemmer er med. Desuden er der på side 1 en rubrik, som man skal udfylde, såfremt man ikke har TV, idet licensen opkræves ud fra denne oplysning. Endelig er der på side 1 en rubrik til datering og underskrift af selvangivelsen.

    Renter

    Renter af kontoindeståender i banker, af obligationer og af pantebreve i Danmark er ikke skattepligtige i Danmark, men i Frankrig, når man er skattepligtig i Frankrig. De skal indberettes på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 2 under afsnit B. I kolonne 1 skal man anføre udbetalingsland (Danmark) og i kolonne 5 anfører man rentebeløbet omregnet til euros. Da renterne ikke beskattes i Danmark, skal man ikke udfylde andre kolonner. Beløbet føres ned under "totaux" og videre til rubrik A og gentages under linien. Beløbet føres dernæst over til rubrik 2TS på side 3 på den almindelige selvangivelse.

    Aktieudbytter

    Ved udbetaling af aktieudbytter af danske aktier tilbageholdes en dansk udbytteskat på 28 %. Af denne udbytteskat kan man efter ansøgning få de 13 % refunderet fra Skat, medens de resterende 15 % er en endelig dansk skat. Man må dog ikke ejer 10 % eller mere af aktiekapitalen, for så sker ingen refusion (Læs om delvis refusion af aktieudbytter i november- og december-udgaven af nyhedsbrevet).

    Som følge af at der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig bliver man derved delvist dobbeltbeskattet af udbytter af danske aktier. Ydermere kan man af samme årsag nu heller ikke udnytte det fradrag på 40 % på aktieudbytter, som man ellers har i Frankrig på de fleste udenlandske aktier.

    Man skal indberette danske aktieudbytter på den røde selvangivelse nummer 2047 på side 2 under afsnit B. I kolonne 1 skal man anføre udbetalingsland (Danmark) og i kolonne 5 anfører man bruttobeløbet af udbyttet omregnet til euros. Beløbet føres ned under "totaux" og videre til rubrik A og gentages under linien. Beløbet føres dernæst over til rubrik 2TS på side 3 på den almindelige selvangivelse. Har man haft omkostninger i forbindelse med hermed, kan de anføres under linien og fremføres til punkt 2CA på side 3 på den almindelige selvangivelse.

    Desuden skal man huske at udfylde sektion VII på side 4 på den røde selvangivelse. Man skal oplyse modtager, oprindelsesland (Danmark) I kolonne 3 skal man anføre "dividendes" og i kolonne 4 bruttobeløbet af udbytter. I rubrik 5 skal man dernæst anføre den endelige danske skat omregnet til euros, og dette beløb skal fremføres til rubrik 8TA på bagsiden af "complémentaire" Derved trækkes dette beløb fra indkomsten, så man ikke i Frankrig bliver beskattet af den danske skat.

    3

    Har man andre udenlandske aktier fra lande med hvilke Frankrig har dobbeltbeskatningsoverenskomst, er indberetningsproceduren noget anderledes. I disse tilfælde indrømmer Frankrig normalt "crédit d’impôt", hvilket betyder, at skattevæsenet i Frankrig trækker den betalte udenlandske skat fra den franske skat, så man ikke bliver dobbeltbeskattet. Desuden får man et ligningsmæssigt fradrag på 40 % af udbyttet.

    Man skal i denne situation anvende afsnit A på side 2 på den "røde" selvangivelse. I kolonne 1 anføres udbetalingsland og i kolonne 2 anføres bruttobeløbet af aktieudbytter omregnet til euros. I kolonne 3 skal man anvende den procentsats for dividender, som gælder for det pågældende land, og som man kan læse sig frem til på side 3 på den "røde" selvangivelse. I kolonne 4 anfører man dernæst den crédit d’impôt, som man er berettiget til efter procentsatsen. Summen af aktieudbytter og af crédit d’impôt angives under "totaux" og føres frem til linie A og B til højre for skemaet. Beløbene lægges sammen under linien, og dette beløb fremføres til rubrik 2DC på side 3 på den almindelige selvangivelse. Beløbet for crédit d’impôt gentages på den røde selvangivelse ud for TA-angivelsen og føres frem til rubrik 8 TA på "complémentaire". Endvidere føres det frem til rubrik 8TK på side 4 på den almindelige selvangivelse. Derved sikrer man sig det fradrag, som man får i den franske skat, så man ikke bliver dobbeltbeskattet.

    Løn

    Løn for arbejde i Danmark beskattes normalt i Danmark og ikke i Frankrig. Der er derfor formentlig ikke mange, som har behov for at opgive nogen dansk lønindtægt på den franske selvangivelse. Skulle der være sådanne, skal de angive lønbeløbet på side 1 under "Traitements, salaires" på den røde selvangivelse og fremføre beløbet til rubrikkerne øverst på side 3 på den almindelige selvangivelse. Man skal dernæst udfylde sektion VII på bagsiden af den "røde selvangivelse på samme måde som omtalt ovenfor under danske aktieudbytter (skriv "salaires" i stedet for "dividendes") og fremføre skatten til rubrik 8TA på "complémentaire".

    I de fleste tilfælde, hvor man oppebærer løn eller lignende, vil det formentlig være for ydelser, som man leverer fra Frankrig som bosat i Frankrig, og så bliver beløbet skattepligtigt ikke i Danmark, men i Frankrig, og i dette tilfælde ligger beskrivelsen af beskatningen udenfor, hvad jeg beskæftiger mig med i dette nummer af ORIENTERING om franske forhold.

    Pensioner

    Der er i modsætning dertil formentlig en del danskere i Frankrig, som modtager danske pensioner.

    Reglerne i Frankrig om, hvorledes man skal udfylde selvangivelsen for så vidt angår modtagelse af danske pensioner er ganske forskellig alt efter hvilken form for pension man modtager, og desuden efter, om man er omfattet af overgangsreglerne, således at man ikke betaler dansk skat af sine pensionsudbetalinger, eller man ikke er omfattet af overgangsreglerne eller er modtager af dansk tjenestemandspension, således at man betaler dansk skat af sine pensionsudbetalinger.

    Fremstillingen i det følgende bygger på den oversigt over beskatningen i Frankrig af danske pensioner, som jeg gav i april-udgaven af ORIENTERING om franske forhold. Hvis man ikke er i besiddelse af denne udgave, kan den læses på Danskere i Toulouse’s hjemmeside "http://danskereitoulouse.wordpress.com".

    4

    Pensioner, som er led i et arbejdsforhold, eller som udbetales fra det offentlige, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som er omfattet af overgangsordningerne.

    Disse pensioner vil ikke være skattepligtige i Danmark, men alene i Frankrig.

    De skal indberettes på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 1 under "Pensions, retraites, rentes", hvor man anfører beløbet omregnet til euros. Beløbet skal dernæst fremføres til den almindelige selvangivelse, hvor det på side 3 anføres i rubrik 1AJ, 1BJ, 1CJ eller 1DJ.

    Livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som er omfattet af overgangsordningerne.

    Disse pensioner vil ikke være skattepligtige i Danmark, men alene i Frankrig.

    De skal indberettes på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 1 under "Rentes viagères à titre onéreux", hvor man anfører beløbet omregnet til euros. Beløbet skal dernæst fremføres til den almindelige selvangivelse, hvor det på side 3 anføres i rubrik 1AW, 1BW, 1CW eller 1DW alt efter hvornår man er BEGYNDT at modtage denne pension. Der gives et ligningsmæssigt fradrag efter hvornår man begynder at oppebære denne pension, og dette fradrag stiger jo senere man begynder at oppebære pensionen. Er man mellem 60 og 69 år, beskattes kun 40 % af udbetalingerne. Man skal dog anføre hele det beløb, som man har modtaget.

    Ikke livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som er omfattet af overgangsordningerne.

    Disse pensioner vil ikke være skattepligtige i Danmark, men alene i Frankrig. I Frankrig betragtes de desuden ikke som pensioner men som opsparingsordninger. Til denne gruppe hører danske kapitalpensioner og ratepensioner.

    Det er kun kapitalpensions- eller ratepensionskontrakter oprettet fra og med den 1. januar 1983, som er skattepligtige, og det er kun det i året udbetalte skattepligtige afkast, der skal angives. I øvrigt får man et årligt ligningsmæssigt fradrag på 4.600 euros for enlige og 9.200 euros for ægtefæller. Er udbetalinger ikke skattepligtige, skal de ikke opføres på selvangivelsen.

    Der er ikke afsat plads på den "røde" selvangivelse til modtagelse af sådanne pensioner fra udlandet, og indtægten skal derfor ikke anføres der. Indtægten beregnet som det skattemæssige afkast (læs mere herom i april-udgaven) skal derfor omregnet til euros føres direkte ind på side 3 på den almindelige selvangivelse under rubrik 2CH.

    Har man benyttet sig af adgangen til at lade udbetalingerne beskatte separat som prélèvements libératoires, skal man i stedet – såfremt man ikke i samme omgang har betalt prélèvements sociaux af beløbet – anføre det skattepligtige afkast i rubrik 2DH, idet der så bliver beregnet prélèvements sociaux af beløbet.

    5

    Pensioner, som er led i et arbejdsforhold, eller som udbetales fra det offentlige, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som ikke er omfattet af overgangsordningerne, samt tjenestemandspensioner.

    Disse pensioner vil være skattepligtige både i Danmark og i Frankrig.

    Man skal her indberette beløbet på samme måde som de tilsvarende pensioner for personer, som er omfattet af overgangsordningerne. Desuden skal man på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 4 udfylde sektion VII med oplysning om modtager, oprindelsesland (Danmark), i kolonne 3 skal man anføre "pensions" eller "retraites" eller "rentes", og i kolonne 4 skal man anføre bruttobeløbet af modtagne pensioner. I rubrik 5 skal man anføre den betalte danske skat, og dette beløb skal man fremføre til rubrik 8TA på bagsiden af "complémentaire". Derved trækkes dette beløb fra indkomsten, så man ikke i Frankrig bliver beskattet af den danske skat.

    Livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som ikke er omfattet af overgangsordningerne.

    Disse pensioner vil være skattepligtige både i Danmark og i Frankrig.

    Man skal indberette beløbet på samme måde som de tilsvarende pensioner for personer, som er omfattet af overgangsordningerne. Desuden skal man på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 4 udfylde sektion VII på samme måde som omtalt ovenfor om pensioner som led i et arbejdsforhold m. v., idet man dog som indkomstens art skal skrive "rente viagère à titre onéreux". Endelig skal beløbet for betalt dansk skat fremføres til rubrik 8TA på bagsiden af "complémentaire".

    Ikke livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som ikke er omfattet af overgangsordningerne.

    Disse pensioner vil være skattepligtige både i Danmark og i Frankrig.

    Man skal indberette beløbet på samme måde som de tilsvarende pensioner for personer, som er omfattet af overgangsordningerne. Desuden skal man fremføre beløbet for betalt dansk skat til rubrik 8TA på bagsiden af "complémentaire". Der kan i denne situation være behov for at specificere hvad denne skat vedrører. Det kan gøres enten ved at vedlægge en forklaring til selvangivelsen eller ved at udfylde sektion VII på bagsiden af den "røde" selvangivelse nummer 2047 på samme måde som ved ikke livsvarige pensioner til personer, der ikke er omfattet af overgangsordningerne lige ovenfor, idet man som indtægtens art skriver "contrat(s) de capitalisation". I denne situation vil det nok være naturligst også at angive indtægten på den røde selvangivelse. Det kan ske ved på forsiden at overstrege "rentes viagères à titre onéreux" og i stedet skrive "contrat(s) de capitalisation", og så der anføre det beløb, som er udbetalt som skattepligtigt afkast omregnet til euros.

    Specielt om indekskontrakter

    .

    Indekskontrakter, som udbetales over en fast udbetalingsperiode på 10 eller 15 år, er ikke skattepligtige i Frankrig, forudsat at de er etableret inden den 1. januar 1983.

    6

    For indekskontrakter, der udbetales så længe man lever, skal det i året udbetalte skattepligtige afkast indberettes på samme måde som for livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som er omfattet af overgangsordningerne.

    Specielt om udbetaling af engangsbetalinger fra SP-ordningen og fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

    I forbindelse med udbetaling af disse ordninger er der indeholdt en afgift, som er viderebetalt til den danske stat. Denne afgift er betalt uanset om man er omfattet af overgangsordningerne eller ikke. Udbetalingerne er imidlertid også skattepligtige i Frankrig, men man må i Frankrig have ret til at trække den betalte danske afgift fra, således at det alene er det udbetalte nettobeløb efter betaling af den danske afgift, som bliver skattepligtigt i Frankrig.

    Situationen er altså den samme som omtalt ovenfor i afsnittet om pensioner, som er led i et arbejdsforhold, eller som udbetales fra det offentlige, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som ikke er omfattet af overgangsordningerne samt tjenestemandspensioner, og indtægten må skulle indberettes på samme måde.

    Specielt om skatteydere i Frankrig, som ikke er omfattet af overgangsordningerne, og som ønsker at indberette "som om" reglerne i den ikke endnu udkomne instruktion var trådt i kraft.

    Som omtalt nedenfor er de nye franske regler om dobbeltbeskatningslempelse ikke trådt i kraft endnu til trods for, at det var hensigten, at de skulle kunne anvendes allerede ved udfyldelsen af selvangivelsen for i år. Man kan derfor ikke endnu anvende de nye regler.

    Jeg har imidlertid hørt, at der er flere skatteydere i Frankrig, som ønsker at indberette på selvangivelsen "som om" de nye regler allerede var gældende. Jeg kan naturligvis ikke vide, hvordan de enkelte skattecentre vil reagere på dette, men for god ordens skyld redegør jeg nedenfor for, hvad man så skal gøre. Man kan i øvrigt i denne situation komme ud for situationer, hvor den betalte danske skat ved ratepensioner er højere end det udbetalte årlige skattepligtige afkast. Dette kan forekomme som følge af, at hele udbetalingen af ratepensioner beskattes i Danmark, medens alene den årlige udbetalte tilvækst beskattes i Frankrig. Det er lige så uafklaret, hvorledes de lokale skattecentre vil stille sig til dette, og hvorledes man skatteteknisk vil behandle dette spørgsmål i Frankrig. Man kan dog ikke i Frankrig fratrække et beløb, der er større end den skattepligtige indtægt af ratepensionerne.

    Man skal indberette pensionsindtægterne på forsiden af den "røde" selvangivelse nummer 2047 på samme måde som omtalt ovenfor, men man skal på bagsiden anvende rubrik VI i stedet for rubrik VII. Det modtagne bruttobeløb skal dernæst fremføres til rubrik 8TI på side 4 på den almindelige selvangivelse i stedet for på side 3, og den betalte danske skat skal angives i rubrik 8TK på bagsiden af den almindelige selvangivelse. Desuden skal man fremføre de betalte danske skatter til rubrik 8TA på "complémentaire".

    Såfremt en sådan selvangivelse skulle give anledning til problemer med det franske skattevæsen, ville jeg være interesseret i at blive orienteret derom.



    Nr. 48 - DOBBELTBESKATNINGSFORHANDLINGER ATTER UDSAT...
    NR. 48
    Maj 2010

    DOBBELTBESKATNINGSAFTALE-FORHANDLINGER ENDNU EN GANG UDSAT...

    Fra Klaus Vilner har vi modtaget:

    De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er endnu en gang udsat

    Jeg har tidligere orienteret om, at man i Finansministeriet i Paris arbejdede med indførelse af nye regler i Frankrig, som skulle have til formål at sikre, at man som skattepligtig i Frankrig ikke ville blive dobbeltbeskattet af indtægter fra Danmark som følge af bortfaldet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Frankrig og Danmark.

    Dette skulle ske ved udstedelse af en såkaldt "intruction", som blandt andet skulle have til formål at indføre et fradrag (en såkaldt crédit d’impôt) på den franske selvangivelse for indtægter fra Danmark oppebåret fra og med den 1. januar 2009, således at man på den franske selvangivelse skulle kunne fratrække betalte danske skatter ved beregningen af de franske skatter.

    Den franske budgetminister har allerede så tidligt som i december 2008 annonceret, at man forberedte indførelse af sådanne nye regler, og et foreløbigt udkast hertil er offentliggjort på internettet og udsendt til en række interesseorganisationer i begyndelsen af januar 2009.

    Man har i Finansministeriet arbejdet med de nye regler siden, og da reglerne skulle anvendes første gang i forbindelse med udfyldelsen af den franske selvangivelse for året 2009 i maj måned 2010, har jeg haft vanskeligt ved at forestille mig, at reglerne ikke skulle være på plads, når de franske selvangivelser udsendtes til skatteborgerne i Frankrig i slutningen af april 2010.

    For et par dage siden havde jeg telefonisk kontakt til Finansministeriet om spørgsmålet, og jeg erfarede derved, at de nye regler endnu ikke var færdige til udsendelse i ministeriet. Man forventede nu, at reglerne kunne være klar til offentliggørelse omkring månedsskiftet maj/juni i år.

    De franske selvangivelser for skatteåret 2009 er på nuværende tidspunkt udsendt til skatteyderne, og de skal afleveres til skattemyndighederne i udfyldt stand senest inden udgangen af maj måned. Indberetter man i stedet over internettet, skal dette ske senest den 10. juni, såfremt man bor i departementerne 01 – 10, senest den 17. juni, såfremt man bor i departementerne 20 – 49 og senest den 24. juni, såfremt man bor i departementerne 50 – 974.

    Der ser nu ud til at være nærliggende mulighed for, at de regler, som skulle give fradrag for betalte danske skatter på den franske selvangivelse, nu først kommer samtidig med at denne selvangivelse skal afleveres, eller i værste fald først efter at afleveringsfristen er passeret. 2

    De lokale franske skattecentre er ikke blevet orienteret om, at man i Paris arbejder med indførelse af disse regler, og det nytter derfor nok ikke meget at tage spørgsmålet op med disse.

    Man undskylder sig stadigvæk med, at der er nogle tekniske detaljer og tydeliggørelser, som man skal have foretaget, førend den nye instruktion vil kunne offentliggøres. Det er stort set den samme forklaring, som jeg har hørt, når jeg har taget kontakt med Finansministeriet, siden oktober måned i fjor.

    Man fastholder stadigvæk, at man har til hensigt at udstede de nye regler. De afventer ikke, at indtræden af andre begivenheder indtræffer. Man er heller ikke begyndt at indlede forhandlinger om en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig. Tværtimod skyldes de nye regler, at man ønsker at tilgodese regler i EU-retten, hvorefter dobbeltbeskatning bør undgås.

    Men den omstændighed, at reglerne ikke er på plads, når den franske selvangivelse skal afleveres i år, kan meget vel komme til at betyde, at man som skatteborger i Frankrig alligevel bliver dobbeltbeskattet af indtægter fra Danmark.

    Det skal dog hertil tilføjes, at dette kun gælder indtægter, som er beskattet i Danmark. Er indtægterne ikke beskattet i Danmark, risikerer man ikke dobbeltbeskatning.

    Og da jeg heller ikke har fået svar endnu fra Finansministeriet på min forespørgsel om den skattemæssige behandling i Frankrig af engangsudbetalinger af SP-midler eller af udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, foreligger der heller ikke noget klart svar på, hvorledes disse indtægter skal anføres på den franske selvangivelse.

    Jeg er i øjeblikket i kontakt med de franske skattemyndigheder i et forsøg på at finde frem til en midlertidig løsning, som indebærer, at man alligevel under en eller anden form kan udnytte et fradrag for betalte danske skatter på den franske selvangivelse inden afleveringsfristen.

    Jeg håber at dette vil lykkes for mig, så jeg vil kunne komme med en antydning af, hvorledes man skal forholde sig, og jeg skal orientere herom så snart som det er mig muligt ved information derom i ORIENTERING om franske forhold.


    Nr. 46 - DOBBELTBESKATNINGSAFTALE ATTER FORSINKET...

    NR. 46

    DOBBELTBESKATNINGSAFTALE MELLEM DANMARK OG FRANKRIG ATTER FORSINKET...

    De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er på ny forsinkede

    I marts-nummeret af ORIENTERING om franske forhold oplyste jeg, at de nye regler, som skulle medføre, at man som skattepligtig i Frankrig ikke ville blive dobbeltbeskattet af indtægter fra Danmark, ifølge oplysninger fra det franske Finansministerium forventedes offentliggjort inden udgangen af marts måned i år. Dette har ikke kunnet holde stik. Reglerne er ikke blevet offentliggjort endnu.

    De nye regler skal kunne anvendes af skattepligtige i Frankrig til at kunne fratrække betalte danske skatter på deres franske selvangivelse, og for at dette skal have nogen mening, bør disse regler være trådt i kraft, når formularerne til de franske selvangivelser udsendes i begyndelsen af maj måned i år.

    Der er givet mange af mine læsere, som har interesse i de nye regler, og jeg skal orientere om, at de nye regler er offentliggjort så snart som dette er sket.


    NR. 24

    "FÆLLESEJE" PÅ EJENDOM I FRANKRIG...

    Fra en af vore læsere fik vi følgende spørgsmål:

    En fuldt skattepligtig og bosiddende i Danmark, samt en begrænset skattepligtig (med sommerhus) i Danmark køber i fællesskab en ejendom i Frankrig, og gør det som et selskab (SCI).

    Skal der betales ejendomsværdiskat heraf til Danmark ??


    LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til SKAT.DK i Danmark og har fået følgende svar:

    Hvis det pågældende selskab er et selvstændigt juridisk subjekt, som f.x. et dansk A/S eller ApS, er selskabet skattepligtigt i Frankrig, forudsat, at selskabets ledelse har hjemsted der.

    At det så er danske personer, der ejer selskabet er i denne forbindelse uden betydning for selskabet.

    - lagt ind 3. november 2009

    sign. Allan Immerkær

    LES DANOIS siger tak for det hurtige svar fra Skat.dk




    NR. 23

    FØLGER "SKATTEFRITAGELSEN" MED FRA FRANKRIG TIL SPANIEN ?

    En af vore læsere stillede forleden følgende spørgsmål:

    Min kone og jeg fraflyttede Danmark til Frankrig 1. juni 2006.

    Vi overvejer nu at flytte til Spanien.

    Spørgsmål: Vil vi være frit stillede i forhold til Dansk Skattelovgivning med hensyn til dansk beskatning af vore pensioner, hvis vi flytter til Spanien ?

    Eller sagt på en anden måde - er vi fri af dansk skattelovgivning således, at vi kan flytte hvorhen vi har lyst - uden at det ændrer på vores skattepligt  (eller mangel på samme) til Danmark ?

    LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til SKAT.DK og derfra har vi fået følgende svar:

    Hvis de pågældende forlader Frankrig er de ikke længere omfattet af den fritagelse de evt. har fået, da den kun gælder så længe de er i Frankrig.

    De vil derfor skulle søge om en evt. ny fritagelse. Da Danmark i langt de fleste overenskomster har beskatningsretten til pensioner vil dette sikkert ikke kunne bevilliges.

    Hvis de, som du nævner, vælger at tage til Spanien, vil de blive ramt af, at Danmark pt ingen aftale har med Spanien. De vil ikke kunne benytte sig af overgangsreglen, da de jo ikke opholdt sig i Spanien før 28.11-2007.

    sign.
    Søren Julius Drengsgaard
    - lagt ind 29. oktober 2009

    LES DANOIS siger tak for informationen fra skat.dk



    NR. 22

    FRANSK SELVANGIVELSE - PENSIONSORDNINGER..

    En af vore læsere spurgte forleden hvad "plafond epargne retraite" - som er et punkt på den franske selvangivelse - stod for.

    Vi lod spørgsmålet gå videre til adv.firmaet Brahin-Klinker, som LES DANOIS har indgået en samarbejdsaftale med og her følger svaret:


    BIDRAG INDBETALT TIL EN PENSIONSOPSPARINGSORDNING (EN SÅKALDT "PERP"= PLAN D'EPARGNE RETRAITE POPULAIRE) - ELLER EN LIGNENDE ORDNING:

    Ethvert medlem af en skattepligtig husstand kan fra sin samlede nettoindkomst til et vist loft fratrække:
     
    - indbetalte bidrag foretaget til en pensionsordning, en
      såkaldt  Perp (en forsikringspolice tegnet i forbindelse
      med oprettelsen af en pensionstillægsopsparing i form
      af livrenter)

    - individuelle og frivillige indbetalte bidrag til en
      obligatorisk firmatillægspensionsordning under
      forudsætning af, at denne ordning overholder reglerne
      for pensionsopsparingsordningen
    Perp (Perp-
      Entreprise)

    De offentlige administratorer af pensionsopsparingsordningerne Perp og lignende ordninger skal udsende en attest før den 1. marts hvert år til alle bidragydere. Attesten angiver de indbetalte beløb foretaget i det forløbne år, som giver ret til fradrag og, forsåvidt angår ordninger som Prefon (tillægspensionsordning for offentligt ansatte), tilbagekøbsbeløbene. En kopi heraf bliver sendt til skattemyndighederne. 


    ALDERSPENSION ELLER INVALIDEPENSION:

    Alderspension: Hvad enten den er indbetalt af socialforsikringen, tillægspensionsordninger eller virksomheden, er alderspensioner skattepligtige. De skattepligtige beløb omfatter pensionen i sig selv, samt naturalindtægter i pengeform eller naturalier overdraget til pensionsindehaveren eller til en ydelsesberettiget pårørende.

    Tilsvarende skattepligtige som alderspensioner er:

    - De faste individuelle indbetalinger fra lønmodtagernes
      pensionsordninger

    - Efterladte - ydelse

    - Udredte alderspensioner i form af pensionsopsparings-
      ordninger (Perp) forvaltet i henhold til paragraf L 144-
      2-s   i Forsikringsloven (CGI art. 158, 5b quater)
      inklusive når disse er indbetalt i form af en kapital til
      erhvervelse af den første faste bopæl.

    PENSIONSORDNINGER, SOM UNDSLIPPER FORMUEBESKATNING:

    Udredte alderspensioner efter ophør af erhvervsbeskæftigelse, kan som følge af denne beskæftigelse ikke omsættes eller overføres, - dette gælder dog ikke for efterladte-pension.

    I denne form har de ikke nogen formueværdi og undgår derved formuebeskatning (ISF).

    Men den brøkdel af de indbetalte beløb, der pr. 1.januar i skatteåret er uudnyttet, bliver beskattet.

    Paragraf 885 J af Skattelovsamlingen giver skattefritagelse for værdien af kapitaldannelsen af de livrenter, der er oprettet i forbindelse med erhvervsbeskæftigelse eller en pensionsopsparingsordning (Perp) i form af regelmæssige bonusudbetalinger aftrappet i deres beløb og varighed over et forløb på mindst femten år og som giver ret til udbytte tidligst ved afviklingen af alderspensionen til den skattepligtige eller ved det tredsenstyvende år.

    Artiklen er lagt ind 22. oktober 2009.

    LES DANOIS siger en stor tak til adv.kontoret for denne grundige information...

    Du finder adv.firmaet inde under
    ADVOKATER - eller på adressen:
     
    Cabinet Brahin & Klinker
    455, Promenade des Anglais
    Immeuble Air France
    06299 Nice Cedex 3
    Tel: +33 (0)4 93 83 08 76
    Fax: +33 (0) 4 93 18 14 37

    E-mail:
    info@brahin-klinker.com
    Web-site: www.brahin-klinker.com  

     




    NR. 21

    EJENDOMSVÆRDISKAT TIL DANMARK AF EJENDOM BELIGGENDE I FRANKRIG...

    Flere af vore læsere har været i tvivl om om de kunne komme til at betale ejendomsværdiskat til Danmark af en ejendom i Frankrig, som er købt efter dobbeltbeskatningsaftalens ophør.

    LES DANOIS har spurgt skat.dk og fået følgende svar:

    Forudsat, at man ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, netop fordi man er bosat i Frankrig, og har været det hele tiden, mens man ejer den nye ejendom, så skal man ikke betale ejendomsværdiskat af ejendommen i Frankrig.

    Den eneste måde man skal betale ejendomsværdiskat til Danmark er, hvis man ejer en ejendom, der er beliggende i Danmark, eller hvis man er fuldt skattepligtig, og ejer en ejendom, der er beliggende i udlandet.

    sign.
    Jannie Uldahl Thomsen

    LES DANOIS siger tak for svaret.



    NR. 20
    december 2009


    BINDENDE FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK...

    En af vore læsere har været i kontakt med SKAT.DK for at få et nyt bindende forhåndstilsagn.

    Det nugældende svar, der er dateret 1. oktober 2009 forekommer vor læser meget klart. Dog kommer man ikke ind på, om f.x. et ophold uden for Danmark i et døgn er tilstrækkeligt til at afbryde 3 måneders reglen, som angivet nedenfor. Jeg har derfor i dag (5. oktober 2009) tilskrevet underskriveren af det "bindende svar" for at få oplyst, hvor lang tid man skal opholde sig udenfor Danmark - i sit bopælsland eller et tredie land - for at afbryde de 3 måneder.

    Det skal udtrykkeligt bemærkes, at det af svaret fremgår, at svaret kun er gældende for mine skattemæssige forhold, at svaret er gældende i 5 år fra modtagelsen og at svaret ikke er bindende hvis der er sket ændringer i de forudsætninger eller regler, der ligger til grund for svaret, eller hvis svaret er givet på grundlag af ukorrekte oplysninger, jfr. Skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.

    Dette forbehold er efter vor læsers opfattelse så vidtrækkende, at man kan spørge sig selv om, hvorvidt det bindende svar overhovedet er noget værd.

    Citat:

    Faktiske forhold:

    - Min ægtefælle og jeg flyttede i august 2002 til Frankrig

    - Hverken min hustru eller jeg har nogen for for
      indtægtsgivende erhverv i Danmark

    - Vi har sommerhus i Danmark, der ikke benyttes til
      helårsbolig

    - Sommerhuset blev anskaffet den 15. marts 1993

    - Vi har begge fast bopæl i Frankrig, og vi er begge
      anset for fuldt skattepligtige i Frankrig

    Der er af SKAT taget stilling til følgende spørgsmål:

    Kan jeg opholde mig i min kones og mit fælles sommerhus i Danmark - i en sammenhængende periode på 6 måneder, før der genindtræder fuld skattepligt til Danmark.

    Svar fra SKAT: NEJ

    SKATs begrundelse for svaret:

    (Det bemærkes, at svaret er forkortet)

    Fuld skattepligt til Danmark indtræder, hvis man har bopæl i Danmark, jfr Kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr 1, eller uden at have bopæl her i landet opholder sig her i landet i et tidsrum på mindst 6 måneder, jfr. Kildeskattelovens §1, stk. 1 nr 2.

    Ved afgørelsen af om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

    I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

    Ifølge det oplyste ejer din ægtefælle et sommerhus i Danmark. Sommerhuset, der ikke kan sidestilles med en helårsbolig, vil som udgangspunkt ikke konstituere bopæl.

    Det fremgår af ligningsvejledningen 2009-2, afsnit D.A. 1.1.2.2 at pensionister, der efter planlovens regler har opnået ret til at benytte et sommerhus som helårsbolig, anses for at have bopælsmulighed i sommerhuset uanset, at der er tale om et sommerhus, jfr SKM2005.396.LSR, hvor Landsskatteretten tiltrådte et bindende ligningssvar, hvorefter en pensionist, der efter planlovens bestemmelser havde en personlig ret til at bo i sit sommerhus hele året, ansås for at have bevaret en bopælsmulighed her i landet. Hans fulde skattepligt var derfor bevaret efter flytning til udlandet.

    Det er SKATs opfattelse, at du og din ægtefælle er omfattet §41, idet sommerhuset har været ejet i over 8 år, og i begge er pensionister over 60 år. Det betyder, at i henhold til planlovens bestemmelser har I opnået en personlig ret til at bo i ejendommen hele året, uanset ejendommens status som sommerbolig.

    Det er derfor SKATs opfattelse, at den fulde skattepligt til Danmark, jfr. Kildeskattelovens §1, stk 1 nr 1 indtræder jfr. Kildeskattelovens §7, stk 1, når I tager ophold i Danmark. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold her i landet grundet ferie eller lignende.

    Iflg. ligningsvejledningen 2009-2, afsnit D.A. 1.1.1 anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende" (meddelelse fra Skattedepartementet 1972.21.139).

    Det er en forudsætning, at der ikke i forbindelse med opholdet i Danmark udøves erhverv.

    De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl er. Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et overvejende feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

    Det skal vejledende bemærkes, at det ikke fremgår af kildeskattelovens §7 stk 1, at ophold udenfor Danmark skal tælle med i det samlede ophold i Danmark.

    Citat slut.

    Dette var så svaret fra SKAT. Måske en god ide, at læse det grundigt, og hvis der skulle dukke tvivlsspørgsmål op så spørge ind til det hos SKAT.DK.


    30. oktober 2009:

    Vor læser har igen været i kontakt med skat.dk for at få nogle uklare punkter belyst.

    Her er svaret fra skat.dk:

    Det fremgår af Kildeskattelovens §7 stk 1:

    For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i §1 nr 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

    Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jfr. skd. 1972.21.139.

    Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.

    Det er derfor SKATs opfattelse, at ethvert ophold uden for Danmark, der overstiger et døgn vil afbryde "de 3 sammenhængende måneder".

    Det har betydning for besvarelsen, at du har en fritidsbolig til rådighed, der er omfattet af planlovens regler og derved kan sidestilles med en helårsbolig.

    Dette svar er ikke bindende for SKAT. Ønsker du svaret skal være bindende kan du anmode om et nyt bindende svar.

    sign.
    SKAT.dk
    Jeanette Bruun


    Vor læser har herefter atter tilskrevet SKAT.dk:

    Jeg vil gerne have et nyt bindende svar. Jeg indbetaler naturligvis de kr. 300.- for sagens behandling.

    Håber ikke du synes jeg er for besværlig, men vi vil gerne være helt sikre på ikke at gøre noget forkert.

    Vi vil nemlig gerne holde sommerferie i Danmark i 3½-4 måneder og det er vigtigt for os bindende at få bekræftet, at "de 3 sammenhængende måneder" kan afbrydes som af dig anført, f.eks. ved at vi kan tage en tur hjem til Frankrig, til England - eller andet fremmed land.

    Venlig hilsen


    LES DANOIS følger udviklingen - og vil løbende opdatere.


    22.november 2009:

    Vor læser har nu fået svar fra skat. - efter forskellige meningsudvekslinger - og her kommer så svaret. Det er ret tydeligt, hvad reglerne er - i forhold til, hvad der tidligere er skrevet:

    Svaret gives her i forkortet form:  

    Bindende svar  

    Spørgsmål:  

    Vil jeg kunne opholde mig i over et døgn uden for Danmark og derved afbryde ”de 3 sammenhængende måneder”, ved f.eks. at rejse hjem til Frankrig, eller et hvilket som helst andet land, hvad enten der er tale om et EU-land eller ej?  

    Svar:  

    Ja, se SKATs begrundelse for svaret.  

    Faktiske forhold:  

    Du har oplyst følgende forhold:  

    Du og din ægtefælle flyttede i august 2002 til Frankrig. I har begge fast bopæl i Frankrig, og I er begge anset for fuldt skattepligtige til Frankrig.  

    Hverken du eller din hustru har nogen form for indtægtsgivende erhverv i Danmark. Du oplyser, at du udelukkende opholder dig i Danmark på ferie, og opholdet er ikke forbundet med nogen form for indtjening eller erhverv.  

    I har sommerhus i Danmark, beliggende xxxxxxx, som ikke anvendes som helårsbolig.  

    Det fremgår af SKATs oplysninger, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte på fraflytningstidspunktet den 30. august 2002.  

    Du modtog den 1. oktober 2009 et bindende svar, hvoraf fremgår, at du kan opholde dig i Danmark i op til 3 sammenhængende måneder eller i indtil 180 dage inden for en 12 måneders periode.  

    SKATs begrundelse for svaret:  

    Din fulde skattepligt til Danmark ophørte da du fraflyttede Danmark den 30. august 2002. Fuld skattepligt til Danmark genindtræder først når der erhverves bopæl og tages ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Som ophold anses ikke kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.   

    Det fremgår af ligningsvejledningen 2009-2, afsnit A.D.1.1.1., at ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”, jf. skd. 1972.21.139.  

    Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.  

    Du har oplyst, at du udelukkende opholder dig i Danmark i forbindelse med ferie eller lignende. Det er derfor SKATs opfattelse, at du kan opholde dig i Danmark i op til3 sammenhængende måneder, jf. ligningsvejledningen 2009-2, afsnit D.A.1.1.1. Ophold udenfor Danmark tælles ikke med i de samlede 3 måneders ophold, dog medregnes ethvert påbegyndt døgn i Danmark som et fuldt døgn.  

    SKAT kan derfor besvare dit spørgsmål med ja, du kan afbryde dit ophold i Danmark ved at opholde dig uden for Danmark i et helt ubrudt døgn, således at der fortsat er tale om kortvarige ophold her i landet.  

    Vilkår og betingelser:  

    Svaret er bindende for SKAT i 5 år fra modtagelsen af dette brev, medmindre andet udtrykkeligt er oplyst, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1. Svaret er kun gældende for dine skattemæssige forhold.  




    NR. 19
    november/december 2009

    SKAL FAST EJENDOM I DANMARK OPGIVES I FRANKRIG ?

    Spørgsmålet lyder:

    Er det korrekt at i Frankrig bosiddende danskere fremover også skal opgive værdien af fast ejendom i Danmark ?

    Kan den i Frankrig bosatte skatteyder modregne dansk ejendomsværdiskat i den franske formueskat - og i givet fald hvordan ?

    LES DANOIS spurgte BDO Scanrevision, som venligst har stillet sig til rådighed med svar, - og her er det:

    ad spørgsmål 1:

    Personer, der er bosiddende (resident) i Frankrig, skal som udgangspunkt beskattes i Frankrig af deres globale indkomst og formue. Med virkning fra 1. januar 2009 er der ikke længere en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, og det er derfor korrekt, at der efter denne dato skal betales fransk formueskat af fast ejendom beliggende i Danmark.

    Personer, der først bosætter sig i Frankrig efter 1. januar 2009, og som ikke har været bosiddende i Frankrig i de forudgående 5 år, er ikke formueskattepligtige til Frankrig af fast ejendom beliggende i Danmark.

    Personer, der ikke er bosiddende i Frankrig (non-residents), skal ikke betale fransk formueskat af fast ejendom beliggende i Danmark.

    ad spørgsmål 2:

    Efter interne franske regler er det muligt at få et nedslag (efter creditmetoden) i den franske formueskat med ejendomsværdiskatten, som er betalt i Danmark.

    Ovenstående kommentarer er udarbejdet på grundlag af vor viden, som er baseret på bl.a. information fra IBFD, hvorfor der kan være lokale forskelle på den praktiske håndtering.

    LES DANOIS siger tak til BDO Scanrevision for denne orientering.


    11. november 2009

    En af vore læsere satte spørgsmålstegn ved dette og vi spurgte atter BDOScanrevision og har fået dette svar:

    Der er tale om en intern fransk regel. Som tidligere oplyst følger det af reglen, at personer, der først bosætter sig (bliver resident i skattemæssig henseende) i Frankrig efter 1. januar 2009, og som ikke har været bosiddende i Frankrig i de forudgående 5 år, ikke er formueskattepligtige til Frankrig af aktiver uden for Frankrig, hvilket omfatter fast ejendom beliggende i Danmark.

    LES DANOIS siger tak for denne uddybelse.


     


    NR. 18

    OPHOLD I DANMARK.

    SPØRGSMÅL TIL SKAT:

    Vedr. 3 mdrs. reglen for ophold i Danmark for danskere, der ikke har sommerhus.
     
    Gælder denne regel for den enkelte partner i et ægteskab eller for ægtefællerne sammen ?

    Hvis f.x. den ene er på ferie i DK - og den anden 2 mdr senere. Tæller det så fælles ægtefællerne - eller hver for sig - så man ikke bliver ramt af 3 mdrs. reglen ?

    SVAR:

    Hvis man har forladt Danmark, og ens fulde skattepligt er ophørt, fordi man hverken har en helårsbolig i DK til rådighed, eller et sommerhus i Danmark, der efter planloven må benyttes som helårsbolig til rådighed, kan de fulde skattepligt indtræde igen på fire måder, - heraf er følgende to måder interessante for LES DANOIS's "kundegruppe".

    1.

    Hvis man igen får bopæl i Danmark og samtidig tager ophold i Danmark:

    Under pkt 1 anses "kortvarige ophold" i DK ikke som værende ophold. Ifølge den praksis, der følger Kildeskattelovens §7, stk. 1 anses ophold på under 3 måneder i sammenhæng eller 180 dage indenfor en 12 måneders periode normalt for at være kortvarige ophold.
     
    "3-mdrs-reglen"  finder altså sin anvendelse, hvis man, efter at ens fulde skattepligt til DK er ophørt, igen anskaffer sig en bopæl i DK.

    2.

    Hvis man uden at have bopæl i DK, opholder sig i DK i mindst 6 mdr., kun afbrudt af "kortvarige ferieophold" eller lignende i udlandet.

    Under pkt 2 defineres de "kortvarige ferieophold" også efter Kildeskattelovens §7, stk. 1 og den praksis, der følger heraf.

    3-måneders reglen kan altså ikke isoleret danne grundlag for genindtræden af fuld skattepligt i DK.

    Da indtræden af fuld skattepligt sker for den enkelte person, kigges der ikke på ægtefællers rejsemønster, ligesom ophold uden for DK ikke medregnes som ophold i DK, hvad angår "3-måneders-reglen" - modsat af hvad de kan gøre, når man kikker på om fuld skattepligt - efter reglerne nævnt i pkt. 2 indtræder.

    Der kan evt. også være hjælp at hente på vores hjemmeside, hvor vi har noget FAQ til at ligge:

    http://www.skat.dk/SKAT.aspx?old=1648298&vld=0  


    LES DANOIS: Er du i tvivl om nogle tolkninger så send os et par ord og vi skal prøve at få det uddybet hos SKAT.DK


     

    NR. 17
    OPHOLD I DANMARK
    - SVAR FRA SKAT.DK


    Vi skrev i sidste Nyhedsbrev nr 39 at vi havde fået svar fra SKAT.dk.

    Her følger svar på nogle af de stillede spørgsmål - og for nogle spørgsmåls vedkommende henvises til et link hos SKAT.dk, som er anført nedenfor.

    Her kan du gå ind og læse spørgsmål og afgørelser - og måske blive lidt klogere ad den vej. 

    1.
    TÆLLER OPHOLD I DANMARK FOR DEN ENE ÆGTEFÆLLE ELLER FOR BEGGE - SELVOM DEN ENE REJSER ALENE ?

    Svar: Jeg kan ikke finde, at der står noget i loven om at ægtefællers ophold tæller sammen. Jeg kan henvise til Ligningsvejledningen, hvor der er gode beskrivelser og eksempler.
    (Link er nævnt nederst)


    2. KORTVARIG AFBRYDELSE AF OPHOLD I DANMARK - HVORLEDES TÆLLER DET MED ?

    Svar: Desværre er skattereglerne ikke så sorte og hvide, som man nogen gange kunne ønske de skulle være.
    Det er en konkret bedømmelse i hvert tilfælde. Se hvad der står i Ligningsvejledningen - under afsnittet "Hvad er kortvarigt ophold".
    (Link er nævnt nederst)


    3. OPHOLD I DANMARK - 3 ELLER 6 MÅNEDER ?

    Svar: Her er reglerne heldigvis lidt mere klare (Kildeskatteloven).
     
    Hvis man har sommerhus her i Danmark og sommerhuset har status som sommerhus/fritidshus må man opholde sig 6 måneder i Danmark uden at der statueres fuld skattepligt.

    Når man bor i udlandet må man højst opholde sig i Danmark i tre sammenhængende måneder eller 180 dage indenfor et kalenderår.


    4. HELÅRSBOLIG I DANMARK ?

    Hvis man efter den fulde skattepligt til Danmark er ophørt køber ejendom i Danmark vil man være begrænset skattepligtig af denne jfr. Kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr 5.
    Her gælder bestemmelsen med 3 og 6måneder også.

    Hvis man når man fraflytter Danmark fortsat ejer helårsbolig vil den fulde skattepligt ikke kunne ophøre. Skatteyder vil i disse tilfælde få dobbeltdomicil.
     

    5. HVORLEDES TÆLLES DE 3 ELLER 6 MÅNEDER ? KALENDERÅR ELLER LØBENDE 12 MÅNEDER ?

    Her er det inden for en 12 måneders periode man tæller.

    Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

    I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.


    OG HER ER SÅ LINKET, HVOR DU KAN GÅ IND OG LÆSE MEGET MERE. MEN VÆR TÅLMODIG - DER ER MERE END 40 SIDER - GOD FORNØJELSE.

    http://www.skat.dk/SKAT.aspx?old=102240&vld=202315&i=2&action=open#i102240

    - klik på Rådgiver

    - klik på pkt 9 Ligningsvejledning 2009-2

    - klik på D.A. 1 - Fuld skattepligt

    så skulle det hele komme frem.






    NR. 16
    SEPTEMBER 2009

    OPHOLD I DANMARK - FORVIRRINGEN FORTSÆTTER...

    Vi har tidligere skrevet herom og fået rigtig mange tilkendegivelser fra vore læsere.

    I forgårs - 31. august 2009 - sendte LES DANOIS en mail til SKAT i Danmark med nogle spørgsmål, som vi håber at få svar på snart - de vil blive givet videre her, når vi får svar.

    For blot at gøre forvirringen total skal vi her nævne nogle oplysninger, som vi har plukket fra SKAT's hjemmeside:

    HAR DU EN BOLIG I DANMARK...

    Ejer du udelukkende en sommerbolig er du kun begrænset skattepligtig - dvs ejendomsværdiskat og ejendomsskat.

    Du må opholde dig i indtil 6 måneder i sammenhæng.

    Ejer du en helårsbolig - som du har råderet over - vil du som hovedregel være fuldt skattepligtig i Danmark.

    FERIE OG KORTERE OPHOLD I DANMARK, NÅR DU BOR I UDLANDET...

    Du må opholde dig i Danmark i op til 6 måneder ad gangen, hvis du ikke har en bolig til rådighed her i landet.

    Vær opmærksom på, at hvis du opholder dig her i landet i 6 måneder eller mere - kun afbrudt af kortvarige ferieophold eller lignende - udenfor Danmark, vil du blive fuldt skattepligtig til Danmark.

    NÅR DU EJER EN SOMMERBOLIG I DANMARK...

    Så er du som hovedregel begrænset skattepligtig til Danmark.

    Du må opholde dig i dit sommerhus i indtil 6 måneder i sammenhæng. (Her er ikke nævnt nogen begrænsning om 12 måneder eller kalenderår).

    NÅR DU KØBER ELLER LEJER BOLIG I DANMARK TIL KORTERE FERIEOPHOLD...

    Som hovedregel må du godt købe eller leje en bolig, som du bor i, mens du er i Danmark for at holde ferie eller lignende.

    Opholdene må dog ikke overskride 3 sammenhængende måneder eller være af mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder. (Ovenfor har SKAT nævnt 6 måneder !).

    NR DU SÆLGER ALT OG FLYTTER PERMANENT FRA DANMARK VIL DIN SKATTEPLIGT SOM HOVEDREGEL OPHØRE...

    Hvis du efterfølgende køber, lejer eller på anden måde får en bolig til rådighed i Danmark, som du bor i i forbindelse med kortvarige ferieophold eller lignende, må du opholde dig i Danmark i op til 3 sammenhængende måneder eller op til 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder.

    Opholdene skal overvejende være af feriemæssig karakter.

    KOMMENTAR:

    Som du kan se er der en masse "elastik" i formuleringerne, ligesom der et sted står 3 måneder og et andet 6 måneder.

    LES DANOIS har bedt SKAT forklare de forskellige formuleringer, således at tvivlsspørgsmål kan blive ryddet af vejen.

    Du kan også selv besøge
    www.skat.dk og læse om alt dette. 

    GOD FORNØJELSE ! 



    NR. 14

    FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK

    I nyhedsbrev nr. 38 skrev vi om dette, og det gav nogle reaktioner fra flere af vore læsere.

    En havde bl.a. oplevet, at en forhåndsgodkendelse fra en kommune var blevet omstødt af skat.dk

    LES DANOIS kontaktede skat.dk og spurgte ind til dette forhold og svaret er:

    Det er ikke kommunen, men SKAT, der giver bindende svar til borgerne.

    Du kan læse mere inde på

    http://www.skat.dk/display.aspx?old=357373&vld=202114&indhold=1  

    Såfremt du ikke kan komme igennem her så prøv:

    www.skat.dk og gå videre til > pjecer > bindende svar

    her kan du læse meget mere om det.


     

    NR. 13

    DOBBELTBESKATNINGSAFTALE MED GIBRALTAR...

    I Nyhedsbrev nr. 38 blev der omtalt - fra en artikel i Berlingske - at Tyskland og Gibraltar - havde indgået en aftale om ophævelse af bankhemmeligheder.

    LES DANOIS har undersøgt dette på Gibraltar og svaret er - i skrivende stund 19. august 2009 - som følger:

    Det er korrekt, at Tyskland og Gibraltar har underskrevet en dobbeltbeskatningsaftale, men i det ligger der intet i at ophæve bankhemmeligheden.

    Det forventes, at de nordiske lande - herunder Danmark - i løbet af kort tid underskriver lignende aftaler.

    På længere sigt vil rebet blive strammet om off-shore banker, men hvorledes dette vil forløbe er umuligt at spå om.

    LES DANOIS følger løbende udviklingen.






    NR. 12

    SKATTEPLIGT TIL DANMARK ELLER FRANKRIG...

    I fortsættelse af nyhedsbrev nr 38, hvor vi modtog mange henvendelser, har vi også modtaget dette indlæg fra "en pensioneret revisor" :

    Hvis du eksempelvis opholder dig 4 måneder uafbrudt i Danmark, 7 måneder ialt i Frankrig og 1 måned andre steder, - så medfører 4 måneders opholdet i Danmark principielt fuld skattepligt til Danmark.

    Samtidig er du også fuld skattepligtig til Frankrig.

    Frankrig og Danmark skal så afgøre, hvilket land du skal betale skat til efter nogle kriterier om, hvor du har størst tilknytning.

    I eksemplet har Frankrig beskatningsretten, idet du opholder dig mest i Frankrig.

    4 måneders opholdet i Danmark medfører reelt ikke nogen skat til Danmark, men skattepligten til Danmark - på grund af ophold i mere end 3 måneder - medfører, at det skal dokumenteres år for år, hvor mange dage du opholder dig hvor.

    Venlige hilsener fra en pensioneret revisor.

    LES DANOIS siger tak for indlægget, som flere af vore læsere sikkert kan få gavn af.

    NR. 11

    OPHOLDSTIDER I DANMARK FOR UDLANDSDANSKERE...

    Vi hører ofte, at der er forskellige meninger om, hvor længe man må opholde sig i Danmark, når man har bopæl i udlandet.

    I en artikel i Berlingske 12. august 2009 står følgende:

    - uden sommerhus i Danmark må du højest opholde dig i
      Danmark i tre sammenhængende måneder eller
      180 dage indenfor et kalenderår.

    - med sommerhus i Danmark må du højst opholde dig
      i Danmark i seks sammenhængende måneder

    Du kan læse hele artiklen på
    http://www.dinepenge.dk/skat/artikel/sadan-skatten-danskere-udlandet  



    NR. 10

    OPHOLD I DANMARK - HVOR LÆNGE ??

    I august 2009 dukkede sagen om en golfspiller op. Hvor længe - eller hvor meget - havde han opholdt sig i Danmark ?

    I den forbindelse skrev vi følgende i Nyhedsbrev nr. 38 af 17. august 2009:

    Hvis du er tilmeldt i Frankrig - tager på ferie til Danmark - og derfra tager på en 1-2 måneders tur til et andet land - og vender tilbage til Danmark før du returnerer til Frankrig, - så tæller denne tur med som ophold i Danmark. Man skal være ude af Danmark i mindst 3 måneder.

    I denne forbindelse er det måske vigtigt at skrive sig bag øret, at det ikke er nok at tage "hjem" til Frankrig og være der i under 3 måneder. Så vil det stadig blive betragtet, som om man har opholdt sig i Danmark. Man skal være ude af Danmark i minimum 3 måneder.

    Dvs, at du kan ikke reducere dine "opholdsdage" i Danmark ved blot at tage nogle dage eller uger til f.x. Sverige, Norge eller Frankrig - det hele tæller med !

    En af vore læsere har dette på skrift fra sin tidligere danske skattekommune, men reglerne kan tolkes forskelligt fra kommune til kommune - så check med din tidligere skattekommune - og få det på skrift.

    Du kan formedelst kr. 300.--  få et bindende skriftlig forhåndstilsagn.


     



    NR. 1

    SLUT MED SKATTELY PÅ DE "SKUMLE" SKATTEØER


    Fra en af vore læsere - Poul Balsborg - har vi fået sendt denne artikel, der har været vist i Børsen.

    Artiklen fortæller, at der nu er indgået en samarbejdsaftale melle Guernsey og Jersey og de danske skattemyndigheder.

    Der udveksles nu informationer mellem myndighederne og de danske skattefolk kan rejse til øerne og deltage i konkrete skattesager.

    En tilsvarende aftale er indgået mellem de danske myndigheder og Isle of Man.