Ledelsesstrukturen er mere opbygget som en pyramide her sammenlignet med Danmark. I Danmark er det langt hen ad vejen frihed under ansvar. Det er det ikke i Frankrig. Her vil mange medarbejdere ikke påtage sig opgaver, som ligger uden for deres ansvarsområde. Medarbejderne frygter at få skældud, hvis de går uden for det, de har ansvaret for. Initiativ findes ikke i bunden af pyramiden. Her skal vi højere op. Det er derfor tungt, og det tager tid at få ting igennem i en fransk virksomhed.

Som danskere synes vi, at Frankrig er bureaukratisk, og det kræver en vis tilvænning. Lad være med at få i gang en diskussion om, hvorvidt et dokument er nødvendigt eller ej. Brug tiden på at fremskaffe det manglende dokument. Det er en kamp, som ikke kan vindes. Reglerne skal følges. En personlig kontakt kan dog redde mange situationer. Hvis du er bagud med skatten, og du er på rejse, kan du ringe til skatteinspektøren og forklare situationen, så vil der være forståelse for det, hvis der bliver sendt et brev med forklaring på, hvorfor du er forsinket.

Hvad er den mest almindelige bommert for danske erhvervsfolk dér, hvor du er?

Først og fremmest at vi forventer, at kommunikation kan foregå på engelsk. Det nytter ikke bare at fare lige på og hårdt i en forretningssituation og tale engelsk til en franskmand. De er sjældent på samme sprog­niveau som danskere, og derfor kan de føle sig overfuset. Det vil derfor være en god idé med en tolk på det første møde, og først senere i forløbet kan man gå over til at tale engelsk. At tale langsomt og tydeligt engelsk vil være en stor hjælp. Engelsk er ikke lige så udbredt i Frankrig, som det er i Danmark.

Danskere er også meget utålmodige. De forventer, at der bliver svaret på email inden en time. Her kan der gå mere end en uge. Det betyder ikke, at sagen bliver syltet. Den er under behandling. Husk også, at det tager tid at få opbygget en forretningsrelation.

Hvordan er levevilkårene?

Boligpriserne er meget høje i Paris, og det er en storby. Men når man bor her, så bliver det en landsby, hvor man har sin foretrukne café, bager, avismand og købmand i kvarteret. Hvis man besøger et andet kvarter i byen, vil det være helt nyt og anonymt.

Skatterne er ikke så enkle som i Danmark. I Frankrig betaler man mange slags skat, og de opkræves af forskellige instanser. Det er ti procent af de rigeste, der betaler 80 procent af indkomstskatterne, og mange af de lavestlønnede betaler kun social charges, ikke indkomstskat.

Hvad savner du mest fra Danmark?

Gajoler ...

Hvad kan danske erhvervsfolk lære af dit nye hjemland?

Franskmænd er fleksible og gode til at netværke – og på trods af myterne er de faktisk meget arbejdsomme og har en stor professionel stolthed.

Hvordan fungerer din VL-gruppe, og hvad betyder den for dig?

Vi er 30 medlemmer, og vi har det fælles udgangspunkt, at vi er danskere. Geografisk er vi spredt over hele Storparis. Vi mødes seks gange om året. Der er typisk 15 deltagere hver gang, og bagefter får vi altid et glas vin og en bid mad.

For os er det et godt, dansk forum, hvor vi kan mødes og udveksle professionelle erfaringer. Vi holder også en fælles julemiddag med DJØF og DABGO i Paris. Danskere er gode til at integrere sig i landet, og jeg har ikke et stort behov for klubber for danskere. Men i VL-gruppen har jeg både fagligt og personligt udbytte af kontakten med de andre.

Hvilke gode råd vil du give andre, der skal arbejde her?

Glem at gøre det hele som i Danmark. Ydmyghed er et godt ord og forståelse for, at det er anderledes her. Lær lidt fransk og husk, at den franske høflighed vil blive værdsat.