ARTIKLER OM DANSKE OG FRANSKE SKATTEFORHOLD
Oversigt over artikler om skatteforhold i Frankrig
De nyeste artikler og indlæg finder du nu øverst.

Vi har valgt at lade tidligere indlæg blive stående, således at man har mulighed for at gå tilbage og følge den lidt historiske udvikling.

Det kan altid have interesse for nogen at følge med i, hvorledes de forskellige emner/områder har udviklet sig...

Nr. 62    OPHOLD I DANMARK, SAMT ORIENTERING
              OM SKATTEFORHOLD I FORBINDELSE
              MED FLYTNING...

Nr. 61    DOBBELTBESKATNINGSREGLERNE
              MELLEM FRANKRIG OG DANMARK -
              FRANSK (OVERSAT) INSTRUKTION... 
  
Nr. 60   FEJL I 30% AF DANSKE ÅRSOPGØRELSER...

Nr. 59   SKATS SKATTEFLOP...!

Nr. 58   BETALER DU FOR MEGET I SKAT AF DIN
             DANSKE PENSION ??

Nr. 57   DOMMEN I SAGEN OM
             DEN PROFESSIONELLE
             GOLFSPILLER SØREN HANSEN...

Nr. 56   SELVANGIVELSE TIL DANMARK...

Nr. 55   RENTEUDGIFTER FOR DANSK
             EJENDOM HVIS BOSAT I FRANKRIG

Nr. 54   FRANSK FORMUEBESKATNING

Nr. 53   KORREKTION TIL VEJLEDNING I
             UDFYLDELSE AF FRANSK
             SELVANGIVELSE...

Nr. 52   BESKATNING AF LEJEINDTÆGTER FRA
             FAST EJENDOM I DANMARK...

Nr. 51   EU INDLEDER SAG MOD DANMARK I
             FORBINDELSE MED
             FRAFLYTTERBESKATNING AF AKTIER...

Nr. 50   HVORNÅR SKAL MAN UDFYLDE DANSK
             SELVANGIVELSE...

Nr. 49   SÅLEDES UDFYLDES DEN FRANSKE
             SELVANGIVELSE...


Nr. 48   DOBBELTBESKATNINGS-FORHANDLINGER
             ENDNU EN GANG UDSAT...

Nr. 47   6% SÆRSKAT PÅ PENSIONER...(24.april 
             2010)


Nr. 46   DOBBELTBESKATNINGSAFTALE DANMARK/
             FRANKRIG IGEN FORSINKET...

Nr. 45   BESKATNING I FRANKRIG AF DANSKE
             PENSIONER... (15.april 2010)


Nr. 44   UNDGÅ BESKATNING AF SP-PENSION... 


Nr. 43   BESKATNING AF EJENDOMME I SPANIEN...

Nr. 42   DANSK FRAFLYTNINGSSKAT PÅ AKTIER...

Nr. 41   KAN MAN SLIPPE FOR AT BETALE AFGIFT
             AF SIN SP-PENSION ??

Nr. 40   INTERESSANT OPLYSNING OM        
             BESKATNING AF DANSKE PENSIONER I
             FRANKRIG... 

Nr. 39   MULIGE KONSEKVENSER FOR UDE-
             DANSKERE, DER HAR BESTYRELSES-
             POSTER I DANMARK...

Nr. 38   ER KAPITALPENSIONER - ASSURANCE VIE - 
             SKATTEFRIE I FRANKRIG...

Nr. 37   BESKATNING AF INDEKS-KONTRAKTER

Nr. 36   BESKATNING AF FAST EJENDOM I
             FRANKRIG TILHØRENDE PERSONER BOSAT
             I DANMARK - tilføjelse fra Poul Balsborg...

Nr. 35   MIDLERTIDIGE OPHOLD I UDLANDET HVIS
             DU ER BOSIDDENDE I DANMARK...

Nr. 34   BESLUTNINGSFORSLAG I FOLKETINGET
             OM OVERGANGSORDNING ...

Nr. 33   BESKATNING AF FAST EJENDOM I    
             FRANKRIG HVIS DU ER FAST BOSIDDENDE
             I DANMARK...
Nr. 32   REFUSION AF UDBYTTESKAT...

Nr. 31   OPHÆVELSE AF DOBBELT-
             BESKATNINGEN MED FRANKRIG PÅ VEJ
Nr. 30   FRITAGELSE FOR PAL-AFGIFT...   

Nr. 29   OPHOLD I DANMARK...

Nr. 28  SVAR FRA SKAT OM PAL-AFGIFTEN...       

Nr. 27  FRITAGELSE FOR BETALING AF PAL-
            AFGIFT...

Nr. 26  PAL-AFGIFT ...

Nr. 25  PAL-AFGIFTEN BORTFALDER FRA
           1. JANUAR 2010

Nr. 24  "FÆLLESEJE" PÅ EJENDOM I FRANKRIG

Nr. 23  FØLGER "SKATTEFRITAGELSEN" MED FRA
            FRANKRIG TIL SPANIEN ?

Nr. 22  FRANSK SELVANGIVELSE -
            PENSIONSORDNINGER

Nr. 21  EJENDOMSVÆRDISKAT TIL DANMARK...

Nr. 20  BINDENDE FORHÅNDSTILSAGN FRA
            SKAT.DK...   

Nr. 19  SKAL FAST EJENDOM I DANMARK OPGIVES
            I FRANKRIG ?

Nr. 18  OPHOLD I DANMARK ...FORTSÆTTELSE

Nr. 17  SVAR FRA SKAT.DK... 

Nr. 16  OPHOLD I DANMARK - FORVIRRINGEN
            FORTSÆTTER...

Nr. 15  SKÆRPET KAMP MOD SKATTESNYD

Nr. 14  FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK

Nr. 13  DOBBELTBESKATNINGSAFTALE MED
            GIBRALTAR 

Nr. 12  SKATTEPLIGT TIL DANMARK ELLER
            FRANKRIG

Nr. 11  OPHOLDSTIDER I DANMARK FOR
            UDLANDSDANSKERE  
             I DANMARK...

Nr. 10  OPHOLD I DANMARK - HVOR LÆNGE ??

Nr. 9  NY AFTALE MED SKATTELY-OMRÅDER

Nr. 8    ENDNU ET INDLÆG OM
            DOBBELTBESKATNINGS- AFTALEN -   
            NYHEDSBREV FRA "DIT FRANKRIG"
            - lagt ind 18. februar 2009

Nr. 7    NYT INDLÆG OM DE DANSK/FRANSKE
            SKATTE-FORHOLD
            OG DOBBELTBESKATNINGSAFTALEN
            - lagt ind 2. februar 2009

Nr. 6    FRANKRIG BØJER SIG I SKATTESTRID

Nr. 5    SKATTESITUATIONEN MELLEM DANMARK
            OG FRANKRIG FRA 1. JANUAR 2009

Nr. 4    BESKATNING AF FERIEBOLIG I FRANKRIG 

Nr. 3    LOVFORSLAG OM    SKÆRPET DANSK
            BESKATNING AF FRAFLYTTERE

Nr. 2    DANMARK HAR OPSAGT   
            DOBBELTBESKATNINGS-AFTALEN MED
            FRANKRIG (-OG SPANIEN)

Nr. 1    SLUT MED SKATTELY PÅ KANAL-ØERNE
       
           

Velkommen til vores hjemmeside

Nr. 62

21. august 2010

Supplerende oplysninger om hvor længe man må opholde sig i Danmark, når man bor i Frankrig

Fra Klaus Vilner har vi modtaget følgende:

I december-nummeret af ORIENTERING om franske forhold gav jeg en fremstilling af reglerne om, hvor lange ophold man må have i Danmark, når man bor i Frankrig. Har man ikke adgang til dette nummer af ORIENTERING, kan man finde teksten på Danskere i Toulouse

s hjemmeside ”http://danskereitoulouse.wordpress.com”. Endvidere gav jeg i marts-nummeret en oplysning om, at man skal være meget varsom med at påtage sig erhvervsmæssige aktiviteter under ophold i Danmark, i hvert fald såfremt man disponerer over en helårsbolig i Danmark eller over en fritidsbolig, som man har en personlig ret til at benytte året rundt, idet dette vil kunne medføre, at man af de danske skattemyndigheder bliver betragtet som fuldt skattepligtig i Danmark.

Disse fremstillinger er fortsat gældende, men det hænder hver sommer, at der kommer en debat om reglerne. Dette er unægtelig også sket i år foranlediget af et par celebre sager, som der kan være god grund til på dette sted at fremkomme med nogle kommentarer til.

Der er ikke sket ændringer i lovreglerne, men når det kommer til en række specialområder, er der i disse år en klar tendens til, at det danske skattevæsen foretager en markant skærpelse af deres praksis og fortolkning af reglerne og ikke mindst har intensiveret deres kontrol med, at reglerne overholdes.

Såfremt man som bosiddende i Frankrig holder sig til nedenstående grundsætninger, skulle man normalt ikke kunne komme ud for problemer:

1) Disponerer man ikke over en helårsbolig i Danmark (herunder en fritidsbolig, som man har en personlig ret til at bebo hele året), kan man opholde sig i Danmark i et tidsrum på under 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold (ophold på indtil tre måneder) i udlandet på grund af ferie eller lignende. Man anses for at have opholdt sig i Danmark ethvert døgn, hvor man har haft ophold der uanset hvor lang tid man har opholdt sig i Danmark det pågældende døgn.

2) Disponerer man derimod over en helårsbolig i Danmark (herunder en fritidsbolig, som man som efterlønsmodtager eller pensionist har en personlig ret til at bebo hele året), må man have uafbrudte ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende af en varighed på længst tre måneder, og de samlede ophold må indenfor løbende 12 måneders perioder højst være på 180 dage. Et ophold i Danmark anses som afbrudt ved at man opholder sig nogle få dage udenfor Danmark, og kortvarige ophold i udlandes medregnes ikke til opholdene i Danmark. Man anses at have opholdt sig i Danmark ethvert døgn, hvor man har haft ophold uanset hvor lang tid man har opholdt sig i Danmark det pågældende døgn.

3) Der gælder andre og langt strengere regler for ophold til varetagelse af indtægtsgivende erhverv, og man bør derfor helt undlade at optage erhvervsmæssige aktiviteter under ophold i Danmark, i hvert fald såfremt man disponerer over en helårsbolig i Danmark, jfr. 2) ovenfor.

4) Der er tale om regler om fortolkning af kildeskatteloven, og man bør derfor administrere reglerne med omtanke og ikke bevæge sig ud til den yderste grænse af hvad reglerne kan bære, idet skattemyndighederne ellers vil kunne dekretere omgåelse af reglerne og fastslå dansk skattepligt selvom man har holdt sig lige indenfor reglerne.

5) Man bør opholde sig en væsentlig del af sin tid i sin primære bolig i Frankrig og i øvrigt ved sin adfærd markere, at man har sin faste bopæl i Frankrig og er bosiddende der.

6) Har man en ægtefælle eller en samlever, bør man både selv og ens ægtefælle eller samlever have deres primære bolig i Frankrig og ikke i Danmark. Det anerkendes for så vidt, at man ikke er skattepligtig i Danmark, selvom ens partner bor i Danmark, men man kan risikere

ikke mindst som følge af den skærpede praksis at skattevæsenet statuerer, at man har sit center for sine livsinteresser i Danmark, såfremt partneren har sin bopæl der, og at skattevæsenet således fastslår, at man også selv har sin bopæl i Danmark.

7) Man bør være i stand til at kunne dokumentere, hvor lang tid man har opholdt sig i Danmark, f. eks ved at opbevare flybilletter, hotelregninger, benzinkvitteringer og lignende. Det vil kunne være en fordel, såfremt man betaler disse udgifter med kreditkort, således at man ikke kan mødes med påstanden om, at man har fået bilagene udleveret fra en anden og ikke selv har stået for disse betalinger.

Nogle konkrete spørgsmål om ophold i Danmark

Golfspilleren fra Monaco

Denne sag blev afgjort som en straffesag ved Københavns Byret den 19. maj 2010.

En golfspiller, der hidtil havde boet i en lejlighed i København sammen med sin kæreste, afsluttede i efteråret 1999 sit forhold med kæresten og flyttede sidst på året til Monaco, hvor han indlogerede sig i en lejlighed, og hvor han havde bedre muligheder end i Danmark for at kunne træne året rundt. Han frameldte til de danske skattemyndigheder den 30. december 1999 og tilmeldte til skattemyndighederne i Monaco den 31. december 1999. I august 2001 anskaffede han sig et sommerhus i Hornbæk, og i efteråret 2001 genoptog han kontakten til sin kæreste. Han meldte sig dog ikke tilbage til Danmark på ny.

Den pågældende opholdt sig imidlertid noget mere i Danmark end i Monaco, specielt efter at han erhvervede sommerhuset og genoptog kontakten til sin kæreste, selvom han på intet tidspunkt opholdt sig de 180 dage om året, som man anses for berettiget til, såfremt man disponerer over en helårsbolig i Danmark.

I kalenderårene 2000 til 2006 var hans ophold i Danmark inklusive rejsedage til og fra Danmark, henholdsvis i Monaco som følger: I 2000: 155 dage i Danmark, 40 dage i Monaco. I 2001: 140 dage i Danmark, 22 dage i Monaco. I 2002: 146 dage i Danmark, 8 dage i Monaco. I 2003: 169 dage i Danmark, 14 dage i Monaco. I 2004: 169 dage i Danmark, ca. 14 dage i Monaco. I 2005: 157 dage i Danmark, 1 dag i Monaco. I 2006: 155 dage i Danmark, 3 dage i Monaco.

Det fremgår ikke af dommen, hvor han opholdt sig i de tidsrum, hvor han hverken opholdt sig i Danmark eller i Monaco.

Retten fandt det godtgjort, at golfspilleren havde bopæl i Danmark specielt efter at han anskaffede sig sommerhuset i Danmark og genoptog kontakten til sin kæreste, som følge at, at han benyttede sommerhuset frem for lejligheden i Monaco, når han ikke deltog i golfturneringer, og at han havde mulighed for at benytte kærestens lejlighed i København.

Da det ikke kunne afvises, at Søren Hansen kunne have været af den opfattelse, at det alene er reglen om ophold i Danmark på under 180 dage, der begrunder skattepligt, fandt retten, at han ikke havde haft forsæt til at begå groft skattesvig, og han blev derfor alene dømt for ved grov uagtsomhed at have overtrådt skattekontrolloven.

Til trods for, at golfspilleren formelt var bosiddende i Monaco og ikke i Danmark, tilsidesatte dommen på grund af de begrænsede ophold i Monaco, at han havde bopæl der, og man statuerede i stedet, at han hele tiden havde haft sin bopæl i Danmark.

Dommen viser altså, at man bør opholde sig i sin faste bolig i udlandet og markere, at det er der, man har sin faste bopæl og centrum for sine livsinteresser, såfremt man skal undgå af de danske skattemyndigheder at blive betragtet som skattepligtig i Danmark.

Helle Thorning-Schmidt/Stephen Kinnock - sagen

Den socialdemokratiske partileder er i denne sommer kommet ud i et alvorligt stormvejr som følge af hendes mands skattesag. Hendes mand, Stephen Kinnock er britisk statsborger og har oprindeligt boet i England. Efter at parret blev gift i 1996 har han boet i Danmark fra 1997 til 1999. Siden har han ikke formelt haft bopæl i Danmark. Han flyttede i 1999 til Bruxelles, hvor han har været beskæftiget indenfor EU, han har haft en post i British Council og har der været beskæftiget i Sct. Petersborg, indtil han fra og med den 1. januar 2009 begyndte som direktør i World Economic Forum i Schweiz. Da han er gift med Helle Thorning Schmidt, må han helt klart anses for at disponere over en helårsbolig i Danmark al den tid hvor hun har haft sin bopæl i Danmark.

I forbindelse med at parret skulle erhverve sig en villa i København i efteråret 2009 ønskede de, at begge ægtefæller skulle stå som medejere af ejendommen. Da Stephen Kinnock ikke har boet i Danmark i fem år, kræver det tilladelse fra Justitsministeriet, at han bliver medejer af en ejendom i Danmark.

I forbindelse med sin dispensationsansøgning til Justitsministeriet er Helle Thorning-Schmidt noget ”sløset” kommet til at oplyse: ”Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt” Nogle dage senere har hun dernæst på forespørgsel fra ministeriet tilføjet: ”Selvfølgelig. Det har han siden 2004. Før det var det mindre regelmæssigt, men dog således at han var i Danmark 1

2 gange om måneden .

Overfor Skattevæsenet har Helle Thorning-Schmidt oplyst, at Stephen Kinnock i året 2009 opholdt sig i Danmark i 33 weekender. I de foregående år, formentlig siden 2004, skal det have været noget mere.

Helle Thorning-Schmidt har erkendt, at hendes man befinder sig i en skattemæssig ”gråzone”, og han har i sommeren 2010 indgivet dansk selvangivelse for skatteåret 2009.

Såfremt det forholder sig, som Helle Thorning-Schmidt har oplyst til Justitsministeriet, har Stephen Kinnock siden 2004 opholdt sig i Danmark i 208 dage om året, og han er derfor klart skattepligtig til Danmark, da dette er langt over de foreskrevne 180 dage. Hans ansættelse i sin tid i British Council var en britisk diplomatstilling, således at indtægten derfra skulle beskattes i Storbritannien uanset hvor han i øvrigt opholdt sig, men alle andre indtægter ville have været skattepligtige i Danmark allerede fra 2004. Det ville altså ikke have været nok at indgive dansk selvangivelse for skatteåret 2009, og Stephen Kinnock kunne i lige så høj grad som goldspilleren ovenfor risikere at blive sat under tiltale for groft uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven. Det var derfor med god grund at Helle Thorning-Schmidt valgte at afbryde sin ferie i Frankrig for at rejse hjem og forklare sig.

Såfremt Stephen Kinnock derimod kun har opholdt sig i Danmark i 33 weekender, bliver hans samlede ophold i Danmark på 132 dage om året, og forudsættes det, at han ikke har afholdt ferie eller lignende derudover i Danmark, er hans samlede ophold i Danmark en del under de 180 dage om året. Stephen Kinnock ville altså ikke efter dette blive skattepligtig i Danmark, men der er indenfor de seneste år sket en skærpelse af praksis, således at man ikke under opholdene i Danmark må varetage indtægtsgivende erhverv, og gør man det, bliver man fuldt skattepligtig til Danmark fra og med den dag hvor dette sker. Selvom han opholdt sig i Danmark under de 180 dage, kunne han altså risikere at måtte stå til regnskab for, om det under hans ophold i Danmark havde været nødvendigt for ham at besvare telefonopkald, læse eller afsende mails eller telefaxer og lignende. Dels fra Skattevæsenet, og dels fra Helle Thorning-Schmidts altid nidkære politiske modstandere. I øvrigt skal der lægges en samlet vurdering til grund ved afgørelsen af, om Stephen Kinnock er skattepligtig i Danmark, og efter en sådan vurdering må man komme frem til, at Stephen Kinnocks tilknytningsforhold til Danmark er så stærke, at han efter dette samlet set må vurderes at være skattepligtig i Danmark. Den samme vurdering er hendes rådgivere kommet frem til, og på dette grundlag har Stephen Kinnock besluttet at indgive selvangivelse til Danmark og betale dansk skat. Da han også bor og arbejder i Schweiz, skal han også betale schweizisk skat af sin indkomst, men denne schweiziske skat må han kunne fratrække på sin danske selvangivelse, således at han til Danmark kun kommer til at betale det beløb, hvormed den danske skat er højere end den schweiziske skat.

Det synes i øvrigt at være fremgået af forløbet, at det er kommet bag på selv den socialdemokratiske statsministerkandidat, at der, uden at lovgivningen er ændret, i den seneste tid er sket en skærpelse af skattevæsenets praksis og regeladministration netop på dette område. Og denne skærpelse rammer ikke alene statsministerkandidaten og hendes ægtefælle. Den rammer alle, der for fremtiden kommer ud for en tilsvarende situation.

Skattepligtens ophør i forbindelse med fraflytning fra Danmark

Efter kildeskattens § 1 er man fuldt skattepligtig til Danmark, når man har bopæl i Danmark.

Man bevarer altså skattepligten til Danmark, selvom man udrejser fra Danmark, så længe man endnu har bopæl i Danmark, hvilket forstås som at man disponerer over en helårsbolig i Danmark. Udrejser man selv fra Danmark, medens ens ægtefælle bliver boende i Danmark, kan man altså ikke få sin egen skattepligt til Danmark ophævet, før ægtefællen også udrejser fra Danmark, og parrets bolig i Danmark er solgt eller opgivet (eller udlejet på en for udlejer uopsigelig lejekontrakt på mindst tre år).

Disse regler medførte for et par år siden i anledning af en konkret sag en skærpelse af praksis med hensyn til udrejse fra Danmark, hvis man havde en fritidsbolig i Danmark, som man har en personlig ret til at bebo hele året.

Et dansk pensionistægtepar ville udrejse til Spanien for at tilbringe deres tredje alder der. Den fælles villa blev solgt, og de anmodede om bindende svar om, at deres danske skattepligt ville blive ophævet. Manden havde imidlertid ejet et sommerhus i Danmark i mindst 8 år, og da han var pensionist, havde han og hans hustru ifølge planlovens bestemmelser en personlig ret til at benytte sommerhuset hele året. Ægteparret ville følgelig fortsat have bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1 uanset deres påtænkte udrejse fra Danmark. Denne afgørelse blev senere stadfæstet af landsskatteretten.

I stedet for at fortsætte med en opslidende retssag valgte ægtemanden at sælge sommerhuset til sin ægtefælle. Så havde hverken ægtemanden eller hustruen et sommerhus, som de havde ejet i 8 år, og derved bortfaldt den personlige ret til at bebo sommerhuset hele året, og så var det derefter muligt at få den danske skattepligt ophævet i forbindelse med fraflytning af landet, idet ægtefællerne herefter nu ikke længere ville have bopæl i Danmark.

Har man et sommerhus i Danmark, og har man mulighed for det, bør man derfor fraflytte landet inden man opnår retten til at bebo sommerhuset hele året efter planlovens bestemmelser. Så undgår man en masse besvær.

Det er imidlertid kun ved fraflytning fra Danmark, at dette spørgsmål opstår. Er man først fraflyttet landet, sker der ikke længere noget ved, at man som pensionist eller efterlønsmodtager har ejet et sommerhus i Danmark i mere end 8 år og derved erhverver en personlig ret til at bebo sommerhuset hele året, og man behøver altså ikke i denne situation sælge sommerhuset i Danmark for at undgå dansk skattepligt.

----

En dansk efterlønsmodtager flyttede i efteråret 2007 til Frankrig, hvor han havde en ejendom. Hustruen kunne ikke gå på pension endnu og blev boende i den fælles bolig i Danmark indtil hendes pensionsalder indtrådte. Efter at være flyttet fra Danmark, opholdt han sig næsten udelukkende i Frankrig og meget lidt i Danmark, i året efter flytningen kun 26 dage. Han tilmeldte sig skattevæsenet og de øvrige myndigheder i Frankrig og blev fuldt skattepligtig til Frankrig.

Da fraflytningen skete før dobbeltbeskatningsoverenskomstens ophør, skulle fraflytningen naturligvis vurderes i overensstemmelse med denne overenskomsts regler, der fastslog, at man er skattepligtig i den stat, hvor man har sin faste bolig, subsidiært i den stat, hvor man opholder sig mest, og mere subsidiært i den stat, hvor man er statsborger. Da de to første kriterier klart pegede på Frankrig, gjorde han gældende, at hans domicil var i Frankrig, og at han var skattepligtig i Frankrig og ikke i Danmark. Alligevel fastslog skatteankenævnet, at han fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark, idet hans ægtefælle havde beholdt den faktiske rådighed over helårsboligen i Danmark og hans (ikke hjemmeboende) børn og børnebørn boede i Danmark, og det uanset at han selv havde indordnet sig under forholdene i Frankrig. Skatteankenævnet undlod også i sin helhed ved sin afgørelse at tage stilling til indvendingerne om, at spørgsmålet skulle afgøres i overensstemmelse med domicil-reglerne i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig. Det overvejes i øjeblikket at indbringe denne afgørelse for domstolene.

----

En dansk pensionist flyttede i 2007 til Frankrig. Samtidig blev ægteparrets fælles bolig solgt og bohave og personlige ejendele flyttet til Frankrig, medens hustruen flyttede ind i en midlertidig bolig indtil hun havde afviklet sit hidtidige arbejde og kunne flytte til Frankrig. Siden han gik på pension og boligen i Danmark var solgt, havde pensionisten i overvejende grad opholdt sig i Frankrig. Skatteankenævnet omgjorde skattecentrets tidligere afgørelse, idet det gav pensionisten medhold i, at skattepligten til Danmark var ophørt fra det tidspunkt, hvor han frameldte sig i Danmark og tilmeldte sig og blev skattepligtig i Frankrig. Der er formentlig ved denne afgørelse lagt betydelig vægt på, at den fælles bolig blev solgt på dette tidspunkt, at hustruen flyttede ind i en midlertidig bolig, og at pensionisten derefter i overvejende grad havde opholdt sig i Frankrig.

----

En skatteyder flyttede til Frankrig i 2005 sammen med sin hustru og blev fra dette tidspunkt skattepligtig der. Han bevarede imidlertid en helårsbolig i Danmark, og han ansås derfor for også at være fuldt skattepligtig til Danmark, således at han havde dobbeltdomicil. På grundlag af en konkret vurdering udtalte Skat, at skatteyderen måtte anses at have midtpunktet for sine livsinteresser i Frankrig og således måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig, idet man lagde vægt på, at skatteyderens ægtefælle havde fast bopæl i Frankrig og han selv var skattepligtig i Frankrig. I dette tilfælde vurderede Skat altså skattepligten til Danmark med henvisning til den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig.

----

Efter de citerede afgørelser at dømme synes der ved afgørelsen af skattepligten af Skat at blive lagt større vægt på, hvor ens ægtefælle opholder sig end hvor man selv opholder sig.

Tilføjelse vedrørende den franske formueskat

I juni-nummeret af ORIENTERING gav jeg en redegørelse for den franske formueskat. I den forbindelse oplyste jeg, at fast ejendom skal optages i formueskatteopgørelsen med dens handelsværdi, men med fradrag af kursværdien af eventuel gæld i ejendommen.

Men jeg fik desværre ikke oplyst, at man har mulighed for at nedsætte værdien af den primære bolig, ”maison primaire” med 30 %. Er værdien af den primære bolig 100.000 euros, kan man altså nøjes med at anføre værdien til 70.000 euros. Det er en regel, som kun gælder for ens normale bolig i Frankrig, og kun såfremt man har sin faste bopæl i Frankrig. For fritidsboliger, ”maisons secondaires” har man ikke en sådan mulighed.


Nr. 61 - DOBBELTBESKATNINGSFORHOLDENE MELLEM FRANKRIG OG DANMARK...

Nr. 61

Den franske instruktion til lempelse af dobbeltbeskatning af indtægter fra Danmark er nu udsendt, men lempelsen omfatter ikke pensionsindtægter fra Danmark

21. august 2010


Fra Klaus Vilner har vi modtaget:

Instruktionens indhold

Den 2. august i år offentliggjorde det franske Finansministerium den længe ventede instruktion, der blandt andet skulle give lempelse af den dobbeltbeskatning, som finder sted af indtægter fra Danmark, såfremt disse indtægter tillige beskattes i Danmark. Denne dobbeltbeskatning har kunnet ske fra og med den 1. januar 2009 efter at Danmark i sommeren 2008 opsagde dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig.

Offentliggørelsen af den nye instruktion af 29. juli 2010, der har nummeret 14 B

2 10, er sket ved en indrykning i det offentlige tidsskrift for kundgørelser af skatteretslige meddelelser, ”Bulletin Officiel des Impôts”. Jeg har vedhæftet den officielle tekst på fransk til denne ORIENTERING sammen med en i hast foretagen oversættelse til dansk af teksten, som jeg har modtaget fra den danske revisor i Frankrig, Ole Arenholdt Pedersen, som jeg samarbejder med.

Ved den nye instruktion indføres der en lempelse for danske foretagender, der er erhvervsaktive i Frankrig, således at disse kan få fradrag for udgifterne i den franske beskatning af visse betalinger fra Frankrig, hvorved skatten af disse betalinger herefter beregnes på nettogrundlag og ikke som hidtil på grundlag af betalingens bruttobeløb. Dette bevirker, at disse betalinger til danske foretagender nu ikke længere undergives en hårdere beskatning i Frankrig end tilsvarende betalinger til franske foretagender. Efter den tidligere dansk

franske dobbeltbeskatningsoverenskomst var en fransk beskatning af disse betalinger til danske foretagender ikke mulig, men efter at dobbeltbeskatningsoverenskomsten er bortfaldet, har Frankrig nu mulighed for frit at kunne beskatte disse betalinger.

Dernæst indføres der for personer, der er skattepligtige i Frankrig, et fradrag (såkaldt crédit d

impôt) på den franske selvangivelse for betalte danske skatter ved beregningen af den franske skat. Fradraget kan finde sted i den almindelige franske indkomstskat (impôt sur le revenu) samt i de franske sociale skatter (prélèvements sociaux). Dette fradrag indføres midlertidigt, idet det er gældende med virkning for indtægter fra Danmark fra og med den 1. januar 2009, den dato, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig ophørte med at gælde, og længst til den dato, hvor en ny dansk fransk dobbeltbeskatningsoverenskomst træder i kraft.

Man får altså mulighed for at fradrage betalte danske skatter i de franske skatter, forudsat at der er tale om sammenlignelige skatter, dog kan de betalte danske skatter ikke give et større fradrag end de tilsvarende franske skatter beløber sig til. Herved undgås det, at der finder dobbeltbeskatning sted, og da de danske skatter sædvanligvis er højere end de tilsvarende franske skatter, vil dette i praksis komme til at betyde, at man normalt ikke skal betale fransk skat i Frankrig af sine indtægter fra Danmark, selvom indtægterne fortsat skal opføres på den franske selvangivelse. Instruktionen giver nemlig normalt et tilsvarende fradrag.

Der er dog indført en ganske væsentlig indskrænkning i denne mulighed for at fradrage betalte danske skatter i de franske skatter, idet reglen ikke omfatter danske pensioner, jfr. artikel 27 i instruktionen. Der vil altså fortsat finde dobbeltbeskatning sted for personer, der er skattepligtige i Frankrig, for så vidt angår pensionsindtægter, som modtages fra Danmark efter den 1. januar 2009.

Det kan undre, at man i det franske Finansministerium har indført denne indskrænkning. Den var ikke med i det foreløbige udkast til instruktionen, som blev udsendt til orientering i februar 2009, og som dengang blev offentliggjort på internettet.

Ved mine kontakter til Finansministeriet har man ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at man i Frankrig var nødsaget til at indføre reglerne om dobbeltbeskatningslempelse for at overholde sine EU-forpligtelser, og at indførelsen af disse regler netop skyldtes, at man ønskede at tilgodese disse EU-forpligtelser, der skal sikre, at man ikke bliver dobbeltbeskattet. Det danske Skatteministerium har tilsluttet sig denne opfattelse, idet den danske skatteminister, Troels Lund Poulsen, i et brev til mig af 6. april 2010 anfører: ”Frankrig er altså tvunget til at indføre reglerne for at overholde sine EU-forpligtelser”. Det må derfor nu påregnes, at Frankrig må imødese, at der indgives klage til EU-kommissionen over, at der ikke er sket ophævelse af dobbeltbeskatningen af danske pensionsindtægter i Frankrig, og at dette kan resultere i, at der indledes en sag om spørgsmålet i EU.

Hvad indebærer de nye regler for skatteydere i Frankrig?

For så vidt angår andre indtægter fra Danmark end pensionsindtægter indføres der fra og med den 1. januar 2009 og indtil videre et fradrag, en såkaldt crédit d

impôt, på den franske selvangivelse, således at betalte danske skatter kan fratrækkes ved beregningen af de franske skatter.

Det har betydning ved modtagelse af udbyttebetalinger af danske aktier. Ved betaling af udbytte af dansk aktier tilbageholder det udbetalende pengeinstitut en udbytteskat på 28 % af udbyttet, hvoraf de 15 % betragtes som en endelig dansk skat, medens det er muligt ved ansøgning at få de 13 % tilbagebetalt. Instruktionen giver mulighed for, at man kan fratrække de 15 % ved beregningen af den franske skat af udbyttet, således at udbyttebetalingen herved totalt set beregnes efter fransk skatteniveau. Ved hovedaktionæraktier (hvor man ejer 10 % eller mere af aktiekapitalen) sker ingen tilbagebetaling af den danske udbytteskat, og man må derfor kunne fratrække hele den danske udbytteskat på den franske selvangivelse.

Det har betydning ved lejeindtægter af fast ejendom i Danmark (udlejning af sommerhuse og anden udlejningsvirksomhed vedrørende fast ejendom, der beskattes i Danmark), hvor instruktionen nu giver mulighed for at fratrække betalte danske skatter ved beregningen af de franske skatter.

Og det har betydning for personer, som bor i Frankrig, og som udstationeres kortvarigt som lønmodtagere i Danmark eller i øvrigt som lønmodtagere påtager sig kortvarige arbejdsopgaver i Danmark, idet disse korttidsarbejdere nu vil kunne anvende instruktionen til at fratrække betalte danske skatter i de franske skatter på deres franske selvangivelse.

Men instruktionen giver altså ikke mulighed for, at man kan fratrække betalte danske skatter i den franske skat af pensionsindkomster fra Danmark. I Frankrig har man den regel i situationer, hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land, at man ikke har mulighed for at fratrække de betalte udenlandske skatter ved beregning af de franske skatter men at man derimod alene beskattes i Frankrig af den del af indkomsten, som udbetales efter at den udenlandske skat er betalt. Man giver altså med andre ord fradrag i indkomsten i stedet for i skatten. Derved sker der dobbeltbeskatning af den nettoindkomst, som man får udbetalt fra udlandet.

Men det er værd at bemærke sig, at en anselig del af de pensioner, som man opererer med i Danmark, ikke betragtes som pensioner i Frankrig. Privattegnede kapital- og ratepensioner (som ikke er etableret i forbindelse med et arbejdsforhold) anses i Frankrig ikke som pensioner men som opsparingsprodukter (contrats de capitalisation et assurances vie). Der er derfor sandsynligt, at den danske skat ved udbetalinger fra disse ordninger alligevel giver mulighed for fradrag i den franske skat i overensstemmelse med instruktionens regler.

Privattegnede danske livrenter betragtes som ”rentes viagères à titre onéreux” og er altså teknisk set at betragte som ”rentes” og ikke som ”pensions”. Da instruktionen alene undtager ”pensions” og ikke ”rentes”, er det eventuelt muligt, at også dansk skat ved udbetaling af disse ordninger på tilsvarende måde giver mulighed for fradrag i den franske skat.

Ved udbetalinger som engangsbeløb fra Den Særlige Pensionsfond (SP) og fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) opkræves i Danmark en særlig afgift. Det er her spørgsmålet om denne danske afgift giver mulighed for fradrag i den franske skat i overensstemmelse med instruktionens regler. Jeg har ved skrivelse af 23. november 2009 forelagt dette spørgsmål for det franske Finansministerium til afgørelse, men ministeriet har udsat afgørelsen heraf til efter at den nye instruktion er udkommet, og derfor har jeg ikke endnu modtaget svar på min forespørgsel.

Ved udbetaling af dansk tjenestemandspension, se venligst nedenfor.

Jeg skal så snart som det er muligt i et kommende nummer af ORIENTERING om franske forhold forsøge at give en mere præcis vejledning om, hvad den nye instruktion vil komme til at betyde for personer, der er skattepligtige i Frankrig.

Hvad skal man gøre?

Fradraget for betalte danske skatter kan som nævnt ske allerede med virkning for indtægter modtaget fra og med en 1. januar 2009. Mange har allerede selvangivet indtægter for skatteåret 2009, som giver mulighed for fradrag, men som er opgivet på den selvangivelse, som er indgivet til de franske myndigheder i maj måned i år, inden fradragsmuligheden blev kendt for de lokale franske skattemyndigheder. Finansministeriet har tilmed udsendt en instruks til de lokale skattecentre om, at indtægter, som er beskattet i Danmark, også skal beskattes i Frankrig på normal vis. De franske skattecentre er i øjeblikket ved at udsende årsopgørelserne, og i disse er der derfor ikke taget hensyn til de nye regler.

Man bør derfor rette henvendelse til sit franske skattecenter og anmode om at få sin franske skat omberegnet som følge af den nyindførte franske credit-regel. Det vil givet være en fordel, at man samtidig udleverer et eksemplar af instruktionen som dokumentation for, at den nye regel er indført. Derfor er den vedhæftet denne udgave af ORIENTERING.

Jeg vil være meget interesseret i fra mine læsere at modtage oplysning om problemer, som man oplever med anvendelsen af de nye regler, og oplysninger om de fortolkninger, som de enkelte skattecentre anlægger angående den nye instruktion. Frankrig er et stort land, og det er tænkeligt, at de lokale instanser anlægger højst forskelligartede fortolkninger af reglerne. Mit nyhedsblad dækker efterhånden så store dele af Frankrig, at jeg vil have mulighed for at påpege lokale forskelle, hvor der anlægges en ugunstig fortolkning, der afviger fra fortolkningen fra andre skattecentre, og det vil derved kunne tilstræbes, at der opnås en mere ensartet fortolkning af instruktionen rundt omkring i Frankrig.

Særligt om modtagelse af danske tjenestemandspensioner

Da lovgivningen om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien i sin tid blev gennemført i Danmark, indeholdt den regler om en overgangsordning for modtagere af dansk tjenestemandspension med bopæl i Frankrig på linie med overgangsordninger for andre personer, som allerede var bosiddende i Frankrig og allerede modtog pension. Disse regler blev imidlertid ophævet i foråret 2009 ved et ændringsforslag til loven som følge af, at Skatteministeriet havde modtaget underretning om, at Frankrig selv ville indføre sådanne regler. Det var derfor ventet, at Frankrig ville indføre disse regler i den nye instruktion. Dette har imidlertid nu vist sig ikke at være tilfældet.

Jeg har i forårsmånederne i år rettet henvendelser til Folketingets Skatteudvalg og til Skatteministeren, hvori jeg har beskæftiget mig med den situation, at Frankrig af nogen årsag alligevel ikke indførte disse regler, og jeg har foreslået, at Skatteministeren så genindførte de regler, som blev ophævet i foråret 2009, men samtidig udvidede dem til blandt andet at omfatte alle danske pensionister i Frankrig, som ikke er omfattet af de særlige danske undtagelsesregler.

I sin besvarelse af 4. juni 2010 på mine henvendelser svarede Skatteministeren, at ”hvis Frankrig afviser at gennemføre de bebudede regler, vil jeg fremsætte forslag om at annullere ophævelsen af overgangsreglen for tjenestemandspensionister”, medens der derimod ikke var planer om at indføre nye overgangsregler for andre indtægter som foreslået af mig.

Efter at det nu står klart, at man i Frankrig ikke agter at indføre regler om lempelse af dobbeltbeskatning for pensionsindtægter fra Danmark, og derfor heller ikke for pensionsindtægter i form af tjenestemandspension, har jeg på ny rettet henvendelse til Skatteministeren og anmodet om at få bekræftet, at Skatteministeren agter i overensstemmelse med det givne tilsagn at fremsætte lovforslag i Folketinget med henblik på, at der nu genindføres en sådan lempelsesregel i den danske beskatning af tjenestemandspensioner modtaget af personer, der er skattepligtige i Frankrig. Jeg har vedhæftet en kopi af min henvendelse til Skatteministeren til denne ORIENTERING.

Jeg har allerede telefonisk modtaget svar på min henvendelse, idet jeg har fået oplyst, at man nu i Skatteministeriet arbejder med udarbejdelsen af et lovforslag til ændring af loven om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien til fremsættelse efter Folketingets åbning i oktober, således at der genindføres en dansk regel om såkaldt ”omvendt credit” for udbetalinger af dansk tjenestemandspension for personer, der er skattepligtige i Frankrig efter de samme retningslinier, som i sin tid var gældende i den oprindelige lov. Det var dengang en betingelse, at man var bosiddende i Frankrig den 28. november 2007, og at man modtog tjenestemandspension den 31. januar 2008.

Beregningen af det fradrag, som man som fuldt skattepligtig i Frankrig skal have for betalte franske skatter ved beregning af den danske skat af tjenestepensioner, giver i praksis anledning til nogle ganske alvorlige praktiske problemer, og jeg har derfor ved en fornyet henvendelse til Skatteministeriet i København gjort opmærksom på disse problemer, så man er klar over dem ved udformningen af det danske lovforslag. Denne henvendelse har jeg ligeledes vedhæftet som bilag til denne ORIENTERING.

EU-kommissionens undersøgelse af dobbeltbeskatningsproblemer i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner

I maj nummeret af ORIENTERING gjorde jeg på side 7 opmærksom på, at EU-kommissionen i dette forår havde indledt en undersøgelse af dobbeltbeskatningsproblemer i forbindelse med transaktioner over grænserne indenfor fællesskabet, og at Kommissionen havde opfordret borgere, virksomheder og skatterådgivere om at fremkomme med oplysninger til brug for denne undersøgelse i perioden frem til den 30. juni i år.

Der er en del af mine læsere, der på min henstilling har reageret på denne opfordring og har indberettet om den dobbeltbeskatning, som de udsættes for. Jeg skal henstille til disse læsere, at de på ny retter henvendelse til Kommissionen, såfremt de efter de nye regler fortsat udsættes for dobbeltbeskatning uanset fremkomsten af den nye instruktion, og gør Kommissionen opmærksom på dette, således at de tidligere henvendelser ikke henlægges af Kommissionen i den tro, at problemet nu er løst med fremkomsten af den nye instruktion.

Det er formentligt fortsat muligt at indberette til Kommissionen om at man udsættes for dobbeltbeskatning. Er der læsere, som er interesserede i dette eller i øvrigt er interesserede i at få mere information om iværksættelsen af Kommissionens undersøgelse, beder jeg dem om at kontakte mig per mail, så kan jeg tilsende dem materiale derom. Indberetningen om dobbeltbeskatning kan indgives på alle Fællesskabets sprog og derfor også på dansk.

Klage til EU-Kommissionen over at man i Frankrig dobbeltbeskattes af sine pensionsindtægter fra Danmark

Det står nu klart, at man som skattepligtig i Frankrig indtil videre som en stort set permanent foreteelse bliver dobbeltbeskattet af sine pensionsindtægter fra Danmark, hvis man ikke er med i overgangsordningerne.

På denne baggrund har jeg bestemt mig til personligt at indgive klage til EU-Kommissionen i overensstemmelse med de klageregler, der findes, over denne dobbeltbeskatning.

Der findes regler indenfor EU-retten, der foreskriver, at dobbeltbeskatning bør undgås indenfor Fællesskabet. Blandt andet fremgår det af Maastricht-traktatens artikel 293 som følger:

Medlemsstaterne indleder i det omfang det er nødvendigt indbyrdes forhandlinger for til fordel for deres statsborgere at sikre --- afskaffelse af dobbeltbeskatning indenfor Fællesskabet.” Endvidere kan dobbeltbeskatning være hindrende for udfoldelse af de fundamentale frihedsrettigheder indenfor Fællesskabet, herunder retten til fri bevægelighed for personer og for kapital.

Der har tidligere været gjort forsøg på at få Kommissionen til at tage affære i dette spørgsmål, men de er hidtil alle løbet ud i sandet. Kommissionen har i den forbindelse forklaret, at EF-domstolen ved tidligere sager har anført, at dobbeltbeskatning, som helst bør undgås, ikke i sig selv er i strid med EF-traktaten. Der findes imidlertid indenfor EU-retten en usynlig grænse for hvad der er acceptabelt for at sikre en afbalanceret fordeling af skattekompetencen mellem landene, og denne grænse må ikke overskrides. Jeg vil forsøge at ramme denne usynlige grænse og påvise, at den er overskredet i denne situation.

EU-Kommissionens sag mod Danmark angående fraflytterbeskatning for aktier

Som jeg omtalte i maj-nummeret af ORIENTERING på side 8 har EU-Kommissionen imidlertid indledt sag mod Danmark for overtrædelse af Fællesskabsretten vedrørende et andet spørgsmål, nemlig den skærpede lovgivning, som blev gennemført i Danmark i sommeren 2008 om fraflytterbeskatning for aktier. Så vidt bekendt er dette sket på grundlag af klager, som er indgivet til EU-Kommissionen over virkningerne af denne skærpede havelågebeskatning, som Danmark har indført.

Spørgsmålet blev forelagt for den samlede kommission i marts måned i år, og Kommissionen bestemte sig på dette møde til at afsende en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark i overensstemmelse med artikel 258 i Maastricht-traktaten. De danske myndigheder har nu svaret på denne åbningsskrivelse, og i Kommissionen overvejer man på dette grundlag, hvorledes proceduren skal videreføres.

Så vidt det har kunnet opklares, har de danske myndigheder forsvaret sig med, at man ønsker at sikre sig, at man ikke ved at flytte det skattemæssige hjemsted med udbyttebetalinger eller tilsvarende ordninger tømmer et selskab og derigennem undgår at realisere avancer af betydning, når andelene sælges eller på anden måde afhændes, hvilket ville fratage den danske stat mulighed for at opkræve skat af den avance, som er beregnet på tidspunktet for fraflytningen fra Danmark.

Dermed drejer det sig om en modforholdsregel overfor skatteunddragelse, og sådanne bestemmelser mod misbrug må medlemsstaterne gerne vedtage og opretholde. De skal dog overholde proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med EF-domstolens praksis og må derfor ikke gå ud over hvad der er nødvendigt til at hindre misbrug.

Det må herefter forventes, at EU-Kommissionen indleder en dialog med de danske myndigheder med henblik på at få afklaret, om den danske lovgivning holder sig indenfor EU-retten, herunder at proportionalitetsprincippet er overholdt. Er dette ikke tilfældet, kan det resultere i en henstilling fra EU om at få loven ændret, og er Danmark ikke indstillet på dette, kan det medføre, at der anlægges sag mod Danmark ved EU-domstolen.

Ingen nye forhandlinger mellem Frankrig og Danmark om en ny overenskomst.

 
Fra tid til anden opstår det spørgsmål, om det ikke snart begynder at blive aktuelt med forhandlinger mellem Danmark og Frankrig, respektive Spanien, om nye dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Svaret herpå er, at der formentlig vil gå meget lang tid før Danmark på ny får dobbeltbeskatningsoverenskomster med de to lande. Det er endda tænkeligt, at der aldrig kommer nye dobbeltbeskatningsoverenskomster i stand, og at man altså må leve med en permanent situation uden dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Da Danmark i sin tid opsagde dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Portugal, gik der 6

7 år, før der på portugisisk initiativ kom forhandlinger i stand mellem parterne om en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst, og det kan ikke udelukkes, at der i tilfældet Frankrig og Spanien vil gå endnu længere tid.

Når jeg forhører mig hos chefforhandlerne i København og Paris, oplyses det der enslydende, at spørgsmålet ligger helt stille, og at ingen af parterne forekommer at være indstillet på at tage initiativ til nye forhandlinger. Ingen tør derfor komme med et bud på, hvor lang tid der kan gå, før nye forhandlinger kan komme i gang. Jeg har ingen direkte kontakt til chefforhandlerne i Madrid, men Spanien plejer at lægge sig i slipstrømmen af Frankrig, og så længe Frankrig ikke er interesseret i at tage noget initiativ, er Spanien det nok heller ikke.

Problemet er, at standpunkterne i øjeblikket er alt for langt fra hinanden til, at det vil have nogen mening at optage kontakt om nye forhandlinger, Og både i København og i Paris synes man at være særdeles godt tilfreds med den nuværende situation, der har givet fordele i forhold til situationen under den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst, som alle tilmed erkendte var voldsomt forældet.

Ingen af parterne synes at have interesse i at løse problemerne for de danske pensionister, som ikke er inde under overgangsordningerne, og som fortsat vil blive dobbeltbeskattet, og når der bortses fra dette spørgsmål udtaler begge parter, at den nuværende situation tilsyneladende giver anledning til forbavsende få problemer og at disse ikke er større end at de kan løses ad hoc. For eksempel har Frankrig nu indført en ligestilling mellem danske og franske foretagender med hensyn til erhvervsaktiviteter i Frankrig, jfr. ovenfor, og ingen vil med nogen rimelighed herefter kunne forlange, at Frankrig skulle indføre en lempeligere ordning for danske foretagender end den, som franske foretagender og alle andre udenlandske foretagender har. Problemet er dermed løst, selvom det er en løsning, som er ugunstigere for danske foretagender end situationen under den tidligere gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Og samtidig er der indenfor EU indført regler, som gør, at der ikke længere er det samme behov for at have dobbeltbeskatningsoverenskomster, når blot man tilpasser sin egen lovgivning efter EU-retten.

Og både i København og i Paris har man klart givet udtryk for, at man ikke er indstillet på at tage noget nævneværdigt hensyn til et par hundrede danske pensionister i Frankrig, hvoraf et mindretal fortsat risikerer at blive dobbeltbeskattede af deres danske pensioner. Det er her overfor anført, at den franske beskatning af en væsentlig del af de danske pensioner i forvejen er meget lav. Og der skal langt større og mere væsentlige problemer til, før de danske og franske myndigheder vil overveje at skride ind med henblik på at løse opståede problemer. Det der interesserer, er erhvervsbeskatningen, det er her de store penge ligger, og fra det danske og franske erhvervsliv hører man meget lidt om problemer ved at der ikke er dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er min plan i en kommende udgave af ORIENTERING at fremkomme med en mere udtømmende vurdering af mulighederne for at der kan afsluttes nye dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og Frankrig.


Nr. 60 - DANSK SKAT - FEJL I 30% AF ÅRSOPGØRELSERNE...
Nr. 60

FEJL I 30% AF ÅRSOPGØRELSERNE I DANMARK...

Fejl i 30 % af årsopgørelserne for 2009.

Hvis du har en årsopgørelse med indkomst fra udlandet, må vi kraftigt anbefale, at du får en skatterådgiver til at gennemgå denne.

Vores erfaring er, at ca. 30 % af årsopgørelserne med udenlandsk indkomst er forkerte. Ofte er det fordi Skat indberetter tallene fra selvangivelsen forkert til deres system. Det er ikke altid nogen let sag at indberette tallene fra selvangivelser med udenlandsk indkomst, idet det kræver stor viden og omhyggelighed. Derfor skal der ikke så meget til før det går galt.

Skat har ikke ret til uden videre at ændre de selvangivne tal, medmindre der fx er tale om fejlplaceringer, fejlskrivninger m.v. Dette sker dog alligevel jævnligt.

Hvis Skat vil ændre på modtagne årsopgørelser, skal de almindelige regler i skatteforvaltningsloven overholdes, hvilket betyder, at Skat skal skrive til den skattepligtige og komme med forslag til en ændring. Først herefter vil tallene i en selvangivelse kunne ændres.

For den person der ikke til dagligt arbejder med udenlandsk indkomst, kan det være utroligt svært at gennemskue om årsopgørelser er korrekt, og hvis den ikke er det, hvad der så er årsagen hertil.

Det danske skattesystem er så kompliceret, at kun det meget trænede øje kan bedømme om årsopgørelsen er korrekt. Selvom tallene på årsopgørelsen således fx er identiske med de selvangivne, er dette ikke ensbetydende med at alt er ok.

Hvis du således er i tvivl om at din indkomst og skat er korrekt opgjort, må vi stærkt anbefale, at du får din årsopgørelse gennemgået af en kompetent person, der har den nødvendige viden til at kunne bedømme, om årsopgørelsen er korrekt.

Vi tilbyder denne hjælp. Du er derfor velkommen til at kontakte os på info@inwema.dk for at få sikkerhed for, at du ikke snyder dig selv.


Nr. 59 - SKATTEFLOP ...
Nr. 59 - SKATTEFLOP ...!
20. august 2010

SKATTEFLOP...

INWEMA SKRIVER:

Udnyt Skats kæmpeflop – tag 6 mdr. til Frankrig og vær skattefri af din løn!

Opsigelsen af den dansk – franske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) har ramt mange menneskers økonomi negativt, idet man nu skal betale dansk skat af sine pensionsudbetalinger ved flytning til Frankrig. Dette har ikke påvirket de vise folkevalgte, og mange personer må nu vente på at EU-kommisionen får banket ind i hovedet på Skat, at opsigelse af en DBO med en anden EU-medlemsstat, er en ulovlig handling, idet Danmark herved har overtrådt EU-traktaten. Da det er nogle tykke pander der skal bankes på, må vi forvente, at der går nogle år før de trænger igennem. Ikke ligefrem imponerende og tillidsvækkende, at Skat der skal sikre, at vi andre overholder gældende regler, ikke selv kan finde ud af det.

Når Skat laver uigennemtænkte og forhastede handlinger, opstår der imidlertid ofte andre og nye muligheder man så kan benytte. Dette gælder også ved opsigelsen af DBO’en med Frankrig.

Skulle du være træt af den høje danske marginalskat af din løn på ca. 56,5 %, har vi nu udviklet et fuldt koncept, med 6 måneders skattefri løn ved arbejde i Frankrig.

Er du en af de mange personer, der i dag kan udføre dit arbejde uden at skulle opholde dig på en bestemt lokalitet, har du mulighed for 6 måneders skattefrihed af lønnen fra dansk arbejdsgiver ved at udføre arbejdet i Frankrig. Du kan beholde din bolig i Danmark, men du skal udføre alt dit arbejde i Frankrig. Der er også flere andre muligheder, f. eks 6 måneder i Frankrig (måske vinterhalvåret) skattefrit og så 6 måneder almindelig dansk skat (måske sommerhalvåret). Den turnus kan køre så længe reglerne er som de er nu. Vi kan også lave modellen for dem der synes, at 12 måneders skattefrihed er for lidt, men det kræver en vis fleksibilitet.

Vi har som nævnt, udviklet et fuldt koncept, dvs. en pakke

1) Der beskriver skattereglerne og skattefrihed i både Danmark og Frankrig.
2) Som sikrer dig forbliven under dansk social sikring, dog uden at skulle betale Am-bidrag (Atp-bidraget på 90 kr. om måneden må du dog betale)
3) Og som fastlægges i en køreplan med tilhørende checkliste.

Kontakt Inwema på info@inwema.dk hvis du er interesseret i at vide mere eller vil have lavet en plan af os.

Udnyt Skats kæmpeflop !


tag 6 mdr. til Frankrig og vær skattefri af din løn

Med venlig hilsen

Inwema
Godthåbsvej 13a
3400 Hillerød

Telefon: +45 3169 3169
Email: info@Inwema.dk

Internet: www.inwema.dk





Nr. 58 - BETALER DU FOR MEGET I SKAT AF DIN DANSKE PENSION ??

Nr. 58
BETALER DU FOR MEGET I SKAT AF DIN DANSKE PENSION ?

4. august 2010

Mange danskere nyder deres otium under sydlige himmelstrøg i f.eks. Frankrig eller Spanien. De fleste er nok glade for at være sluppet for det danske vejr i vinterhalvåret, og de, der nåede at flytte inden reglerne blev ændret, er også glade for ikke at skulle betale skat i Danmark af deres danske pensionsudbetalinger.

Til ugunst for mange danskere er det desværre ikke længere muligt at flytte til Frankrig eller Spanien og få udbetalt sin danske pension uden beskatning i Danmark.

Personer, der er flyttet til Frankrig eller Spanien efter 28. november 2007, har siden 1. januar 2009 skullet beskattes i Danmark af deres danske pensionsudbetalinger.

Mange har imidlertid betalt mere i skat, end de behøver. Der har for nylig været frist for at indgive selvangivelse for 2009, og i BDO har vi i flere tilfælde reduceret vores kunders danske skattebetaling via de såkaldte ”grænsegængerregler”.

Personer, der primært har indtægt i form af dansk pension, og som har renteudgifter f.eks. vedrørende din bolig i udlandet, kan være berettiget til fradrag for deres udenlandske renteudgifter ved beskatningen af deres danske pension. Skattebesparelsen udgør ca. 1/3 af renteudgifter. For mange udlandsdanskere bosat i Frankrig eller Spanien kan der dermed være en hel del at spare.

Hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, om du har betalt for meget i skat og i så fald at få skattekronerne tilbage, kan du kontakte BDO i København.

Kontaktpersoner hos BDO:

Finn Madsen,

fnm@bdo.dk , tlf. +45 39 15 53 27

Annie Baare,

aeb@bdo.dk , tlf. +45 39 15 53 28

Anders Kiærskou,

aek@bdo.dk , tlf. +45 39 15 53 07





Nr. 57 - DOM I SAG OM PROFESSIONEL GOLFSPILLERS SKATTEUNDDRAGELSE...
Nr. 57 - 

Dom i sag om professionel dansk golfspillers skatteunddragelse
Lagt ind 7. juli 2010 

København, 19-05-2010
 

Københavns Byret har i dag idømt en professionel dansk golfspiller en bøde på 8 millioner kroner.
Golfspilleren var tiltalt for forsætlig skattesvig af grov karakter, men blev alene dømt for en grov uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven.

Af dommens præmisser (anonymiseret i fornødent omfang) fremgår blandt andet følgende: 

”På det foreliggende grundlag finder retten ikke, at anklagemyndigheden har godtgjort, at tiltalte den 30. december 1999 og 10. februar 2000 med forsæt til skatteunddragelse fremkom med oplysninger om fraflytningen fra Danmark til Monaco, som han vidste eller burde have vidst var urigtige eller vildledende. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at der skete afgørende ændringer med hensyn til tiltaltes bopælsforhold og øvrige tilknytning til Danmark før de tidspunkter i 2001, da tiltalte erhvervede huset i Nordsjælland og genoptog det egentlige parforhold til A. Det kan herefter ikke anses for fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte for så vidt angår indkomstårene 2000 og 2001 er fremkommet med urigtige eller vildledende oplysninger med forsæt til skatteunddragelse. Det er således ikke bevist, at tiltalte må have vidst eller anset det for overvejende sandsynligt, at han for de nævnte år, på trods af adresseændringen til Monaco, havde bevaret skattepligten til Danmark. Tiltalte kan derfor ikke ifalde strafansvar for årene 2000 og 2001. Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om tiltalte, var fuldt skattepligtig i Danmark for indkomstårene 2000 og 2001.  

For så vidt angår indkomstårene 2002 til 2006 finder retten, at anklagemyndigheden på baggrund af ovennævnte oplysninger på en tilstrækkelig sikker måde har godtgjort, at tiltalte i disse indkomstår havde bopæl i Danmark og derfor efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuldt skattepligtig i Danmark. Ved vurderingen tillægges det afgørende betydning, at tiltalte i hvert fald fra 1. januar 2002 havde rådighed over en bolig i Nordsjælland af en standard og med en indretning, som han på alle tider af året, frem for lejligheden i Monaco, benyttede til ophold, når han ikke deltog i golfturneringer i udlandet. Det tillægges også betydning, at tiltalte benyttede boligen i Nordsjælland til overnatninger i forbindelse med sit erhverv som professionel golfspiller både i forbindelse med den egentlige golftræning, der ifølge tiltalte, var en nødvendighed for, at han kunne fortsætte som professionel golfspiller, og i forbindelse med betalte sponsorarrangementer. Det tillægges endelig betydning, at tiltalte som følge af parforholdet med A havde mulighed for at benytte lejligheden i København på samme måde, som han benyttede denne lejlighed inden parforholdets midlertidige opløsning i 1999.  

Vedrørende spørgsmålet om tiltaltes tilregnelse lægges det efter tiltaltes egen forklaring og revisor K1 håndskrevne notater, til grund, at tiltalte på et møde i november 1999 med revisor K1, i hvilket møde O også deltog, modtog rådgivning vedrørende skattereglerne, herunder rådgivning om, hvad der skal til for at skattepligten i Danmark i forbindelse med fraflytning fra Danmark ophører. Efter erhvervelsen af boligen i Nordsjælland modtog tiltalte endvidere på et møde den 11. januar 2003 rådgivning fra revisor K1. Det lægges til grund, at K1 inden mødet havde indhentet udtalelsen af 7. januar 2003 fra firmaet R.  

I lyset af bemærkningerne om tiltaltes tilregnelse med hensyn til indkomstårene 2000 og 2001 sammenholdt med, at det ikke kan afvises, at tiltalte var af den opfattelse, at det alene var reglen om ophold i Danmark under 180 dage, der var afgørende for hans skattepligt, finder retten det ikke fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte med hensyn til indkomstårene 2002 til 2006 vidste eller må have anset det for overvejende sandsynligt, at han af de grunde, der er nævnt overfor, var fuldt skattepligtig til Danmark. Det findes således betænkeligt at fastslå, at tiltalte med hensyn til hele gerningsperioden har handlet med forsæt til skattesvig. 

Med det kendskab tiltalte havde til skattereglerne, finder retten imidlertid, at tiltalte under de foreliggende omstændigheder, hvor han i alle årene opholdt sig betydeligt mere i Danmark end i Monaco, efter erhvervelse af huset i Nordsjælland og efter, at parforholdet til A var blevet genetableret, på en mere autoritativ måde end kontakten til firmaet R og drøftelserne med revisor K1, burde have sikret sig, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Ved ikke at have sikret sig denne afklaring finder retten, at tiltalte har udvist en adfærd, der på en tilstrækkelig grov måde har afveget fra den adfærd, som man under de givne omstændigheder kunne vente og kræve af ham. Indholdet af de aflyttede telefonsamtaler mellem tiltalte og O og samtalerne mellem A og henholdsvis O, tiltalte og advokat K2 bestyrker, at tiltaltes tilregnelse har været grov uagtsomhed.

Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, med et unddraget skattebeløb på 7.869.151 kr.”



Nr. 56 - SELVANGIVELSE TIL DANMARK...

Nr. 56
SELVANGIVELSE TIL DANMARK...

31. maj 2010

LES DANOIS har været i en længere dialog med skat.dk omkring indsendelse af dansk selvangivelse.

Man fastholder fra skat's side, at der hvert år skal indsendes en dansk selvangivelse, selvom man har

- en skatte-fritagelsesattest, som varer indtil man flytter tilbage til Danmark

- skat får indberetninger fra Sikringsstyrelsen, pensionsselskaber mv om indbetalte pensioner

- Skat har bopælsadresserne i Frankrig

- og man ikke har ejendom i Danmark.

Dette må nok siges, at være topmålet af bureaukrati og spild af penge - specielt i disse tider, hvor staten gerne vil spare.

Måske en ide at indsende en "henstilling" eller lignende til skat@skat.dk og foreslå, at man ændrer på disse forhold. Hvis de får mange henvendelser fra udlandsdanskere kan det være det har en vis effekt !

Du kan også skrive direkte til peter.arnfeldt@skat.dk
og give dit besyv med !


Nr. 55 -


Nr. 55
Renteudgifter for personer, der er bosatte i Frankrig og ejer fast ejendom i Danmark
17. juni 2010

Er man fast bosiddende i Frankrig og ejer fast ejendom i Danmark, bliver man begrænset skattepligtig til Danmark af sin faste ejendom i Danmark og skal som sådan aflevere en selvangivelse for begrænset skattepligtige til det danske skattevæsen.

Man skal også normalt betale dansk ejendomsværdiskat til Danmark af ejendommen.

Som begrænset skattepligtig i Danmark kan man fratrække renter af prioritetsgæld i ejendommen, men ikke andre renter, på sin danske selvangivelse.

Har man ikke andre indtægter, som er skattepligtige i Danmark, vil dette medføre, at man får et underskud i sin skattepligtige indkomst i Danmark, og dette underskud forældes nu ikke mere (tidligere var der en regel om, at et underskud forældedes efter 5 år), men vil kunne anvendes som fradrag i et eventuelt senere overskud i sin skattepligtige indkomst.

Et sådant underskud vil altså uden tidsbegrænsning kunne anvendes til modregning i kommende positiv indkomst, f. eks. såfremt man på et senere tidspunkt skulle flytte tilbage til Danmark og blive skattepligtig der af sine indtægter.

Man vil kunne se underskuddet på de opgørelser, som man får tilsendt fra Skat i Danmark.





Nr. 54 - FRANSK FORMUESKAT...

Nr. 54
Den franske formueskat
17. juni 2010 

Medens formueskatten er ophævet i Danmark, har man fortsat formueskat i Frankrig. Den har den optimistiske betegnelse Impôt de la Solidarité sur la Fortune (ISF).

Er man fast bosiddende i Frankrig, beregnes formueskatten på grundlag af ens husstands samlede formue, hvad enten denne befinder sig i Frankrig eller i udlandet. (Der gælder undtagelser for så vidt angår ejerskab af erhvervsvirksomhed, for samlerobjekter og for visse kapitalplaceringer) Datoen for beregning af formueskatten er den 1. januar hvert år, og man skal i år betale formueskat, såfremt de samlede værdier pr. den 1. januar 2010 overstiger 790.000 euros. Denne grænse hæves i øvrigt lidt hvert år afpasset efter inflationen. Man har pligt til selv at anskaffe sig selvangivelsen og udfylde den og aflevere den samtidig med betaling af formueskatten.

Man skal anvende en særlig formueselvangivelse, som kan hentes på ens lokale skattecenter, og selvangivelsen skal afleveres i udfyldt stand til skattecenteret senest den 15. juni i år, og formueskatten skal beregnes og betales samtidigt med indgivelse af selvangivelsen. Man kan også hente formularen på internettet på www.impots.gouv.fr.

Formueskatten udgør:

Indtil 790.000 euros 0,00 %, ingen selvangivelse

fra 790.000 euros til 1.290.000 euros 0,55 %

fra 1.290.000 euros til 2.530.000 euros 0.75 %

fra 2.530.000 euros til 3.980.000 euros 1.00 %

fra 3.980.000 euros til 7.600.000 euros 1,30 %

fra 7.600.000 euros til 16.540.000 euros 1.65 %

over 16.540.000 euros 1.80 %

Skatten reduceres derefter med 150 euros for hver person indenfor husstanden, som man har forsørgerpligt over (børn under 18 år, personer, der er uarbejdsdygtige, invalider m. fl.)

2

I formueskatteopgørelsen skal som nævnt medtages alle husstandens formueaktiver, herunder fast ejendom, løsøre, værdipapirer, smykker, automobiler og andre aktiver, men fratrukket gæld. Aktiver og passiver skal optages til handelsværdien pr. 1. januar 2010.

Fast ejendom i Frankrig med fradrag af kursværdien af gæld i ejendommen skal derfor også medtages i formueopgørelsen. Man har ikke i Frankrig nogen form for ejendomsvurdering, og de vurderinger, som lægges til grund for beregningen af taxe foncière og taxe d’habitation, er ikke udtryk for handelsværdien og anerkendes derfor ikke som grundlag for værdiansættelsen af fast ejendom i Frankrig.

Man må derfor selv vurdere sig frem til den aktuelle handelsværdi. Har man ikke mulighed for dette, kan man anmode en lokal ejendomsmægler om at vurdere ejendommen. Det er de franske skattemyndigheder, der har bevisbyrden for, at den foretagne ejendomsværdiansættelse ikke er rigtig, og da man ikke har nogen organiseret ejendomsvurdering i Frankrig, skal ansættelsen være groft urigtig før skattemyndighederne vil kunne skride ind og tilsidesætte denne.

I den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig var der en bestemmelse i artikel 20, hvorefter formueskat af fast ejendom kun kunne opkræves i det af de to lande, hvor ejendommen var beliggende. Denne bestemmelse var til hinder for, at Frankrig kunne opkræve formueskat af fast ejendom beliggende i Danmark.

Efter at dobbeltbeskatningsoverenskomsten er bortfaldet med virkning fra den 1. januar 2009, skal fast ejendom beliggende i Danmark tilhørende formueskattepligtige personer bosiddende i Frankrig medtages ved beregningen af formueskatten. Også i dette tilfælde skal ejendommen optages med handelsværdien pr. 1. januar 2010 fraregnes kursværdien af gæld i ejendommen pr. samme dato. Man vil sædvanligvis kunne anvende den seneste ejendomsvurdering pr. den 1. oktober 2009, med mindre man selv anser den for at være åbenbart urigtig.

Opmærksomheden henledes på, at kapitaliserede pensionsformuer (livrenter, kapitalpensioner og ratepensioner i pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber) også skal medtages i formueopgørelsen. Der er også her tale om værdien pr. 1. januar 2010, og da en udbetaling af kapitalen per denne dato vil udløse en dansk skat på 60 % af beløbet, er det i Frankrig generelt antaget, at man kun skal medtage de resterende 40 % af værdien i formueopgørelsen. Det skal dog understreges, at der så vidt vides ikke forefindes konkrete retsafgørelser i Frankrig om dette spørgsmål.

Den danske ejendomsværdiskat, som normalt opkræves af fast ejendom i Danmark, også selvom ejeren er bosiddende i Frankrig, er en partiel formueskat, og det er derfor spørgsmålet, om den

3

danske ejendomsværdiskat kan fratrækkes ved beregningen af den franske formueskat, helt eller delvist. Jeg har forelagt dette spørgsmål for Finansministeriet i Paris, men ministeriet har endnu ikke truffet principiel afgørelse om spørgsmålet, og jeg har derfor endnu ikke modtaget svar på min forespørgsel.

Jeg har derfor rettet henvendelse til mit eget skattecenter i Frankrig, og de har efter nogen undersøgelse oplyst, at man kan fratrække den betalte danske ejendomsværdiskat ved beregning af formueskatten, dog højst med et beløb svarende til den danske nettoværdi (handelsværdien minus kursværdien af pantegæld i ejendommen) divideret med den samlede formue. Skulle det blive aktuelt at foretage et sådant fradrag i formueskatten, skal jeg henstille, at man tager kontakt til sit lokale skattecenter med henblik på at få assistance med beregning af fradraget.

Tak til Klaus Vilner for denne orientering.






Nr. 54
29. maj 2010

SELVANGIVELSE TIL DANMARK...

Efter en længere dialog med skat.dk må vi nok konstatere, at der skal indgives selvangivelse til Danmark, - også selvom man har en skattefritagelsesattest og ikke har ejendom i Danmark.

Umiddelbart virker det jo helt absurd og bureaukratisk, at bruge tid og penge på noget sådant.

LES DANOIS har også spurgt Inwema i Danmark og deres svar finder du herunder: 

Alle personer der er begrænset skattepligtige til Danmark skal indsende selvangivelse uanset hvad de har fået af fritagelser ved forskudsregistreringen. 

Jeg er sikker på, at det er et spørgsmål om ansvar, idet der jo fx er personer der opfylder betingelsen for skattefritagelse på det tidspunkt de fik den men ikke nødvendigvis når selvangivelsen laves. 

Med venlig hilsen  

Hans Birkholm
Inwema
A/S
Godthåbsvej 13 A
DK-3400 Hillerød





Nr. 53

25. maj 2010

KORREKTION TIL VEJLEDNING I UFYLDELSE AF FRANSK SELVANGIVELSE...

Fra Klaus Vilner får vi mange nyttige informationer om franske forhold. Sidst også i forbindelse med udfyldelse af den franske selvangivelse.

Desværre havde der indsneget sig en fejl og Klaus Vilner har netop udsendt rettelse, som følger her:

Udfyldelse af den franske selvangivelse

For nogle dage siden udsendte jeg majnummeret af ORIENTERING om franske forhold indeholdende blandt andet en vejledning om, hvorledes man udfylder sin franske for så vidt angår indtægter fra Danmark.

Desværre indeholdt denne vejledning ved en fejl nogle forkerte henvisninger, som jeg hermed tillader mig at rette:

a) På side 3, andet afsnit fra oven bedes "bruttobeløbet" i anden linie ændret til "nettobeløbet" (efter betalt endelig udenlandsk skat).

b) På side 4 bedes "1AJ, 1BJ, 1CJ eller 1DJ" i andet afsnit øverst ændret til "1AS, 1BS, 1CS eller 1DS".

c) På side 10 bedes "Men er man flyttet til Frankrig eller" ændret til "Men er man flyttet til Frankrig og".

Endelig er jeg blevet forespurgt, om man på side 6, næstsidste afsnit kan fremføre det modtagne bruttobeløb til en af rubrikkerne under punkt 1 på side 3 på den almindelige selvangivelse på samme måde som det gælder ved modtagelse af beskattede pensioner fra Danmark uden at man anvender de regler, der endnu ikke er trådt i kraft, i stedet for at fremføre beløbet til rubrik 8TI på side 4 på den almindelige selvangivelse, og det vil jeg mene, at man kan.

En læser har spurgt, specielt med henblik på min omtale af udbetalinger af engangsudbetalinger fra SP-ordningen eller fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvad der ville kunne ske, såfremt man indlod at indberette denne indtægt på den franske selvangivelse. Synspunktet er, at der allerede er betalt 35 % eller 50 % af beløbet i afgift til den danske stat, og det syntes den pågældende var nok, og at det ikke kunne være rimeligt, at beløbet derefter også skulle beskattes i Frankrig.

Jeg må hertil sige, at jeg giver mine læsere en orientering om franske forhold, og at jeg ikke deltager i eller opfordrer til skatteunddragelse under nogen form.

2

Men jeg kan til spørgsmålet oplyse, at de udbetalende danske penge- og pensionsinstitutter indberetter indtægten til det danske skattevæsen, og at Danmark har et samarbejde med de øvrige EU-lande, hvorefter det danske Skatteministerium rutinemæssigt videregiver disse oplysninger til skattemyndighederne i de øvrige EU-lande. Det franske Finansministerium vil altså modtage disse oplysninger fra det danske Skatteministerium og vil dernæst sende oplysningerne videre til det relevante franske skattecenter.

Dette samarbejde mellem EU-landene er dog ikke endnu fuldt udbygget, og det har kunnet konstateres, at der sker en del fejl i forbindelse med videregivelse af oplysningerne fra Danmark til Frankrig.

Såfremt man ikke har opgivet beløbet kan man altså risikere at blive kontaktet af sit franske skattecenter og blive anmodet om at give en forklaring på, hvorfor denne indtægt ikke er opgivet.


Der er kommet en yderligere tilføjelse fra Klaus Vilner den 29. maj 2010:

Udfyldelse af den franske selvangivelse for så vidt angår privattegnede pensioner

For nogle dage siden udsendte jeg majnummeret af ORIENTERING om franske forhold indeholdende blandt andet en vejledning om, hvorledes man udfylder sin franske for så vidt angår indtægter fra Danmark.

Jeg er siden blevet kontaktet af en af mine læsere vedrørende udfyldelse af selvangivelsen, når man modtager livsvarige privattegnede pensioner og betaler skat af disse pensioner i Danmark fordi man ikke er omfattet af overgangsreglerne i opsigelsesloven.

Det viser sig, at den franske selvangivelse ikke er forberedt til denne situation, idet der ikke er nogen rubrik, som man kan anvende, når kun en del af det modtagne pensionsbeløb er skattepligtigt i Frankrig, og man samtidig skal angive, at man allerede har betalt skat af beløbet i Danmark.

Jeg har sammen med den pågældende fundet frem til følgende fremgangsmåde, som skulle være i stand til at løse problemet:

Såfremt man modtager en privattegnet livsvarig pension fra Danmark, en såkaldt privattegnet aldersrente, går denne pensionsform i Frankrig under betegnelsen "rente viagère à titre onéreux". En sådan pension beskattes kun delvist i Frankrig, og den skattepligtige del falder jo senere man begynder at oppebære pensionen, jfr. herom nærmere i aprilnummeret of ORIENTERING om franske forhold. Er man mellem 60 og 69 år, beskattes 40 % af udbetalingerne. Er man skattepligtig til Danmark af pensionsudbetalingerne, beskattes efter de nugældende regler kun den del af pensionen i Frankrig, som udbetales efter at den danske skat er erlagt.

Man gør således: På den "røde" selvangivelse no. 2047 anføres på forsiden under "rentes viagères à titre onéreux" det i 2009 modtagne beløb omregnet til euros. Er man mellem 60 og 69 år, når beløbet begyndte at blive udbetalt, anføres som tekst "age 60 – 69".

På bagsiden af den "røde" selvangivelse udfyldes dernæst punkt VII med oplysning i rubrik 1 og 2 om modtager og udbetalingsland. I rubrik 3 anføres "rente viagère à titre onéreux", og der tilføjes

2

"40 % imposable" for at angive, at kun 40 % skal beskattes. I rubrik 4 anføres 40 % af det modtagne beløb, som er anført på forsiden. I rubrik 5 anføres dernæst den betalte danske skat omregnet til euros. I kolonne 6 anføres evt. omkostninger. Summen af beløbene i kolonne 5 og 6 føres ned i rubrik 4, og nettobeløbet efter fradrag af den danske skat og evt. omkostninger overføres til punkt 8TI på bagsiden af den almindelige selvangivelse. Derved sikrer man sig, at kun nettobeløbet efter den betalte skat kommer til beskatning i Frankrig. Der kan være situationer, hvor den betalte danske skat er højere end den procentdel af pensionsbeløbet, som er skattepligtigt i Frankrig, og i denne situation fremføres intet til rubrik 8TI på den almindelige selvangivelse.

Beløbet for betalte danske skatter fremføres desuden fra kolonne 5 til punkt 8TA på bagsiden af den udvidede selvangivelse "complémentaire".

Forholder man sig således, skal punkt 1CW på side 3 på den almindelige selvangivelse IKKE udfyldes, ellers risikerer man at blive beskattet af beløbet to gange.

Er man omfattet af overgangsreglerne, kan man udfylde selvangivelsen på samme måde, men man skal naturligvis ikke opgive nogen betalt udenlandsk skat, da man ikke har betalt skat af beløbet i udlandet.

Har man modtaget engangsudbetalinger fra SP eller fra LD, kan man også udfylde selvangivelsen vedrørende disse beløb på samme måde.



 

NR. 52

Lejeindtægter ved udlejning af fast ejendom i Danmark.
16. maj 2010

Efter at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig er ophørt, er lejeindtægter vedrørende udlejning af fast ejendom i Danmark, herunder sommerhuse, skattepligtige i Frankrig.

Danmark har imidlertid også ret til at beskatte disse indtægter.

Der vil altså kunne finde dobbeltbeskatning sted.

Jeg har desværre ikke fået undersøgt, hvorledes man i Frankrig skal indberette sine lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom i Danmark til brug for denne ORIENTERING om franske forhold, og jeg må derfor henvise til vejledning hos ens lokale skattecenter, eller til om nødvendigt at søge professionel vejledning.


NR. 51

EU-kommissionen indleder sag mod Danmark om reglerne om fraflytterbeskatning for aktier
16. maj 2010

EU-kommissionen er i øvrigt involveret i en anden klage over Danmark for tilsidesættelse af fællesskabsreglerne.

I efteråret 2008 gennemførtes i Danmark en skærpelse af lovgivningen om fraflytterbeskatning af aktier.

Ifølge disse skærpede regler bliver man nu ved fraflytning fra Danmark beskattet af den skattemæssige aktieavance på aktier på fraflytningstidspunktet, således at denne fiktive aktieavance anses som realiseret i forbindelse med fraflytningen, selvom aktierne ikke realiseres, og det er ikke længere muligt som tidligere at omberegne denne aktieavance på basis af en senere faktisk realiseret avance ved et efterfølgende salg af aktierne. Desuden er der sket en skærpelse af reglerne om beskatning af udbyttebetalinger ved fraflytning, således at man skal betale skat af et beløb opgjort på grundlag af en fiktiv, ikke-realiseret avance.

9

Der har fra forskellig side fra tid til anden været rejst kritik af disse nye skærpede regler, ligesom der har været udtalt tvivl om, hvorvidt reglerne overholdt bestemmelserne indenfor fællesskabsretten i EU.

Den tidligere skatteminister, Kristian Jensen, udtalte imidlertid på det tidspunkt, hvor loven blev fremsat i Folketinget, at han anså reglerne for at være i overensstemmelse med reglerne i EU, for ellers ville han ikke have fremsat lovforslaget i Folketinget.

Ikke desto mindre har spørgsmålet nu i marts måned i år været forelagt for kommissærkollegiet i EU, og EU-kommissionen har på denne baggrund besluttet at åbne sag mod Danmark ved at sende en åbningsskrivelse til den danske regering under anvendelse af proceduren i artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde vedrørende den danske lovgivning om fraflytterbeskatning for aktier.

Kan Danmark ikke klare frisag i dette spørgsmål, må det forventes, at EU retter en henstilling til Danmark om at få loven ændret, så den kommer i overensstemmelse med fællesskabsreglerne, og er Danmark ikke villig til dette, kan det komme til at betyde, at EU-kommissionen rejser sag mod Danmark ved EF-domstolen.


NR. 50

Hvornår skal man udfylde dansk selvangivelse?
16. maj 2010

Man skal udfylde dansk selvangivelse, når man er skattepligtig i Danmark. Man kan som skattepligtig i Danmark være fuldt skattepligtig og begrænset skattepligtig.

Fuldt skattepligtig er man normalt, når man bor i Danmark og hele ens indkomst er skattepligtig til Danmark, hvad enten den hidrører fra Danmark eller fra udlandet.

Begrænset skattepligtig er man normalt, når man bor udenfor Danmark og kun en begrænset del af ens indtægter er skattepligtige i Danmark.

10

Man kan være begrænset skattepligtig, hvis man som bosiddende udenfor Danmark ejer fast ejendom i Danmark, idet evt. lejeindtægter af sådan ejendom kan være skattepligtige i Danmark, ligesom man normalt skal svare dansk ejendomsværdiskat af sådan ejendom i Danmark.

Man kan også være begrænset skattepligtig i Danmark, hvis man oppebærer dansk pension.

Efter at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig er bortfaldet per den 1. januar 2009, er i princippet alle danske pensioner, som man oppebærer som bosiddende i Frankrig, skattepligtige til Danmark efter reglerne om begrænset skattepligt.

Er man flyttet til Frankrig den 28. november 2007 eller senere, eller er man først begyndt at oppebære dansk pension den 1. februar 2008 eller senere, oplever man det direkte derved, at man nu som pensionist betaler dansk skat af sine pensioner.

Men er man flyttet til Frankrig eller er man begyndt at oppebære dansk pension før disse datoer, er man omfattet af undtagelsesbestemmelserne i loven om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, og så skal man ikke betale dansk skat af sine danske pensioner. Men derfor er man alligevel fortsat begrænset skattepligtig til Danmark af sine danske pensioner. Det klares i praksis ved, at man får tilsendt en selvangivelse, hvor de danske pensioner skal angives som indtægt (i rubrik 16), og man så samtidig (i rubrik 28) skal anføre den skattefrie del af pensionerne. Slutresultatet bliver så, at man ikke skal betale nogen dansk skat.

Jeg vil tro, at såfremt man satte en rationaliseringsekspert på sagen, ville denne kunne fremkomme med forslag til en betydeligt enklere og administrativt mindre byrdefuld løsning på dette, men en sådan rationaliseringsekspert disponerer man åbenbart ikke over i det danske skattevæsen.

Jeg har hørt om skatteydere i Frankrig, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, og som i stedet for at udfylde selvangivelsen tilbagesender den i uudfyldt stand med en følgeskrivelse, hvor man oplyser, at man efter opsigelsesloven ikke er skattepligtig til Danmark af sine danske pensioner. Denne fremgangsmåde er nok ikke helt i overensstemmelse med gældende regler, men den skulle indtil nu være blevet accepteret af det danske skattevæsen uden problemer.

Men er man ikke skattepligtig til Danmark efter reglerne om fuld skattepligt eller om begrænset skattepligt, skal man ikke aflevere dansk selvangivelse. Der kan selvfølgelig være personer, som får en selvangivelse tilsendt alligevel, fordi det danske skattevæsen ikke kan vide, at man ikke har skattepligtige indtægter til Danmark, men i så fald kan man blot returnere selvangivelsen med oplysning om, at man ikke har haft indtægter, der er skattepligtige i Danmark.


NR. 49

Således skal danske indtægter indberettes på den franske selvangivelse
16. maj 2010

Den franske selvangivelse er nu udsendt til skatteyderne, og den skal afleveres på papir i udfyldt stand til skattecentrene inden udløbet af maj måned. Indberetter man over internettet, skal dette ske på et tidspunkt i løbet af juni måned, som afhænger af, hvilket département man bor i.

Den franske selvangivelse er meget forskellig fra den danske, og mange står sikkert derfor uforstående overfor hvordan man skal udfylde den. Jeg har derfor modtaget talrige opfordringer om at komme med en beskrivelse af, hvorledes man skal udfylde den franske selvangivelse, når det drejer sig om indtægter, som man modtager fra Danmark.

Jeg skal hermed komme med en vejledning om, hvorledes man skal udfylde selvangivelsen, når det drejer sig om de almindeligste former for indtægter, som man modtager fra Danmark. For at begrænse nyhedsbrevets omfang er jeg nødsaget til at udelade mere specifikke former for indtægter, ligesom jeg ikke kommer ind på indtægter fra Frankrig. Derom må man indhente oplysninger ad anden vej.

Den franske selvangivelse er så kompliceret, at også mange franskmænd må søge vejledning om, hvorledes den skal udfyldes. Derfor er de franske skattecentre indstillet på at give råd derom til borgerne, og man kan der normalt få den hjælp, som man har behov for til at kunne udfylde selvangivelsen. Men drejer det sig om mere komplicerede transaktioner eller om skatteforhold for selskaber, er det normalt tilrådeligt at søge professionel vejledning hos revisor eller lignende.

Selvangivelsen er opbygget på grundlag af reglerne i det franske skattesystem, og det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken rubrik man anvender, idet indberetning i nogen rubrikker giver et automatisk fradrag og andre ikke. Man skal på selvangivelsen kun oplyse beløb, der er skattepligtige. Mener man, at der er behov for en uddybende forklaring, kan man vedlægge et supplerende notat til selvangivelsen på almindeligt brevpapir.

I modsætning til i Danmark omfatter selvangivelsen husstandens samlede indtægter, og der skal derfor kun afgives en selvangivelse for hver husstand omfattende ægtefællerne og de hjemmeværende børn, og denne skal underskrives af husfaderen. Andre medlemmer af husstanden må dog også gerne underskrive selvangivelsen.

2

Når man skal udfylde selvangivelsen vedrørende indtægter fra Danmark, har man normalt behov for tre formularer, nemlig a) den almindelige selvangivelse (déclaration des revenus 2009, cerfa no. 2042 K) der normalt allerede er udfyldt med de oplysninger, som skattevæsenet sidder inde med, b) en selvangivelse til specifikationer (déclaration des revenus 2009 complémentaire, cerfa 2042 CK) og c) en "rød" selvangivelse vedrørende indtægter fra udlandet (déclaration des revenus encaissés à l’étranger, cerfa 2047). Har man ikke fået disse formularer tilsendt, kan man rekvirere dem hos sit skattecenter.

Indledende bemærkninger

. Side 1 og 2 på den almindelige selvangivelse indeholder oplysninger om husstandens medlemmer, deres adresser samt civilstand. I Frankrig får man skatterabat efter hvor stor husstanden er, og det er derfor vigtigt, at man kontrollerer, at disse oplysninger er rigtige, og at alle husstandsmedlemmer er med. Desuden er der på side 1 en rubrik, som man skal udfylde, såfremt man ikke har TV, idet licensen opkræves ud fra denne oplysning. Endelig er der på side 1 en rubrik til datering og underskrift af selvangivelsen.

Renter

Renter af kontoindeståender i banker, af obligationer og af pantebreve i Danmark er ikke skattepligtige i Danmark, men i Frankrig, når man er skattepligtig i Frankrig. De skal indberettes på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 2 under afsnit B. I kolonne 1 skal man anføre udbetalingsland (Danmark) og i kolonne 5 anfører man rentebeløbet omregnet til euros. Da renterne ikke beskattes i Danmark, skal man ikke udfylde andre kolonner. Beløbet føres ned under "totaux" og videre til rubrik A og gentages under linien. Beløbet føres dernæst over til rubrik 2TS på side 3 på den almindelige selvangivelse.

Aktieudbytter

Ved udbetaling af aktieudbytter af danske aktier tilbageholdes en dansk udbytteskat på 28 %. Af denne udbytteskat kan man efter ansøgning få de 13 % refunderet fra Skat, medens de resterende 15 % er en endelig dansk skat. Man må dog ikke ejer 10 % eller mere af aktiekapitalen, for så sker ingen refusion (Læs om delvis refusion af aktieudbytter i november- og december-udgaven af nyhedsbrevet).

Som følge af at der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig bliver man derved delvist dobbeltbeskattet af udbytter af danske aktier. Ydermere kan man af samme årsag nu heller ikke udnytte det fradrag på 40 % på aktieudbytter, som man ellers har i Frankrig på de fleste udenlandske aktier.

Man skal indberette danske aktieudbytter på den røde selvangivelse nummer 2047 på side 2 under afsnit B. I kolonne 1 skal man anføre udbetalingsland (Danmark) og i kolonne 5 anfører man bruttobeløbet af udbyttet omregnet til euros. Beløbet føres ned under "totaux" og videre til rubrik A og gentages under linien. Beløbet føres dernæst over til rubrik 2TS på side 3 på den almindelige selvangivelse. Har man haft omkostninger i forbindelse med hermed, kan de anføres under linien og fremføres til punkt 2CA på side 3 på den almindelige selvangivelse.

Desuden skal man huske at udfylde sektion VII på side 4 på den røde selvangivelse. Man skal oplyse modtager, oprindelsesland (Danmark) I kolonne 3 skal man anføre "dividendes" og i kolonne 4 bruttobeløbet af udbytter. I rubrik 5 skal man dernæst anføre den endelige danske skat omregnet til euros, og dette beløb skal fremføres til rubrik 8TA på bagsiden af "complémentaire" Derved trækkes dette beløb fra indkomsten, så man ikke i Frankrig bliver beskattet af den danske skat.

3

Har man andre udenlandske aktier fra lande med hvilke Frankrig har dobbeltbeskatningsoverenskomst, er indberetningsproceduren noget anderledes. I disse tilfælde indrømmer Frankrig normalt "crédit d’impôt", hvilket betyder, at skattevæsenet i Frankrig trækker den betalte udenlandske skat fra den franske skat, så man ikke bliver dobbeltbeskattet. Desuden får man et ligningsmæssigt fradrag på 40 % af udbyttet.

Man skal i denne situation anvende afsnit A på side 2 på den "røde" selvangivelse. I kolonne 1 anføres udbetalingsland og i kolonne 2 anføres bruttobeløbet af aktieudbytter omregnet til euros. I kolonne 3 skal man anvende den procentsats for dividender, som gælder for det pågældende land, og som man kan læse sig frem til på side 3 på den "røde" selvangivelse. I kolonne 4 anfører man dernæst den crédit d’impôt, som man er berettiget til efter procentsatsen. Summen af aktieudbytter og af crédit d’impôt angives under "totaux" og føres frem til linie A og B til højre for skemaet. Beløbene lægges sammen under linien, og dette beløb fremføres til rubrik 2DC på side 3 på den almindelige selvangivelse. Beløbet for crédit d’impôt gentages på den røde selvangivelse ud for TA-angivelsen og føres frem til rubrik 8 TA på "complémentaire". Endvidere føres det frem til rubrik 8TK på side 4 på den almindelige selvangivelse. Derved sikrer man sig det fradrag, som man får i den franske skat, så man ikke bliver dobbeltbeskattet.

Løn

Løn for arbejde i Danmark beskattes normalt i Danmark og ikke i Frankrig. Der er derfor formentlig ikke mange, som har behov for at opgive nogen dansk lønindtægt på den franske selvangivelse. Skulle der være sådanne, skal de angive lønbeløbet på side 1 under "Traitements, salaires" på den røde selvangivelse og fremføre beløbet til rubrikkerne øverst på side 3 på den almindelige selvangivelse. Man skal dernæst udfylde sektion VII på bagsiden af den "røde selvangivelse på samme måde som omtalt ovenfor under danske aktieudbytter (skriv "salaires" i stedet for "dividendes") og fremføre skatten til rubrik 8TA på "complémentaire".

I de fleste tilfælde, hvor man oppebærer løn eller lignende, vil det formentlig være for ydelser, som man leverer fra Frankrig som bosat i Frankrig, og så bliver beløbet skattepligtigt ikke i Danmark, men i Frankrig, og i dette tilfælde ligger beskrivelsen af beskatningen udenfor, hvad jeg beskæftiger mig med i dette nummer af ORIENTERING om franske forhold.

Pensioner

Der er i modsætning dertil formentlig en del danskere i Frankrig, som modtager danske pensioner.

Reglerne i Frankrig om, hvorledes man skal udfylde selvangivelsen for så vidt angår modtagelse af danske pensioner er ganske forskellig alt efter hvilken form for pension man modtager, og desuden efter, om man er omfattet af overgangsreglerne, således at man ikke betaler dansk skat af sine pensionsudbetalinger, eller man ikke er omfattet af overgangsreglerne eller er modtager af dansk tjenestemandspension, således at man betaler dansk skat af sine pensionsudbetalinger.

Fremstillingen i det følgende bygger på den oversigt over beskatningen i Frankrig af danske pensioner, som jeg gav i april-udgaven af ORIENTERING om franske forhold. Hvis man ikke er i besiddelse af denne udgave, kan den læses på Danskere i Toulouse’s hjemmeside "http://danskereitoulouse.wordpress.com".

4

Pensioner, som er led i et arbejdsforhold, eller som udbetales fra det offentlige, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som er omfattet af overgangsordningerne.

Disse pensioner vil ikke være skattepligtige i Danmark, men alene i Frankrig.

De skal indberettes på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 1 under "Pensions, retraites, rentes", hvor man anfører beløbet omregnet til euros. Beløbet skal dernæst fremføres til den almindelige selvangivelse, hvor det på side 3 anføres i rubrik 1AJ, 1BJ, 1CJ eller 1DJ.

Livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som er omfattet af overgangsordningerne.

Disse pensioner vil ikke være skattepligtige i Danmark, men alene i Frankrig.

De skal indberettes på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 1 under "Rentes viagères à titre onéreux", hvor man anfører beløbet omregnet til euros. Beløbet skal dernæst fremføres til den almindelige selvangivelse, hvor det på side 3 anføres i rubrik 1AW, 1BW, 1CW eller 1DW alt efter hvornår man er BEGYNDT at modtage denne pension. Der gives et ligningsmæssigt fradrag efter hvornår man begynder at oppebære denne pension, og dette fradrag stiger jo senere man begynder at oppebære pensionen. Er man mellem 60 og 69 år, beskattes kun 40 % af udbetalingerne. Man skal dog anføre hele det beløb, som man har modtaget.

Ikke livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som er omfattet af overgangsordningerne.

Disse pensioner vil ikke være skattepligtige i Danmark, men alene i Frankrig. I Frankrig betragtes de desuden ikke som pensioner men som opsparingsordninger. Til denne gruppe hører danske kapitalpensioner og ratepensioner.

Det er kun kapitalpensions- eller ratepensionskontrakter oprettet fra og med den 1. januar 1983, som er skattepligtige, og det er kun det i året udbetalte skattepligtige afkast, der skal angives. I øvrigt får man et årligt ligningsmæssigt fradrag på 4.600 euros for enlige og 9.200 euros for ægtefæller. Er udbetalinger ikke skattepligtige, skal de ikke opføres på selvangivelsen.

Der er ikke afsat plads på den "røde" selvangivelse til modtagelse af sådanne pensioner fra udlandet, og indtægten skal derfor ikke anføres der. Indtægten beregnet som det skattemæssige afkast (læs mere herom i april-udgaven) skal derfor omregnet til euros føres direkte ind på side 3 på den almindelige selvangivelse under rubrik 2CH.

Har man benyttet sig af adgangen til at lade udbetalingerne beskatte separat som prélèvements libératoires, skal man i stedet – såfremt man ikke i samme omgang har betalt prélèvements sociaux af beløbet – anføre det skattepligtige afkast i rubrik 2DH, idet der så bliver beregnet prélèvements sociaux af beløbet.

5

Pensioner, som er led i et arbejdsforhold, eller som udbetales fra det offentlige, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som ikke er omfattet af overgangsordningerne, samt tjenestemandspensioner.

Disse pensioner vil være skattepligtige både i Danmark og i Frankrig.

Man skal her indberette beløbet på samme måde som de tilsvarende pensioner for personer, som er omfattet af overgangsordningerne. Desuden skal man på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 4 udfylde sektion VII med oplysning om modtager, oprindelsesland (Danmark), i kolonne 3 skal man anføre "pensions" eller "retraites" eller "rentes", og i kolonne 4 skal man anføre bruttobeløbet af modtagne pensioner. I rubrik 5 skal man anføre den betalte danske skat, og dette beløb skal man fremføre til rubrik 8TA på bagsiden af "complémentaire". Derved trækkes dette beløb fra indkomsten, så man ikke i Frankrig bliver beskattet af den danske skat.

Livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som ikke er omfattet af overgangsordningerne.

Disse pensioner vil være skattepligtige både i Danmark og i Frankrig.

Man skal indberette beløbet på samme måde som de tilsvarende pensioner for personer, som er omfattet af overgangsordningerne. Desuden skal man på den "røde" selvangivelse nummer 2047 på side 4 udfylde sektion VII på samme måde som omtalt ovenfor om pensioner som led i et arbejdsforhold m. v., idet man dog som indkomstens art skal skrive "rente viagère à titre onéreux". Endelig skal beløbet for betalt dansk skat fremføres til rubrik 8TA på bagsiden af "complémentaire".

Ikke livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som ikke er omfattet af overgangsordningerne.

Disse pensioner vil være skattepligtige både i Danmark og i Frankrig.

Man skal indberette beløbet på samme måde som de tilsvarende pensioner for personer, som er omfattet af overgangsordningerne. Desuden skal man fremføre beløbet for betalt dansk skat til rubrik 8TA på bagsiden af "complémentaire". Der kan i denne situation være behov for at specificere hvad denne skat vedrører. Det kan gøres enten ved at vedlægge en forklaring til selvangivelsen eller ved at udfylde sektion VII på bagsiden af den "røde" selvangivelse nummer 2047 på samme måde som ved ikke livsvarige pensioner til personer, der ikke er omfattet af overgangsordningerne lige ovenfor, idet man som indtægtens art skriver "contrat(s) de capitalisation". I denne situation vil det nok være naturligst også at angive indtægten på den røde selvangivelse. Det kan ske ved på forsiden at overstrege "rentes viagères à titre onéreux" og i stedet skrive "contrat(s) de capitalisation", og så der anføre det beløb, som er udbetalt som skattepligtigt afkast omregnet til euros.

Specielt om indekskontrakter

.

Indekskontrakter, som udbetales over en fast udbetalingsperiode på 10 eller 15 år, er ikke skattepligtige i Frankrig, forudsat at de er etableret inden den 1. januar 1983.

6

For indekskontrakter, der udbetales så længe man lever, skal det i året udbetalte skattepligtige afkast indberettes på samme måde som for livsvarige pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som er omfattet af overgangsordningerne.

Specielt om udbetaling af engangsbetalinger fra SP-ordningen og fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

I forbindelse med udbetaling af disse ordninger er der indeholdt en afgift, som er viderebetalt til den danske stat. Denne afgift er betalt uanset om man er omfattet af overgangsordningerne eller ikke. Udbetalingerne er imidlertid også skattepligtige i Frankrig, men man må i Frankrig have ret til at trække den betalte danske afgift fra, således at det alene er det udbetalte nettobeløb efter betaling af den danske afgift, som bliver skattepligtigt i Frankrig.

Situationen er altså den samme som omtalt ovenfor i afsnittet om pensioner, som er led i et arbejdsforhold, eller som udbetales fra det offentlige, til personer, som er skattepligtige i Frankrig, og som ikke er omfattet af overgangsordningerne samt tjenestemandspensioner, og indtægten må skulle indberettes på samme måde.

Specielt om skatteydere i Frankrig, som ikke er omfattet af overgangsordningerne, og som ønsker at indberette "som om" reglerne i den ikke endnu udkomne instruktion var trådt i kraft.

Som omtalt nedenfor er de nye franske regler om dobbeltbeskatningslempelse ikke trådt i kraft endnu til trods for, at det var hensigten, at de skulle kunne anvendes allerede ved udfyldelsen af selvangivelsen for i år. Man kan derfor ikke endnu anvende de nye regler.

Jeg har imidlertid hørt, at der er flere skatteydere i Frankrig, som ønsker at indberette på selvangivelsen "som om" de nye regler allerede var gældende. Jeg kan naturligvis ikke vide, hvordan de enkelte skattecentre vil reagere på dette, men for god ordens skyld redegør jeg nedenfor for, hvad man så skal gøre. Man kan i øvrigt i denne situation komme ud for situationer, hvor den betalte danske skat ved ratepensioner er højere end det udbetalte årlige skattepligtige afkast. Dette kan forekomme som følge af, at hele udbetalingen af ratepensioner beskattes i Danmark, medens alene den årlige udbetalte tilvækst beskattes i Frankrig. Det er lige så uafklaret, hvorledes de lokale skattecentre vil stille sig til dette, og hvorledes man skatteteknisk vil behandle dette spørgsmål i Frankrig. Man kan dog ikke i Frankrig fratrække et beløb, der er større end den skattepligtige indtægt af ratepensionerne.

Man skal indberette pensionsindtægterne på forsiden af den "røde" selvangivelse nummer 2047 på samme måde som omtalt ovenfor, men man skal på bagsiden anvende rubrik VI i stedet for rubrik VII. Det modtagne bruttobeløb skal dernæst fremføres til rubrik 8TI på side 4 på den almindelige selvangivelse i stedet for på side 3, og den betalte danske skat skal angives i rubrik 8TK på bagsiden af den almindelige selvangivelse. Desuden skal man fremføre de betalte danske skatter til rubrik 8TA på "complémentaire".

Såfremt en sådan selvangivelse skulle give anledning til problemer med det franske skattevæsen, ville jeg være interesseret i at blive orienteret derom.



NR. 48
Maj 2010

DOBBELTBESKATNINGSAFTALE-FORHANDLINGER ENDNU EN GANG UDSAT...

Fra Klaus Vilner har vi modtaget:

De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er endnu en gang udsat

Jeg har tidligere orienteret om, at man i Finansministeriet i Paris arbejdede med indførelse af nye regler i Frankrig, som skulle have til formål at sikre, at man som skattepligtig i Frankrig ikke ville blive dobbeltbeskattet af indtægter fra Danmark som følge af bortfaldet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Frankrig og Danmark.

Dette skulle ske ved udstedelse af en såkaldt "intruction", som blandt andet skulle have til formål at indføre et fradrag (en såkaldt crédit d’impôt) på den franske selvangivelse for indtægter fra Danmark oppebåret fra og med den 1. januar 2009, således at man på den franske selvangivelse skulle kunne fratrække betalte danske skatter ved beregningen af de franske skatter.

Den franske budgetminister har allerede så tidligt som i december 2008 annonceret, at man forberedte indførelse af sådanne nye regler, og et foreløbigt udkast hertil er offentliggjort på internettet og udsendt til en række interesseorganisationer i begyndelsen af januar 2009.

Man har i Finansministeriet arbejdet med de nye regler siden, og da reglerne skulle anvendes første gang i forbindelse med udfyldelsen af den franske selvangivelse for året 2009 i maj måned 2010, har jeg haft vanskeligt ved at forestille mig, at reglerne ikke skulle være på plads, når de franske selvangivelser udsendtes til skatteborgerne i Frankrig i slutningen af april 2010.

For et par dage siden havde jeg telefonisk kontakt til Finansministeriet om spørgsmålet, og jeg erfarede derved, at de nye regler endnu ikke var færdige til udsendelse i ministeriet. Man forventede nu, at reglerne kunne være klar til offentliggørelse omkring månedsskiftet maj/juni i år.

De franske selvangivelser for skatteåret 2009 er på nuværende tidspunkt udsendt til skatteyderne, og de skal afleveres til skattemyndighederne i udfyldt stand senest inden udgangen af maj måned. Indberetter man i stedet over internettet, skal dette ske senest den 10. juni, såfremt man bor i departementerne 01 – 10, senest den 17. juni, såfremt man bor i departementerne 20 – 49 og senest den 24. juni, såfremt man bor i departementerne 50 – 974.

Der ser nu ud til at være nærliggende mulighed for, at de regler, som skulle give fradrag for betalte danske skatter på den franske selvangivelse, nu først kommer samtidig med at denne selvangivelse skal afleveres, eller i værste fald først efter at afleveringsfristen er passeret. 2

De lokale franske skattecentre er ikke blevet orienteret om, at man i Paris arbejder med indførelse af disse regler, og det nytter derfor nok ikke meget at tage spørgsmålet op med disse.

Man undskylder sig stadigvæk med, at der er nogle tekniske detaljer og tydeliggørelser, som man skal have foretaget, førend den nye instruktion vil kunne offentliggøres. Det er stort set den samme forklaring, som jeg har hørt, når jeg har taget kontakt med Finansministeriet, siden oktober måned i fjor.

Man fastholder stadigvæk, at man har til hensigt at udstede de nye regler. De afventer ikke, at indtræden af andre begivenheder indtræffer. Man er heller ikke begyndt at indlede forhandlinger om en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig. Tværtimod skyldes de nye regler, at man ønsker at tilgodese regler i EU-retten, hvorefter dobbeltbeskatning bør undgås.

Men den omstændighed, at reglerne ikke er på plads, når den franske selvangivelse skal afleveres i år, kan meget vel komme til at betyde, at man som skatteborger i Frankrig alligevel bliver dobbeltbeskattet af indtægter fra Danmark.

Det skal dog hertil tilføjes, at dette kun gælder indtægter, som er beskattet i Danmark. Er indtægterne ikke beskattet i Danmark, risikerer man ikke dobbeltbeskatning.

Og da jeg heller ikke har fået svar endnu fra Finansministeriet på min forespørgsel om den skattemæssige behandling i Frankrig af engangsudbetalinger af SP-midler eller af udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, foreligger der heller ikke noget klart svar på, hvorledes disse indtægter skal anføres på den franske selvangivelse.

Jeg er i øjeblikket i kontakt med de franske skattemyndigheder i et forsøg på at finde frem til en midlertidig løsning, som indebærer, at man alligevel under en eller anden form kan udnytte et fradrag for betalte danske skatter på den franske selvangivelse inden afleveringsfristen.

Jeg håber at dette vil lykkes for mig, så jeg vil kunne komme med en antydning af, hvorledes man skal forholde sig, og jeg skal orientere herom så snart som det er mig muligt ved information derom i ORIENTERING om franske forhold.



NR. 47
24.april 2010

6% SÆRSKAT PÅ PENSIONER...

Fra forskellig side har der været sat spørgsmålstegn ved om det også gælder udlandsdanskere med fritagelses-attest.

LES DANOIS spurgte derfor SKAT i Danmark og har fået følgende svar:

Kære Peter Fabricius  

Du har i en mail af 15. april 2010 til Peter Arnfeldt spurgt, om særskatten vil få nogen indflydelse på de danskere, der allerede nu har en fritagelsesattest og kom ud af Danmark inden dobbeltbeskatningsaftalen blev ophævet.  

Jeg kan hertil svare, at overgangsreglerne i lov nr. 85 af 20. februar 2008 også vil omfatte den planlagte udligningsskat på store pensionsudbetalinger.   

Personer i Frankrig eller Spanien, som allerede er fritaget for dansk indkomstbeskatning af deres danske pension efter disse overgangsregler, vil således også blive fritaget for udligningsskatten, så længe de forbliver boende i samme land.  

Venlig hilsen  

Sven Ulstrup
Skatteministeriet  

Tlf. (+45) 33 92 37 66



- og fra Torben Næss har vi modtaget denne information - som yderligere understregning - af ovennævnte:


Er du ikke indkomstskattepligtig i Danmark skal du ikke betale udligningsskatten.  

Så vi fortsætter med at udbetale din pension uden skat/særskat, så længe du ikke er indkomstskattepligtig i Danmark.  

Venlig hilsen  

Karin Bendixen

Lægernes Pensionskasse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NR. 46

DOBBELTBESKATNINGSAFTALE MELLEM DANMARK OG FRANKRIG ATTER FORSINKET...

De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er på ny forsinkede

I marts-nummeret af ORIENTERING om franske forhold oplyste jeg, at de nye regler, som skulle medføre, at man som skattepligtig i Frankrig ikke ville blive dobbeltbeskattet af indtægter fra Danmark, ifølge oplysninger fra det franske Finansministerium forventedes offentliggjort inden udgangen af marts måned i år. Dette har ikke kunnet holde stik. Reglerne er ikke blevet offentliggjort endnu.

De nye regler skal kunne anvendes af skattepligtige i Frankrig til at kunne fratrække betalte danske skatter på deres franske selvangivelse, og for at dette skal have nogen mening, bør disse regler være trådt i kraft, når formularerne til de franske selvangivelser udsendes i begyndelsen af maj måned i år.

Der er givet mange af mine læsere, som har interesse i de nye regler, og jeg skal orientere om, at de nye regler er offentliggjort så snart som dette er sket.


NR. 45

BESKATNING AF DANSKE PENSIONER I FRANKRIG.


Fra Klaus Vilner's månedsbrev - april 2010 - har vi hentet følgende redegørelse om, hvorledes danske pensioner beskattes i Frankrig:

Beskatningen i Frankrig af danske pensioner

De franske regler om beskatning af pensioner er ganske meget anderledes end de danske, og på grundlag af flere forespørgsler skal jeg hermed komme med en oversigt over, hvorledes de danske pensioner beskattes i Frankrig, når man er skattepligtig i Frankrig.

Oversigten opdeles i a) pensioner, som er led i et tidligere ansættelsesforhold og derfor er udtryk for en form for honorering af præsteret arbejde i dette ansættelsesforhold, samt pensioner, som udbetales fra det offentlige, og b) pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv.

Pensioner, som er led i et tidligere arbejdsforhold eller som udbetales fra det offentlige.

Disse pensioner beskattes i Frankrig som almindelig indkomst på samme måde som almindelig lønindkomst. De skal også opføres på dem franske selvangivelse under rubrikken "pensions, retraites, rentes".

2

Under denne beskatningsform hører:

a) Dansk livsvarig alderspension, som har været finansieret helt eller delvist af ens tidligere arbejdsgiver. Den franske betegnelse er "pension de retraite" eller "rente à titre gratuit". Betegnelsen "gratuit" eller gratis henviser til, at finansieringen af ordningen har været bekostet af arbejdsgiveren (helt eller delvist), og at den altså har været gratis for den ansatte.

Mange danske pensionsordninger finansieres på en sådan måde, at arbejdsgiveren betaler en del af pensionen og den ansatte også en del. I denne situation beskattes pensionen i sin helhed som almindelig indkomst. I princippet kunne man tænke sig, at pensionen i denne situation opdeles i en arbejdsgiverfinansieret del og en del finansieret som privat pensionsopsparing, da skattereglerne er forskellige, men det har så vidt vides aldrig været forsøgt testet om en sådan opdeling vil kunne accepteres af det franske skattevæsen.

b) Dansk ratepension med en udbetalingsperiode på 10 eller 15 år, som har været finansieret af ens tidligere arbejdsgiver helt eller delvist. Man anvender her de samme franske betegnelser som ovenfor under a).

Det har heller ikke i dette tilfælde været testet, om en pension kan opdeles i en del, der er finansieret af ens arbejdsgiver og en del, som er finansieret af den ansatte som privat pensionsopsparing. Det er desuden i Danmark muligt at oprette ratepensioner, som er arbejdsgiveradministrerede, selvom de ikke er arbejdsgiverfinansierede, og disse ratepensioner falder ind under begrebet "contrats de capitalisation" (jfr. nedenfor), der beskattes lempeligere i Frankrig. Man skal dog være i stand til at kunne dokumentere, at arbejdsgiveren ikke har medvirket ved finansieringen af ordningen, såfremt det franske skattevæsen skulle anmode derom.

c) Dansk tjenestemandspension.

d) Dansk folkepension, social pension (invalidepension), førtidspension og efterløn.

e) Dansk ATP.

f) Udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond og fra Den Særlige Pensionsfond. Udbetales disse ordninger som et engangsbeløb, opkræves i Danmark en afgift i forbindelse med udbetalingen. Jeg har skriftligt forespurgt i Finansministeriet, hvorledes beskatningen er i Frankrig i denne situation, når de nye regler om dobbeltbeskatningslempelse træder i kraft, men jeg vil først kunne få svar derpå, når reglerne er offentliggjort. Når jeg får svar, skal jeg orientere derom.

Pensioner, som den berettigede helt og aldeles har bekostet opsparingen til selv.

Her må man opdele i, om pensionen er livsvarig eller om den udbetales over et fastsat åremål.

a) Livsvarig dansk alderspension, som man selv har bekostet opsparingen til selv, betegnes i Frankrig som "rente viagère à titre onéreux". Onéreux betyder byrdefuld,

3

og udtrykket henviser til, at finansieringen af ordningen har været til byrde for den berettigede selv. Til gengæld er beskatningen af pensionen lempeligere afhængigt af, hvornår man begynder at få pensionen udbetalt, og denne beskatningsprocent bevares for resten af udbetalingsperioden. Det er derfor væsentligt, at man på selvangivelsen anfører korrekt, fra hvilken alder udbetalingen er påbegyndt (1AW, 1BW, 1CW eller 1DW). Man skal på selvangivelsen angive det beløb, som man har fået udbetalt (incl. det skattefrie beløb).

Er man mindre end 50 år, beskattes 70 % af de årlige udbetalinger.

Er man fra 50 år til 59 år, beskattes 50 % af de årlige udbetalinger.

Er man fra 60 år til 69 år, beskattes 40 % af de årlige udbetalinger.

Er man mere end 69 år, beskattes 30 % af de årlige udbetalinger.

b) Dansk ratepension, som udbetales over en udbetalingsperiode på 10 år eller 15 år.

De danske ratepensioner betragtes i Frankrig ikke som pension men som en form for opsparingsprodukter, og derfor er beskatningen af dem en del anderledes og betydeligt lempeligere end hvad angår beskatningen af traditionelle pensioner i Frankrig. Reglerne for beskatningen deraf er desuden en del komplicerede, idet de indgår under den beskatningsform, som omfatter "contrats de capitalisation et assurances vie".

For at ratepensionskontrakter kan komme ind under denne beskatningsform må de for det første ikke være etableret som led i et arbejdsforhold, således at kapitalen har været finansieret af ens tidligere arbejdsgiver helt eller delvist som vederlæggelse for præsteret arbejde. Der må dernæst ikke være tale om en ordning, fra hvilken der sker udbetaling så længe man lever, men udbetalingen skal være fastsat for et bestemt åremål eller som en engangsydelse. Og endelig skal der være kongruens mellem indbetalingerne og udbetalingerne således at forstå, at udbetalingerne skal ske som udbetaling af en indbetalt kapital. Ved livsvarige pensionsordninger er der netop ikke sådan kongruens, idet udbetalingerne er afhængige af, hvor længe man lever og ikke af kapitalens størrelse for den enkelte opsparer.

Da der er tale om opsparingskontrakter, er selve den del af den indbetalte kapital, som udbetales som "contrat de capitulation" skattefri, medens alene afkastet (renter og kapitaltilskrivninger) beskattes. Og beskatningen heraf er desuden afhængig af, hvornår kapitalkontrakten er oprettet.

Er kontrakten oprettet før den 1. januar 1983, er udbetalingerne under kontrakten i sin helhed skattefri, og udbetalingerne behøver derfor i det hele taget ikke opføres på den franske selvangivelse. Det danske skattevæsen indberetter udbetalinger af ratepensioner til det franske skattevæsen, og det anvender i den forbindelse betegnelsen "pensions". Har man ikke selvangivet udbetalingen på sin selvangivelse, kan man derfor komme ud for, at det franske skattevæsen retter en forespørgsel til en om grunden hertil. Man skal i den forbindelse være i stand til at kunne dokumentere 1) at der er tale om contrat de capitalisation, hvortil man selv alene har bidraget med

4

finansieringen og ikke det som i Frankrig opfattes som "pensions", og at kontrakten er oprettet før den 1. januar 1983.

Er kontrakten oprettet fra og med den 1. januar 1983 til og med den 25. september 1997, er afkastet af indbetalinger foretaget inden udgangen af kalenderåret 1997 skattefrit, medens afkastet af indbetalinger foretaget fra og med den 1. januar 1998 er skattepligtigt. Det kan i praksis frembyde visse vanskeligheder at beregne, hvad afkastet er af indbetalinger på danske ratepensionskontrakter foretaget fra og med den 1. januar 1998, men kan man ikke få sit pensionsinstitut eller sin bank til at foretage en sådan udregning, må man forsøge at beregne det skattepligtige beløb på slump.

Er kontrakten oprettet fra og med den 1. januar 1998, er hele den del af udbetalingerne, der repræsenterer afkast, skattepligtigt, medens den del, der repræsenterer den oprindelige kapital, stadigvæk er skattefri.

For en ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at såfremt kontrakten på et tidspunkt i sin løbetid er undergået væsentlige økonomiske ændringer eller er overført til et nyt pensionsinstitut eller bank, vil tidspunktet for kontraktens oprettelse normalt blive regnet fra det tidspunkt, hvor denne ændring eller overførsel fandt sted.

Man har valget mellem at lade udbetalinger af kapitalpensioner beskatte på to forskellige måder:

i) Man kan vælge at lade udbetalingerne beskatte på den almindelige franske selvangivelse i året efter at udbetalingerne har fundet sted. Det er i den forbindelse kun det skattepligtige afkast, som skal angives. Desuden får man et årligt ligningsmæssigt fradrag på 4.600 euros for enlige og på 9.200 euros for ægtefæller. Beløbet skal anføres i rubrik 2CH, og beløbet vil så indgå i den almindelige progressive beskatning. Er der tale om mindre beløb, vil denne beskatningsform være at foretrække som følge at det årlige ligningsmæssige fradrag.

ii) Man kan også vælge at lade udbetalingerne beskatte separat ved frivillig indbetaling. Man skal i så tilfælde benytte sig af en formular 2778 (Prélèvements libératoire sur les produits de placements à revenu fixe et assimilés de source européenne). Skatten bliver i dette tilfælde 7,5 % af det skattepligtige beløb. I princippet skal denne skat betales senest den 15. i måneden efter at man har modtaget pensionsbeløbet, og det vil sige 12 gange om året. Man kan dog forsøge at aftale sig frem med sit franske skattecenter til en ordning, hvor man samler nogle betalinger sammen og betaler det f. eks kvartalsvis senest den 15. i måneden efter at man har modtaget den første af de udbetalinger, som man frivilligt vil betale skat af. Desuden skal man opføre kalenderårets udbetalinger på det efterfølgende års selvangivelse i rubrik 2DH, og man vil på denne måde blive opkrævet for prélèvements sociaux af beløbet på 12,1 %. Denne beskatningsform er selvfølgelig noget besværligere, men den vil normalt være mest fordelagtig ved udbetaling af større beløb, hvor det årlige ligningsmæssige fradrag har mindre betydning.

5

Jeg skal bemærke, at den nævnte skattesats på 7,5 % forudsætter, at kontrakten har haft en løbetid på mindst 8 år ved udbetalingen. Er løbetiden kortere men mindst 4 år, forhøjes denne skattesats til 15 %, og er løbetiden under 4 år, er skattesatsen 35 %.

c) Danske kapitalpension. Ved udbetaling af dansk kapitalpension opkræves der normalt en dansk afgift på 40 % af det udbetalte beløb. For så vidt angår ældre indbetalinger er afgiften 25 %. Det har også i perioder været muligt i særlige situationer at etablere kapitalpensionskontrakter, hvor der ikke opkræves nogen afgift ved udbetalingen, men hvor man så til gengæld ikke har fradragsret i Danmark for foretagne indbetalinger. På grund af den danske afgift tilrådes det normalt at sørge for, at kapitalpension udbetales inden man flytter fra Danmark, da man ellers risikerer i tillæg at blive beskattet af beløbet i udlandet.

Det har hidtil været antagelsen, at udbetaling af kapitalpension er skattepligtig i Frankrig, når man er skattepligtig der, og at skatten er den samme som omtalt ovenfor under b) om privattegnede danske ratepensioner. Ved mine samtaler med Finansministeriet har jeg imidlertid fået oplyst, at man i Finansministeriet ikke betragter dansk kapitalpension som skattepligtig i Frankrig med den begrundelse, at der savnes hjemmel til at beskatte udbetalingen der. Jeg har anmodet om at få denne udtalelse bekræftet skriftligt men har ikke endnu fået noget svar derpå. Når jeg får svar fra Finansministeriet om dette, skal jeg orientere om svaret.

d) Indekskontrakter. Indekskontrakter var en skattebegunstiget opsparingsform, som kunne oprettes i Danmark i 1950-erne og 1960-erne med fradragsret for de årlige udbetalinger. Desuden indeholdt kontrakterne et indekstillæg, som betales af den danske stat. Udbetalingerne sker over en årrække fra det tidspunkt, hvor man går på pension.

Ved de fleste indekskontrakter sker udbetalingerne over en periode på 10 eller 15 år på samme måde som ved ratepensioner, men der findes også indekskontrakter, som udbetales så længe man lever på samme måde som en livrente.

Er kontrakterne oprettet med en fastsat udbetalingsperiode på et bestemt antal år, må de i Frankrig anses som contracts de capitalisation, og udbetalingerne af disse er skattefri i sin helhed, idet kontrakterne formentlig alle er oprettet inden den 1. januar 1983. Udbetalingerne skal derfor ikke medtages på den franske selvangivelse.

Er kontrakterne oprettet med udbetaling så længe man lever, må de i Frankrig betragtes som "rentes viagère à titre onéreux", og udbetalingerne beskattes efter de samme regler, som er omtalt under punkt b) ovenfor.


NR. 44
25. februar 2010

KAN MAN SLIPPE FOR AT BETALE AFGIFT TIL STATEN AF SIN SP-PENSION ??

Dette spørgsmål har været rejst fra flere sider, og det var først da LES DANOIS kontaktede ATP, at vi fik dette svar:

Hvis du ikke ønsker, at få dine penge udbetalt, når SP lukker den 30. april 2010, kan du vælge, at overføre dem til en anden pensionsordning.

Du skal ikke betale afgift til SKAT, hvis du overfører dine penge til en anden pensions-ordning.

Hvordan overfører du?

Du skal henvende dig til den bank eller det pensionsselskab, som du vil have overført din SP til. Så sørger de for, at din SP bliver overført. ATP skal have modtaget anmodningen fra banken eller pensionsselskabet senest den 30. april 2010.

Hvor kan du overføre til?

Du kan overføre din SP til en ratepensionsordning eller til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Du kan overføre til en ny pensionsordning eller en, du har i forvejen. Du skal tale med din bank eller dit pensionsselskab om valg af pensionsordning.  

Flyttegebyr: Du betaler 200 kr. i gebyr til ATP for overførslen. Måske skal du også betale gebyr til den pensionsordning, som modtager din SP.

Såfremt du vælger at få dem udbetalt er afgiften 35% af de første DKK 15.000 og 50% af de resterende.

Så skulle det være sat på plads - der kan trods alt være en del penge at spare ved at sætte dem ind på en ny pensionsordning.

Så bliver den jo skattefri ved udbetaling, hvis du har en skattefritagelsesattest.





NR. 43

BESKATNING AF EJENDOMME I SPANIEN.


Så skete det, som mange frygtede ville blive konsekvensen af, at Danmark opsagde dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) med Spanien. De spanske skattemyndigheder er nu begyndt at pålægge danske selskaber, der ejer fast ejendom i Spanien, en 3 % skat af ejendommens værdi. Fra 1. januar 2009 består der ingen DBO mellem Danmark og Spanien. Derfor opkræver Spanien nu denne skat af ejendommens værdi pr. 31. december 2009. 

Skatten kunne ikke opkræves, når selskabet var registreret i et land, som Spanien havde en DBO med. Spanien pålægger kun 3 % skatten på selskaber registreret i "bananstater", hvilket vil sige lande, hvormed Spanien ikke har aftale om udveksling af oplysninger om skatteforhold. Danmark er altså nu landet i denne kategori.

Dette forhold blev fremført, da folketinget vedtog opsigelsen af DBO'en, men politikerne troede formentlig på skatteministerens ord om, at Spanien ikke kunne pålægge denne skat som følge af EU-regler. Det er i øvrigt interessant at notere sig så sikker, den nu tidligere skatteminister altid var, når han udtalte sig om, at andre EU-lande overtrådte EU-reglerne. Det er jo positivt, når en skatteminister så præcist kender de regler i EU traktaten som berører skatteforhold. Knapt så positivt er det imidlertid, at denne præcise og sikre viden ikke gælder Danmarks overtrædelse af EU-regler. Danmark er stadig godt placeret på toplisten over EU-lande, hvis skatteregler enten har overtrådt EU-regler eller stadig overtræder disse. 

Nu er vi imidlertid sluppet af med denne skatteminister, og vi har fået en ny skatteminister, som vi beder til vil sørge for, at sikre, at dansk skattelovgivning er i overensstemmelse med reglerne i EU-traktaten. Man kunne håbe, at han var i gang med dette nu, og han kunne passende starte med at fjerne den overtrædelse af EU-reglen om, at der skal bestå DBO'er mellem alle EU's medlemsstater. Det var grotesk at læse i et lovforslag om opsigelse af en beskatningsaftale med to EU- lande, som jo er en overtrædelse af EU-traktaten artikel 220, at pålæggelse af den spanske 3 % på danske selskaber ville være en overtrædelse af EU-regler, hvis dette skete som en konsekvens af opsigelsen af DBO'en. 

Den nye skatteminister kunne passende indlede sin nye karriere med bl.a. at få bragt dette forhold på plads og således indgå en ny DBO med Spanien (og Frankrig) omgående. Dette ville utvivlsomt bevirke, at Danmark alt andet lige ville blive taget mere seriøst af vore store samhandelslande.

Hvis du modtager eller har modtaget denne spanske 3 % skat på dit selskab, så hører vi gerne fra dig. Efter vores opfattelse vil der være mulighed under visse betingelser at undgå denne årlige 3 % skat efter spanske regler.

Der vil formentlig også være mulighed for at undgå skatten ved brug af EU-regler. Det er dog et større projekt, hvor det vil gavne sagen, hvis mange står sammen og præsenterer situationen juridiske korrekt for EU-kommissionen. Jeg mindes i den forbindelse en højesteretsdommer der udtalte, at det ville være ansvarspådragende, hvis en professionel rådgiver ikke gjorde sin klient opmærksom på, at han betalte en skat, som han ikke var forpligtet til at betale.
Kontakt os på
info@inwema.dk

Med venlig hilsen

Inwema
Godthåbsvej 13a
3400 Hillerød
Telefon: +45 3169 3169
Email:
info@Inwema.dk
Internet: www.inwema.dk



NR. 42

DANSK FRAFLYTNINGSSKAT PÅ AKTIER
 

Seneste nyt fra Inwema

Dansk fraflytningsbeskatning på aktier.

Efter længere tids undersøgelser, juridiske overvejelser og samråd med særligt EU-sagkyndige, har vi nu konkluderet, at de danske regler om beskatning af urealiserede aktieavancer ved flytning til et andet EU-land, ikke er forenelige med de borgerrettigheder, som EU-traktaten giver borgerne i EU’s medlemsstater. 

Vi har derfor besluttet ikke at vente længere med at angribe de danske fraflytningsbeskatningsregler, som yderligere blev strammet den 18. Maj 2008. 

Vi har nu lagt en strategi for aktivt at få fjernet disse regler. Vi ved jo at EU-kommisionen tidligere har dømt regler i Danmark ikke forenelige med EU’s borgerrettigheder. De mindre lempelser som Folketinget indførte ved flytning til et andet EU-land (ingen sikkerhed for og forrentning af det opgjorte skattekrav) rører efter vores klare opfattelse ikke ved, at reglerne stadigvæk er EU-stridige. De nye regler forekommer os kun at være vedtaget for, at Danmark kan vinde tid og udsætte EU-kommisionens anmodning om ophævelse af reglerne. Indførelse af lagerbeskatning på aktieavancer i den nye skattereform bekræfter os i, at Skat godt ved, at de nuværende regler ikke er holdbare, og at der skal findes alternativer, der kan sikre danske aktieavancebeskatningsregler, når de nye fraflytningsbeskatningsregler dømmes ude af EU-kommisionen og af EF-domstolen. 

Vi søger derfor personer, der er ramt af fraflytningsbeskatningen ved flytning fra Danmark til et andet EU-land. Vi søger både personer der har etableret ny virksomhed i udlandet, og personer der modtager arbejdsvederlag i et andet EU-land, samt personer der er overgået til at blive pensionsmodtagere. Endelig søger vi personer, som endnu ikke er flyttet men som så at sige står med kufferten klar, når disse regler er nedbrudt. 

Vi ønsker at samle flest mulige personer, og få alle nuancer med for at styrke sagen mest muligt for både de ramte, og de der indtil videre afventer. 

Kan du derfor identificere dig med en af ovennævnte grupper, så hører vi meget gerne fra dig.
Vi vil derefter strukturere de forskellige tiltag, og koordinere denne redningsaktion. 

Den lagte strategi oplyses kun til de personer der henvender sig, og som vil deltage i angrebet. Kontakt os for at høre nærmere, og tilslut dig den gruppe som vi er i gang med at samle herom. Det skaber vægt og opmærksomhed, at så mange som muligt deltager. 

Vi forventer at afholde møder herom i løbet af foråret .

Det vil glæde os at høre fra dig på
info@inwema.dk eller tlf. 31 69 31 69


Venlig hilsen

Inwema (Schweiz)

Læs mere om Inwema:
Inwema Danmark: Internationale skattejurister - Nyhedsbrev
Inwema Schweiz: International Wealth Management  - Nyhedsbrev


NR. 41

KAN MAN SLIPPE FOR AT BETALE AFGIFT TIL STATEN AF SIN SP-PENSION ??

Dette spørgsmål har været rejst fra flere sider, og det var først da LES DANOIS kontaktede ATP, at vi fik dette svar:

Hvis du ikke ønsker, at få dine penge udbetalt, når SP lukker den 30. april 2010, kan du vælge, at overføre dem til en anden pensionsordning.

Du skal ikke betale afgift til SKAT, hvis du overfører dine penge til en anden pensions-ordning.

Hvordan overfører du?

Du skal henvende dig til den bank eller det pensionsselskab, som du vil have overført din SP til. Så sørger de for, at din SP bliver overført. ATP skal have modtaget anmodningen fra banken eller pensionsselskabet senest den 30. april 2010.

Hvor kan du overføre til?

Du kan overføre din SP til en ratepensionsordning eller til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Du kan overføre til en ny pensionsordning eller en, du har i forvejen. Du skal tale med din bank eller dit pensionsselskab om valg af pensionsordning.  

Flyttegebyr: Du betaler 200 kr. i gebyr til ATP for overførslen. Måske skal du også betale gebyr til den pensionsordning, som modtager din SP.

Såfremt du vælger at få dem udbetalt er afgiften 35% af de første DKK 15.000 og 50% af de resterende.

Så skulle det være sat på plads - der kan trods alt være en del penge at spare ved at sætte dem ind på en ny pensionsordning.

Så bliver den jo skattefri ved udbetaling, hvis du har en skattefritagelsesattest.


NR. 40

INTERESSANT OPLYSNING OM BESKATNING AF DANSKE PENSIONER I FRANKRIG...

LES DANOIS har modtaget en meget interessant information fra en af vore læsere - Lars Gammelby:
 
Lars Gammelby har - som så mange andre herboende nogle pensionsordninger - og fik i første omgang en lokal dansk revisor til at ordne de franske selvangivelser. Dette medførte, at Lars Gammelby blev beskattet af pensionsudbetalingerne i Frankrig.
 
Det viste sig imidlertid at være en fejl, og Lars Gammelby tog derfor kontakt til en dygtig skatteadvokat på kysten - Vivianne Pouplier - og det viste sig så, at pensionsordninger oprettet før 1.1.1983 var skattefrie her i Frankrig. Og også i Danmark, da Lars Gammelby er omfattet af den gamle ordning her i Frankrig. Og også selv om der var foretaget større eller mindre indbetalinger på ordninger efter denne dato.
 
Eneste krav er, at det skal være privattegnede ordninger. Men de må gerne være administreret af en arbejdsgiver ved nedsættelse af lønnen svarende til pensionsindskuddet. Og alle policer skal oversættes til fransk.
 
Det for meget betalte i skat er blevet tilbagebetalt.
 
Umiddelbart kunne vi godt tro, at ovennævnte informationer kunne være af interesse for mange.
 
Supplerende oplyser Lars Gammelby, at der fra 01.01.2010 er fritagelse for PAL- skat (15%) for danskere boende og skattepligtige i Frankrig også af tilvækst i forsikringspolicer. Fra denne dato skal tilvæksten i forsikringspolicer individualiseres, og man skal søge fritagelse for denne beskatning hos Skat i Maribo. Nærmest en formalitet, men man skal altså selv søge.  Vi har erfaret, at mange ikke er opmærksomme på denne ændring i lovgivningen.
 
LES DANOIS siger tak til Lars Gammelby
 

NR. 39

MULIGE KONSEKVENSER FOR UDEDANSKERE, DER HAR BESTYRELSESPOSTER I DANMARK.

Fra en af vore læsere - CH - har vi modtaget dette link, hvor du kan læse om mulige konsekvenser ved at have bestyrelsesposter i Danmark, men ikke være skattepligtig i Danmark.

Gå ind på efterfølgende link og læs om hele sagen:

 
http://www.skattemail.dk/Skat/Domme/LSR/2009/SKM2009.813.LSR.htm  

 


NR. 38

ER KAPITALPENSIONER - ASSURANCE VIE - SKATTEFRIE I FRANKRIG ??

En af vore læsere har spurgt om dette, da der syntes at herske nogen tvivl herom.

Vi spurgte Klaus Vilner - som tidligere har hjulpet LES DANOIS med mange udmærkede redegørelser - og hans svar finder du herunder:

Kære Peter Fabricius,
 
Hermed sender jeg dig min besvarelse af en henvendelse fra en af dine læsere, som har opponeret sig mod, at kapitalpensioner skulle være skattefrie i Frankrig.
 
Kære læser,
 
Peter Fabricius har videresendt mig din mail, hvori du med henvisning til oplysninger i bladet Le Particulier har gjort indsigelse mod, at udbetaling af kapitalpensioner skulle være skattefrie i Frankrig.
 
Jeg kan oplyse, at jeg hidtil selv har været af den opfattelse, at kapitalpensioner måtte betragtes som "contrats de capitalisation", og at udbetalingen heraf er skattepligtig efter reglerne for contrats de capitalisation, det vil sige at de er skattefrie, såfremt de er tegnet før den 1. januar 1983, og at skatten af afkastet af kontrakterne gradvist er øget jo senere de er tegnet. Den samme opfattelse deles af Frankrigs førende advokatfirma på skatteområdet, nemlig Bureau Francis Lefebvre.
 
Frankrig er imidlertid i færd med at udarbejde nye regler, som skal ophæve dobbeltbeskatningen for indtægter, som skattepligtige i Frankrig modtager fra Danmark, og i efteråret 2009 havde jeg et antal telefonsamtaler med Finansministeriet i Paris, som har skatter under sig, og som står for udformningen af de nye regler, som efter de seneste oplysninger at dømme skulle blive offentliggjort i denne måned. Mit sigte med disse telefonsamtaler var at søge at få afklaret, hvilken indvirkning de nye regler ville få på forskellige indtægtsformer fra Danmark.
 
Under disse telefonsamtaler oplyste man i Finansministeriet, at man havde truffet beslutning om, at udbetaling af kapitalpensioner for øjeblikket ikke er skattepligtige i Frankrig med henvisning til, at der savnedes hjemmel til at beskatte udbetaling af kapitalpensioner. Under samtalerne anvendte både repræsentanten fra ministeriet og jeg selv det danske udtryk "kapitalpension".
 
Jeg har dernæst i et brev til Finansministeriet bla. a. anmodet om at få disse oplysninger bekræftet, og jeg har i samme forbindelse givet en beskrivelse af, hvad kapitalpensioner er for at sikre mig, at vi taler om den samme ting.
 
Jeg har ikke fået svar endnu, og jeg forventer først at få svar samtidig med at de nye regler offentliggøres.
 
Mit indlæg om spørgsmålet er refereret fra mit nyhedsblad "ORIENTERING om franske forhold", som udsendes gratis og uden forpligtelser af nogen art per e-mail til alle, som anmoder derom og oplyser deres e-mail adresse.
 
Med venlig hilsen
 
Klaus Vilner


LES DANOIS siger tak til Klaus Vilner.
 

NR. 37

HVOR I DEN FRANSKE SELVANGIVELSE SKAL INDEKSKONTRAKTER SKRIVES IND ?


En af vore læsere - Grethe I. - har spurgt om, hvor på den franske selvangivelse indeks-kontrakter skulle skrives ind.

LES DANOIS spurgte Klaus Vilner - og her er svaret:

Spørgsmål:
 
Hvorledes beskattes udbetaling af indeks-kontrakter i Frankrig ?
 
Svar:
 
Indeks-kontrakter var en skattebegunstiget opsparingsform, som kunne oprettes i Danmark i 1950-erne og 1960-erne med fradragsret for de årlige indbetalinger. Desuden indeholdt kontrakterne et indeks-tillæg, som betales af den danske stat.
 
Udbetalingerne sker over en årrække fra det tidspunkt, hvor man går på pension.
 
Ved de fleste indekskontrakter sker udbetalingerne over en periode på 10 eller 15 år på samme måde som ved ratepensioner, men der findes også indekskontrakter, som udbetales så længe man lever på samme måde som en livrente.
 
Såfremt man er bosiddende i Frankrig, når udbetalingerne finder sted, må der sondres mellem, om kontrakterne er oprettet med en fastsat udbetalingsperiode på et bestemt antal år eller med udbetaling så længe man lever, idet den skattemæssige behandling afhænger heraf.
 
Er kontrakterne oprettet med en fastsat udbetalingsperiode på et bestemt antal år, må de i Frankrig betragtes som "contrats de capitalisation", og udbetalingen af disse er skattefri i sin helhed, såfremt kontrakterne er oprettet inden den 1. januar 1983. Udbetalingerne behøver derfor ikke i det hele taget figurere på den franske selvangivelse.
 
Er kontrakterne oprettet med udbetaling så længe man lever, må de i Frankrig betragtes som "rente viagère à titre onéreux", og udbetalingerne heraf er skattepligtige i Frankrig. Det er dog ikke hele det udbetalte beløb, som er skattepligtigt, og den skattefri del af udbetalingen vokser, jo senere man påbegynder udbetalingen.
 
Er man mellem 60 år og 69 år, når udbetalingen påbegyndes, er det kun 40% af det årligt udbetalte beløb, der er skattepligtigt, og det franske skattevæsen beregner automatisk et ligningsmæssigt fradrag på 60% af udbetalingen.
 
Det er derfor vigtigt, at man anfører beløbet korrekt på den franske selvabngivelse, da beregningen af det ligningsmæssige fradrag sker automatisk ud fra placeringen på selvangivelsen.
 
Da beløbet modtages fra udlandet, skal det opføres på de røde selvangivelse nummer 2047 (Déclaration des revenus encaissés à l'étranger en xxxx) på side 1 under rubrikken "Rentes viagères à titre onéreux" med hele det udbetalte beløb, og beløbet skal dernæst fremføres til side 3 punkt CW på den almindelige blå selvangivelse no. 2042.
 
For en god ordens skyld kan det oplyses, at det kun er det årligt udbetalte beløb af livsvarige indekskontrakter, som skal deklareres. Den årlige værditilvækst skal således ikke oplyses. Er man formueskattepligtig i Frankrig, skal værdien af indekskontrakten dog medregnes ved beregning af det formueskattepligtige beløb.


LES DANOIS siger tak til Klaus Vilner.



NR. 36

BESKATNING AF FAST EJENDOM I FRANKRIG TILHØRENDE PERSONER BOSAT I DANMARK...

Der har tidligere været skrevet meget om dette emne, og fra Poul Balsborg har vi modtaget følgende korte formulering, som måske tydeliggør dette spørgsmål:

Fra og med den 1. januar 2009 skal man betale dansk ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Frankrig, hvis man er bosat i Danmark. Dog er man undtaget fra betaling af ejendomsværdiskat, såfremt ejendommen er erhvervet senest den 28. november 2007og man på dette tidspunkt var bosat i Danmark.


NR. 35

MIDLERTIDIGE OPHOLD I DANMARK HVIS DU ER BOSAT I UDLANDET.


LES DANOIS har spurgt forskellige steder i Danmark, hvorledes reglerne er for ophold i udlandet - hvis du er tilmeldt i Danmark og modtager pension.

Helsingør Kommune har været så venlige at sende os dette skriv:



 

Hej Peter

 

Jeg sender dig hermed reglerne om ophold i udlandet når man modtager pension fra Danmark.

Ad 3. Midlertidige ophold i udlandet :

Kravet om fast bopæl her i landet kan anses for opfyldt ved personens midlertidige ophold i udlandet, hvis pgl.

-

har bevaret en reel og faktisk bopæl her

-

og opholdet i udlandet ikke strækker sig ud over 1 år

Gentagne ophold i udlandet kan anses for midlertidige hvis

-

udlandsopholdene ikke strækker sig ud over 3-4 mdr. pr. gang.

-

og at de samlede udlandsophold ikke udgør mere end 6 mdr. i løbet af 1. år.

Begrebet 'gentagne ophold' skal vurderes konkret udfra ovennævnte formål, jf. i denne sammenhæng principafgørelse P-21-97 , hvor

-

det i almindelighed måtte anses for tilstrækkelig dokumentation, at pgl. er tilmeldt folkeregisteret.

-

Kommunen på trods heraf ikke er afskåret fra i særlige tilfælde at forlange personligt fremmøde som dokumentation.

-

et sådant fremmøde konkret kunne kræves 2 gange årligt for en pensionist, der flere gange havde haft ophold i udlandet af næsten 1 års varighed uden at meddele dette til kommunen.

-

det ikke konkret var tilstrækkeligt som dokumentation, at pgl.s søn fremmødte.

Henvisning:

Love:

-

Lov om social pension, §§ 2-3 og § 11 .

 

 

Med venlig hilsen
 
Karina Thelin
Helsingør Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Borgerservice
Servicebutikken
Team 1
Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 2256 /3101
E-mail:
kth41@helsingor.dk
Web: http://www.helsingor.dk/

 


NR. 34

Beslutningsforslag i Folketinget om en overgangsordning, der fritager visse personer i Frankrig og Spanien for dansk beskatning

Niels Helveg Petersen, der er formand for Folketingets Skatteudvalg, har den 11. december 2009 har som repræsentant for Det radikale Venstre i Folketinget fremsat et forslag til folketingsbeslutning, hvorefter Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag om en overgangsordning, der forhindrer dansk beskatning af personer, der var bosiddende i Frankrig og Spanien forud for skatteministerens opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de to lande, og som i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de to lande havde fritagelse for betaling af skat til Danmark af løn og andet vederlag for personligt arbejde.

Beslutningsforslaget skal afhjælpe situationen for ansatte indenfor dansk luftfart, som er bosiddende i Frankrig, henholdsvis Spanien. I den forbindelse henvises til debatten under første behandlingen af lovforslaget til bemyndigelsesloven, hvor de politiske ordførere gav tilsagn om at ville arbejde for, at personer, som allerede var bosiddende i Frankrig og Spanien, ikke skulle kunne komme i klemme som følge af opsigelsen.

Beslutningsforslaget kan ses på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk under beslutningsforslag B 91 af indeværende samling.



NR. 33
22. december 2009

Beskatning af fast ejendom i Frankrig tilhørende personer bosat i Danmark

Fra og med den 1. januar 2009 skal man betale dansk ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Frankrig, hvis man er bosat i Danmark. Dog er man undtaget fra betaling af ejendomsværdiskat, såfremt ejendommen er erhvervet senest den 28. november 2007 - så længe man fortsat er bosat i Danmark og ejer den pågældende ejendom.

(Yderligere info i forbindelse med evt. tilbage-flytning til Danmark følger snarest) 

Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 12 er det dog muligt at fradrage skatter betalt i udlandet, som er beregnet med henvisning til værdien af ejendommen, i den danske ejendomsværdiskat. Der skal dog være tale om periodiske skatter. Grundskatter, betaling for tjenesteydelser som f. eks. renovationsafgifter samt tinglysningsafgifter og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning eller anden disposition over fast ejendom kan ikke fradrages.

Årsagen til at man har muligheden for fradrag for udenlandske skatter er, at der findes nogle regler indenfor EU, som begrænser muligheden for at flere EU-lande kan beskatte den samme indtægt og pålægger medlemslandene at søge at undgå dobbeltbeskatning, og det er årsagen til at man giver fradrag for betalte udenlandske skatter, således at dobbeltbeskatning undgås. Ejendomsværdiskatten omfatter dog ikke grundskatter, betaling for tjenesteydelser og skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse, belåning og anden disposition over ejendommen, og dette er årsagen til, at disse poster ikke kan fradrages, da der ikke vil ske dobbeltbeskatning.

Spørgsmålet er her, om de franske skatter taxe foncière og taxe d’habitation opfylder kriterierne i ejendomsværdiskattelovens § 12, således at det berettiger til fradrag i den danske ejendomsværdiskat.

På nuværende tidspunkt har Skat alene godkendt, at den svenske ejendomsskat ”fastighetsavgiften” kan fradrages i ejendomsværdiskatten, og retter man henvendelse til Skat med forespørgsel, om skatter i andre lande kan fratrækkes, vil man få det svar, at Skat ikke har taget stilling til eller godkendt fradrag af skatter i andre lande, og så længe dette ikke er tilfældet, kan de ikke fradrages.

Det er dog ikke nogen særligt tilfredsstillende begrundelse for ikke at tillade fradrag for udenlandske skatter, at Skat ikke har taget stilling til spørgsmålet, når der trods alt findes en hjemmel til at fradrage skatter betalt i udlandet, og jeg har på denne baggrund rettet henvendelse til Skat og anmodet om en principiel stillingtagen til, om de franske skatter taxe foncière og taxe d’habitation kan fradrages i den danske ejendomsværdiskat.

Denne henvendelse har resulteret i, at Skat har taget spørgsmålet principielt op og nu foretager en undersøgelse af, om man kan fratrække de lokale ejendomsskatter i landene Frankrig, Spanien og Tyrkiet, som er de lande, hvor der udover Sverige er flest danskere, som har fast ejendom.

Om man vil komme frem til, at de franske ejendomsskatter opfylder kravet for at kunne fradrages i de danske ejendomsskatter, er tvivlsomt. Væsentlige dele af skatterne går til dækning af tjenesteydelser, og det er ikke sikkert, at man kan tale om at skatterne er fastsat med henvisning til værdien af ejendommen. Man har i Frankrig noget, som hedder ”valeur cadastrale” og ”valeur locative", men om nogen ejendomsvurdering i traditionel dansk forstand er der ikke tale. Og for at man skal kunne tale om dobbeltbeskatning, skal der være tale om to identiske skatter, og dette er næppe tilfældet. Men så opnår man i hvert fald i stedet, at Skat har taget stilling til spørgsmålet, og det er en mere tilfredsstillende situation end den nuværende, hvor der gives afslag med den begrundelse at Skat ikke har taget stilling til spørgsmålet.


Tak til Klaus Vilner
22.12.2009

 


NR. 32 


Refusion af udbytteskat af danske aktier og investeringsbeviser

I November-nummeret af ORIENTERING gav jeg en redegørelse for, hvorledes man skal bære sig ad med at få den danske udbytteskat på 28 % af udbytter af danske aktier og investeringsbeviser delvist tilbagebetalt.

I den forbindelse gjorde jeg opmærksom på, at Skat havde omarbejdet den formular, som skal anvendes, og at teksten i den nye formular ikke er særlig hensigtsmæssig, og i særdeleshed ikke, når man er bosat i Frankrig eller i Spanien.

Jeg har henstillet til Skat at omredigere denne formular på ny og har foreløbigt modtaget en tilkendegivelse om, at man vil se på spørgsmålet. Jeg er dog ikke overbevist om, at det er tilstrækkeligt blot at se på spørgsmålet.

Det er fortsat muligt at anvende den tidligere formular. Den kan ikke længere findes på Skats hjemmeside, men den kan hentes på dette link: http://www.skat.dk/blanketter/06007.pdf . I stedet for det udbetalende pengeinstituts erklæring på forsiden om, at udbyttet er betalt er det tilstrækkeligt, at man vedlægger en fotokopi af udbetalingsnotaen vedrørende udbyttet.

Tak til Klaus Vilner.

 

 


NR. 31
22. december 2009

Nye regler på vej i Frankrig om ophævelse af dobbeltbeskatning af indtægter fra Danmark.  

I oktobernummeret af ORIENTERING oplyste jeg om, at man i Finansministeriet i Paris forbereder indførelse af midlertidige regler i Frankrig, så længe som der ikke eksisterer en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Frankrig og Danmark, således at man som skattepligtig i Frankrig undgår at blive dobbeltbeskattet af sine indtægter fra Danmark. Det væsentligste område, hvor der ellers ville ske dobbeltbeskatning, er danske pensioner, såfremt man ikke er omfattet af overgangsbestemmelserne i opsigelsesloven.

Jeg har tidligere fået stillet i udsigt, at disse nye regler ville blive offentliggjort i midten af november måned 2009, men denne forudsigelse holdt ikke stik. Efter de seneste oplysninger vil de nye regler først blive offentliggjort efter nytår. Jeg er dog blevet forsikret om, at reglerne vil komme, og at de vil få virkning fra den 1. januar 2009, den dato hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten ophørte med at være gældende.

Jeg har personligt i nogle breve til Finansministeriet henledt opmærksomheden på nogle fortolkningsproblemer, som kan opstå ved fortolkningen af de nye regler, og man overvejer i øjeblikket i ministeriet hvilken løsning man skal finde på disse spørgsmål. Blandt de spørgsmål, som jeg har rejst overfor ministeriet kan nævnes beskatningen i Frankrig af udbetalinger fra SP-ordningen og fra LD-ordningen, samt hvorvidt man som formueskattepligtig i Frankrig kan fratrække den danske ejendomsværdiskat i den franske formueskat, da den første betragtes som en partiel formueskat. Endvidere har jeg i ministeriet fået oplyst, at udbetaling af kapitalpension ikke er skattepligtig i Frankrig, hvilket jeg har anmodet om at få bekræftet skriftligt. Udover et antal mere tekniske spørgsmål har jeg endelig henledt ministeriets opmærksomhed på særlige grupper, som er blevet særligt alvorligt ramt af, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig, henholdsvis Spanien er bortfaldet. Det drejer sig eksempelvist om ansatte indenfor dansk luftfart, som er bosatte i Frankrig og Spanien. Disse var under dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Danmark kun skattepligtige i Frankrig, henholdsvis Spanien, men er nu tillige skattepligtige af deres indkomst i Danmark. I Finansministeriet undersøger man nu, hvilke muligheder man har for at kunne komme de pågældende til hjælp.

Jeg regner med, når de nye regler bliver offentliggjort, at fremkomme med en orientering om, hvilken betydning dette vil have for skattepligtige i Frankrig, der har indtægter fra Danmark.

 
Tak til Klaus Vilner.

22.12.2009


NR. 30
22. december 2009
FRITAGELSE FOR PAL-AFGIFT...

Fra nytår kan man blive fritaget for betaling af PAL-skat af sine kollektive pensionsordninger.

Det politiske forlig, som i sommeren 2007 åbnede op for, at regeringen kunne opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, har også ført noget godt med sig. I samme forbindelse blev skatten af pensionsafkast i Danmark (PAL-skat) nemlig overført fra institutniveau til individniveau. Det betyder, at afkastskatten med virkning fra den 1. januar 2010 ikke længere betales før afkastet tilskrives pensionsordningen men overflyttes til den enkelte pensionsberettigede.

Og det bevirker, at man har mulighed for med virkning fra den 1. januar 2010 at blive fritaget for betaling af PAL-skatten, såfremt man bor i udlandet og ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. Det er dog en forudsætning, at man har sin pensionsopsparing som en KOLLEKTIV ordning, det vil sige i en pensionskasse, i et pensionsforsikringsselskab eller som en puljeordning i et pengeinstitut. Derved undgår man, at pensionsinstituttet tilbageholder 15 % af det årlige afkast af ens pensionsordninger og betaler det til Skat. Fritagelsen får tidligst virkning for den PAL-skat for året 2010, som skal indbetales i januar 2011, men det anbefales at ansøge om fritagelse allerede nu.

For at opnå dette skal man ansøge Skat i Danmark om skattefritagelse, og man skal ansøge om skattefritagelse for hvert enkelt pensionsinstitut, hvor man har pensionsopsparing. Man skal ansøge om skattefritagelse for PAL-skatten selvom man allerede har skattefritagelse vedrørende andet fra Skat.

Man skal ansøge om skattefritagelse på en særlig blanket ved navn ”Pensionsberettiget – Ansøgning om, at mit penge- og/eller pensionsinstitut fritages for at indeholde og indbetale pensionsskat”. Den har nummer 07.058 og kan rekvireres på Skats hjemmeside www.skat..dk , søg under borger/formularer.

Blanketten skal udfyldes med oplysninger om de danske penge- og pensionsinstitutter, hvor man har pensionsordninger, og skal sendes til Skattecenter Maribo, Postboks 129, 4930 Maribo, som står for udstedelse af skattefritagelseserklæringerne.

Ofte vil skattecenteret anmode om også at få tilsendt en attestation af bopæls- og skatteforhold. Den har nummer 02.036, og den kan ligeledes rekvireres på www.skat.dk . Erklæringen skal afgives af det skattecenter i Frankrig, som man er tilknyttet.

Når man har modtaget skattefritagelseserklæringen, skal den sendes til hvert af de danske penge- og pensionsinstitutter, hvor man har pensionsordninger.

Har man sin pensionsopsparing som en INDIVIDUEL ordning i et pengeinstitut, har man hidtil kunnet få en del af den indbetalte PAL-skat tilbage fra Skat. Men det kan man ikke længere fra og med den 1. januar 2009, såfremt man bor i Frankrig, idet dette forudsætter, at Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land.

Hvis man søger inden den 1. maj 2010, kan man dog få PAL-skatten af renter og udbytter, men ikke af kapitalgevinster tilbagebetalt for de seneste 3 år fra Skat, det vil sige for tidsrummene 1/12 2005 til 30/11 2006, 1/12 2006 til 30/11 2007 og 1/12 2007 til 30/11 2008. Man skal anvende formularen 07.046, Ansøgning om tilbagebetaling af pensionsafkastskat, som kan rekvireres på Skats hjemmeside www.skat.dk , og denne ansøgning skal også sendes til Skattecenter Maribo.

Flere danske pengeinstitutter er begyndt at orientere deres udenlandske kunder om, at der vil blive opkrævet udbytteskat af aktierne i et individuelt pensionsdepot, såfremt man fritages for betaling af PAL-skat. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Der har været uenighed mellem Skat (skattevæsenet) og Skatteministeriet om fortolkning af reglerne, men Skatteministeriet har nu resolveret, at der ikke er hjemmel til at opkræve udbytteskatten. Derfor skulle pengeinstitutterne ikke opkræve udbytteskat af aktier i pensionsdepoter. Skulle det alligevel ske, bør man reagere og kræve den tilbagebetalt.


Tak til Klaus Vilner

22.12.2009 

 


NR. 29
december 2009
OPHOLD I DANMARK

Dette har der været skrevet meget om indenfor de sidste par måneder - og her i slutningen af december 2009 er der et helt friskt indlæg skrevet af Klaus Vilner.

LES DANOIS siger tak:
 

Hvor længe må man opholde sig i Danmark, når man bor i Frankrig?

Der har i den seneste tid været en del skriverier om, hvor længe man må opholde sig i Danmark, når man bor i Frankrig, uden at man også bliver skattepligtig i Danmark. Og de oplysninger, der er kommet frem, har ikke alle været lige rigtige.

I Danmark havde Skat i 2008 på sin indsatsplan at finde frem til personer, som reelt boede i Danmark, men som ikke var skattepligtige der, og det er antagelig dette forhold, som har affødt den forøgede interesse for reglerne.

Jeg har anmodet Skat om et bindende svar om reglerne og har i denne forbindelse stillet nogle tillægsspørgsmål, og på denne baggrund kan jeg hermed give en oversigt over reglerne.

Denne beskrivelse af reglerne forudsætter overalt, at der er tale om en person, som er fast bosiddende i Frankrig, og for hvem en eventuel tidligere fuld skattepligt til Danmark er ophørt.

Det forudsættes endvidere, at opholdet i Danmark ikke sker til varetagelse af indtægtsgivende erhverv eller lignende. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at der gælder andre og væsentligt strengere regler for ophold i Danmark, såfremt det sker til varetagelse af indtægtsgivende erhverv eller lignende, og at selv betydeligt kortere ophold i Danmark i denne situation vil kunne begrunde skattepligt til Danmark, samt at skattepligten til Danmark vil kunne indtræde allerede ved opholdets begyndelse. Påtænkes et ophold i Danmark i forbindelse med udøvelse af erhverv tilrådes det at tage spørgsmålet konkret op med Skat eller at anmode om bindende svar for at undgå at man kommer ud for overraskelser.

Jeg skal endelig gøre opmærksom på, at der er tale om fortolkning af reglerne i kildeskatteloven, og det tilrådes at administrere reglerne med omtanke og ikke gå ud til den yderste kant af reglerne. Gør man dette, eventuelt gentagne gange, vil det kunne betyde, at Skat konstaterer omgåelse af reglerne og statuerer skattepligt til Danmark til trods for at man formelt har holdt sig lige indenfor rammerne af reglerne, idet der er tale om en konkret vurdering i hvert tilfælde af den enkelte persons forhold og tilknytning til Danmark.

Reglerne om skattepligt til Danmark fremgår af kildeskattelovens § 1 og § 7, og den praksis, som knytter sig dertil, fremgår af ligningsvejledningerne. Man skal i den forbindelse gøre sig klart, at de to bestemmelser beskriver to forskellige situationer, og at der gælder væsentligt forskellige regler, såfremt man disponerer over en helårsbolig i Danmark (§7) i forhold til den situation, hvor man ikke disponerer over en helårsbolig i Danmark (§1).

Hovedreglen fremgår af kildeskattelovens § 1. Ifølge denne bestemmelse bliver man skattepligtig til Danmark, når man ikke har bopæl i Danmark (se nærmere herom nedenfor), såfremt man opholder sig i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Man har altså ret til at opholde sig i Danmark i en uafbrudt periode på lige under 6 måneder, og disponerer man over et sommerhus i Danmark, der ikke har helårsstatus, har man altså ret til at opholde sig i dette i en uafbrudt periode på lige under 6 måneder. Rejser man fra Danmark til udlandet på et kortvarigt ophold på ferie eller lignende, skal dette ophold regnes med til opholdet i Danmark, såfremt både udrejsen og indrejsen sker i Danmark. Som kortvarigt ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende anses ophold på indtil tre måneder.

Sker opholdet i udlandet til andet end ferieformål og lignende, f. eks. til varetagelse af erhverv, skal dette ophold ikke regnes med til opholdet i Danmark, og et sådant ophold i udlandet vil afbryde opholdet i Danmark selv hvis det er af en varighed af nogle få dage. Det samme gælder, såfremt man rejser fra et ophold i Danmark tilbage til sin faste bolig i Frankrig, selvom der er tale om et ophold der af nogle få dages varighed, og man kan dernæst indlede et nyt ophold i Danmark.

Det tilrådes dog, at man er varsom med meget lange ophold i Danmark og især med ophold på samlet over 6 måneder, idet konkrete omstændigheder kan føre til, at man anses for at have tage bopæl i Danmark, selvom man bebor et sommerhus uden helårsstatus, og derved bliver fuldt skattepligtig til Danmark allerede fra opholdets/opholdenes start. Ved afgørelsen heraf lægges der vægt på, om man ved at etablere husstand, erhverve sig bolig eller ved andre foranstaltninger viser, at man har til hensigt at have hjemsted i Danmark. Grænsen for hvornår disse betingelser er opfyldt, ligger ikke helt fast.

Som en undtagelse hertil gælder reglen i kildeskattelovens § 7. Den omhandler de situationer, hvor man disponerer over en helårsbolig i Danmark, og i denne situation gælder der noget strengere regler. Det gælder dels, når man har en helårsbolig (hus, ejerlejlighed eller lejet lejlighed) i Danmark, men også når man som efterlønsmodtager eller pensionist ejer et sommerhus i Danmark, som man har haft i 8 år, idet man så efter planloven har en personlig ret til sammen med sin familie at bebo huset hele året, således at dette får karakter af helårsbolig (helårsstatus).

Tager man ophold i en sådan bolig, bliver man fuldt skattepligtig til Danmark, med mindre der er tale om kortvarigt ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende. Ophold i Danmark af en varighed på mere end tre måneder, eller ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, anses ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Der er her tale om et maksimum, men dette maksimum accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold har et (overvejende) feriemæssigt præg.

Disponerer man over en helårsbolig, må et uafbrudt ophold i Danmark altså være på højst 3 måneder mod ellers lige under 6 måneder. På den anden side skal ferierejser og lignende i udlandet ikke regnes med, og man har derfor mulighed for at afbryde tre måneders opholdet ved et ophold af nogle ganske få dages varighed udenfor Danmark, selv i Sverige eller Tyskland. Derefter kan man indlede et nyt ophold i Danmark forudsat at de samlede ophold indenfor løbende 12 måneders perioder ikke overstiger 180 dage.

Overskrider man imidlertid reglerne, skal man være opmærksom på, at man bliver fuldt skattepligtig til Danmark, og det vil kunne komme til at betyde, at man bliver nødsaget til at sælge sin bolig i Danmark for at det skal blive muligt at få skattepligten ophævet på ny. Skyldes overskridelsen ukendskab til reglerne, f. eks. at man ikke er opmærksom på, at man som efterlønsmodtager eller pensionist efter 8 års ejerskab af et sommerhus nu ikke længere må bebo dette i en uafbrudt periode på lige under 6 måneder, men nu kun i en uafbrudt periode på længst 3 måneder, er det muligt, at man kan nå frem til en mindelig ordning med Skat, men man kan ikke være sikker på at opnå noget sådant.

Er man som bosiddende i Frankrig omfattet af overgangsordningerne i opsigelsesloven, vil man også miste de særlige fordele med hensyn til beskatning af sin pension, som disse overgangsordninger indebærer.


NR. 28
14. november 2009

SVAR FRA SKAT OM PAL-AFGIFTEN

LES DANOIS SPURGTE SKAT.DK OM PAL-AFGIFTEN GJALDT BÅDE PENSIONSSELSKABER OG BANK-PENSIONER OG HAR FÅET FØLGENDE SVAR:

Til Peter Fabricius

Det er rigtigt at PAL-skatten ophører i forbindelse med indkomståret 2010, hvil man ikke længere er fuldt skattepligtig ti Danmark.

Du skal udfylde blanket 07.058. Den findes på www.skat.dk - borger - blanketter - 07 Gaveafgift og pensioner.

Du kan skrive både bank og forsikringsselskab på. Du skal sende ansøgningen til Skattecenter Maribo.

Du vil fra os modtage en fritagelsesattest, som du skal sende til dine bank- og pensionsinstitutter.

Du kan ansøge om at få en del af palskatten retur på dine bankordninger indtil 30.november 2008. Dette er i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig, der blev opsagt for indkomståret 2009.

Med venlig hilsen

Kirsten E Olsen

SCMaribo


NR. 27

FRITAGELSE FOR BETALING AF PAL-AFGIFT.

Fra Jens Ørsted har vi modtaget denne information om PAL-afgiften:
 

Jeg vil gerne kommentere på de betragtninger NBN kommer med omkring PAL-skatten:
"Fra en af vore læsere - NBN - har vi modtaget info om, at PAL-afgiften bortfalder fra 1. januar 2010 - således beregner Staten IKKE mere 15% af evt. afkast i et pensionsdepot"
idet PAL-skatten fortsat lever i bedste velgående, også efter 2010. Af "Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)" fremgår det af §2 stk. 1:

§ 2. Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er nævnt i § 2, stk. 1: "betales en skat til staten på 15 pct. af alle former for formueafkast...................."

 
At man som bosiddende uden for Danmarks grænser har mulighed for at tilbagesøge opkrævet PAL-skat på sine pensionsordninger i pengeinstitutter er ikke noget nyt, dog fra 2010 også i forsikringsselskaber som følge af den dom EU-domstolen afsagde den 30. januar 2007, og det er alene heri det nye består. Efterfølgende vedtog det danske Folketing en ændring af reglerne for beskatning af pensionsafkast således, at skattepligten omlægges fra institutniveau til individniveau for samtlige typer af pensionsordninger. Skattepligten er således fremover placeret hos de enkelte pensionsopsparere. Herefter er sammensætningen af PAL-skatten identificerbar på individniveau og derfor også mulig at tilbagesøge. På grund af store administrative byrder i institutterne kunne lovændringen herom i praksis først igangsættes fra 2010.

Håber ovennævnte skaber klarhed.

Med venlig hilsen
Jens Ørsted

LES DANOIS siger tak for informationen.


NR. 26

NOVEMBER 2009                                                                                                        

 

Fra nytår kan man blive fritaget for betaling af PAL-skat af sine pensionsordninger

Det politiske forlig, som i sommeren 2007 åbnede op for, at regeringen kunne opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, har også ført noget godt med sig. I samme forbindelse blev skatten af pensionsafkast i Danmark (PAL – skat) nemlig overført fra institutniveau til individniveau. Det betyder, at afkastskatten med virkning fra den 1. januar 2010 ikke længere betales før afkastet tilskrives pensionsordningen men overflyttes til den enkelte pensionsberettigede. Det er dog normalt fortsat pensionsinstituttet, som indbetaler PAL – skatten.

Men det bevirker også, at man har mulighed for med virkning fra den 1. januar 2010 at blive fritaget for betaling af PAL – skatten, såfremt man bor i udlandet og ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. Derved undgår man, at pensionsinstituttet tilbageholder 15 % af det årlige afkast af ens pensionsordninger og betaler det til Skat.

For at opnå dette, skal man ansøge Skat i Danmark om skattefritagelse, og man skal ansøge om skattefritagelse for hvert enkelt pensionsinstitut, hvor man har pensionsopsparing. Man skal ansøge om skattefritagelse for PAL – skatten selvom man allerede har skattefritagelse vedrørende andet fra Skat.

Man skal ansøge om skattefritagelse på en særlig blanket ved navn ”Pensionsafkast – Ansøgning om, at mit penge- og/eller pensionsinstitut fritages for at indeholde og indbetale pensionsafkastskat”. Den har nummer 07.058 og kan rekvireres på Skats websted www.skat.dk .

Blanketten skal udfyldes med oplysninger om de danske penge- og pensionsinstitutter, hvor man har pensionsordninger, og skal sendes til Skattecenter Maribo, Postboks 129, 4930 Maribo, som står for udstedelse af skattefritagelseserklæringerne.

Ofte vil skattecenteret anmode om også at få tilsendt en attestation af bopæls- og skatteforhold. Den har nummer 02.036 og kan rekvireres på www.skat.dk . Erklæringen skal afgives af det skattecenter i Frankrig, som man er tilknyttet.

Når man har modtaget skattefritagelseserklæringen, skal den sendes til hvert af de danske penge- og pensionsinstitutter, hvor man har pensionsordninger.

 

Fejl vedrørende pensionerne i de danske forskudsopgørelser

Desværre er det kommet frem, at der også i år ligesom i fjor i en del tilfælde er konstateret fejl i de forskudsopgørelser, som Skat har udsendt, vedrørende udbetaling af pensioner. På denne baggrund opfordres de af læserne, som modtager dansk pension, til at efterkontrollere deres forskudsopgørelser og få dem rettet, hvis der er fejl i dem.

Har man fået udstedt skattefritagelseserklæring, skal der naturligvis ikke betales skat til Danmark af beløbet.

Men alligevel er det forekommet i en del tilfælde, at Skat i forskudsopgørelsen har opført beløbet som skattepligtigt til Danmark, og det har også betydet, at de pågældende har fået et skattekort med en trækprocent.

Dette er naturligvis forkert.

I Skat har man – ligesom i fjor – undskyldt sig med, at Skats edb-system ikke er udviklet til også at indføje det modsvarende fradrag, som ophæver pensionsudbetalingen, og dette er årsagen til, at pensionen optræder på forskudsopgørelsen. På den anden side synes der ikke at være vanskeligheder med at få selve pensionsbeløbet opført på forskudsopgørelsen.

I andre tilfælde er hverken pensionen eller det modsvarende fradrag kommet med på forskudsopgørelsen, og så bliver slutfacit, at der ikke skal trækkes skat.

Problemet med de forkerte forskudsopgørelser er opstået ved, at Skat har besluttet, at når der udbetales pension fra Danmark, så skal det opføres på selvangivelsen, og hvis der er givet skattefritagelse, så skal det modsvarende beløb også opføres på selvangivelsen. Og det er systemet åbenbart ikke udviklet til at kunne klare. Havde man valgt at holde det skattefritagne pensionsbeløb ude fra selvangivelsen, var problemet ikke opstået.

Er pensionsudbetalingen opført på ens forskudsopgørelse, kan man selv gå ind på internettet og foretage en rettelse. Man skal gå ind på siden med ændringer til opgørelsen og der finde rubrik 475. Der skal man så anføre den skattefrie del af pensionerne svarende til de pensionsudbetalinger, som man har skattefritagelse for.

Det er ikke helt enkelt at finde rubrik 475, og man kan derfor også vælge skriftligt at gøre Skat opmærksom på fejlen og sikre sig, at den bliver rettet i en ny forskudsopgørelse.

Gør man ikke det, kan man komme ud for, at der bliver trukket dansk kildeskat af pensionerne, i hvert fald af de pensioner, som udbetales fra staten eller kommunerne.

    

Den franske avancebeskatningsordning ved salg af værdipapirer

Det har været et turbulent år på børserne rund omkring i verden, og på denne baggrund kan der være behov for at få beskrevet, hvorledes beskatningen er i Frankrig af realisationsgevinster ved salg af værdipapirer.

Frankrig har en avancebeskatning ved salg af værdipapirer, og den gælder ved fortjeneste ved salg af både obligationer og aktier, ligesom den gælder ved salg af såvel franske som udenlandske værdipapirer. Der er dog et årligt grundbeløb, som man skal passere, før det bliver aktuelt med avancebeskatning (taxation de plus-values boursières).

Er man ikke fuldt skattepligtig til Danmark, er fortjenesten ikke skattepligtig i Danmark, men det kan eventuelt komme på tale, at salget påvirker den fraflytningsbeskatning vedrørende danske aktier, som blev indført for godt et års tid siden.

Er det samlede salg af værdipapirer i et kalenderår på EUR 25.730 (i kalenderåret 2009) eller derunder, er fortjenesten ved salget, det vil sige realisationsgevinsten, skattefri, og denne fortjeneste skal derfor slet ikke opføres på den franske selvangivelse.

Er det samlede salg af værdipapirer i et kalenderår på over EUR 25.730, beskattes hele fortjenesten med en sats på 18 %, hvortil kommer prélèvements sociaux på 12,1 % (i 2009), således at den samlede beskatning kommer op på 30,1 % af fortjenesten.

Den nævnte grænse på EUR 25.730 er for kalenderåret 2009, og beløbsgrænsen hæves lidt hvert år. I 2008 var den EUR 25.000.

Er fortjenesten skattepligtig, skal den indberettes i rubrik DA på den franske selvangivelse.

Fra og med den 1. januar 2012 indføres der en aftrapningsordning for avancebeskatningen ved realisation af værdipapirer fra den nuværende sats på 18 %, forudsat at man har ejet værdipapirerne tilstrækkeligt længe.

Fra og med den 1. januar 2012 nedsættes avanceskatten med en tredjedel til 12 %, forudsat at man har ejet værdipapirerne i mindst 6 år, fra og med den 1. januar 2013 nedsættes avanceskatten med to tredjedele til 6 %, forudsat at man har ejet værdipapirerne i mindst 7 år, og fra og med den 1. januar 2014 bortfalder avanceskatten helt, såfremt man har ejet værdipapirerne i mindst 8 år. Hertil kommer så prélèvements sociaux, som fortsat skal betales af fortjenesten.

Har man tab ved realisation af værdipapirer, er der visse begrænsede muligheder for at fratrække dette tab. Man kan nemlig fratrække tabet i den gevinst, som man har ved realisation af værdipapirer i det samme kalenderår eller i de følgende 10 kalenderår. På denne måde kan man reducere den skattepligtige fortjeneste, som man opnår ved realisation af andre værdipapirer i den pågældende periode, men man kan ikke anvende beløbet til nedbringelse af anden skattepligtig indkomst, og man kan derfor ikke fremføre et direkte tab i et kalenderår ved realisation af værdipapirer på selvangivelsen.

Det bemærkes, at renter og udbytter af værdipapirer også er indkomstskattepligtige i Frankrig, men efter andre regler .

 

 

Refusion af udbytteskat af danske aktier og investeringsbeviser

Får man udbetalt udbytte af danske aktier eller investeringsbeviser vedrørende aktier, vil det udbetalende pengeinstitut tilbageholde 28 % af udbyttet som udbytteskat, som indbetales til det danske skattevæsen.

Man har imidlertid mulighed for at få en del af dette udbytte refunderet efter ansøgning til Skat.

Mens dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig endnu var gældende, kunne man få hele den tilbageholdte udbytteskat refunderet, og dette kan have betydning, såfremt man ikke har ansøgt om at få udbytteskat for tidligere år refunderet, idet man også kan få udbytteskat for tidligere år refunderet. (Fra og med den 1. januar 2011 kan man dog kun få udbytter fra de seneste tre år refunderet).

Men efter den 1. januar 2009 er der ikke længere nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig, og det har den virkning, at man af udbytte, som er udbetalt efter denne dato kun kan få de 13 % af de 28 % refunderet, medens de resterende 15 % betragtes som en endelig dansk skat.

Ønsker man at få den indeholdte danske udbytteskat tilbage, skal man anvende en blanket, som hedder ”Andragende om fritagelse for dansk udbytteskat – Demande d’exonération de l’impôt danois sur les dividendes”. Den har nummer 06.007 og kan rekvireres på Skats hjemmeside www.skat.dk .

Erklæringen skal udarbejdes i tre eksemplarer, et for det franske skattecenter, et for det danske skattevæsen og et for aktionæren selv.

På formularen skal det udbetalende pengeinstitut attestere, at udbyttet er udbetalt, desuden skal det franske skattecenter attestere, at modtageren er skattepligtig i Frankrig og at det har noteret sig, at udbyttet er udbetalt. I stedet for attestationen fra det udbetalende pengeinstitut kan man vedlægge fotokopier af udbetalingsnotaerne. Endelig skal erklæringen sendes til Skattecenter Ballerup, Postboks 59, 2750 Ballerup, der står for udbetalingerne.

Erklæringen nummer 06.007 er for nyligt omformuleret, og dette har ikke været helt vellykket. Nu skal den udenlandske skattemyndighed attestere, at aktionæren er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land, og denne ændring er måske ikke helt velbegrundet, når det drejer sig om den fransksprogede og spansksprogede version af erklæringen. Det kan måske derfor være vanskeligt at få de franske og spanske skattemyndigheder til at attestere erklæringen. Man bør derfor ændre den kompetente myndigheds erklæring til følgende: ”Il est attesté, que le bénéficiaire est contribuable en France à la date de mise en paiement des dividendes” Desuden fremgår det, at udbyttekuponerne skal vedlægges erklæringen. Dette er naturligvis forkert. Man skal vedlægge fotokopi af udbyttenotaerne. Jeg har i dag taget dette forhold op med Skat, der kunne oplyse, at de franske og spanske erklæringer var tilblevet ved en oversættelse af den danske version, og at man i den forbindelse ikke havde været opmærksom på, at Danmark ikke længere har dobbeltbeskatningsoverenskomster Frankrig og Spanien. Hvis det er muligt skal man derfor prøve at fremskaffe den tidligere formulering af erklæringen, der fortsat kan anvendes, og som bærer nummeret 06.007 - 99.06. Kan man ikke skaffe sig erklæringen ad anden vej, er man velkommen til at anmode mig per mail om at få den tilsendt. Så kan jeg sende den per mail.

Året efter at udbyttet er udbetalt, skal man opføre dette på sin franske selvangivelse med det fulde beløb. I Frankrig forbereder man i øjeblikket indførelse af en midlertidig ordning, der skal gælde fra og med den 1. januar 2009 og så længe der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig. Ifølge denne ordning får man som skattepligtig i Frankrig crédit d’impôt for betalte danske skatter, og dette bevirker, at man på sin franske selvangivelse får et fradrag for den betalte endelige danske skat på 15 % af aktieudbyttet. Denne ordning bevirker, at man ikke bliver dobbeltbeskattet af sine danske aktieudbytter men samlet set kommet til at blive beskattet af indtægten efter fransk skatteniveau. Indtægten skal specificeres på den røde franske selvangivelse nummer 2047, og beløbet skal dernæst fremføres til punkt TS på den almindelige franske selvangivelse nummer 2042. Formentlig vil den røde selvangivelse til næste år blive rettet til, så det kommer til at fremgå af sig selv, hvordan man skal opføre danske indtægter og fradrag.

 

Andre nyhedsbreve

Der findes andre nyhedsbreve, der på dansk orienterer om spørgsmål af interesse for danskere i Frankrig.

Nyhedsbrevet ”Les Danois” udsendes som e-mail til over 1.850 abonnenter i Frankrig og i Danmark og orienterer om en mangfoldighed af spørgsmål, herunder om arrangementer i de danske foreninger i Frankrig, om praktiske spørgsmål, om ting, der er til salg o. s. v. Det er gratis og udkommer ca. hver tredje til fjerde uge. Man kan læse mere om nyhedsbrevet Les Danois på dets hjemmeside www.lesdanois.dk . Ønsker man at komme på nyhedsbrevets forsendelsesliste, skal man sende en mail til peter.fabricius@wanadoo.fr og anmode om at få nyhedsbrevet tilsendt.

Foreningen Redan udgiver også et nyhedsbrev ved navn Redan – Nyt. Foreningen har eksisteret i næsten 12 år og havde oprindeligt til formål at sikre, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig fra 1957 ikke ændredes til ugunst for danskere, der var bosat i Frankrig. Efter at denne dobbeltbeskatningsoverenskomst nu er bortfaldet, arbejder foreningen med skattemæssige og dermed beslægtede spørgsmål for personer med tilknytning til Danmark, som bor i Frankrig eller har ejendomme i Frankrig. Foreningen har et indmeldelsesgebyr på EUR 90,00, der også dækker kontingentet i det første år, og et årskontingent på EUR 50,00. Man kan læse mere om foreningen på dens hjemmeside www.foreningenredan.org .

Med venlig hilsen

 

Klaus Vilner

 

 


NR. 25

BORTFALD AF PAL-AFGIFTEN FRA 2010...

Fra en af vore læsere - Nis Buchwaldt-Nissen - har vi modtaget information herom, som vi hermed viderebringer til vore læsere så de også kan få glæde af det:

PAL-afgiften bortfalder fra 2010 - således beregner Staten IKKE mere 15% af evt. afkast i et pensionsdepot.

Sådan gør du for at slippe for afgiften:

- Du skal selv gøre SKAT.dk opmærksom på, at du
  vil fritages for afgiften

- Find blanketten på SKAT.dk/Borger/Blanketter/07.
  Blanket nr. 07.058

- I feltet "Dansk SE-nummer" skriver du SE-nr. på din
  pensionskasse (spørg dem om nummeret)

- I feltet "Med ordningsnummer" skriver du dit eget 
  cpr-nummer

- Udskriv og send blanketten til SKAT

- Send fritagelsesattesten til den/de pensionskasser,
  hvorfra du modtager pensioner, - altså når du har 
  fået blanket retur fra SKAT.

Der er mange penge at spare for den enkelte pensionist, hvis denne er i stand til at skabe tilvækst i sit depot.

LES DANOIS siger tak til Nis for denne gode information.  



NR. 24

"FÆLLESEJE" PÅ EJENDOM I FRANKRIG...

Fra en af vore læsere fik vi følgende spørgsmål:

En fuldt skattepligtig og bosiddende i Danmark, samt en begrænset skattepligtig (med sommerhus) i Danmark køber i fællesskab en ejendom i Frankrig, og gør det som et selskab (SCI).

Skal der betales ejendomsværdiskat heraf til Danmark ??


LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til SKAT.DK i Danmark og har fået følgende svar:

Hvis det pågældende selskab er et selvstændigt juridisk subjekt, som f.x. et dansk A/S eller ApS, er selskabet skattepligtigt i Frankrig, forudsat, at selskabets ledelse har hjemsted der.

At det så er danske personer, der ejer selskabet er i denne forbindelse uden betydning for selskabet.

- lagt ind 3. november 2009

sign. Allan Immerkær

LES DANOIS siger tak for det hurtige svar fra Skat.dk




NR. 23

FØLGER "SKATTEFRITAGELSEN" MED FRA FRANKRIG TIL SPANIEN ?

En af vore læsere stillede forleden følgende spørgsmål:

Min kone og jeg fraflyttede Danmark til Frankrig 1. juni 2006.

Vi overvejer nu at flytte til Spanien.

Spørgsmål: Vil vi være frit stillede i forhold til Dansk Skattelovgivning med hensyn til dansk beskatning af vore pensioner, hvis vi flytter til Spanien ?

Eller sagt på en anden måde - er vi fri af dansk skattelovgivning således, at vi kan flytte hvorhen vi har lyst - uden at det ændrer på vores skattepligt  (eller mangel på samme) til Danmark ?

LES DANOIS sendte spørgsmålet videre til SKAT.DK og derfra har vi fået følgende svar:

Hvis de pågældende forlader Frankrig er de ikke længere omfattet af den fritagelse de evt. har fået, da den kun gælder så længe de er i Frankrig.

De vil derfor skulle søge om en evt. ny fritagelse. Da Danmark i langt de fleste overenskomster har beskatningsretten til pensioner vil dette sikkert ikke kunne bevilliges.

Hvis de, som du nævner, vælger at tage til Spanien, vil de blive ramt af, at Danmark pt ingen aftale har med Spanien. De vil ikke kunne benytte sig af overgangsreglen, da de jo ikke opholdt sig i Spanien før 28.11-2007.

sign.
Søren Julius Drengsgaard
- lagt ind 29. oktober 2009

LES DANOIS siger tak for informationen fra skat.dk



NR. 22

FRANSK SELVANGIVELSE - PENSIONSORDNINGER..

En af vore læsere spurgte forleden hvad "plafond epargne retraite" - som er et punkt på den franske selvangivelse - stod for.

Vi lod spørgsmålet gå videre til adv.firmaet Brahin-Klinker, som LES DANOIS har indgået en samarbejdsaftale med og her følger svaret:


BIDRAG INDBETALT TIL EN PENSIONSOPSPARINGSORDNING (EN SÅKALDT "PERP"= PLAN D'EPARGNE RETRAITE POPULAIRE) - ELLER EN LIGNENDE ORDNING:

Ethvert medlem af en skattepligtig husstand kan fra sin samlede nettoindkomst til et vist loft fratrække:
 
- indbetalte bidrag foretaget til en pensionsordning, en
  såkaldt  Perp (en forsikringspolice tegnet i forbindelse
  med oprettelsen af en pensionstillægsopsparing i form
  af livrenter)

- individuelle og frivillige indbetalte bidrag til en
  obligatorisk firmatillægspensionsordning under
  forudsætning af, at denne ordning overholder reglerne
  for pensionsopsparingsordningen
Perp (Perp-
  Entreprise)

De offentlige administratorer af pensionsopsparingsordningerne Perp og lignende ordninger skal udsende en attest før den 1. marts hvert år til alle bidragydere. Attesten angiver de indbetalte beløb foretaget i det forløbne år, som giver ret til fradrag og, forsåvidt angår ordninger som Prefon (tillægspensionsordning for offentligt ansatte), tilbagekøbsbeløbene. En kopi heraf bliver sendt til skattemyndighederne. 


ALDERSPENSION ELLER INVALIDEPENSION:

Alderspension: Hvad enten den er indbetalt af socialforsikringen, tillægspensionsordninger eller virksomheden, er alderspensioner skattepligtige. De skattepligtige beløb omfatter pensionen i sig selv, samt naturalindtægter i pengeform eller naturalier overdraget til pensionsindehaveren eller til en ydelsesberettiget pårørende.

Tilsvarende skattepligtige som alderspensioner er:

- De faste individuelle indbetalinger fra lønmodtagernes
  pensionsordninger

- Efterladte - ydelse

- Udredte alderspensioner i form af pensionsopsparings-
  ordninger (Perp) forvaltet i henhold til paragraf L 144-
  2-s   i Forsikringsloven (CGI art. 158, 5b quater)
  inklusive når disse er indbetalt i form af en kapital til
  erhvervelse af den første faste bopæl.

PENSIONSORDNINGER, SOM UNDSLIPPER FORMUEBESKATNING:

Udredte alderspensioner efter ophør af erhvervsbeskæftigelse, kan som følge af denne beskæftigelse ikke omsættes eller overføres, - dette gælder dog ikke for efterladte-pension.

I denne form har de ikke nogen formueværdi og undgår derved formuebeskatning (ISF).

Men den brøkdel af de indbetalte beløb, der pr. 1.januar i skatteåret er uudnyttet, bliver beskattet.

Paragraf 885 J af Skattelovsamlingen giver skattefritagelse for værdien af kapitaldannelsen af de livrenter, der er oprettet i forbindelse med erhvervsbeskæftigelse eller en pensionsopsparingsordning (Perp) i form af regelmæssige bonusudbetalinger aftrappet i deres beløb og varighed over et forløb på mindst femten år og som giver ret til udbytte tidligst ved afviklingen af alderspensionen til den skattepligtige eller ved det tredsenstyvende år.

Artiklen er lagt ind 22. oktober 2009.

LES DANOIS siger en stor tak til adv.kontoret for denne grundige information...

Du finder adv.firmaet inde under
ADVOKATER - eller på adressen:
 
Cabinet Brahin & Klinker
455, Promenade des Anglais
Immeuble Air France
06299 Nice Cedex 3
Tel: +33 (0)4 93 83 08 76
Fax: +33 (0) 4 93 18 14 37

E-mail:
info@brahin-klinker.com
Web-site: www.brahin-klinker.com  

 




NR. 21

EJENDOMSVÆRDISKAT TIL DANMARK AF EJENDOM BELIGGENDE I FRANKRIG...

Flere af vore læsere har været i tvivl om om de kunne komme til at betale ejendomsværdiskat til Danmark af en ejendom i Frankrig, som er købt efter dobbeltbeskatningsaftalens ophør.

LES DANOIS har spurgt skat.dk og fået følgende svar:

Forudsat, at man ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, netop fordi man er bosat i Frankrig, og har været det hele tiden, mens man ejer den nye ejendom, så skal man ikke betale ejendomsværdiskat af ejendommen i Frankrig.

Den eneste måde man skal betale ejendomsværdiskat til Danmark er, hvis man ejer en ejendom, der er beliggende i Danmark, eller hvis man er fuldt skattepligtig, og ejer en ejendom, der er beliggende i udlandet.

sign.
Jannie Uldahl Thomsen

LES DANOIS siger tak for svaret.



NR. 20
december 2009


BINDENDE FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK...

En af vore læsere har været i kontakt med SKAT.DK for at få et nyt bindende forhåndstilsagn.

Det nugældende svar, der er dateret 1. oktober 2009 forekommer vor læser meget klart. Dog kommer man ikke ind på, om f.x. et ophold uden for Danmark i et døgn er tilstrækkeligt til at afbryde 3 måneders reglen, som angivet nedenfor. Jeg har derfor i dag (5. oktober 2009) tilskrevet underskriveren af det "bindende svar" for at få oplyst, hvor lang tid man skal opholde sig udenfor Danmark - i sit bopælsland eller et tredie land - for at afbryde de 3 måneder.

Det skal udtrykkeligt bemærkes, at det af svaret fremgår, at svaret kun er gældende for mine skattemæssige forhold, at svaret er gældende i 5 år fra modtagelsen og at svaret ikke er bindende hvis der er sket ændringer i de forudsætninger eller regler, der ligger til grund for svaret, eller hvis svaret er givet på grundlag af ukorrekte oplysninger, jfr. Skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.

Dette forbehold er efter vor læsers opfattelse så vidtrækkende, at man kan spørge sig selv om, hvorvidt det bindende svar overhovedet er noget værd.

Citat:

Faktiske forhold:

- Min ægtefælle og jeg flyttede i august 2002 til Frankrig

- Hverken min hustru eller jeg har nogen for for
  indtægtsgivende erhverv i Danmark

- Vi har sommerhus i Danmark, der ikke benyttes til
  helårsbolig

- Sommerhuset blev anskaffet den 15. marts 1993

- Vi har begge fast bopæl i Frankrig, og vi er begge
  anset for fuldt skattepligtige i Frankrig

Der er af SKAT taget stilling til følgende spørgsmål:

Kan jeg opholde mig i min kones og mit fælles sommerhus i Danmark - i en sammenhængende periode på 6 måneder, før der genindtræder fuld skattepligt til Danmark.

Svar fra SKAT: NEJ

SKATs begrundelse for svaret:

(Det bemærkes, at svaret er forkortet)

Fuld skattepligt til Danmark indtræder, hvis man har bopæl i Danmark, jfr Kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr 1, eller uden at have bopæl her i landet opholder sig her i landet i et tidsrum på mindst 6 måneder, jfr. Kildeskattelovens §1, stk. 1 nr 2.

Ved afgørelsen af om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Ifølge det oplyste ejer din ægtefælle et sommerhus i Danmark. Sommerhuset, der ikke kan sidestilles med en helårsbolig, vil som udgangspunkt ikke konstituere bopæl.

Det fremgår af ligningsvejledningen 2009-2, afsnit D.A. 1.1.2.2 at pensionister, der efter planlovens regler har opnået ret til at benytte et sommerhus som helårsbolig, anses for at have bopælsmulighed i sommerhuset uanset, at der er tale om et sommerhus, jfr SKM2005.396.LSR, hvor Landsskatteretten tiltrådte et bindende ligningssvar, hvorefter en pensionist, der efter planlovens bestemmelser havde en personlig ret til at bo i sit sommerhus hele året, ansås for at have bevaret en bopælsmulighed her i landet. Hans fulde skattepligt var derfor bevaret efter flytning til udlandet.

Det er SKATs opfattelse, at du og din ægtefælle er omfattet §41, idet sommerhuset har været ejet i over 8 år, og i begge er pensionister over 60 år. Det betyder, at i henhold til planlovens bestemmelser har I opnået en personlig ret til at bo i ejendommen hele året, uanset ejendommens status som sommerbolig.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den fulde skattepligt til Danmark, jfr. Kildeskattelovens §1, stk 1 nr 1 indtræder jfr. Kildeskattelovens §7, stk 1, når I tager ophold i Danmark. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold her i landet grundet ferie eller lignende.

Iflg. ligningsvejledningen 2009-2, afsnit D.A. 1.1.1 anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende" (meddelelse fra Skattedepartementet 1972.21.139).

Det er en forudsætning, at der ikke i forbindelse med opholdet i Danmark udøves erhverv.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl er. Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et overvejende feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Det skal vejledende bemærkes, at det ikke fremgår af kildeskattelovens §7 stk 1, at ophold udenfor Danmark skal tælle med i det samlede ophold i Danmark.

Citat slut.

Dette var så svaret fra SKAT. Måske en god ide, at læse det grundigt, og hvis der skulle dukke tvivlsspørgsmål op så spørge ind til det hos SKAT.DK.


30. oktober 2009:

Vor læser har igen været i kontakt med skat.dk for at få nogle uklare punkter belyst.

Her er svaret fra skat.dk:

Det fremgår af Kildeskattelovens §7 stk 1:

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i §1 nr 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jfr. skd. 1972.21.139.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at ethvert ophold uden for Danmark, der overstiger et døgn vil afbryde "de 3 sammenhængende måneder".

Det har betydning for besvarelsen, at du har en fritidsbolig til rådighed, der er omfattet af planlovens regler og derved kan sidestilles med en helårsbolig.

Dette svar er ikke bindende for SKAT. Ønsker du svaret skal være bindende kan du anmode om et nyt bindende svar.

sign.
SKAT.dk
Jeanette Bruun


Vor læser har herefter atter tilskrevet SKAT.dk:

Jeg vil gerne have et nyt bindende svar. Jeg indbetaler naturligvis de kr. 300.- for sagens behandling.

Håber ikke du synes jeg er for besværlig, men vi vil gerne være helt sikre på ikke at gøre noget forkert.

Vi vil nemlig gerne holde sommerferie i Danmark i 3½-4 måneder og det er vigtigt for os bindende at få bekræftet, at "de 3 sammenhængende måneder" kan afbrydes som af dig anført, f.eks. ved at vi kan tage en tur hjem til Frankrig, til England - eller andet fremmed land.

Venlig hilsen


LES DANOIS følger udviklingen - og vil løbende opdatere.


22.november 2009:

Vor læser har nu fået svar fra skat. - efter forskellige meningsudvekslinger - og her kommer så svaret. Det er ret tydeligt, hvad reglerne er - i forhold til, hvad der tidligere er skrevet:

Svaret gives her i forkortet form:  

Bindende svar  

Spørgsmål:  

Vil jeg kunne opholde mig i over et døgn uden for Danmark og derved afbryde ”de 3 sammenhængende måneder”, ved f.eks. at rejse hjem til Frankrig, eller et hvilket som helst andet land, hvad enten der er tale om et EU-land eller ej?  

Svar:  

Ja, se SKATs begrundelse for svaret.  

Faktiske forhold:  

Du har oplyst følgende forhold:  

Du og din ægtefælle flyttede i august 2002 til Frankrig. I har begge fast bopæl i Frankrig, og I er begge anset for fuldt skattepligtige til Frankrig.  

Hverken du eller din hustru har nogen form for indtægtsgivende erhverv i Danmark. Du oplyser, at du udelukkende opholder dig i Danmark på ferie, og opholdet er ikke forbundet med nogen form for indtjening eller erhverv.  

I har sommerhus i Danmark, beliggende xxxxxxx, som ikke anvendes som helårsbolig.  

Det fremgår af SKATs oplysninger, at din fulde skattepligt til Danmark ophørte på fraflytningstidspunktet den 30. august 2002.  

Du modtog den 1. oktober 2009 et bindende svar, hvoraf fremgår, at du kan opholde dig i Danmark i op til 3 sammenhængende måneder eller i indtil 180 dage inden for en 12 måneders periode.  

SKATs begrundelse for svaret:  

Din fulde skattepligt til Danmark ophørte da du fraflyttede Danmark den 30. august 2002. Fuld skattepligt til Danmark genindtræder først når der erhverves bopæl og tages ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Som ophold anses ikke kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.   

Det fremgår af ligningsvejledningen 2009-2, afsnit A.D.1.1.1., at ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”, jf. skd. 1972.21.139.  

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.  

Du har oplyst, at du udelukkende opholder dig i Danmark i forbindelse med ferie eller lignende. Det er derfor SKATs opfattelse, at du kan opholde dig i Danmark i op til3 sammenhængende måneder, jf. ligningsvejledningen 2009-2, afsnit D.A.1.1.1. Ophold udenfor Danmark tælles ikke med i de samlede 3 måneders ophold, dog medregnes ethvert påbegyndt døgn i Danmark som et fuldt døgn.  

SKAT kan derfor besvare dit spørgsmål med ja, du kan afbryde dit ophold i Danmark ved at opholde dig uden for Danmark i et helt ubrudt døgn, således at der fortsat er tale om kortvarige ophold her i landet.  

Vilkår og betingelser:  

Svaret er bindende for SKAT i 5 år fra modtagelsen af dette brev, medmindre andet udtrykkeligt er oplyst, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1. Svaret er kun gældende for dine skattemæssige forhold.  




NR. 19
november/december 2009

SKAL FAST EJENDOM I DANMARK OPGIVES I FRANKRIG ?

Spørgsmålet lyder:

Er det korrekt at i Frankrig bosiddende danskere fremover også skal opgive værdien af fast ejendom i Danmark ?

Kan den i Frankrig bosatte skatteyder modregne dansk ejendomsværdiskat i den franske formueskat - og i givet fald hvordan ?

LES DANOIS spurgte BDO Scanrevision, som venligst har stillet sig til rådighed med svar, - og her er det:

ad spørgsmål 1:

Personer, der er bosiddende (resident) i Frankrig, skal som udgangspunkt beskattes i Frankrig af deres globale indkomst og formue. Med virkning fra 1. januar 2009 er der ikke længere en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, og det er derfor korrekt, at der efter denne dato skal betales fransk formueskat af fast ejendom beliggende i Danmark.

Personer, der først bosætter sig i Frankrig efter 1. januar 2009, og som ikke har været bosiddende i Frankrig i de forudgående 5 år, er ikke formueskattepligtige til Frankrig af fast ejendom beliggende i Danmark.

Personer, der ikke er bosiddende i Frankrig (non-residents), skal ikke betale fransk formueskat af fast ejendom beliggende i Danmark.

ad spørgsmål 2:

Efter interne franske regler er det muligt at få et nedslag (efter creditmetoden) i den franske formueskat med ejendomsværdiskatten, som er betalt i Danmark.

Ovenstående kommentarer er udarbejdet på grundlag af vor viden, som er baseret på bl.a. information fra IBFD, hvorfor der kan være lokale forskelle på den praktiske håndtering.

LES DANOIS siger tak til BDO Scanrevision for denne orientering.


11. november 2009

En af vore læsere satte spørgsmålstegn ved dette og vi spurgte atter BDOScanrevision og har fået dette svar:

Der er tale om en intern fransk regel. Som tidligere oplyst følger det af reglen, at personer, der først bosætter sig (bliver resident i skattemæssig henseende) i Frankrig efter 1. januar 2009, og som ikke har været bosiddende i Frankrig i de forudgående 5 år, ikke er formueskattepligtige til Frankrig af aktiver uden for Frankrig, hvilket omfatter fast ejendom beliggende i Danmark.

LES DANOIS siger tak for denne uddybelse.


 


NR. 18

OPHOLD I DANMARK.

SPØRGSMÅL TIL SKAT:

Vedr. 3 mdrs. reglen for ophold i Danmark for danskere, der ikke har sommerhus.
 
Gælder denne regel for den enkelte partner i et ægteskab eller for ægtefællerne sammen ?

Hvis f.x. den ene er på ferie i DK - og den anden 2 mdr senere. Tæller det så fælles ægtefællerne - eller hver for sig - så man ikke bliver ramt af 3 mdrs. reglen ?

SVAR:

Hvis man har forladt Danmark, og ens fulde skattepligt er ophørt, fordi man hverken har en helårsbolig i DK til rådighed, eller et sommerhus i Danmark, der efter planloven må benyttes som helårsbolig til rådighed, kan de fulde skattepligt indtræde igen på fire måder, - heraf er følgende to måder interessante for LES DANOIS's "kundegruppe".

1.

Hvis man igen får bopæl i Danmark og samtidig tager ophold i Danmark:

Under pkt 1 anses "kortvarige ophold" i DK ikke som værende ophold. Ifølge den praksis, der følger Kildeskattelovens §7, stk. 1 anses ophold på under 3 måneder i sammenhæng eller 180 dage indenfor en 12 måneders periode normalt for at være kortvarige ophold.
 
"3-mdrs-reglen"  finder altså sin anvendelse, hvis man, efter at ens fulde skattepligt til DK er ophørt, igen anskaffer sig en bopæl i DK.

2.

Hvis man uden at have bopæl i DK, opholder sig i DK i mindst 6 mdr., kun afbrudt af "kortvarige ferieophold" eller lignende i udlandet.

Under pkt 2 defineres de "kortvarige ferieophold" også efter Kildeskattelovens §7, stk. 1 og den praksis, der følger heraf.

3-måneders reglen kan altså ikke isoleret danne grundlag for genindtræden af fuld skattepligt i DK.

Da indtræden af fuld skattepligt sker for den enkelte person, kigges der ikke på ægtefællers rejsemønster, ligesom ophold uden for DK ikke medregnes som ophold i DK, hvad angår "3-måneders-reglen" - modsat af hvad de kan gøre, når man kikker på om fuld skattepligt - efter reglerne nævnt i pkt. 2 indtræder.

Der kan evt. også være hjælp at hente på vores hjemmeside, hvor vi har noget FAQ til at ligge:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?old=1648298&vld=0  


LES DANOIS: Er du i tvivl om nogle tolkninger så send os et par ord og vi skal prøve at få det uddybet hos SKAT.DK


 

NR. 17
OPHOLD I DANMARK
- SVAR FRA SKAT.DK


Vi skrev i sidste Nyhedsbrev nr 39 at vi havde fået svar fra SKAT.dk.

Her følger svar på nogle af de stillede spørgsmål - og for nogle spørgsmåls vedkommende henvises til et link hos SKAT.dk, som er anført nedenfor.

Her kan du gå ind og læse spørgsmål og afgørelser - og måske blive lidt klogere ad den vej. 

1.
TÆLLER OPHOLD I DANMARK FOR DEN ENE ÆGTEFÆLLE ELLER FOR BEGGE - SELVOM DEN ENE REJSER ALENE ?

Svar: Jeg kan ikke finde, at der står noget i loven om at ægtefællers ophold tæller sammen. Jeg kan henvise til Ligningsvejledningen, hvor der er gode beskrivelser og eksempler.
(Link er nævnt nederst)


2. KORTVARIG AFBRYDELSE AF OPHOLD I DANMARK - HVORLEDES TÆLLER DET MED ?

Svar: Desværre er skattereglerne ikke så sorte og hvide, som man nogen gange kunne ønske de skulle være.
Det er en konkret bedømmelse i hvert tilfælde. Se hvad der står i Ligningsvejledningen - under afsnittet "Hvad er kortvarigt ophold".
(Link er nævnt nederst)


3. OPHOLD I DANMARK - 3 ELLER 6 MÅNEDER ?

Svar: Her er reglerne heldigvis lidt mere klare (Kildeskatteloven).
 
Hvis man har sommerhus her i Danmark og sommerhuset har status som sommerhus/fritidshus må man opholde sig 6 måneder i Danmark uden at der statueres fuld skattepligt.

Når man bor i udlandet må man højst opholde sig i Danmark i tre sammenhængende måneder eller 180 dage indenfor et kalenderår.


4. HELÅRSBOLIG I DANMARK ?

Hvis man efter den fulde skattepligt til Danmark er ophørt køber ejendom i Danmark vil man være begrænset skattepligtig af denne jfr. Kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr 5.
Her gælder bestemmelsen med 3 og 6måneder også.

Hvis man når man fraflytter Danmark fortsat ejer helårsbolig vil den fulde skattepligt ikke kunne ophøre. Skatteyder vil i disse tilfælde få dobbeltdomicil.
 

5. HVORLEDES TÆLLES DE 3 ELLER 6 MÅNEDER ? KALENDERÅR ELLER LØBENDE 12 MÅNEDER ?

Her er det inden for en 12 måneders periode man tæller.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.


OG HER ER SÅ LINKET, HVOR DU KAN GÅ IND OG LÆSE MEGET MERE. MEN VÆR TÅLMODIG - DER ER MERE END 40 SIDER - GOD FORNØJELSE.

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?old=102240&vld=202315&i=2&action=open#i102240

- klik på Rådgiver

- klik på pkt 9 Ligningsvejledning 2009-2

- klik på D.A. 1 - Fuld skattepligt

så skulle det hele komme frem.






NR. 16
SEPTEMBER 2009

OPHOLD I DANMARK - FORVIRRINGEN FORTSÆTTER...

Vi har tidligere skrevet herom og fået rigtig mange tilkendegivelser fra vore læsere.

I forgårs - 31. august 2009 - sendte LES DANOIS en mail til SKAT i Danmark med nogle spørgsmål, som vi håber at få svar på snart - de vil blive givet videre her, når vi får svar.

For blot at gøre forvirringen total skal vi her nævne nogle oplysninger, som vi har plukket fra SKAT's hjemmeside:

HAR DU EN BOLIG I DANMARK...

Ejer du udelukkende en sommerbolig er du kun begrænset skattepligtig - dvs ejendomsværdiskat og ejendomsskat.

Du må opholde dig i indtil 6 måneder i sammenhæng.

Ejer du en helårsbolig - som du har råderet over - vil du som hovedregel være fuldt skattepligtig i Danmark.

FERIE OG KORTERE OPHOLD I DANMARK, NÅR DU BOR I UDLANDET...

Du må opholde dig i Danmark i op til 6 måneder ad gangen, hvis du ikke har en bolig til rådighed her i landet.

Vær opmærksom på, at hvis du opholder dig her i landet i 6 måneder eller mere - kun afbrudt af kortvarige ferieophold eller lignende - udenfor Danmark, vil du blive fuldt skattepligtig til Danmark.

NÅR DU EJER EN SOMMERBOLIG I DANMARK...

Så er du som hovedregel begrænset skattepligtig til Danmark.

Du må opholde dig i dit sommerhus i indtil 6 måneder i sammenhæng. (Her er ikke nævnt nogen begrænsning om 12 måneder eller kalenderår).

NÅR DU KØBER ELLER LEJER BOLIG I DANMARK TIL KORTERE FERIEOPHOLD...

Som hovedregel må du godt købe eller leje en bolig, som du bor i, mens du er i Danmark for at holde ferie eller lignende.

Opholdene må dog ikke overskride 3 sammenhængende måneder eller være af mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder. (Ovenfor har SKAT nævnt 6 måneder !).

NR DU SÆLGER ALT OG FLYTTER PERMANENT FRA DANMARK VIL DIN SKATTEPLIGT SOM HOVEDREGEL OPHØRE...

Hvis du efterfølgende køber, lejer eller på anden måde får en bolig til rådighed i Danmark, som du bor i i forbindelse med kortvarige ferieophold eller lignende, må du opholde dig i Danmark i op til 3 sammenhængende måneder eller op til 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder.

Opholdene skal overvejende være af feriemæssig karakter.

KOMMENTAR:

Som du kan se er der en masse "elastik" i formuleringerne, ligesom der et sted står 3 måneder og et andet 6 måneder.

LES DANOIS har bedt SKAT forklare de forskellige formuleringer, således at tvivlsspørgsmål kan blive ryddet af vejen.

Du kan også selv besøge
www.skat.dk og læse om alt dette. 

GOD FORNØJELSE ! 


NR. 15

SKÆRPET KAMP MOD SKATTESNYD...

Af vor læser - Poul Balsborg - er vi blevet gjort opmærksom på følgende artikel, som vi har sakset fra erhvervsbladet.dk :

Dine skatteoplysninger bliver nu tilgængelige for skattemyndighederne i alle EU's medlemslande. Det er en del af et forslag, som Europa-kommissionen har fremført for at dæmme op med grænseoverskridende svindel med moms og skat.
Samtidig skal skatteydere dog sikres øget beskyttelse.

Et af de mest fremtrædende tiltag i forslaget er oprettelsen af "Eurofisc". Det er et operationelt organ, hvor medlemsstater samarbejder om at bekæmpe skattesnyd.

- Vi hilser alle den slags fælles initiativer i EU særdeles velkomne, siger Bo Sanberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Eurofisc skal sikres let adgang til skatteoplysninger om alle skatteydere i EU-lande. Formålet er, at myndighederne kan reagere hurtigt og på tværs af grænser for at stoppe moms-og skattesvindel og finde frem til bagmændene.

- I et velfungerende indre marked skal det naturligt være muligt at inddrive skattegæld på tværs af landegrænserne - og udenlandske virksomheder skal ikke have mulighed for at stikke af fra en moms - eller skattegæld. Det er såmænd svært nok for lovlydige danske virksomheder at konkurrere, sådan som situationen er i dag, siger Bo Sandberg.

For at undgå at uskyldige virksomheder og borgere ufrivilligt bliver viklet ind i svindelnumre, indføres et forbedret system til validering af modparters identitet og skatteforhold.

En endelig lovgivning skal behandles og vedtages af Europa-parlamentet.


 


NR. 14

FORHÅNDSTILSAGN FRA SKAT.DK

I nyhedsbrev nr. 38 skrev vi om dette, og det gav nogle reaktioner fra flere af vore læsere.

En havde bl.a. oplevet, at en forhåndsgodkendelse fra en kommune var blevet omstødt af skat.dk

LES DANOIS kontaktede skat.dk og spurgte ind til dette forhold og svaret er:

Det er ikke kommunen, men SKAT, der giver bindende svar til borgerne.

Du kan læse mere inde på

http://www.skat.dk/display.aspx?old=357373&vld=202114&indhold=1  

Såfremt du ikke kan komme igennem her så prøv:

www.skat.dk og gå videre til > pjecer > bindende svar

her kan du læse meget mere om det.


 

NR. 13

DOBBELTBESKATNINGSAFTALE MED GIBRALTAR...

I Nyhedsbrev nr. 38 blev der omtalt - fra en artikel i Berlingske - at Tyskland og Gibraltar - havde indgået en aftale om ophævelse af bankhemmeligheder.

LES DANOIS har undersøgt dette på Gibraltar og svaret er - i skrivende stund 19. august 2009 - som følger:

Det er korrekt, at Tyskland og Gibraltar har underskrevet en dobbeltbeskatningsaftale, men i det ligger der intet i at ophæve bankhemmeligheden.

Det forventes, at de nordiske lande - herunder Danmark - i løbet af kort tid underskriver lignende aftaler.

På længere sigt vil rebet blive strammet om off-shore banker, men hvorledes dette vil forløbe er umuligt at spå om.

LES DANOIS følger løbende udviklingen.






NR. 12

SKATTEPLIGT TIL DANMARK ELLER FRANKRIG...

I fortsættelse af nyhedsbrev nr 38, hvor vi modtog mange henvendelser, har vi også modtaget dette indlæg fra "en pensioneret revisor" :

Hvis du eksempelvis opholder dig 4 måneder uafbrudt i Danmark, 7 måneder ialt i Frankrig og 1 måned andre steder, - så medfører 4 måneders opholdet i Danmark principielt fuld skattepligt til Danmark.

Samtidig er du også fuld skattepligtig til Frankrig.

Frankrig og Danmark skal så afgøre, hvilket land du skal betale skat til efter nogle kriterier om, hvor du har størst tilknytning.

I eksemplet har Frankrig beskatningsretten, idet du opholder dig mest i Frankrig.

4 måneders opholdet i Danmark medfører reelt ikke nogen skat til Danmark, men skattepligten til Danmark - på grund af ophold i mere end 3 måneder - medfører, at det skal dokumenteres år for år, hvor mange dage du opholder dig hvor.

Venlige hilsener fra en pensioneret revisor.

LES DANOIS siger tak for indlægget, som flere af vore læsere sikkert kan få gavn af.

NR. 11

OPHOLDSTIDER I DANMARK FOR UDLANDSDANSKERE...

Vi hører ofte, at der er forskellige meninger om, hvor længe man må opholde sig i Danmark, når man har bopæl i udlandet.

I en artikel i Berlingske 12. august 2009 står følgende:

- uden sommerhus i Danmark må du højest opholde dig i
  Danmark i tre sammenhængende måneder eller
  180 dage indenfor et kalenderår.

- med sommerhus i Danmark må du højst opholde dig
  i Danmark i seks sammenhængende måneder

Du kan læse hele artiklen på
http://www.dinepenge.dk/skat/artikel/sadan-skatten-danskere-udlandet  



NR. 10

OPHOLD I DANMARK - HVOR LÆNGE ??

I august 2009 dukkede sagen om en golfspiller op. Hvor længe - eller hvor meget - havde han opholdt sig i Danmark ?

I den forbindelse skrev vi følgende i Nyhedsbrev nr. 38 af 17. august 2009:

Hvis du er tilmeldt i Frankrig - tager på ferie til Danmark - og derfra tager på en 1-2 måneders tur til et andet land - og vender tilbage til Danmark før du returnerer til Frankrig, - så tæller denne tur med som ophold i Danmark. Man skal være ude af Danmark i mindst 3 måneder.

I denne forbindelse er det måske vigtigt at skrive sig bag øret, at det ikke er nok at tage "hjem" til Frankrig og være der i under 3 måneder. Så vil det stadig blive betragtet, som om man har opholdt sig i Danmark. Man skal være ude af Danmark i minimum 3 måneder.

Dvs, at du kan ikke reducere dine "opholdsdage" i Danmark ved blot at tage nogle dage eller uger til f.x. Sverige, Norge eller Frankrig - det hele tæller med !

En af vore læsere har dette på skrift fra sin tidligere danske skattekommune, men reglerne kan tolkes forskelligt fra kommune til kommune - så check med din tidligere skattekommune - og få det på skrift.

Du kan formedelst kr. 300.--  få et bindende skriftlig forhåndstilsagn.


 



NR. 9

NY AFTALE MED SKATTELY-LANDE...

Følgende indlæg er sakset fra Børsen 19. maj 2009:

NORDISK SKATTEAFTALE MED SKATTELY...

Skattesnydere skal ikke længere kunne skjule penge på de caraibiske Britiske Jomfruøer, som har undertegnet en aftale
om skatteoplysninger med de fem nordiske lande.

Før er der underskrevet nordiske aftaler med de tre britiske kanaløer Isle of Man, Jersey og Guernsey, - samt Cayman Island og Bermuda.

Fremme venter Aruba og de Hollandske Antiller, som der er fremskredne forhandlinger med.

I 2006 besluttede Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island i Nordisk Ministerråd, at indlede forhandlinger med kendte skattely for at stoppe skatteflugt. Med aftalerne får de nordiske skattemyndigheder adgang til oplysninger om skatteyderes placering af indkomst og kapital.

I år er Island formand for Ministerrådet, og aftalen med de Britiske Jomfruøer blev underskrevet på den islandske ambassade i København.

NR. 8

DOBBELTBESKATNINGSAFTALEN - NYHEDSBREV FRA "DIT FRANKRIG"...

Fra en af vore læsere - Jes Andersen - har vi modtaget følgende skriv om dobbeltbeskatningsaftalen:

I begyndelsen af 2008 opsagde den danske skatteminister dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Frankrig. Baggrunden herfor var primært en uenighed mellem de to lande om, hvem der skulle have retten til at beskatte pensionsudbetalinger.

Denne uenighed er startet helt tilbage til 1980'erne. Danmark har længe ønsket pensionsudbetalinger beskattet i kildelandet og Frankrig ønskede pensionsudbetalinger beskattet i Frankrig som bopælsland.

Frankrig ville meget naturligt ikke acceptere, at personer, der bosætter sig i landet ikke skulle betale indkomstskat der. Det ville være konsekvensen, hvis Danmark havde beskattet pensionsudbetalingerne, og Frankrig skulle have givet nedslag for den danske skat i den endelige franske skat.

Frankrig har i alle sine dobbeltbeskatningsaftaler fulgt princippet om beskatning af pensionsudbetalinger i bopælslandet, hvilket i øvrigt også svarer til OECD's anbefalinger.

Vi mener, at opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalen er i strid med EU-traktatens art. 293, der kræver, at der består en dobbeltbeskatningsaftale mellem alle EU's medlemsstater. Argumentet for opsigelsen var, at beskatningsaftalen var blevet for ensidig i Frankrigs interesse og dermed til ulempe for Danmark.
 
Dette var dog ikke korrekt, idet Frankrig har måttet lide store skattetab på bl.a. beskatning af ejendomsavancer på ejendomme beliggende i Frankrig - for ejere bosat i Danmark.

I lovforslaget til opsigelsen blev det fremhævet, at opsigelsen ikke ville få negative økonomiske konsekvenser for andre end pensionsmodtagere.

Den 4. februar 2009 er der blevet fremsat et nyt lovforslag
(L. 125), der skal minimere nogle af de negative konsekvenser af opsigelsen, som ministeren hævdede, der ikke var.

Når der fremføres negative virkninger af opsigelsen, afvises de ofte blot med, at hvis Frankrig tillader sig at opkræve visse skattetyper, så vil det være i strid med EU-regler.

Interessant at notere sig den store viden Skatteministeren har om andre landes EU-stridige regler, når en tilsvarende viden om danske reglers uforenelighed med EU-retten fuldstændig mangler.

Der er mange negative konsekvenser af en opsigelse af en beskatningsaftale. Det siger sig selv, for ellers havde der ikke været nogen grund til at indgå den. En af de væsentligste er, at der i Frankrig i dag ikke findes en nedslagsregel i den franske skat for skat betalt i et andet EU-land, - herunder i Danmark. 

Dette forhold betyder en beskatning, der ligger i niveauet mellem 76-90% af indkomster fra Danmark, som bosiddende i Frankrig. En sådan beskatning er efter vores opfattelse også i strid med en eller flere af EU's grundlæggende borgerrettigheder, herunder retten til frit at bosætte sig inden for EU. Når sådanne sager kommer frem er der næppe tvivl om, at EU-kommissionen vil reagere. Forudsætningen for EU-borgerrettigheder er, at et skatteniveau ikke må forhindre en flytning over landegrænserne.

Derfor også kravet i art. 293 om, at dobbeltbeskatning skal afbødes.

Frankrig arbejder i øjeblikket på, at ændre intern fransk skattelovgivning for at afbøde nogle af konsekvenserne af den danske opsigelse.

Konsekvensen af denne problemstilling kan meget vel blive, at EU giver personer og virksomheder ret til at søge beskyttelse mod dobbeltbeskatning ved anvendelse af OECD's modelbeskatningsoverenskomst, indtil der igen består en beskatningsaftale mellem de to lande.

En dansk holdning, der reelt forhindrer danskere i at bosætte sig i eller etablere virksomhed i Frankrig forventer vi ikke vil blive tolereret af EU-kommissionen og EF-domstolen.

Efter opfordring fra REDAN (Retired Danes Abroad) i Frankrig har vi påtaget os at indsamle eksempler på personer, der har mødt væsentlige negative konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalen.

Dette gælder uanset, om en person har valgt ikke at flytte fra Danmark eller er flyttet og har mødt væsentlige skatteforhindringer.

Derfor er du velkommen til at kontakte os med urimeligheder, som du er bekendt med. 

Du er velkommen til at kontakte Hans Birkholm på e-mail 
hob@inwema.dk   eller på tlf. +45 31 69 31 69

Venlig hilsen

Inwema
Kongevejen 53
2840 Holte

web-site:
www.inwema.dk  

Du kan også tilmelde dig til at modtage øvrige nyhedsbreve.

(lagt ind 18. februar 2009)


 


NR. 7

FRA ADVOKAT BERTIL JACOBI, ADV.(H), ADV.FIRMAET TOMMY V. CHRISTIANSEN HAR LES DANOIS MODTAGET FØLGENDE ORIENTERING, SOM VI TAKKER FOR:

I anledning af oplysningen i Jyllands-Posten om en særlig fransk skat for lejeværdi i relation til ejere af fransk ejendom, som bor i et land uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, har vi undersøgt sagen.

Det, der står i Jyllands-Posten er ikke helt forkert, og det kan ikke udelukkes, at der er et problem.

Vi gjorde under forarbejdet til loven i december 2007 overfor Skatteministeren opmærksom på den 3% afgift, som påhviler udenlandske selskaber - formentlig også SCI selskaber - der ejes af personer uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

Skatteministeren svarede, at der ikke er dette 3% problem efter en dom, som siger at alle EU-borgere er fritaget. Derimod var der ikke taget stilling til det nu fremkomne franske problem, og det er næppe klaret med henvisning til EU. 

Vi har haft den opfattelse, at der ville komme en ny overenskomst i løbet af kort tid, men det ser imidlertid ikke ud til at blive til noget foreløbig.

En fransk skatteretsekspert har oplyst, at bestemmelsen i den nu fremhævede, og problematiske, artikel 164 C i den franske skattelov (Code General des Impots) blev indført, fordi en del personer købte ejendom i Sydfrankrig, men havde bopæl i Monaco for at slippe for at betale fransk skat.

Så ville man påvirke den type skattetænkning ved at sikre sig en fransk skat fra dem, der foretog skattemanipulationer. Bestemmelsen har i praksis kun været anvendt i beskedent omfang, og vist nok kun i ret ekstreme tilfælde overfor nærmest "bandit"-lignende tilstande.

Som det er lige nu, er der ikke umiddelbar udsigt til, at bestemmelsen vil blive anvendt overfor danskere. I øvrigt er der næppe et samlet register over netop danske ejere, så hvorledes det lige skulle praktiseres, ved vi ikke.

Vi overvejer alvorligt, sammen med en række EU-eksperter, at indgive en klage til EU-kommissionen over Danmarks tiltag i skattesager, som hindrer fri bevægelighed af personer og kapital. I klagen vil indgå, at EU-traktaterne pålægger staterne at have overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning, og at det kun er Danmarks skyld, at man nu ikke har det i forhold til Frankrig.

Herudover er vi i færd med at påvirke Skatteministeren til at ændre i den i februar 2008 vedtane lov, som har vist sig at have en lang række utilsigtede virkninger. Det er i anledning heraf dog kommet så langt, at der vil blive fremsat forslag i Folketinget om visse ændringer i loven, men vi ved ikke, hvor mange.

Når forslaget foreligger for Skatteudvalget, vil vi forsøge at påvirke udvalget og dermed lovens revision. Umiddelbart vil dette dog ikke løse selve indholdet af den franske artikel 164 C, så vi vil, udover at beklage teksten i det foreliggende, også forsøge at få Skatteudvalget til at forlange, at der bliver indgået en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst.

En del af problemerne i dag har generelt den virkning, at virksomheder får meget svært ved at udstationere medarbejdere fra hhv. Danmark og Frankrig, og udover at dette må være i strid med EU-reglerne, strider det mod regeringens ønske om udenlandske investeringer og kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Det kommer til at tage nogen tid, før man har et endeligt billede af situationen, men det nu påviste problem kunne løses, hvis der inden udgangen af 2009 kommer en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst på plads..

Skulle der mod forventning opstå en slags jagt på danskejede franske ejendomme, vil det principielt kunne ramme et uhyre stort antal ganske uskyldige danske ejere.

Dette bør forhåbentlig i sig selv være et stærkt argument for, at regeringen må tage sig sammen. Det er imidlertid klart, at vi følger denne sag, - og med stor bekymring.

Med venlig hilsen

Bertil Jacobi
Advokat (H)

Advokatfirmaet
Tommy V. Christiansen
www.tvc.dk  


En stor tak skal lyde fra LES DANOIS for denne orientering.

...lagt ind 2. februar 2009


   



NR. 6

FRANKRIG BØJER SIG I SKATTESTRID...

Fra en af vore læsere i Danmark - Steen Andersen - har vi modtaget efterfølgende artikel, som er "sakset" fra Jyllands-Posten 27. januar 2009:

Danske statsborgere og danske firmaer slipper efter al sandsynlighed for at blive økonomiske gidsler i den indædte strid mellem Danmark og Frankrig om dobbeltbeskatning.

Med udsigten til en sag for EF-domstolen har det franske finansministerium givet sig. Ifølge et nyt udspil fra ministeriet vil danske firmaer blive friholdt fra at skulle betale skat til begge lande, selv om Danmark ensidigt har opsagt sin dobbeltbeskatningsaftale med landet.

Samtidig vil danske statsborgere med bopæl i Frankrig kunne trække den danske skat fra i den franske.

Ifølge et høringsforslag rundsendt til bl.a. franske erhvervsorganisationer har det franske ministerium lagt op til, at de berørte danske firmaer skal betale skat af deres tjenesteydelser på samme måde, som franske firmaer. Efter den gamle aftale blev de beskattet efter danske regler. Det betyder en merskat fra 25 til 33 pct.

Som en slags modydelse fra Danmark får franskmændene garanti for, at franske statstjenestemænd her i landet slipper for at skulle betale skat til Danmark.

LOVFORSLAG PÅ VEJ

Det kan også komme til at gælde de franskmænd, der i fremtiden bosætter sig her i landet i funktioner som bl.a. lærere på den franske skole i København og som ansatte ved den franske ambassade.

Ifølge kontorchef i Skatteministeriet, Ivar Nordland, er et lovforslag vedrørende franskmænd i Danmark under forberedelse i ministeriet.

Det er ikke ment som et forhandlingsudspil over for franskmændene. Men det kan da ikke udelukkes, at de nye udspil fra Frankrig vil fremme velvilligheden i Folketinget over for vores lovudkast, siger Ivar Nordland.

Skatteminister Kristian Jensen (V) har hele tiden gjort det klart for franskmændene, at en ekstra fransk skatteregning til danskere ifølge hans opfattelse ville være et klart brud med EU's skatteregler.

Dansk Industri har beregnet, at danske firmaer med interesser i Frankrig i år ville stå til et skattemsæk på op imod 200 mio. kr., som følge af opsigelsen af aftalen.

Vel at mærke, hvis Frankrig gjorde alvor af, at opkræve skatterne.

Alene transportkoncernen DSV stod til en ekstraregning til den franske statskasse på op imod 30 mio. kr.

Opsigelsen truede samtidig danskere med sommerhuse i Frankrig på grund af en særlig paragraf i den franske skattelov, som blev lavet for at forhindre skatteflugt til Monaco, men som gælder for alle lande uden dobbeltbeskatningsaftaler med Frankrig.

FOGH SLIPPER OGSÅ

En af dem er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der ejer et hus i bjerglandsbyen Ceps i Haut-Languedoc-området i det sydvestlige Frankrig.

Ifølge paragraffen skal borgere, der bor i et land uden en aftale med Frankrig, betale en særlig skat af tre gange lejeværdien af deres hus. For et hus til to mio. kr vil ekstraskatten typisk løbe op i 100.000.- kr

Men også den gruppe danskere menes friholdt fra dobbeltbeskatningen.

SKATTEKRIGEN IKKE SLUT

Det nye franske skatteudspil er dog ikke ensbetydende med, at skattekrigen med Danmark er slut. Foreløbig er der ikke aftalt nye forhandlingsrunder for at få en ny aftale på plads, som afløser for den gamle aftale fra 1957.

Det franske udspil ventes at ville lægge betydeligt pres på Spanien, som Danmark også har opsagt sin skatteaftale med.

I følge Danmarks Rederiforening indebærer den manglende skatteaftale en risiko for, at Spanien vil beskatte danske rederier med over 300 mio. kr om året i form af en ekstra fragtskat.



NR. 5

SKATTESITUATIONEN MELLEM DANMARK OG FRANKRIG FRA 1. JANUAR 2009...

Danmark har, som de fleste bekendt, valgt ensidigt at opsige dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig, således at den gamle udløb 31.12.08.

Der er lige her og nu ingen aftaler imellem de 2 lande, der regulerer, hvem der har beskatningsretten til forskellige indkomster.

Danmark har en særlig bestemmelse (Ligningsloven §33), der sikrer mod dobbeltskat, idet danskere bosiddende i Danmark altid vil få nedsat den danske skat med skat betalt til fremmed stat.

Frankrig har ikke en tilsvarende bestemmelse.

Der er i forbindelse med Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalen i 2007, samtidigt vedtaget en række danske undtagelsesregler, som i princippet undtager danskere bosiddende i Frankrig på lovtidspunktet. Omfattet af disse undtagelsesregler er i princippet kun personer, der allerede var på pension. Danskere som eksempelvis de sidste 10 år har boet i Frankrig, men først er blevet pensioneret nu eller bliver det senere er IKKE omfattet af undtagelsesreglerne, og der er mange eksempler på helt urimelige og helt uholdbare skattesituationer.

Et eksempel:

En dansker flyttede for 10 år siden til Frankrig, hvor han nu har arbejdet indtil han gik på pension den 1.1.09.

Han modtager nu pension fra Danmark opsparet gennem 25 aktive arbejdsår i Danmark. Pensionen skal først beskattes i Danmark med fuld dansk skat. Nettobeløbet efter betaling af dansk skat, som så overføres til den franske bankkonto, skal derefter fuldt ud beskattes i Frankrig, - og så bliver der ikke meget tilbage til pensionisten.

Skatteministeriet i Danmark kender godt til foranstående, men indtager den holdning, at det må pensionisten afklare med de franske lovgivere, - vel vidende, at det er en umulig opgave.

Frankrig anser fortsat sig selv for at være en supermagt, og Frankrig har ikke travlt med noget som helst, - blot fordi en dansk skatteminister opsiger en gammel dobbeltbeskatningsaftale.

Der er også problemer med aktieudbytter, ejendomsbeskatning mv mv mv

Der har også været en pressehistorie om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen er kommet personligt i klemme med sin franske feriejendom på grund af særlige franske regler, der i sin tid blev indført for at beskytte mod kapitalflugt til Monaco.

EU går grundlæggende ud på fri bevægelighed for kapital og mennesker imellem EU-landene.

Reel dobbeltskat imellem 2 EU-lande, må klart anses for at være i strid med EU-retten, og situationen uden dobbeltbeskatningsaftale imellem de 2 lande er uholdbar. Men der kan godt gå lang tid - før der sker en afklaring.

Et GÆT kunne være, at der i efteråret 2009 indgåes en ny dobbeltbeskatningsaftale, der får virkning fra 1.1.2009, men det er kun et gæt.

Venlig hilsen fra en pensioneret revisor i Frankrig.


LES DANOIS siger tak for bidraget. 

NR. 4

BESKATNING AF FERIEBOLIG I FRANKRIG...

Fra en af vore læsere i Danmark har vi modtaget følgende mail:

I de sidste dage har Jyllands-Posten kørt en historie om, at den danske opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig medfører en lang række problemer.

Dels for erhvervslivet og dels for danskere, som er flyttet til Frankrig og nu bliver beskattet både i Frankrig og i Danmark af pensioner o.l.

Og endelig, at Frankrig har en særlig paragraf i loven om ejendomsværdiskat, som gør, at man kan opkræve op til 5% i ejendomsskat hos de personer, som ejer huse i Frankrig, men har nationalitet i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig - in casu Danmark.

Eksempelvis vil det betyde, at et hus til f.x. d.kr. 2 mio. kan få en ejendomsbeskatning på d.kr.100.000.

Det sidste om ejendomsværdiskatten interesserer os særligt i forbindelse med, at vi netop har erhvervet hus i Frankrig.

Jeg har prøvet at spørge mig frem og derigennem fundet ud af, at det er korrekt, at bestemmelsen eksisterer, men dem jeg har kontakt til, som har ejendom i Frankrig tror ikke på, at den vil blive tage i brug.

Jeg tillader mig derfor at spørge, om I er stødt på spørgsmålet om den særlige franske ejendomsværdibeskatning på jeres færd.

Er der tale om en "avis-and" - eller er der noget om sagen ???


LES DANOIS bringer hermed spørgsmålet videre til vore læsere og håber, at der er nogen, der kan komme med kvalificerede bud på, hvorledes det "hænger sammen".

Vi ser frem til at høre fra jer.

Vi bringer gerne jeres meninger anonymt - blot redaktionen kender jeres navn.

 

NR. 3 
DECEMBER 2008


LOVFORSLAG OM SKÆRPET DANSK BESKATNING AF FRAFLYTTERE...

Den danske skatteminister har den 30. maj 2008 fremsat et lovforslag, som bl.a. omfatter ændringer af de danske regler om fraflytterbeskatning.

Ved flytning fra Danmark bliver personer, der ejer aktier, omfattet af reglerne om fraflytterskat vedrørende aktier. Det vil sige, at der opgøres en skattepligtig avance på aktier, baseret på handelsværdien af aktierne på fraflytningstidspunktet. Denne avance er grundlaget for beregning af fraflytterskatten. Det har hidtil været muligt at få henstand med skattebetalingen indtil aktierne rent faktisk blev solgt.

DET NYE LOVFORSLAG AFSKAFFER BLANDT ANDET:

- reglen om omberegning af avancen ved efterfølgende afståelse
  under udlandsophold

- reglen om bortfald af henstand for fraflytterskat ved
  tilbageflytning til Danmark

- reglen om skattefri rentegodtgørelse på 6% af for meget
  betalt fraflytterskat

Det betyder, at hvis lovforslaget vedtages, vil fraflytterskatten, som hovedregel, blive den endelige skat. Det vil fortsat være muligt at få henstand med skattebetalingen, men fremover vil fraflytterskatten forfalde i takt med udbytteudlodninger, aktiesalg m.m.

HVEM ER BERØRT AF LOVFORSLAGET ?

Du bliver påvirket af lovforslaget, hvis du som aktionær fraflytter Denmark eller allerede er flyttet og har fået henstand med din fraflytterskat.

Hvis du har betalt din fraflytterskat og flytter tilbage til Danmark, kan du ikke påregne at være berettiget til de 6% skattefri rentegodtgørelse.

HVOR KAN JEG LÆSE MERE OM LOVFORSLAGET ?

Hvis du er interesseret, kan du læse mere om lovforslaget på SKAT's hjemmeside
http://www.skm.dk/lovforslag/fremsatte/6602.html

Lovforslagets økonomiske konsekvenser afhænger af dine forhold. Vi vil derfor anbefale, at du kontakter din egen revisor eller advokat, der kan rådgive dig ud fra netop din situation.

Lovforslaet 1. behandles i juni måned og vi vil naturligvis følge udviklingen.
 
TAK TIL HENRIK LINDE, DANSKE BANK I LUXEMBOURG

-
lagt ind 22. december 2008

NR. 2

DANMARK HAR OPSAGT DOBBELTBESKATNINGS-AFTALEN MED FRANKRIG (- OG SPANIEN)...

Den danske skatteminister har 10. juni 2008 opsagt Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler med Frankrig, hvilket betyder, at en række danske indkomster f.x. pensionsudbetalinger og udbytte fra danske selskaber bliver underlagt dansk beskatning.

Opsigelsen af aftalerne får virkning fra 1. januar 2009. Det betyder, at du i 2008 fortsat vil være beskyttet af reglerne i dobbeltbeskatningsaftalerne. Fra 1. januar 2009 vil du, hvis du bor i Frankrig, som udgangspunkt blive skattepligtig til Danmark af blandt andet danske pensionsudbetalinger og udbytte fra danske selskaber. Du kan dog i den danske skat opnå en lempelse for den skat, du allerede har betalt i Frankrig af den samme indkomst.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ OVERGANGSREGLEN

Er du skattemæssigt flyttet til Frankrig før den 28. november 2007 og har du påbegyndt din pensionsudbetaling eller udbetaling af dansk efterløn senest den 31. januar 2008, vil dine pensionsudbetalinger ikke være omfattet af dansk skat fra 1. januar 2009.

Den danske skattefritagelse gælder ikke blot for igangsatte udbetalinger, men også andre tilsvarende pensioner, som du først får udbetalt senere. Er du gift, vil pensionsudbetalinger til din ægtefælle, som igangsættes senere, også være omfattet af overgangsreglen, og dermed være fritaget for danske beskatning.

DANSK EJENDOMSVÆRDISKAT PÅ FRANSKE FERIEBOLIGER

Er du bosat i Danmark og ejer en feriebolig i Frankrig, skal du fra 1. januar 2009 betale dansk ejendomsværdiskat af din feriebolig. En overgangsregel fritager dig dog for denne beskatning, hvis du har købt din feriebolig før 28. november 2007.

NYE DOBBELTBESKATNINGSAFTALER ??

Om opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalerne vil bevirke, at Danmarks forhandlinger med Frankrig om nye aftaler nu bliver mere effektive vil vise sig. Forhandler Danmark og Frankrig sig frem til nye dobbeltbeskatningsaftaler kan det medføre nye overgangsregler og nyt indhold af dobbeltbeskatningsaftalerne.

Opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalerne kan have økonomiske konsekvenser for dig. Vi anbefaler derfor, at du kontakter din egen revisor eller advokat, der kan rådgive dig om netop din situation.

TAK TIL HENRIK LINDE, DANSKE BANK I LUXEMBOURG.

- lagt ind 22. december 2008






NR. 1

SLUT MED SKATTELY PÅ DE "SKUMLE" SKATTEØER


Fra en af vore læsere - Poul Balsborg - har vi fået sendt denne artikel, der har været vist i Børsen.

Artiklen fortæller, at der nu er indgået en samarbejdsaftale melle Guernsey og Jersey og de danske skattemyndigheder.

Der udveksles nu informationer mellem myndighederne og de danske skattefolk kan rejse til øerne og deltage i konkrete skattesager.

En tilsvarende aftale er indgået mellem de danske myndigheder og Isle of Man.